Radion i april

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 05 - side 126-127

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

Radioen i April

Ved N. B. Møller Nielsen

En ikke uvæsentlig Del af Radioens Musikprogrammer er de mange korte Solistafdelinger, der med deres højst forskelligartede Indhold er strøet over Ugeprogrammerne. Sammensætningen af Programmerne til disse Afdelinger besørges som Regel af Solisten selv, og denne - Omstændighed præger desværre i alt for mange Tilfælde Programvalget, idet kun de færreste vover sig ind paa ukendte Stier. Næ, man holder sig til de kendte Omraader og sammensætter Programmer, der hovedsagelig bestaar af lidt Barokmusik og saa ellers wienerklassisk og romantisk Musik for Resten. Dette rammer i første Række vor egen Tids Musik, der kun sjældent indgaar i disse Afdelinger. Dette uheldige Forhold kunde man fra Radiofoniens Side raade Bod paa, hvis man overfor de paagældende Solister fremsatte bestemte Ønsker om, hvad man kunde tænke sig at udsende.

Nogle Kunstnere har dog selv tilstraekkeligt Vovemod til at paatage sig Fremførelsen af den nye Musik. Den forløbne Maaned gav udmærkede Eksempler paa et saadant, friskt Initiativ.

I Maanedens Begyndelse. præsenterede Egil Harder saaledes Lytterne for Sv. Erik Tarps tre Sonatiner Op. 48 (komp. 1947). Tarp skriver en let og fritløbende Klaversats, der med sin hyppige Anvendelse af Passageteknik peger tilbage til den klassiske Klaverstil. De tre Sonatiner dannede tilsammen en meget smuk Helhed med Fantasiettaens indadvendte Fabuleren omgivet af den indledende og afsluttende Sonatines friske, musicerende Spil. Med sin udviklede Klangfornemmelse og elegante Teknik forstod Egil Harder paa glimrende Maade at levendegøre denne Musik.

Naar Niels Viggo Bentzon kommer til Mikrofonen som Pianist er det gerne for at slaa. et Slag for den nye Musik. Saaledes fremførte han i den forløbne Maaned Flemming Weis' Suite for Klaver, et meget stærkt og interessant Stykke; de fire Dele, Hymne, Arabeske, Elegi og Finale bærer alle Præg af Komponistens Sikkerhed, baade hvad Stof og Udformning angaar. Den patetiske Følelse, der gennemtrænger Suiten, fandt Genklang hos Niels V. Bentzon, hvilket hans stærkt personlige Udførelse gav. tydeligt Udtryk for.

Senere paa Maaneden udsendtes et Program med Værker af Flemming Weis; lier fremførte Poul Allin Eriksen og Herm. D. Koppel en Sonate for Klarinet og Klaver, der bekræftede Indtrykket af Weis' store kompositoriske Sikkerhed, hvorimod nogle Sange og Diverterende Musik for Fløjte, Violin, Bratsch og Violoncel virkede mindre overbevisende.

I denne Maaned afsluttedes Skoleradioens Musikkursus; der har ialt været 27 Udsendelser i en Serie, som paa udmærket Maade har behandlet forskellige musikalske Emner som f. Eks.: Rytme, Melodi, Harmoni, Demonstration af Orkestrets Instrumenter samt Gennemgang af enkelte let tilgængelige Værker. Her har Radioen været med i et Arbejde, der har gode Muligheder for at skabe det Grundlag, hvorpaa en sund Musikforstaaelse kan bygges op. Naar man saaledes er Vidne til Radiofoniens Forsøg paa at øve en Indsats til Fordel for den lødige Musik, maa. man tage sig til Hovedet, naar man stilles overfor de musikalske Rædsler Radioen ellers byder Børnene. I Udsendelserne »Vi synger sammen«, der henvender sig til de 6-10-aarige, serveres der saaledes de mest udvandede Banaliteter, der med al ønskelig Tydelighed viser, hvorledes disse Udsendelser ledes uden Smag,og uden pædagogisk Indsigt. - Eventyrteatrets Opførelser af kendte Eventyr i musikalsk Iscenesættelse er heller ikke egnet til at bane Vejen for den lødige Musik; den trofaste Leverandør af Musikken til disse Forestillinger er Kai Rosenberg, hvis Musik ingen Mulighed har for at føre det smaa. Lyttere frem til det ægte i Musikken.

Dette beviser Radioens manglende Evne til at koordinere sin mangesidige Virksomhed; der bygges op med den ene Haand og rives ned med den andet. Netop hvor det drejer sig om Udsendelser for Børn, har Radioen Mulighed for at virke som Musikopdrager, idet Børnene har den umiddelbare og fordomsfri Indstilling til, hvad de møder, der muliggør at forene bevidst pædagogisk Stræben med Barnets naturlige Udfoldelse. De sidste 15-20 Aars musikpædagogiske Udvikling er øjensynligt gaaet sporløst hen over vor Radiofoni, naar det gælder Børnetimerne.

I -April Maaned har Radiofonien været besøgt af flere udenlandske Kunstnere, I.Eks. Moyse-Trioen, den franske Kammer-musik-Sammenslutning »Nuits de Sceaux« ~og de to hollandske Kunstnere Dirigenten Willem. van Otterloo og Pianisten Jan Odé. Men ejendommeligt er det at bemærke, hvorledes Radiofonien har undgaaet de -Verdensnavne, der i den nu snart afsluttede Sæson har gæstet Skandinavien, ta',Ink blot paa Navne som Cassado, Kulenkampff, Edwin Fischer og Mainardi.

Baade den norske og svenske Radio har bragt Udsendelser med disse Kunstnere, livorimod de danske Lyttere ikke har haft Lejlighed til at glæde sig over dem i vores ,egen Radio. Radiofonien har en uafviselig Pligt til at formidle et Møde mellem disse Berømtheder og Lytterne, ikke - mindst ,overfor de mange, der ingen Mulighed har haft for at overvære de paagældende Kunstneres Koncerter.

Torsdagskoncertene sluttedes af med April Maaneds tre Koncerter; ved den sidste fremførte Tango Missa da Requiem af Verdi; det er ikke, hvad vi sædvanligvis opfatter som Kirkemusik men derimod en storslaaet og meget subjektiv musikalsk Gengivelse af den katolske Dødsmesses magtfulde Ord. Dette Værk dannede en overordentlig smuk Afslutning paa Sæsonens Koncerter.

Naar man her ved disse Koncerters Afslutning lader Sæsonens Torsdagskoncertprogrammer passere Revul bemærker man med Glæde Radiofoniens øgede Interesse for den ny Musik, en Interesse der -lover godt for Fremtiden.

Årgang 23/1948, nr. 05