Helligaandskirkens klokkespil

Helligaandskirkens Klokkespil

af Godtfred Skjerne

»Dengang nu Ildsluerne var tiltaget paa det allerskrekkeligste og allergrueligste, og nu slet ingen Menniskelig Hielp syntes at være det allerringeste meere nyttig, thi Ildsluerne toge saadanne til, at den meget smukke Sogne Kircke: Helliggeistes-Kirke og Taarnet stode i lysz Lue, Sangverket i Taarnet Var et meget angenemmt Sang-værk og var saaledes indrettet at det gik hver Tiime af sig selv, og det over maade angenemmt og liflig, ak - Herre Gud! naar jeg betænker dette, saa rinder mig Taarene haabeviis neder af begge mine Kinder, det spillede til allersidst: Wend ab deinen Zorn lieber gott mit gnaden : Dansk: Vreden din afvente &c. og. dermed saa faldt det neder i Ilds-Luerne og smeltede, ak gunstigste Læsere, dette Syn var meere end overmaade jammerlig og forbarmlig.«

Saaledes skildrer Stadschirurgus C. F. Reiser i sin berømte »Beskrivelse over den mærkværdige og meget fyrgterlige store Ildebrand 1728« Helligaandskirkens oprindelige Klokkespil og dets sørgelige Endeligt. Og ikke med Urette betegnes Tabet hin Oktoberaften af det prægtige Klokkespil som en Ulykke, saa meget mere som det var Stadens eneste. Sangværket, der raadede over 19 Klokker, var i Aarene omkring 1648 paa Chr. IV's Bekostning blevet opsat i Spiret og skyldtes en kendt nederlandsk Mester Hendrik Vestrinck fra Kampen. Det næste, der optræder, er det af Breitendich i 1736 til Nicolai Kirke forfærdigede, men som i 1743 blev købt og overflyttet til Frue Kirke, hvor det med sine 35 Klokker vakte almindelig Beundring. Holberg betegnede det som »et af de fuldkomneste udi Europa«, men heller ikke dets Levetid blev overdrevent lang., Det gik tilgrunde i 1807, da Kirken faldt for engelske Blus og Brande. Men herefter gik der en rum Stund, nemlig ikke mindre end 97 Aar, inden Hovedstaden fik et nyt i de Raadhusklokker, en hel Generation nu er vokset op med, et Klokkespil, der vel med sine 5 Klokker er begrænset i sit Toneindhold men et karakteristisk klangligt Minde for enhver, der har besøgt København. Ganske vist havde man her i Landet helt tilbage fra Chr. IV's Tid endnu et Sangværk, der 1619-21 af dets Skaber Johannes Heckelaur fra Nordhausen var opstillet Paa Frederiksborg Slot, men ogsaa det var Ilden grum imod. Det ødelagdes, totalt ved den tragiske Slotsbrand i 1859. Den gamle Brygger Jacobsen traadte imidlertid hjælpende til, og i 1888 fik Slottet et nyt paa. 28 Klokker af belgisk Arbejde. Det lod sig vel regere ved et Haandklaviatur, men tillige havde det et automatisk Værk, der var indrettet af den kendte Urspecialist Bertram Larsen, og i Sommerhalvaaret spillede en Salme hver Time. Klokkernes Afstemning var oprindelig reguleret af Niels W. Gade og Edv. Helsted, men har senere ofte maattet rectificeres.

Et virkeligt storstilet Sangværk, der kan. taale Sammenligning med de bedste udenlandske Forbilleder, fik vi først i Vor Frelsers Kirkes Sangværk, der var endelig fuldført i 1932. Det.er ogsaa Landets største med 45 Klokker. Ogsaa det har foruden sit Klaviatur et elektrisk Urspil, der hver tredje Time i Tiden Kl. 9- 24 spiller en Salmemelodi og paa de øvrige Fuldtimer en for Værket særlig komponeret »Klokkesang« paa 3 Toner. Den er indgaaet i det auditive Bybillede paa Christianshavn og bidrager i høj Grad til at fremhæve den Idyl, der er søgt bevaret i Voldenes og Kanalernes gamle By.

Den Skik at udstyre Taarnbygninger med Klokker i et saadant Omfang, at de kan samvirke som et helt Sangværk, en Skik, der efterhaanden har fundet Vej videnom. i Verden, har sin Oprindelse og forøvrigt ogsaa sin størst Udbredelse i Nederlandene, hvor det lave og side Geestlandskab med den fugtige Luft afgiver gode Betingelser for de »zingende torens«, der i tætte Stimer dækker et Areal, der strækker sig fra det hollandske West-Vriesland i Nord til det flamske Henegouwen og det f ranske Artois i Syd. Her findes de ældste og berømteste Klokkespil i Verden. Selvom to Verdenskrige har spredt Ødelæggelse iblandt dem (Dendermonde, Yperen etc.), staar de berømteste endnu med en Klokkebesætning af gennemsnitlig 35-40 Klokker. Det største af de hollandske er St. Janskirkens i 's-Hertogenbosch. med 49 Klokker, medens Flandern og Brabant kan opvise endnu højere Tal. Den store Beffroi i Ghent har endog 52, medens den ikke mindre berømte Beffroi i Brügge har 47. Men ogsaa langt lavere Klokketal kan træffes. Børsen i Rotterdam har kun 27 og den lille Kirke i Edam. 16, ja gaar vi til Raadhuset i Sluis, er vi nede paa 4, men de drives ogsaa elektrisk ligesom Raadhusets Slagværk i København. Disse Tal maa være tilstrækkelige til at give en Antydning af, hvorledes de danske Klokkespil er placerede.

Skønt Idéen søger sin Rod helt tilbage i det middelalderlige tintinna-bulum, i Almindelig 4 med Stokke anslaaede Klokker, der var diatonisk stemte (quadrillionem), fra hvilket senlatinske Ord forøvrigt den franske Betegnelse for Klokkespil (carillon) har sin Oprindelse er det først paa Kejser Carl V's Tid, man efter at have passeret forskellige Mellemled, er naaet til den endnu brugelige Grundtype, og af de flanderske og brabantske Sangværker fra Renæssance og Barok er adskillige endnu i Virksomhed, takket være det fortrinlige Gods (Klokkespise) og den mesterlige Støbning. Det er derfor intet Under, at man i vore Dage i stigende Grad er begyndt at besinde sig paa Værdien af dette gamle og ejendommelige Lydelement. Og som det er gaaet mange andre Steder, er ogsaa vi blevet bjergtagne af de nederlandske Stæders henrivende Klokkeidyl. Der er virkelig Vækst i vort Lands Interesse for dette Fænomen. Ikke blot er denne Interesse begyndt at sætte Spor ogsaa ude i Provinsen, men til de i Hovedstaden allerede eksisterende ypperlige Værker slutter sig nu værdigt Helligaandskirkens nye Klokkespil paa 41 Klokker, der indviedes i November. Det maa hilses med største Taknemlighed og Paaskønnelse, naar man midt under Besættelse og Krigstilstand fandt Stunder og Midler til at planlægge og gennemføre Tanken om en Afløser af det for mere end tohundrede Aar siden saa ilde omkomne. Ikke mindst, da det her drejer sig om selve Strøgets Kirke, hvor dets Toner midt i Dagens Mylr og Travlhed bringer Bud om en stille, fredfyldt Verden : den milde Salmetones. Det er Menighedsraadets Formand siden 1934, Grosserer Anton Boyer, der har taget Initiativet og forøvrigt ogsaa trukket det store Læs, om hvis Omf ang man kan danne sig en Forestilling, naar man erfarer, at Klokkespillet alt i alt staar Kirken og dens Velgørere i ca. 135.000 Kr.

Lad os da kaste et Blik paa det nye Klokkespil og begive os ad de 153 umagelige Trin op i Taarnet, hvor Værket er placeret. Det første af dette vi møder paa vor Vej, er de tre gamle Ringeklokker, der er ophængt i Taarnet umiddelbart under det murede og af Brandhensyn vindueløse Rum (Cabinen), hvorfra Spillet dirigeres. Cabinen domineres af Spillebordet, fra hvilket der er direkte mekanisk Traktur til det samlede Klokkeværk, saavel til de 3 Ringeklokker nedenunder som til de øvrige 38 Klokker, der er ophængte i den i Laternen ovenover Cabinen placerede Klokkestol. Anslaget foregaar rent mekanisk, idet Trakturen sætter Klokkekneblerne i Bevægelse gennem Træk i en Række Abstracter af tynd Staalwire, der gennem Wellerne føres op til de enkelte Klokker. For at Klokkens Metalvæg kan svinge frit, er der paasat Kneblen en Spiralfjeder, der skal friholde Kneblen fra Klokkens Inderside. Det er ved den anvendte Konstruktion muligt at nuancere Anslaget.

I Cabinen har Klokkenisten sin Plads. Klokkenist er et Ord, der lyder som selvlavet dansk, men er rent hollandsk. Klokkenisten her i Helligaandskirken er Kirkens fremragende dygtige Organist Edwin Nielsen. Spillemaaden, der anvendes, kan være forskellig, oftest saaledes, at man anslaar Tangenten med de samlede Fingerspidser eller ved kraftigere Spil med Undersiden af den knyttede Haand og hyppigt da med en Lædertut paa Lillefingeren for at beskytte Haanden. I Belgien anvendes en særlig Tremolo Spillemaade, hvilken dog lidt uheldigt minder om Mandolinens. Det højeste Antal Toner, der kan frembringes paa en Gang, er 6 (2 med hver af Hænderne og 2 med Fødderne). Dette hænger sammen med Spillebordets Dimensioner. Udover et Interval paa en rent Kvart kan Haanden i Almindelighed ikke, række. Tangenttrykket er ca. 3/4 Kilo, dog betydeligt mere for de dybe Toners Vedkommende, hvorfor disse med Fordel tages med Pedalet (Fodklaviaturet). Iøvrigt er Tangenterne ordnede ganske som paa Klaveret eller Orgelet med Over- og Undertangenter. En Oktav maaler paa Manualet 35 em, paa Pedalet 70 em. Pedalets Placering i Forhold til Manualet er saaledes, at c og e' paa førstnævnte er placeret under Manualets c1 og c3.

Kirkens 3 gamle Ringeklokker (Te Deum Klokkerne) er stemt cis e fis, men af Hensyn til Klokkenisternes Repertoire noteres de som c es f. De øvrige Klokker, nemlig de i Klokkestolen i Laternen ophængte, danner derimod en ubrudt kromatisk Tonerække til g' (Klang: gis').

Det Repertoire, der omfattes af Klokkespillet, er fortrinsvis Salmer og Sange, men forøvrigt ogsaa virkelige Virtuosnumre. De sidste er et Barn af vor Tid men klæder Værket knap saa godt.

For det moderne, Øre er det mulig en Gene, at Klokkerne under Spillet klinger ind i hverandre, særlig ved flerstemmig Behandling, saa meget mere som Klokkerne under ingen Omstændigheder maa afdæmpes, da de derved let bringes til Sprængning. En anden Vanskelighed er den, at Klokken som Regel som særpræget Overtone har en lille Terts. Spiller man en C dur Akkord (e e g), faar man som Over-toner es g b, og her kolliderer jo særlig e og es. I Nederlandene, hvor Klokketaarnene er betydelig højere end Helligaandskirkens meget lave Taarn, forsvinder uden Tvivl en Del af denne Ulempe, fordi Klokkerne hænger saa højt.

Til Spillebordet er endnu tilkoblet et motordrevet Værk, der ad elektrisk Vej dirigerer Kvarterslagene og de Melodier, der spilles hver 3. Time fra Kl. 9 Morgen. Kvarterslagene markeres ved den gamle tyske Melodi til »Behold os, Herre, ved dit Ord«, Ved første Kvarterslag i hver Time spilles første Fjerdedel af Melodien og derefter føjes en ny Fjerdedel af Melodien til for hvert følgende Kvarterslag. Denne Melodi er gammel og fornem men noget kedelig. Hvorfor ikke den mere kendte »Fra Himmelen højt« (Laub 43). Eller var det ikke en Opgave for Organisten, der jo er en yderst habil Musiker, at skabe en helt ny og om muligt nutidspræget Melodi for Kvarterslagene. De øvrige Melodier er følgende: Kl. 9 »Nu rinder Solen op« (Laub 128), Kl. 12 »Giv mig, Gud, en Salmetunge« (Laub 50), Kl. 15 »Nu bede vi den Helligaand« (Laub 125), Kl. 18 »Bortvend din Vrede, Gud, ved vore Sukke« (Laub 124), Kl. 21 »Den lyse Dag forgangen er« (Wöldike 14) og Kl. 24 »Nu skrider Dagen under« (Laub 207).

Klokkespillet er helt igennem dansk Arbejde, udført paa det jyske Klokkestøberi, Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik i Brønderslev, hvis Indehavere Brødrene K. T. A. og C. E. Sørensen med stort Held har bragt Virksomhedens Specialitet til stor Fuldkommenhed og heller ikke er gaaet af Vejen for Eksperimenter, der ogsaa er kommet det nye Sangværk tilgode. Ikke blot har vor hjemlige Expert P. S. Rung-Keller med Grund udtalt en uforbeholden Anerkendelse af det saa lykkeligt fuldendte Arbejde, men ogsaa fra fineste Hold i Udlandets Sagkundskab har det fundet begejstret Tilslutning. Saaledes har den formidable Klokkevirtuos Prof. Piet van den Broek fra St. Romboutkirken i Malines, der almindeligt betragtes som den egentlige Arvtager efter den berømte Klokkereformator Jef Denijn, ogsaa udenfor hans Embede, vist Tilfældet her saa stor Interesse, at han ikke blot indfandt sig i Brønderslev under Arbejdets Gang, men ogsaa ønskede ved Klokkespillets Indvielse at vise Københavnerne Prøver paa moderne nederlandsk Klokkekunst. Mødet mellem de jyske Klokker og den flamske Klokkenist markerer ubestrideligt en Mærkepæl i de danske Klokkespils Historie.