Carl Nielsen Biografien, 2. del

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 06 - side 149-150

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Carl Nielsen Biografien, 2. Del

Af Vagn Holmboe

(Carl Nielsen - Kunstneren og Mennesket. Biografi: Torben Meyer. Gennemgang af Værkerne: Frede Schandorf Petersen. Nyt Nordisk Forlag). Bd. 1: Kr. 18,50; Bd. 2: Kr. 20,50.

Der findes komponister, som ikke lader en i f red. Gang på gang tror man, at nu er man endelig færdig med dem, at nu kender og forstår man dem til bunds, - og så sker det dog en dag, at man blir slået af forundring over en symfoni, en kvartet eller sonate, der vel er hørt utallige gange før, men som af en eller anden grund pludselig skyder ny perspektiver ind i ens sind. Har man oplevet dette med en komponist, slipper man ham ikke mere, men søger tværtimod at finde ind til fænomenets årsager: ved at lytte særlig agtpågivende til hans musik, ved at læse, hvad der kan opspores af biografisk stof, - det kunde jo være, at hans levnedsløb gav nøglen til en dybere forståelse både af komponisten og af en selv; for som Carl Nielsen skriver i »Levende Musik«: »Lysten til at være med i det store Løb er blevet vakt hos mig lige så meget gennem L2esning om Mændene, deres Kamp og Arbejde, som gennem Studiet af Værkerne.«

Nu er det sådan, at Carl Nielsen selv hører til de kunstnere, som man ikke kan blive »færdig« med, og derfor er der for os danske noget paradoksalt i, at vi (ihvertfald de yngre af os) faktisk ved mere om Beethovens eller Schuberts liv end om Carl Nielsen, der dog for ikke så forfærdelig mange år siden levede blandt os. Den næsten 700 sider store Carl Nielsen-biografi af Torben Meyer og Frede Schandorf Petersen, hvis afsluttende 2. del nu er udkommet, gør én gang for alle ende på dette uheldige forhold.

Torben Meyer har samlet et umådelig stort og righoldigt materiale sammen til belysning af Carl Nielsens kunstneriske og menneskelige personlighed og de ydre hændelser, der spillede rolle i hans liv. Der er ingen tvivl om, at en mere fyldestgørende fremstilling af C.N.s ydre levnedsløb overhovedet ikke kan gives, takket være de mange beretninger, samtaler, notater, artikler og breve som bogen vrimler med og som er biografiens bærende idé, idet formålet med bogen er, som T. M. skriver i forordet, at »skrive C.N.s Biografi endnu medens der lever Mennesker,

som har kendt ham fra Barndommen og gennem Livet, saaledes at deres personlige Erindringer om ham kan bevares for Eftertiden.«

Men naturligvis bør en biografi være andet og mere end beretningen om et rent ydre kunstnerskæbne, så sandt som det er de »indre« begivenheder, der giver et sådant værk dets egentlige værdi. Og her kan man synes, at forfatteren har været for lidt kritisk med sit stof.'Der er for meget uvæsentligt med og meget er så vidtløftigt behandlet, at bogen undertiden ligefrem bliver et overflødighedshorn fyldt med petitesser. Dog tilgiver man gerne dette i betragtning af de uhyre mange og yderst interessante enkeltheder om kunstneren, Catl Nielsen. Således er det betydningsfuldt at vide, hvad C.N. i et interview siger til Andreas Winding om 6. symfoni (s. 235): »1 mit nye Arbejde har jeg tilstræbt den størst mulige Enkelhed. Jeg har komponeret ud fra Instrumenternes Karakter, har søgt at skildre dem som selvstændige Individualister. Jeg betragter de enkelte Instrumenter som Personer, der ligger og sover, og som jeg nu skal vække til Live.« Eller bogens betragtninger om C. N.s, arbejdsmåde, der var, hvad man kunde kalde impulsiv (s. 271) og orn forholdet mellem det kunstneriske og det teoretiske (s. 272): »Man maa forstaa, at selvom en Komponist nok med sin Inspiration, Fantasi og Intuition skaber et Kunstværk, saa er det ikke ensbetydende med, at han bevidst er Skaber af de kunstneriske Love, som behersker den Stil, hvori hans Værk kommer tilsyne.« Sådan kunde der citeres i en uendelighed og uden at man egentlig ved hvem af de to forfattere, man citerer, hvilket viser, at bogen virkelig er blevet en helhed samtidig med, at man får et mangfoldigt billede af kunstneren C.N.

Også af mennesket får man stærke indtryk, selvom det af gode grunde kan være vanskeligt at afgøre, om de er fyldestgørende. I almindelighed træder Torben Meyer smukt tilbage og lader komponisten selv eller hans omgivelser tale; men det hænder, at forfatteren stikker en kommentar frem, der undertiden kan virke lidt uheldig og klichéagtig, således s. 221, hvor han, efter kun ca. %» sides referat af C. N.s meninger om livet efter døden, slutter med følgende dybsindighed: »Han var en kæmpende, søgende Sjæl - i Musiken som udenfor denne.«

Ellers er der ikke grund til større indvendinger, idet man må gå ud fra, at en virkelig dybtgående indtrængen i C. N.s psyke af forskellige grunde endnu ikke er mulig. T. M. er selv inde på dette emne og skriver s. 105, at »alle disse charmerende ydre Egenskaber taget i Betragtning, var det dog sikkert andre og mindre let tilgængelige, aandelige Faktorer, der var afgørende for en Personlighed af Carl Nielsens Format, men en nærmere Udredning heraf er næppe mulig.«

Vender vi os til Schandorf Petersens gennemgang af værkerne, viser det sig, at de langt vanskeligere analyser i 2. del fuldt ud er på højde med gennemgangene i 1. del og vidner om en dyb indtrængen i C.N.s kunst. Vurderingen er saglig og præcis, synspunkterne fornuftige og sikre og fremstillingen forholdsvis let forståelig for den interesserede læser; men først og sidst mærker man, at det er en hjertesag for S. P. at gennemgå og kommentere disse værker og dermed gøre dem lettere tilgængelige for et musikpublikum. Derfor gør disse analyser da også biografien til en uundværlig håndbog for den, der vil sætte sig grundigt ind i C. N.s musikalske produktion.

Det er sin sag at fremhæve enkelte eksempler på bekostning af andre, for alle ligger de på samme høje plan; men ved flere lejligheder udvider S. P. perspektivet og fremsætter mere almene synspunkter, ,der kaster et skarpt lys over musikens udvikling fra romantiken til nutiden og ,C. N.s andel deri. Således i afsnittet om klaversulten op. 45 (s. 162- 168), hvor S. P. har en ypperlig beskrivelse af C. N.s. forhold til impressionismen, til det klanglige og det tonale. Ligeledes giver gennemgangen af de tre klaverstykker op. 59 (s. 266) et forbilledlig klart overblik over »Atonalismen« og de veje ad hvilke C. N. når til opløsningen af den gamle tonalitet. Det er ikke så lidt af en bedrift, at S. P. på så få sider formår at klarlægge dette yderst vanskelige emne.

Naturligvis forekommer der småfejl hist og her, bl. a. i gennemgangen af »Espansiva«, men aldrig sådan, at de rører ved noget væsentligt i vurderingen. Som smagsprøve skal gives et par eksempler: S. 11 mangler der en takt i nodeeksemplet, hvorved en kommentar, s. 12, sjettesidste. linie, bliver uforståelig, og hornkvintfigu-rens overstemme (»Espansiva«, 1. sats' sideterna, eks. s. 13) har nok »tætte« intervaller, men de er ikke kromatiske. Endelig er den gentagne figur i det andet nodeeks. (s. 19) ikke takt 6-7-8, men takt 5-6-7.

Noget andet er, at S. P. burde have benyttet lejligheden til, f. eks. under gennemgangen af »Espansiva«s 2. sats, at redegøre for det »vegeterende« i C. N.s musik, og vist med hvilke midler C. N. ,skaber sådanne, for ham meget typiske, afspændinger. Ligeledes lidt uforståeligt er det, når S. P. skriver om præludiet, til 3. sats af blæserkvintetten, at den har in~ tim kontakt med middelalderens store polyfoni og at dens rod er den gennem~ polyfone sats. Præludiets væsentligste kendetegn er dog - forekommer det mig dets frie, improviserede drag.

Endelig må jeg anholde en lille bemærkning, der burde have været undgået eller nærmere begrundet. Den forekommer s. 145, hvor S. P. skriver om variationerne op. 40: »Ogsaa her mærker man C. N.s primitive Klangglæde, der _ligger saa langt fra Modernistens ofte sære og ubehjælpsomme Klangforsøg.« Hvem er modernisten? Er det Bartok, Stravinsky eller Honegger?

Men disse indvendinger er og bliver eksempler på ubetydelige småting ved siden af den fremragende indsats S. P. har gjort ved at gennemgå, forklare og beskrive samtlige Carl Nielsens værker og belyse komponistens forhold til dem, på så nænsom og finen måde og med så stor en indsigt, at det må vække den største beundring.

Endnu en ting af største vigtighed: bogen rummer en aldeles udmærket. bibliografi med registre, oversigter og henvisninger. Fremforalt er den kronologiske fortegnelse over Carl Nielsens produktion af største betydning ikke mindst i kraft af datoangivelserne, der yderligere gør den til et uvurderligt opslagsværk.

Dette store 2-binds værk er da simpelthen blevet biografien om Carl Nielsen, et værk bygget på bred basis, skrevet med dyb indsigt og dog letlæst, en række minutiøse beskrivelser og analyser og dog en smuk helhed, uovertræffelig i kraft af sit rige kildemateriale. Det er en bog som er god at have ved hånden, før man skal lytte til en C. N.- komposition, for man får nøjagtig og saglig besked, og den, der trænger til hjælp og støtte i en åndelig krise, vil ved læsningen om Carl Nielsens liv, hans menneskelige og kunstneriske kampe, nok kunne få en kraftig stimulans og påny føle »lysten til at være med i det store løb«.

Årgang 23/1948, nr. 06