Ekko fra galehuset

Ekko fra Galehuset

Kalmonen rask, men

Ja, vores kære, lille Kalmon er nu blevet rask, men som den søde og nysgerrige Uglspil, han er, kunde han ikke lade være med at snuse lidt i Korrekturerne,

hvilket medførte, at han i dyb Fortvivlelse indfandt sig paa Redaktionen med en Bemærkning om nu igen at maatte faa en Blodtransfusion, da han havde lidt et stort Tab af røde Blodlegemer efter at have læst tre forskellige Artikler i D.M. Heri - erklærede han - stod der bl. a. saadan noget som, at

1) Prokofiev er »den Mand, hvis friske, kraftfulde og udpræget russiske Tonesprog har medvirket til at give os et Billede af, hvad Sovjetmusikken af idag formaar.« Af afgørende Betydning for denne Formaaen var det, at han i sin Ungdom forkastede Kunstens sociale og pædagogiske Betydning og blev opmuntret til enhver Art Eksperimenteren.

- Se, det lød jo nok lidt underligt, men jeg blev komplet forvirret, da jeg lidt længere henne læste en Resolution fra Kreml, hvis Indhold sagde saadan noget som, at

2) Prokofiev hørte til de russiske Komponister, der repraesenterede den f ormalistisk folkefremmede, antidemokratisk musikalske, kaotisk neuropatiske, borgerligt individualistisk æstetiserende og anti-folkeligt forkastelige, professionelt kompliceret dekadente, raaddent liberalistiske og for Sovjetfolket socialistisk-realistisk fremmede, moderne vesteuropæiskamerikansk Retning, der er en Planteskole for formalistiske Forvrængninger og den antirealistisk modernistisk indelukkede og uudholdelige Bourgeoisi-Dekadence!!

Denne Svada, der for mig nærmest lød som et Ekko fra Galehusetl sænkede et Taageslør over mit Sind og min selvstændige ellers saa individualistisk klare og demokratiske frihedselskende Skelne-, Tænke- og Dømmeevne, men jeg syntes dog, Sløret lettede lidt, da jeg længere ..ienne læste, at

3) Forholdene i Hitler-Tysklands Musik- og hele Kulturliv »bør kendes af enhver, der endnu måtte stå vaklende i problemet statsmagtens indgreb i åndsfriheden. - - Vi behøver !dag en modstandsbevægelse, der bevidst tager standpunkt i den åndelige krig, og som nægter at anerkende åndsfrihedens undertrykkelse under noget som helst ideologisk påskud.«

Kære Onkel Redaktør! synes du nu ikke, at jeg skulde melde mig til den Modstandsbevægelse, det var jo saa populært og nationalt selvfølgeligt for nogle Aar siden at være Frihedskæmper, og gælder det mon ikke ogsaa idag, og - - -

Vi naaede slet ikke at svare ham, for han hørte Begyndelsen af den langsomme Sats fra Prokofievs 8.Klaversonate, som blev klimpret nedenunder, og styrtede derfor omgaaende ud af Døren og ned af Trapperne.