Drengestemmen i overgang - praktisk belyst, 3

Drengestemmen i Overgang, 2 praktisk belyst*)

*) Artiklens første Del staar i D.M. 1948, Nr. 6, S. 143-148.

Af Helga Knoblauch Christensen

Betragter vi Drengestemmerne i en Realklasse, vil vi opdage, at - til Forskel fra 4. Mellemskoleklasse - ikke alle 4 Stemmekategorier er repræsenterede mere; Sopran og Altstemme er gaaet fra. Den Realklasse, som jeg her tænker paa, bestod af 16 Drenge i Alderen fra 16-17 Aar. De 5 af Drengene var i Overgang, de 11 andre kunde man arbejde med i Mandslejet. Efter de forskellige Drenges Toneomraade kunde de fordeles i følgende Stemmer:

1. Tenor:
1) B-c2, 2) G-fis'1

2. Tenor:
3) As-e1, 4) F-e1, 5) G-es1, 6) G-es1

1.. Bas:
7) E-d1, E-des1

2. Bas:
9) F-b, 10) F-b, 11) G-b

Jeg vil i det følgende give nogle Forslag til Inddelingen af det musikalske Stof, som jeg mener, de unge Mandsstemmer skal igennem. Jeg kunde tænke mig at sætte ind paa 6 forskellige Omraader:

1) Eenstemmige'Melodier

2) Øvelsesstof

3) 2-st. Melodier og Kanon'er

4) 3-st. Melodier

5) 4-st. Mandskorsange

6) Gennemgang af Solosange med hver enkelt Dreng

ad 1) 1 Begyndelsen af Timen samler jeg de saakaldte »Drengeherrer« under eet og synger forskellige eenstemmige Melodier igennem. Jeg gennemgaar en 3-4 Melodier i hver Time. Først to forud kendte, f. Eks. »Vort Modersmaal er dejligt« og »I Skovens dybe, stille Ro«, derefter plejer jeg altid at lempe en af de nyere Melodier ind, f. Eks. Otto Mortensen: Nu blomstrer Marken - Oluf Ring: Hvor smiler fager den danske Kyst Povl Hamburger: Blæsten gaar frisk over Limfjordens Vande Th. Aagaard: Jeg ser de bøgelyse Øer Th. Laub: Der er et Land saa kosteligt o. a. - Ved Indøvelsen af disse nyere Melodier gaar jeg meget langsomt til Værks - som oftest lærer jeg dem kun et Par Melodilinjer i hver Time.

Naar vi synger »Vort Modersmaal« igennem tager jeg den i en bekvem Toneart, f. Eks. G-Dur og 1. Gang synger vi den igennem paa mo. Derefter tager vi Teksten paa, først allesammen, dernæst skiftes Drengene til at synge 1 Verslinie efter hinanden i Tempo. Ingen maa tøve eller gaa i staa - det skal lyde, som det er een eneste Dreng, der synger Verset igennem. Det er en glimrende Koncentrationsøvelse, som faar dem alle til stumt at være med, indtil deres Tur kommer. Mest effektiv er Øvelsen, hvis Drengene ikke er klar over Rækkefølgen, men at man blot ved at Pege paa forskellige Drenge, faar dem til at synge Melodien videre.

ad 2) Da jeg regnermed, at jeg i Løbet af denne første Del af Timen har faaet Stemmerne paa Gled og har indgivet Drengene Lyst til at synge, gaar jeg over til en Gennemsyngning af nogle af de tidligere nævnte Øvelser, og dette Arbejde er utvivlsomt det sværeste at gaa i Gang med og sværest at faa reelt Udbytte af. Hvis vi synger Øvelse 1 (D.M. Nr. 6, S. 146) udgaaende fra b-B, vil de sikkert alle kunne synge med i Øvelsen. Vi prøver baade at gaa nogle halve Toneskridt opad (f. Eks. til des) og nogle halve Toneskridt nedad (f. Eks. til g). Naar derefter nogle af Drengene synger Øvelsen alene, lader jeg den høje Tenor synge Øvelsen igennem i hans specielle Toneleje, og de dybeste Basser faar Øvelsen i et dybt Toneleje. Muligvis prøver vi en af de andre Øvelser, f. Eks. Øvelse 4 (D.M. Nr. 6, S. 147), inden vi gaar over til at synge nogle tostemmige Sange.

ad 3) Vi begynder med at lære 2. Steinmen til Th. Laub: I Skyggen vi vanke (Sangbogen »Danmark« Nr. 64 b), og naar vi er delt i to Stemmer, lader jeg 1. og 2. Tenor'en synge 1. Stemmen og 1. og 2. Bassen synge 2. Stemmen. Det viser sig altid, at det morer Drengene at synge 2-st., naar det vel at mærke ikke er for svær en 2. Stemme. Af andre 2-st. Sange, som jeg mener ikke overstiger Drengenes Kræfter, kan nævnes:

(Fra »Skolesangbogen«):

I. A. P. Schulz: I Dalens Skød en Hytte laa, Nr. 76.'

Carl Nielsen: Nu lyser Løv i Lunde, Nr. 77. Oluf Ring: Se, nu stiger Solen, Nr. 132.

Th. Aagaard: Jeg ser de bøgelyse Øer, Nr. 198. (Fra Th. Laub: »24 Salmer og 12 Folkeviser«) :

Th. Laub: Jeg ved et evigt. Himmerig, Nr.15.
- : Med Straalekrans om Tinde, Nr. 19.
- :;Nu rinder Solen op, Nr. 21.

(Fra »Den ny Sangbog« v. Ejner Mortensen og Axel Olesen, flerst. Sange)

Finn Høffding: Høstmarch, Nr. 18.

I. A. P. Schulz: Jeg ved, hvor der findes en Have, Nr. 56.

C. E. F. Weyse: Vipper springe, Nr. 77.

Da Tilegnelsen af disse 2.-Stemmer for det meste kræver en intens Arbejdsindsats fra Drengenes Side, bør man ikke trætte dem ved altfor længe at opholde sig ved denne Indstudering - heldigvis har man jo ikke mere travlt, end at man godt kan forsvare at lære Drengene det nye musikalske Stof i et langsomt Tempo, blot man gaar videre med det paabegyndte Arbejde i de paafølgende Sangtimer, saaledes at Drengene fremfor alt fornemmer Kontinuitet og System i Arbejdsplanen.

Paa dette Tidspunkt af Sangtimen plejer Gennemsyngning af forskellige Kanon'er at virke som en behagelig Afveksling. Jeg kunde tænke mig at foreslaa følgende 3-st. Kanon af Michael Prætorius (Eks. 1) :

I Begyndelsen synger vi Kanon'en eenstemmigt kun for Teksten og Melodiens Skyld. Naar jeg synes, at Drengene er fuldt fortrolig med den, begynder jeg - ganske forsigtigt og pianissimo - at komme ind som 2. Parti. Naar ogsaa det gaar nogenlunde, bliver Drengene selv delt i de 3 Partier. Man bør altid indprente dem, at det ikke gælder om, at det ene Parti skal overdøve det andet. Tværtimod skal de vænnes til at synge Kanon'er let og piano, saaledes at de hele Tiden kan høre hinanden og forsøge at stemme ind efter hinanden. At faa. denne Syngemaade gennemført er meget svært og kræver stor Myndighed fra Lærerens Side. Hvis Læreren ikke synes, at det rigtig lykkes, maa man hellere lade Kanonsangen ligge, da den i saa Fald gør ubodelig Skade. Hvis Læreren derimod kan faa Drengene til at lade være med at skraale og forcere deres Stemmer, kan jeg foreslaa følgende andre Kanon'er:

(Fra »60 danske Kanon'er« v. Finn Høffding og Hakon Andersen):

I. A. P. Schulz: Hør vi synger, Nr. 1.

Kuhlau: Jeg gaar i Solen, Nr. 19.
- Nu er Solen kommet, Nr. 25.

Poul Schierbeck: Juli, Side 24.
- August, Side 24.

Knud Jeppesen: Konversation, Side 27.

A. Gumpelzhaimer: Jubilate deo, (5-st.).

Jeg afskriver denne, da den ikke er optrykt i de gængse Sangbøger (Eks. 2).

(nodeeksempel)

ad 4) Forslag til 3-st. Melodier:

Paaskeklokken kimed' mildt (»Skolesangbogen« Nr. 267). Een af de dygtigste Drenge synger Begyndelses- Solostrophen, og naar han kommer til »Slutter Kreds« deler vi os i 3 Stemmer: Fire 1. Stemmer (to Tenor 1 og to Tenor 2), fire 2. Stemmer (to Tenor 2 og to Bas 1) og tre 3. Stemmer (tre Bas 2). - Paa samme Maade foredrager vi Fr. Kuhlau: Nu lider Dagen (»Skolesangbogen«, Nr. 170). »Solisten« sy nger de første Linier med underlagt 2st. Nynnekor, indtil »Bægeret blinker«, som synges 3-st.

Af andre Forslag kan nævnes (Fra »Folke- og Skolemusik«): I. A. P. Schulz: Majvise. - : Opmuntring. Th. Aagaard: Sangens Fugl. Kong Skjold. Carl Nielsen: Kær est du Fødeland. - : Jeg lægger mig saa trygt til Ro.

Af Weyses Morgen- og Aftensange, f. Eks. Dagen gaar med raske Fjed, Morgenstund har Guld i Mund, Nu ringer alle Klokker mod Sky.

(»Den ny Sangbog«, flerst- Sange):

Dansk Folkemelodi: Per Nilen har trukket sin Jolle paa Land, Nr: 95.

Gammel Sømandstone: Den Sømand han maa lide, Nr. 94.

Oluf Ring: Se, nu stiger Solen, Nr. 81.

(»Terzetter Nr. 3«, Skand. og Borups Musikforlag) :

Povl Hamburger: Dugdraaben blinker.

De ovennævnte Eksempler er tænkt for tre lige Stemmer, og i det foreliggende Tilfælde anvender jeg dem til de unge Mandssangere, men jeg har tidligere talt om Muligheden for at synge med blandet. Kor. I den 4. Mellemskoleklasse, jeg har omtalt, havde jeg Repræsentanter for alle fire Stemmekategorier. Desværre kan man ikke tale om en ideel Stemmebalance, da jeg kun raadede over faa Sopraner og Alter og havde stor Overvægt paa Mandsstemmen. Men trods dette prøver jeg alligevel at gennemføre nogle 3-st. Sange for Sopr.-Alt og alle forhaandenværende Mandsstemmer paa Basstemmen. Af egnede Sange til dette Brug kan nævnes: I »Trestemmige Sange til Skolebrug« uds. f. S. A. og Bar. af Oluf Ring: Th. Aagaard: Spurven sidder stum bag Kvist - C. E. F. Weyse: Vipper springe - Dansk Folkemelodi: Den Sømand han maa lide, samt i »Gymnasiesangbogen«: C. E. F. Weyse: Danser Majen skøn imøde.

ad 5) 4-st. Mandskorsange.

Først, naar Drengene er kommet godt i Gang med at klare de 2- og 3-st. Sange, begynder jeg saa smaat med de 4-st. Mandskorsange. Jeg vælger til dette Formaal nogle, som har en enkel og letfattelig Melodik. I »5 Sange for Mandskor« (Folkeog Skolemusik) er der tre, vi kan bruge. Den lettest tilgængelige er Jos. Haydn: Serenade, som jeg mener ikke er sværere end at de unge Mandsstemmer kan klare den.

Endvidere plejer jeg fra samme Samling at gennemgaa: Fr. Schubert: Zum Sanctus og Carl Nielsen: Saa sætter vi Piben i Ovnens Krog (af »Fynsk Foraar«). - Fra »Wilh. Hansens Korbibliotek (Mandsstemmer)« har jeg udvalgt mig nogle faa Stykker af Carl Nielsen, f. Eks.: Havets Sang, Nr. 92; Paaskeliljen, Nr. 107 og De unges Sang, Nr. 99. Paa Skand. og Borups Musikforlag er udkommet »Danmark« af Povl Hamburger, som jeg flere Gange har brugt med Held. - I »Sange for Mandskor« (udgivet af Studenter-Sangforeningen) er der et righoldigt Repertoire, men jeg synes, de fleste af dem er alt for svære at gaa i Gang med. Kun nogle faa er anvendelige, f. Eks. P. Heise: Jylland, Nr. 84; Dansk Folkevise: Elverskud, Nr. 4 og - Agnete, Nr. 3; Prins Gustaf: Studentersång, Nr. 63; Carl Nielsen: Som en rejselysten Flaade og Th. Laub: Det lyder som et Eventyr, Nr. 136.

Naar vi nu skal over til at gennemarbejde en lille Sang, vil mange maaske sige, at det kan de ikke forstaa, at jeg vil indlade mig paa, naar Stemmerne kun er lige i deres Vorden. Jeg kan ikke kraftigt nok pointere, at jeg paa dette tidlige Udviklingsstadium ikke stræber efter det fuldt færdige Resultat, men jeg anser det for meget vigtigt, at de unge Mandsstemmer bliver ledet ind paa at gennemarbejde et musikalsk Stof, som de ikke paa Forhaand er fortrolige med. Det vækker deres Interesse og faar dem til at føle, at nu naar de er i Færd med at udvikle den ny Stemme - aabner der sig helt nye Baner og Muligheder for dem. Det er af meget stor Betydning, at de saa hurtigt som det overhovedet er muligt kommer i Gang med at synge, istedet for paa gammeldags Manér at sidde hen i flere Aar. Naar de nemlig har den lange Hvilepause, er det bagefter meget sværere at f aa dem i Gang med at synge; de har simpelthen glemt Stemmens Brug, og hvad der er endnu værre, de har glemt Funktionsfornemmelserne. Ganske vist har jeg igennem Korarbejdet opøvet Funktionsfornemmelserne, men jeg tillægger det meget stor Betydning, at de igennem en lettere Solopræstation prøver deres Stemmes Ydeevne, og at de faar klargjort dens Mangler. Ved denne Sologennemgang bliver der ogsaa nemmere Anledning til en individuel Behandling af Stemmen.

Jeg vil i det følgende dels give nogle Eksempler paa forholdsvis lette og til vort Formaal egnede Melodier, dels i Form af Henvisninger stille yderligere Melodiforslag.

Nedenstaaende Melodi, hvis Toneomfang ligger inden for en Oktav, er saa enkel og ligetil, at den vil kunne synges af de fleste af »Drengeherrerne«. Ydermere er den meget smuk og iørefaldende, og jeg ved af Erfaring, at de unge Mandsstemmer kan lide at arbejde med den (Eks. 3).

I samme Hefte er der to andre vi kan gennemgaa: Chrysillis, Nr. 14 og Rejseandagt, Nr. 16.

Af Carl Nielsens og Th. Laubs to Samlinger: »En Snes danske Viser«, 1915 og 1917, kan vi uddrage en hel Del, som er særdeles velegnede. Fra 1. Samling 3 Sange af Carl Nielsen: De Refsnæsdrenge, Vor Verden priser jeg tusindfold, Farvel, mii-i velsignede Fødeby og Th. Laub: Saa drager du ad fremmed Strand. Fra 2. Samling: 2 Sange af Th. Laub: I Skoven, hvor jeg vandred, Der var kun to paa denne Jord og Carl Nielsens »Der boede en Mand i Ribe By«. Som det fremgaar af de nævnte Sange, har jeg med Forkærlighed foretrukket dem, som er ukendte for Drengene og gaaet uden om de Sange, som jeg regner med, at de tidligere i deres Skoletid har faaet gennemgaaet, f. Eks.: Jeg bærer med Smil min Byrde, Nu er Dagen fuld af Sang, I Skyggen vi vanke o. a.

Inden jeg gaar over til at se paa den tyske Sanglitteratur, næ vner jeg et Antal danske Sange, som ogsaa er egnede til Sologennemgang med de unge Mandsstemmer.

Th. Laub, »Aandelige Sange«: Aldrig Herre du forglemme, I falmede Blade, Bag de fjærne Bjergetinder, Gammel nok er jeg nu blevet.

Otto Mortensen, »10 Sange«: Danmark, Vaarvejr.

Finn Viderø, »Otte Julesange«: Vor Jesus kan ej noget Herberg finde.

Th. Laub, »Tolv Viser og Sange«: Paa Stranden staa de grønne Træer, Hvorfor tøver du saa længe, Jeg ser med Vemod ej tilbage, Drøm i Dag ved Hjemmets Strande. - Allerhelst vilde jeg nævne alle Sangene fra dette Hefte, men da de ikkenævnte er for svære til vort Formaal, maa jeg desværre lade dem ude af Betragtning.

Peter Heise, »Sang-Album«: Aladdins Vuggevise, Gold er den Jord, En Sommeraften silde, Bergmanden.

G. E. F. Weyses »Romaneer og Sange«: Arie af »Ludlams Hule«, Nr. 9 (Han gik til Ludlams Hule), Sang af »Ludlams Hule«, Nr. 15 (Vil du være stærk og fri), Borgvægterens Sang af »Macbeth«, Nr. 17 (De'n mørke Nat forgangen er), Romance af »Axel oc, Valbor,«, Nr. 18 (Det var Ridder Hr. Aage), Romance af »Festen paa Kenilworth«, Nr. 26 (Hyrden græsser sine Faar).

Indenfor den tyske Sanglitteratur væl-er jeg i forste Omgang de mere Lied- eller Folkevise-prægede.

Bachs Gesänge Zu Schemellis »Musicalischeni Gesangbuch« Leipzig 1736 (udg. af Max Seiffert): Jesu, deine Liebeswunden, Jesu, meines Glaubens Zier, Ich liebe, Jesum, alle Stund, 0 Jesulein silss, Liebster Hr. Jesu. (Disse Sange kan nu ogsaa synges med danske Tekster, idet Mogens W51dike og Harald Vilstrup i 1947 fremkom med en Nyudgave af Samlingen: Udvalgte aandelige Sange og Arier fra Schemelli's Sangbog 1736 med udarbejdet Generalbas for Orgel eller Klaver ved Mogens Wöldike og danske Tekster ved Harald Vilstrup).

Joseph Haydn, »Lieder«: Wilnsche der Liebe, An die Freundschaft.

W. A. Mozart, »Lieder«: Zufriedenheit, Komm lieber Mai, Die Alte, Warnung.

Gluck, »Lieder und Arien«: Die Sommernacht.

For at man kan danne sig et Skøn over Vanskelighedsgraden af disse tyske Sange, afskriver jeg et Par Stykker af dem. Først »Im, Herbst« fra Men6elssohns »Lieder«:

Fra samme Samling kan nævnes: Winterlied ' Gruss, Volkslied, Minnelied.

Dernæst en af Schumanns smaa Sange »Erstes Grün« (Eks. 5).

Fra denne Samling kan tillige nævnes »Marienwürmchen«.

Hvis man nu har særlig dygtige Elever, kan man indflette nogle faa Sange med et mere arieagtigt Tilsnit. Her har jeg flere Gange forsøgt at lade en af Basserne give sig i Lag med følgende Arioso fra Carissimis, »Jephta« (Eks. 6).

I mit Udvalg af Arierne holder jeg mig til de mest enkle, f. Eks. Mozart: Osmins Arie »Wer ein Liebchen hat gefunden« (fra »Entfilhrung«) og fra »Bastien og Bastienne«, Colas Arie »Diggi, daggi« og »Befraget mich«, samt fra Carl Nielsens »Maskarade« Jeronimus' Sang. De sidstnævnte Arier er for de dybe Stemmer. Hvis vi ogsaa vil forsøge nogle Arier med Tenorerne maa vi være meget forsigtige, at de ikke bliver sunget i Stykker. Vi kunde begynde med Mozarts »Bastien og Bastienne«: Geh! du sagst mir eine Fabel. - P. Heise: Ranes Sang af »Drot og Marsk«. - N. W. Gade: Hvorfor svulmer Weichselfloden.

Jeg har i ovenstaaende forsøgt - ud fra mine egne Erfaringer - at fremstille den Arbejdsform, som jeg har prøvet at danne mig - specielt ved mit Arbejde med de unge Mandsstemmer. Jeg er mig fuldstændig bevidst, at min Fortolkning er meget subjektivt præget, og mange Pædagoger vil maaske sige, at de Billeder, jeg anvender, anser de for mindre heldige, da disse - efter deres Mening - slet ikke giver Eleverne de Fornemmelser, som jeg i Særdeleshed vilde have opøvet. Hertil kan jeg kun svare, at jeg blot har prøvet i skriftlig Form, hvilket i sig selv er svært (det er næsten umuligt paa Papiret at beskrive en Sangøvelse, naar man ikke ogsaa har Lejlighed til en praktisk Demonstration) - at gengive nogle af de Erfaringer, jeg selv har høstet, og saa kunde det jo være, at det rent positive Udbytte vilde blive, at Sangpædagogerne enten kunde faa uddybet det Øvelsesstof, de selv arbejder med eller faa vendt og drejet de samme Problemer, som de tumler med - i bedste Fald sagt paa en væsensforskellig Maade eller set under en ny Synsvinkel.