Radion i februar

Radioen i Februar

Af N. B. Møller Nielsen

Det musikalske Oplysningsarbejde 'er efterhaanden blevet en vigtig Side af Musikafdelingens Virksomhed, og der ydes indenfor dette Omraade en udmærket Indsats for at sføtte og udvikle den store Musikinteresse, Radios Predningen har ført med sig. Udsendelsesrækken »Fra Komponistens Værksted« er et smukt Eksempel paa, hvorledes et saadant Arbejde kan gøres.

Denne Serie former sig som en Række Foredrag, der skiftevis holdes af Bjørn Hjelmborg og Svend S. Schultz. Det gode ved disse Foredrag er den jævne og ligefremme Maade, hvorpaa de leder Tilhørerne igennem det Vildnis af Mystik og Uforklarlighed, der lige fra Romantikens Dage har omgivet de musikalske Funktioner. Vi føres lige midt ind i Komponistens Værksted, og bliver her Vidne til den skabende Musikers mangesidige Arbejd~. Forhaabentlig vil Radioen holde denne Serie i Gang Sæsonen ud. For at øge og styrke Interessen for saadanne oplysende og udviklende Foranstaltninger, kunde Radioen give Lytterne Lejlighed til at indsende Spørgsmaal i Forbindelse med de i Udsendelserne behandlede Emne.; igennem Besvarelse af Spørgsmaalene vilde der blive sluttet en værdifuld Kontakt imellem Udsendelseslederne og de mange interesserede Lyttere; en saadan Kontakt vilde sikkert kunne inspirere til yderligere Arbejde for øget Kendskab til og Forstaaelse af den lødige Musik.

En anden udmærket Foranstaltning i det oplysende Arbejde er de smaa Udsendelser kaldet »Torsdagskoncerten. i Morgen«, der Onsdag Aften orienterer Lytterne om Koncertens Indhold. Den bedste Udnyttelse af disse Udsendelser vil være den, først at give nogle faa musikhistori

ske Oplysninger om de Værker der kom-mer til Opførelse, for derefter at vende, sig mod selve Musikken, og ved en Tema Gennemgang at give Lytterne Mulighed for ved selve Koncerten at kunne »finde. Melodien«. Hvorledes det helst ikke skal være, gav den forløbne Maaned os et Par gode Eksempler paa; ved en Omtale af Maanedens første Torsdagskoncert fortabte. Erik Abrahamsen sig i en saadan Grad i den litterære Baggrund for Beethovens. Egmont Ouverture, at det kun var egnet til at skræmme de Lyttere, der forsøger at overvinde de Vanskeligheder, Torsdagskoncertprogrammerne byder den uøvede. Tilhører. I første Række maa man søge at faa Evnen til at lytte sig ind i Musikken vakt og udviklet. Det lille Kvarter Udsendelsen maa vare slaar ikke til, hvis man baade vil give Smagsprøver paa Værkerne samt fyldige musikhistoriske Oplysninger.

Ved en lignende Udsendelse Ugen efterkom Sven Lunn, under en Omtale af Martinu's 4. Symfoni, med en Udtalelse, der kun kan øge Forvirringen hos den ukyndige Lytter. Sven Lunn sagde: »der findes to Slags Komponister, nogle for hvem det at komponere er en yndefuld Leg med Toner og andre for hvem det er noget dybere, de siger os noget - de har noget paa Hjertet -« Man kan jo nok forstaa, hvar Sven Lunn mener med dette, selvom det er udtrykt lidt for kategorisk; det egner sig ihvertfald ikke til at klare Begreberne. Sven Lunn henførte Martinu til den anden Gruppe, men undlod at fortælle sine Tilhørere hvad Komponisten i dette Tilfælde havde paa Hjertet; det overlod han til den enkelte at finde ud af, saa det har sikkert givet højst forskelligartede Resultater.

Februar bragte, som Forberedelse til Maanedens Ungdomskoncert, et glimrende Foredrag af Svend Erik Tarp om moderne Musik. Tarp gik ud fra de sædvanlige Indvendinger imod den nye Musik, og forsøgte med udmærkede Eksempler fra vor Tids Musik, og ved at sammenligne med tidligere Tiders, at imødegaa disse Indvendinger. Det er altid en Oplevelse at høre Komponisterne selv udtale sig om musikalske Spørgsmaal, det er desværre bare for sjældent Radioen lader det ske.

Et naturligt Ønske hos Radioens Ledelse om at finde Anvendelse for sit store ny Koncertorgel resulterede umiddelbart efter Nytaar i Serien »Orgelmusikkens Mesterværker«. Den forløbne Maaned bragte to smukke Udsendelser i denne Serie; det var to Programmer med Værker af Buxtehude, fremført af N. 0. Raasted og Svend Ove Møller. Et fælles Problem for disse Udsendelser er Spørgsmaalet om Registrering i Radio. Sagen er nemlig den, at det ikke her lader sig gøre at benytte sædvanlig Registrerings-Praksis. Det er i Forvejen vanskeligt at gengive Orgel i Radio, og værre bliver det, hvis Organisten ikke omgaaes f. Eks. de kraftige Rørstemmer og 16' Fods Stemmerne med den største Forsigtighed. Paa dette Punkt bliver der meget ofte syndet. For vore Orgelspillere er denne Udsendelsesrække en kærkommen Anledning til at faa et større Publikum i Tale, end det ellers er muligt ved sædvanlige Orgelkoncerter. Vi haaber ved disse Udsendelser ikke blot at høre den klassiske Orgellitteratur men ogsaa senere Tiders Orgelkunst, som den har udviklet sig over Romantiken op til vor egen Tid.

Tyngdepunktet i Radioens Musikudsendelser har, som naturligt er, været Maanedens tre Torsdagskoncerter. Det er her vi møder nogle af det internationale Musiklivs store Navne, og her hvor flere og flere europæiske Orkesterværker første Gang præsenteres for det danske Musikpublikum. Torsdagskoncertene i den forløbne Maaned bragte saaledes to nye Symfonier. Det var Ludvig Irgens Jensen's Symfoni i d-moll og Bohuslav Martinu's Symfoni Nr. 4.

Irgens Jensen's Symfoni er blevet til under Krigen, den er bygget over tre smaa Digte af Komponisten selv. Den første af Symfoniens tre Satser skildrer Krigens Rædsler, anden Sats udtrykker Menneskets Drøm om Fred og i tredie Satsen føres vi tilbage til Udgangspunktet, Krigens grufulde Virkelighed. Denne Sammenblanding af Poesi og Musik gav et i musikalsk Henseende uheldigt Resultat; den bredt anlagte Symfoni blev nu blot til Illustrationsmusik, der i altfor høj Grad savnede tematisk Slagkraft og symfonisk Sammenhæng. Dette var saa meget mere beklageligt, som Symfonien ellers indeholdt mange smukke Enkeltheder. Irgens Jensen skriver en ualmindeligt smukt klingende Orkestersats, der ikke mindst paa Grund af den fantasifulde Instrumentation er af overordentlig stor Virkning. Symfonien fremførtes under den dygtige norske Dirigent Odd Grdner Hegge.

Maanedens anden Nyhed var Bohuslav Martinu's 4. Symfoni; her stod vi overfor et Værk der i bevidst Stræben efter Jævnhed og Klarhed i Udtrykket satte alt for meget- af den musikalske Ægthed over Styr. Med Januar Maaneds to danske Uropførelser i frisk Erindring har vi kun Grund til at være tilfredse med den Stilling vor Tids danske Musik indtager.

Det var kun to af Februars Torsdagskoncerter, der havde Solister, og de var i begge Tilfælde hentet fra vort hjemlige Musikliv. Det var Leo Hansen og Else Brems. Leo Hansen spillede ved den første Torsdagskoncert Mozart's vidu~iderlige Violinkoncert i A-dur og viste sig her som en Solist af virkeligt Format, især hans Gengivelse af sidste Satsen's stadigt skiftende Indhold fremhævede hans musikalske Sikkerhed og instrumentale Færdighed. Ved Maanedens sidste Koncert sang Else Brems en Afdeling Arier af Händel, Mareello, og Gluck; det blev i Kraft af hendes sikre Indlevelse i Stilen og hendes smukke egale Stemme til en fin Oplevelse for Lytterne.

Maanedens største Oplevelse blev dog vort Møde med den kun 34-aarige tjekkiske Dirigent Rafael Kubelik, der overfor det danske Publikum fastslog sin usædvanlige Begavelse. Kubelik dirigerede Maanedens anden Torsdagskoncert, hvis Program bestod af tre store Orkesterværker: Smetana's symfoniske Digtning Hakon Jarl, Martinu's Symfoni Nr. 4 og Beethoven's Eroica Symfoni; især Udførelsen af Beethoven Symfonien blev en overordentlig stor Oplevelse, der bragte Tanken hen paa Toscanini's amerikanske Grammofonindspilning af dette Værk.