Musiklivet

Musiklivet

Vdlandet

Ved Bengt Johnsson

// I SCHWEIZERISCHE MUSIKZEITUNG's Majnummer bringes en Oversigt over 49. svejtsiske »Tonkilnstlerverein«s Fest, der har fundet Sted i Bern 22.-23. Maj. Paa Kor- og Orkesterkoncerten saavel som Kirkekoncerten opførtes udelukkende ny hjemlig Tonekunst. I det hele taget ser man af Artiklen om Berns Musikliv af Kurt Joss, hvor meget der gøres for Hjemlandets Toner saavel. som for vor Tids Musik.

// I Tidsskriftet NORSK MUSIKLIV bebudes i Aprilnummeret den aarlige Musikfest for nordiske Musikstuderende, som skal afholdes i Oslo til Efteraaret. Formaalet, er at fremføre Værker af unge Komponister fortrinsvis under 30 Aar, og i Løbet af Musikfesten holdes tre Koncerter, hvoraf en »kringkastes«.

// MUSICAL AMERICA indeholder i Aprilnummeret en fyldig Artikel af Ingrid Sandberg (Stockholm), som giver et Resumé af de store Begivenheder i denne Sæson paa Den kgl. Opera i Stockholm, bl. a. læser man om den enestaaende Opf ørelse af Debussy's Opera »Pelléas et Melisande«, der udførtes af saa fornemme Gæster som Renée Mazella, Jean Chesnel, Charles Clavensy og Felipe Romito i Hovedrollerne, og den berømte Albert Wolf stod paa Podiet. Opførelsen af det ejendommelige og betydningsfulde Værk gik ganske forbi det danske Publikum, idet man ikke havde Initiativ nok til at transmittere den fra svensk Radio.

// MUSICAL COURIER giver en Oversigt over Koncertlivet i Marts i de store amerikanske Byer'. Saaledes har Pianisten Casadesus sammen med Stokowski og New Yorker-Filharmonikerne spillet sin egen Klaverkoncert Op. 37. Om dette Værk læses i Kritikken bl. a., at det er en typisk fransk Komposition med en fin Balance mellem Form og Stof, men naturligvis et ægte Virtuosnummer beregnet paa at stille Pianistens tekniske og klanglige Evner i en effektfuld Belysning. En anden

Førsteopførelse i New York af et moderne Koncertværk var Fremførelsen af Khachaturians Cello-Koncert med Edmund Kurtz som Solist og Koussevitski som Dirigent.

// »Musical Courier« annoncerer end-

videre med »Juilliard Summer school«,

hvor der i Tiden 28. Juni-6. August af-

holdes Kursus i alle Slags instrumentale

Fag foruden i Kompositionslære og Gen-

nemgang af specielle E * mner.

// I det engelske Blad TEMPO meddeles, at der ikke vil blive afholdt Opera Festspil i denne Sommer i Glyndebourne. - I samme Blad skrives der om »Peter Grimes«, at dette Værk efter Succes i København vil opleve Fremførelser i Aarhus.

// Strawinsky ledede i April i Los Angelos et Program med egne Værker og modtog stormende Hyldest fra Publikum.

// Saa store Navne som Pianisten Rudolf Serkin, Cellisten Piatigorsky og Bratchisten Primrose deltager ligesom tidligere som Lærere i »The Curtis institute, of music«s Sommerkursus.

// Den danske Komponist Jens Bjerre, der for Tiden opholder sig i Paris, faar 3. Juli opført en Trio i Selskabet »Club d'Essai de la Radiodiffusion francais en Tribune des jeunes compositeurs«. Værket vil senere ligeledes blive udsendt gennem Paris Radio.

// Den 4. internationale Musikerkonkurrence i Genéve 1948 finder Sted i Dagene 27. Sept.-2. Okt. Indmeldelsesfristen udløber d. 15. Juli, og der har allerede tilmeldt sig over 90 Deltagere. Der uddeles 12,000 sfrcs. i Præmier, og Ernest Ansermet vil d. 3. Okt. dirigere den afsluttende Koncert med Vinderne som Solister - denne Koncert vil blive transmitteret foruden af svejtsiske Sendere ogsaa af andre Radiof onier.

43 anerkendte internationale Kunstnere sidder i Dommerkomitéen, og der afholdes Konkurrence for følgende Kategorier: Sang, Klaver, Violin, - Viola, Fløjte og Horn. Yderligere Oplysninger faas hos Sekretariatet: »Gonservatoire de musique« - Genéve, Suisse.

Musikbrev fra Paris

April 1948.

Paris' musikliv har i den forløbne måned været stærkt præget af, at det den 25. marts var trediveårsdagen for Debussys død. Aviserne fyldtes med mindeartikler, der navnlig dvælede ved Debussys selvtagne ærestitel »musicien f rancais« samt genoplevede året 1902, da »Pelléas og Melisande« nyskabte den franske opera. Den beundring og hengivenhed, der nu mere end nogensinde vises den impressionistiske mester, og som klinger tydeligt igennem, når den kendte kritiker, André Rousseaux anerkender Ravel som et fuldendt talent, men hylder Debussy som et umådeligt geni, danner undergrunden for det væld af ypperlige Debussykoncerter, den sidste tid har budt på. Jeg vil fremhæve D.-E. Inghelbrechts fremførelse af »Le Martyre de Saint Sébastien«, men især den store Pasdeloup-koncert, hvor Albert Wolff fremførte Iberia, L'aprésmidi d'un Faune, de to første Nocturner, La Mér samt »Childrens Corner« U instrumenteret udgave!). Jeg har aldrig oplevet en følsommere og præsicere gengivelse af de bestandigt bølgende stemninger, de glidende -nuancer i Debussy's raffinerede orkestermusik. Af de udmærkede solister ved, denne koncert husker jeg især pianisten Jean Doyen for hans inspirerede og virtuose fremførelse af en række præludier.

Adskillige af de store klavervirtuoser har besøgt Paris i løbet af den sidste måned. Edwin Fischer har givet 2 koncerter med Bach og Pergolese på programmet; koncerterne afholdtes til minde om den tragiske flyvekatastrofe, hvor største parten af Ars Rediviva's medlemmer forulykkede. Gieseking har med sine klaveraftener sat byen på den anden ende. Men behersket er begejstringen for Malcuzynski og Niedzielski.

Epokegørende nye værker har der ikke været at høre i Paris. Interessant var det dog at lytte til et par kompositioner af Messiaen, det store håb i den unge f ranske musik. Borovsky spillede således to impressioner »Les sons impalpables du soir« og »Nombre Leger«. De er begge i en bevidst naivistisk stil; teknikken har tydeligvis orglet som udgangspunkt. Større udbytte gav da også Messiaens musik til et katolsk kirkespil »Matins du Monde«. Digteren foredrog stroferne med megen dramatisk nerve. Ofte greb et rytmisk talekor ind i en dialog med recitatoren. Ved de store spændingspunkter lagde stemmerne

,sig fast på en sekstakkord. Messiaen improviserede på orglet et forspil, et interludium, en finale samt akkompagnerede til anden dels afslutning. Musiken var yderst klar i formel henseende. Orglet udnyttedes på meget drastisk måde; harmonisk og rytmisk har Messiaen overført vor tids musikfornemmelse på orglets område. De stærke konstrastvirkninger i dynamiken, den hyppige anvendelse af akkordpolyfoni i det dybe leje gør måske - med den i en kirke åbenbart obligatoriske mangel på humor - mere indtryk af en dommedagspræken end af en vision, skabt af kimene til den nye verden, der må opstå af tidens kaos.

På Opéra og Opéra-comique er repertoiret koncentreret om Puccini samt forrige århundredes store franskmænd: Bizet, Gounod, Saint-Saéns og især Massenet. Gennemgående er sangernes musikalske kvalitet ringere end på Det kgl. Teater. Det samme gælder iscenesættelsen. Medens den store Opéras orkester er fortræffeligt, er Opéra-comique's ikke i topklassen. Men både på den store og den lille Opera gives forestillinger, der er værd at se. Atter må jeg næ-vne Debussy og Albert Wolff. Sammen med en række storartede sangere, hvoraf navnlig Iréne Joachim må fremhæves, skabte Wolff en uforglemmelig aften med »Pelléas og Melisande«. Hører man - som jeg - »Pelléas« lige oven på »Valkyrien«, føler man en dyb glæde ved Debussys opera, hvor Wagners filosofiske romantik er blevet til en poetisk romantisk. På den store Opera vil jeg nævne »Boris Godunof«, dette paradoxale værk, der på een gang virker en kende ubehjælpsomt i mange detailler og samtidig rummer en lidenskab så vild og overvældende, at ingen af Vesteuropas operaer ejer noget tilsvarende i styrke og kraft. Ved en fremførelse står og falder operaen med indehaveren af titelpartiet. Roger Rico kunde faktisk bringe Sjaljapin i tankerne.

Balletten har Stravinsky på repertoiret: »Feens Kys« og »Petrouchka«. Disse samt andre moderne balletter skal jeg ved en senere lejlighed vende tilbage til.

Poul Rovsing Olsen.

Danmark

111»et kgl. Teater

Operasanger Magnus Andersen fra-

træder ved denne Sæsons Slutning efter eget Ønske sin Stilling ved Det kgl. Teater.

// Paa Det kgl. Teater er der i denne

Sæson opført 13 Operaer og 20 Balletter, hvoraf 5 Operaer og 5 Balletter var Nyheder eller Nyindstuderinger.

Dødsfald

Fhv. Departementschef i Undervisningsministeriet Fr. Graae, der var et af Ofrene for Skibskatastrofen d. 11. Juni, var det danske Musikliv en god Mand. I næste Nummer af DM. bringer vi nogle Mindeord om den afdøde af Komponisten Knudåge Riisager.

Tivoli

Violinisten Victor Melchior har fejret et sjældent Jubilæum, idet han d. 16. Maj har været Medlem af Tivolis Koncertals Orkester i 50 Aar. Han har i mange Aar desuden virket som Assistent i Det kgl. Kapel.

// Kapelmester Hjalmar Koefoed er blevet Ridder i Anledning af sit 25-Aars Jubilæum som Kapelmester i Tivoli.

Film og Radio

Dansk Kulturfilm har optaget en Film under Dansk Pearyland Ekspeditions Ophold i Grønland Sommeren 1947. Musikken hertil er skrevet af Herman D. Koppel, som ligeledes har skrevet Musiken til Peer Guldbrandsens »Kondoren eller Cirkus Europa - en alvorlig Komedie«, der opførtes som Hørespil i Radioen d. 9. Juni.

Forskelligt

// Dansk Philips AIS havde som meddelt tilbudt at yde et Beløb til Afholdelse af Udgifterne ved 6 unge danske Musikeres Deltagelse i Musikerkonkurrencen i Holland. De 6 udvalgte blev Pianistinderne Karen Lund Christiansen, Lilian Madsen, Annette Voss ' Sangerinden Ellen Stryg Jensen, Sangeren Eskild Rask Nielsen og Violinisten Jørgen Larsen, alle efter Musikraadets Indstilling. Pianistinden Lilian Madsen trak sig imidlertid tilbage, da hun ikke mente at kunne indstudere den ene af de bundne Opgaver i den kort tilmaalte Tid.

Ved Konkurrencen, der afsluttedes d. 29. Maj, fik Eskild Rask Nielsen tilkendt Broncemedaille.

// Den 16-aarige Cellist Erling Bløndal Bengtson er rejst til Amerika for at tage Undervisning hos Gregor Pjaligorski.

// Den afdøde Komponist og Musikkri-

tiker Hugo Seligmann og hans Hustru,

født Karen Bitsch, har indsat Operafor-

eningen som Universalarving. D ' erved er

der oprettet et Legat paa 2000 Kr., der

skal uddeles til en Sopransangerinde ved

Det kgl. Teater, som har vist udpræget Talent som Mozartsangerinde.

// Organist Palle Alsfelt har været paa Koncertrejse til Schweiz og Sydfrankrig, hvor han har spillet nye danske Orgelværker.

// Magister Kai Aage Bruun er blevet Ridder af Dannebrog.

// Vi har modtaget følgende:

»Det meddeles herved, at jeg har ind-

ledet Sagsanlæg mod d'Herrer Redaktører

af nærværende Tidsskrift, Schandorff Pe-

tersen og Sigurd Berg, for Injurier mod

mig i Artiklen »Efter de forhaandenvæ-

rende Søms Princip« i Tidsskriftets Nr.

2/1948. K. Atlung.«

Danmarks Sanglærerforenings 5 Musikdage bliver i Dagene 1.-5. August arrangeret paa Ryslinge Højskole. Brochuren vedrørende Stævnet, Aarsberetning m. v. udsendes til Foreningens Medlemmer omkring 5. Maj. - Skulde Tryksagerne p. Gr. af Adresseforandring el. a. Aarsag ikke være ankommet ca. 15. Maj, bedes de paagældende Medlemmer henvende sig til Skoleinspektør Brahm, Tønder. Da der de senere Aar har meldt sig mange flere end Højskolerne har kunnet rumme, henstilles det til interesserede at sende Indmeldelseskortet snarest.

Aarhus. Thøger Rasmussen.

14 Dage paa

Det jydske Husikkonservatori

afholdes i Tiden 11.-24. Juli for Lærerinder, Lærere, Seminarieelever o. a. interesserede. Undervisningen omfatter: Tale, Sang, Korsang, Kordirektion, Undervisningspraktik, Violin, Orgel (Eksamen), Klaver, Musikteori, Hørelære og Musikhistorie. - Der arrangeres Koncerter og Udflugter. - Nærmere Oplysninger faas ved Henvendelse til Konservatoriets Kontor, Rosengade 15, Aarhus.

»Den nye danske Sang« i norsk Radio

// Søndag den 20. Juni Kl. 16'~-17' holder Komponisten Ejnar Jacobsen i Norsk Rikskringkastning et Foredrag (med Grammofondemonstrationer) om Emnet Den nye danske Sang. De norske Lyttere vil her faa Lejlighed til at høre om 'de sidste 20-30 Aars danske Sangfornyelse - et folkemusikalsk Fænomen, som intet andet nordisk Land kan fremvise Magen til.

Det er forøvrigt i Aar netop 10 Aar siden, E. J. paabegyndte sin Radio-Sangserie, hvori han nu i op mod et halvt Hundrede Udsendelser, bistaaet af sit Børne- og Ungdomskor, har fremført ikke mindre end ca. 100 forskellige nye danske Sange med Tekster og Melodier af fortrinsvis nulevende Forfattere og Komponister.

Poul Sehierbeeks Kantater

Redaktionen har modtaget et fornøjeligt Brev fra Poul Schierbeck, der i Anledning af Fødselsdagsartiklen i DM.s Nr. 5 bemærker: »Grundlovskantaten og Aarhuskantaterne sover minsæl ingen tornerosesøvn, men opføres hvert evige år. Hør selv efter i radioen. Medicinerkantaten bruges også delvis hvert år, så for mig har disse arbejder langtfra været utaknemmelige. Tværtimod.«

De danske Folkemusikskolers

Aarsmøde i 11børg

- og et fremragende Kor

Der findes efterhaanden ikke saa faa Folke-Musikskoler rundt om i vort land. For at fremme samarbejdet mellem -dem blev der allerede for aar og dag siden oprettet foreningen »De danske Folke-Musikskoler«. Den lededes længe af Jørgen Bentzon, som bekendt en af det folkemusikalske arbejdes pionerer i Danmark. Indtil for faa aar siden plejede foreningen at holde sin aarlige generalforsamling i København. Dette arrangement var dog i længden ikke gavnligt for samarbejdet mellem de forskellige skoler, hvorfor man i de sidste aar har foretrukket at lade aarsmødet bytte plads fra gang til gang.

I aar havde Viborg Folke-Musikskole, foreningens yngste medlem, overtaget hvervet som vært. I Viborg mødtes i Store Bededagsferien repræsentanter for Folke Musikskolerne i Aalborg, Aarhus, København, Lyngby og Odense med Viborg F-M's leder, Klari Fredborg, og hendes medarbejdere. Skolerne paa Amager og i Esbjerg nøjedes med at forelægge deres ønsker skriftligt, medens Frederikshavn og Horsens undlod at reagere paa indbydelsen - forunderligt nok, eftersom et af generalforsamlingens faste diskussionsemner jo er Den kulturelle Fonds aarlige tilskud. Dette tilskud, der i det forgangne aar var paa kr. 8000.-, søges nu forhøjet, eftersom de fleste skoler kan henvise til stigende driftsomkostninger p. gr. af voksende elevtilgang. Kun Esbjerg F-M ligger helt stille og Amager F-M har for tiden et meget lille antal elever, foraarsaget af lederens langvarige sygdom.

Af de efter tur afgaaede bestyrelsesmedlemmer, prof. Erik Abrahamsen (formand), Jette Tikøb og Jørgen Bentzon, genvalgtes de to første. Som tredje bestyrelsesmedlem udpegede generalforsamlingen Vagn Rehling. Under formandens sygdom fungerer Jette Tikøb som konstitueret formand. Lis Jacobsen varetager nu som før det hrydsomme hverv som foreningens f orretningsf ører.

Af mødets øvrige diskussionsemner skal nævnes det planlagde sommerstævne, paa Ry Folkehøjskole i dagene d. 6.- 13. august, hvis program har været meddelt i DM.s sidste nummer. Endvidere holdt undertegnede et foredrag om relationerne mellem musikken og kulturlivet i almindelighed.

Vigtigere end disse officielle arrangementer var dog for mødets deltagere lejligheden til at uddybe den personlige kontakt dem imellem, utvunget at drøfte pædagogiske problemer og - ikke mindst - at tage del i det ypperlige undervisningsarbejde, der præsteres af kollegerne i Viborg. Klari Fredborg leder skolen med fremragende dygtighed. Til hendes medarbejdere hører bl. a. solocellisten ved Aarhus Byorkester, Edmund Fabild, som deler sit undervisningsarbejde mellem Folke-Musikskolerne i Aarhus og Viborg, hvor han bl. a. fungerer som leder af et studieorkester.

Ved en koncert i Domkirken, ved hvilken ogsaa domorganisten Svend Ove-Møller hørte til de medvirkende, og en opvisning i Raadhushallen blev vi meget imponeret af de resultater, Klari Fredborg har opnaaet med sine elever. Hun er aabenbart lige fremragende som lærer for børn som for voksne. Mage til levende præcision, som den der prægede, børnenes sang og spil paa blokfløjter, skal man lede længe efter. Det var tydeligt, at der her ikke kunde være tale om gold dressur, men at børnenes dejlige, rytmiske disciplin skyldtes deres frigjorte musikalitet og spontane musikglæde.

Opvisningens store overraskelse var imidlertid skolens kammerkor, hvis præstationer maa betegnes som enestaaende. Undertegnede har aldrig hørt et amatørkor synge bedre. Koret dyker med forkærlighed musik fra kor- kompositionens storhedstid, det 16. og 17. aarhundrede. Vi hørte bl. a. Kyrie af Palestrinas »Missa Brevis« og korsange af Lassus, Isaac og Langenaw, sunget klokkerent, fuldt egaliseret i klangen, med en vidunderlig polyfon klarhed og dog smeltet sammen til en klanglig enhed. Men hvad der maaske vejer tungest: denne skønne musik blev gengivet baade stilrent og uimodstaaeligt levende.

Den gennemmusikalske Klari Fredborg ~har megen ære af arbejdet med sine san,gere, hvis præstationer holder et saadant niveau, at de maa betegnes som værende et forbillede for alle de mange, blandede kor i Danmark. Radioen burde give Klar! Fredborg og hendes dygtige elever lejlighed til at vise deres forbløffende kunnen for det ganske land.

Herbert Rosenberg.