12.000 bind noder er ikke tilfældige søm

12.000 Bind Noder er ikke tilfældige »Søm«

I D. M.s Februar Nummer har den ikkeansvarshavende Redaktør, Hr. Schandorf Petersen, under Titlen »Efter de forhaandenværende Søms Princip« i en Anmeldelse af den danske Udgave af G. Jeansons og J. Rabes »Musikken gennem Tiderne« rettet et voldsomt Angreb paa undertegnede - sluttende med en Injurie - for min Andel i det nævnte Værk: et Udvalg paa henved 450 nye, tematiske Musikeksempler med Kommentarer og en Diskografi (Fortegnelse over Grammofonplader med deres Mærke og Nummer) over ca. 1500 udvalgte Plader med lødig Musik. Efter at jeg havde protesteret mod dette An greb, beklagede begge Redaktørerne i Bladets sidste Nummer Fremkomsten af det injurierende Udtryk og lovede at optage en Imødegaaelse iøvrigt. fra mig (dog af mindre Omfang end ønsket) her i Bladet - hvilket sker hermed.

Indledningsvis skal jeg oplyse, at jeg to Gange, men uden Resultat, gennem Hr. S.P.'s Sagfører har provokeret ham til at freffilægge de formentlige Beviser for de forskellige Paastande i hans Angreb, førend jeg gav nærværende Svar. Allerede denne Vægring ved at opfylde en hævdvunden Pligt i alle saglige Disputter skaber en begrundet Mistanke om, at det ikke staar videre godt til med Rigtigheden af hans Paastande. Denne Mistanke maa bestyrkes i høj Grad ved følgende positive, bevislige Oplysninger:

a) Alle de af mig udvalgte Musikeksempler med Kommentarer (forsaavidt de findes i Værket) er forelagt Hr. Rabe i Korrektur, og forskellige mindre Ændringer deri, som han har ønsket, er blevet foretaget. Med den Reverens for Hr. Rabes uomtvistelige Sagkundskab, som Hr. S. P. selv gør i Anmeldelsen, er det da ganske utænkeligt, at Hr. Rabe skulde have ladet ca. 250-300 Musikeksempler (»Hovedparten« af mine Eksempler er ifølge Hr. S. P.'s, Paastand beheftede med »Fejl«) med virkelige Fejl fremkomme i en Bog med Hr. Rabes Navn paa Titelbladet, og at han i Forordet skulde have omtalt mit Arbejde, som han gør, hvis Hr. S. P.'s Angreb paa det i det hele taget havde nogen Berettigelse. Hr. Rabe skriver der: »Knud Atlung har utvalt ett stort antal nya musikexempel och därmed förhöjt värdet av boken på ett sätt som endast kan skänka läsarna och forfattaren den största tillfredsställelse.« I og for sig burde egentlig allerede disse Fakta være tilstrækkelige til at afvise hele Hr. S. P.'s Angreb paa mit Arbejde som ubegrundet, da enhver Fagmand maa anerkende, at Hr. Rabe er en betydelig større Autoritet paa det musikalske og musikhistoriske Omraade end Hr. S. P., og at Hr. Rabes Dom om mil Arbejde derfor maa være den, der har den største Vægt. - Jeg skal dog yderligere anføre:

b) »Musikken gennem Tiderne« er, bl. a. ogsaa blevet anmeldt i tre Fag-Tidsskrifter, indenfor hvis Interessesfære Bogens Emne ligger; det er »Dansk Musiker-Tidende«, »Bogens Verden« (udgivet af Danmarks Biblioteksforening) og »Discophilen«. Alle disses Anmeldelser er meget rosende baade, med Hensyn til Teksten og til mit Arbejde, om hvilket der anvendes Udtryk ganske paa Linie med Hr. Rabes ovenfor citerede - altsaa ogsaa diametralt modsat Hr. S. P.' s.

Mon disse Fakta ikke er tilstrækkelige til i Hovedsagen at bevise for alle tænkende Leesere, at efter en objektiv, saglig Bedømmelse er mit Arbejde godt nok og har virkelig givet den svenske Musikhistorie en forøget Værdi i den danske Udgave som Oplysningsbog, særlig med Hensyn til den nyere Musiks Hovedværker? Saavidt Pladsen tillader det, skal jeg dog fremsætte nogle yderligere Bemærkninger om Hr. S. P.s yderst subjektive og uvederhæftige Metoder som Anmelder overfor mig og om enkelte Punkter af hans Angreb. At hele hans Form og Tone er saa usømmelig, at man skal lede efter Magen dertil, rammer ikke blot ham selv, men ogsa D. M.'s Prestige, og det beviser, at han er alt for umoden og ubehersket til at kunne indehave den ansvarsfulde Stilling som Medredaktør af D. M.; men ogsaa hans Uvederhæftighed i Angrebet paa mig viser, at han er ukvalificeret dertil. Han forsynder sig i følgende Henseender imod en objektiv, saglig Anmelders Pligter:

1) Han bedømmer overhovedet ikke mit Arbejde ud fra dets tydeligt tilkendegivne Formaal: foruden at give Musikillustrationer til talrige Enkeltheder i Teksten - for første Gang i nordisk Musiklitteratur at give Musikinteresserede en Haandbog i den nyere Musiks Hovedværkers, vigtigste Temaer og Motiver samt en Vejledning til Anskaffelse af gode Grammofonindspilninger af disse Værker; 2) han begrunder sin Fordømmelse af mit Arbejde med helteller delvis usande Paastande - som han derfor heller ikke fører Bevis for; 3) han puster uvæsentlige, rent tekniske Mangler ved den af Bekostningshensyn valgte Gengivelse af mine Nodeeksempler ganske urimeligt op idet han betegner dem som skandaløse »Fejl«; og 4) han ligefrem fortier positive, ubestrideligt værdifulde Sider af mit Arbejde.

Desværre tillader den mig indrømmede Plads ikke, at jeg her fremfører de fuldstændige Beviser for disse Paastande, men - i Modsætning til Hr. S. P. - stiller jeg dem paa Opfordring til Disposition for enhver, der ønsker dem. Her kan jeg kun anføre nogle korte Bemærkninger og Eksempler. Hr. S. P.'s Kritik af mit Udvalg af Nodeeksempler er misvisende og delvisusandfærdige: Han ræsonnerer, somom det var min Pligt kun at give yderligere. stilistiske Eksempler, medens det har været mit Hovedformaal at give tematiske, og han giver Læserne Indtryk af, at jeg aldeles ikke specielt illustrerer Teksten, skønt jeg kan fremføre Snese af Eksemplerherpaa (bl. a. Side 30, 34, 66-67, 78-79,. 106-7, 210-12, 214-19, 223-25). S. P.'s. Paastand om, at jeg ikke forstaar at vælge. Eks. fra de rigtige Værker, belyses godt derved, at jeg har 45 Eks. fra 16 Værker af Mozart (deraf 14 Eks. fra »Don Juan«) og 52 Eks. fra 24 Værker af Beethoven (deraf 25 Eks. fra 6 Symfonier). Enhver kan ved at sammenligne mit Udvalg med det i Jacobsen og Kappels »Musikkens. Mestre« I Del se, hvor meget mere righoldigt mit Udvalg er, og dog blev »M. M.« rost meget for sine Eks. i D. M. Nr. 4/1945., medens mit Arbejde bliver rakket ned!!: Iøvrigt er det usandt, at der ikke i »M.g.T.« er Eks. fra Mahler, Debussy og Brahms' Lieder, hvorimod der for Wolfs og Strauss' er anført Grammofonindspilninger.

S. P.'s, Hovedanklage mod mig: at »Hovedparten« af mine Eks. skal være beheftede med »Fejl« - er simpelthen en falsk Paastand (som S. P. jo ogsaa har vægret. sigved at fremlægge Beviser for); som Eksempler nævnes »manglende Taktstreger og Taktbetegnelser« (opr. Tempobetegnelser). Det første, at der maaske kan mangle 4-5, Taktstreger i ialt 4000 Takter, er saa kværulantisk, at intet fornuftigt Menneske vil bryde sig derom. Det andet, Mangel af' Taktbetegnelse, er ifølge Hr. Rabes Mening overhovedet ikke nogen Fejl (enhver, der kan læse Noder, kan jo se Taktarten), hvilket fremgaar deraf, at Taktbetegnelse ikkefindes i 60 pct. (42 af 75) af de originale Musikeks. Men her afsløres Partiskheden og Uvederhæftigheden i S. P.'s Angreb paa mig: Medens denne paastaaede »Fejl« overhovedet ikke nævnes i Forbindelse med de originale Eks., raabes den ud som »skandaløs« i Forbindelse med mine Eks., skønt det her drejer sig om en langt mindre Procentdel.

Til Slut skal jeg bemærke: at det er usandt, at der er mange Eks. kun af en Primostemme, der er kun ni (Begrundelsen maa udelades); at det ligeledes er usandt, at der mangler flere Optakter end den paa S. 565 (der skyldes en Korrektur fejl ved Kommentaren), de paa S. 143 og 568 er angivet i Kommentaren; at Hovedtemaet fra »Espansiva« i hvert Fald er rigtigt for de 8 Takters Vedkommende; at det S. 566 og 568 er anført, at der foreligger Udsnit af Partitur; og at S.P. ganske forlier, at der bl. a. foreligger 153 Eks. fra 51 Operaer, mod hvilke der ikke er fremført nogen begrundet Indvending, og at der forefindes den tidligere nævnte Diskografi, som har stor Interesse for al Musikundervisning og - studium pr. Grammofon.

Knud Atlung.