Radioen i maj

Radioen i Maj

Ved N. B. Møller Nielsen

Et af Statsradiofoniens betydelige Aktiver er Radiokoret, der vel nok i Dag indtager Pladsen som det fineste og dygtigste Kor herhjemme, men desværre spiller Koret ikke den Rolle i Musikprogrammerne, man baade kunde ønske og vente.

Koret burde, i langt højere Grad end det nu er Tilfældet, sættes ind til Løsning af de store Opgaver, som f. Eks. Bach's Passioner og Kantater og Håndels Oratorier, der altfor sjældent figurerer i Radioprogrammerne. For Øjeblikket indskrænker .-Korets Virksomhed sig hovedsagligt til at nidføre mindre Korting i ganske korte Udsendelser. Disse Udsendelser har dog Mu.lighed for at øve en betydningsfuld Ind-sats til Udvikling og Højnelse af vore mange Amatørkors Repertoire. Den for»løbne Maaned bragte en meget smuk Udsendelse, hvor Koret med dets udmærkede Leder Gerhard Schepelern i Spidsen frem-førte tre Korværker fra vor egen Tid; nemlig af Gustav Holst: This have I don for my true love, Zoltan Kodaly's: Jesus .,es a Kufarok, og en dansk Nyhed Vagn Holmboe's Musik til Hans Albretsen's .gamle danske Salme: Jeg ved en Urt saa ,dejlig og bold. Man maa haabe, at saa-danne Udsendelser maa tilskynde vore Korledere til at forsøge sig med disse nye ,Opgaver. Her igennem vilde Korene faa .,et værdifuldt Tilskud til det gængse Repertoire, og samtidigt vilde det sætte San.gerne i mere levende Kontakt med vor -egen Tids Tonesprog.

Statsradiofonien har det sidste Aarstid praktiseret en ny og fortrinlig Idé, nemlig -den at lade Symfoniorkestret give Koncer-ter i Provinsen, der saa ved Transmission indgaar i Programmerne. Det er naturligt -paa denne Maade at præsentere vort fortræffelige Orkester for Provinsens Lyttere, -og samtidig betyder disse Koncerter en kærkommen Begivenhed i Provinsens Musikliv, der i Dag næsten ingen Muligheder har for Symfonikoncerter, et Forhold som Landsdelsorkestrene forhaabentlig snart vil raade Bod paa.

I Maj Maaned besøgte Radiosymfoniorkestret Næstved og gav her en Koncert, der blev hilst med stor Ghede aj^, det tilstedeværende Publikum. Man havde forsøgt at gøre Programmet populært og afvekslende, men tog derved noget af Glansen af Begivenheden, der vilde have virket langt stærkere, hvis Programmet i Stedet havde bragt et Par af Musiklitteraturens Storværker.

I Midten af Maaneden transmitterede Radiofonien første Del af Det kgl. Kapels sidste Symfonikoncert i denne Sæson. Dirigent var den fremragende Carl Schuricht, der glædede Lytterne med sin livfulde og inspirerede Gengivelse af Mozart's »Prager-Symfoni«. Koncertens Solist var den franske Violoncelvirtuos Pierre Fournier, der spillede det klassiske Violoncel-Repertoires, fornemste Værk: Haydn's D-Dur Koncert. Med sin eminente Teknik og sin smukke varme Tone hævder Fournier sig fint blandt Verdenscellisterne. En saadan Transmission hilses med stor Glæde af de musikinteresserede Lyttere, der herigennem faar Mulighed for at leve med i det rige københavnske Koncertliv; men altfor ofte svigter Musikafdelingen denne Side af sin Virksomhed. Den seneste Tids megen Snak om en farlig Radio kan af den musikinteresserede Lytter omformes til et inderligt Ønske om en vaagen Radio.