Radioen i juni

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 07 - side 173-174

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Radioen.i Juni

Ved N. B. Møller Nielsen

Statsradiofonien har i den nu afsluttede Sæson føjet en ny Side til sit musikalske Arbejde, idet man har forsøgt at opføre Operaer specielt tilrettelagt for Radio. Hvis disse Bestræbelser fortsættes og resulterer i en hensigtsmæssig Form for saadanne Opførelser, hvor man i lige Grad lægger Vægten paa det musikalske Indhold og det dramatiske Forløb, vil Radiofonien havde gjort en smuk Landvinding, der kan blive til stor Betydning for vort Musikliv; og for vore mange dygtige Sangere vil det betyde en haardt tiltrængt Forøgelse af de hjemlige Arbejdsmuligheder. En heldig Løsning af de Problemer, der knytter si-, til Operaopførelser i Radio vil forhaabentlig faa vore Komponister til at interessere sig for »Radioopera«.

Det første Forsøg blev gjort kort før Jul, her gjaldt det Opførelsen af Smetanas friske og livfulde Opera »Den solgte Brud«; og den forløbne Maaned bragte os saa det andet. Denne Gang havde man valgt Webers mesterlige Opera »Jægerbruden«. Der var paa Programmet afsat knapt to Timer til Udsendelsen, saa Operaen maatte bringes i noget forkortet Form. Forfatteren og Skuespilleren Tavs Neiendam havde skrevet en forbindende Tekst, der skulde lægge op til de enkelte Numre; denne Form er ikke særlig hensigtsmæssig idet de mange Afbrydelser i den dramatiske Udvikling knuser Illusionen hos Tilhøreren. Al den Mystik og Skovromantik der gennemtrænger denne Opera kunde ikke staa for den stykvise Gengivelse, selvom den forbindende Tekst paa udmærket Maade forsøgte at fastholde Grundstemningen. Man maa ved saadanne Opførelser i højere Grad lade Operaen spille sig selv; Orienteringen maa saa under en eller anden Form gives forud for Opførelsen, men trods denne Indvending har man Lov til med Glæde og Interesse at imødese Radiofoniens næste Forsøg fremad denne Vej.

I Begyndelsen af Maaneden bragte Statsradiofonien en Koncert, der var arrangeret i Forbindelse med den internationale P.E.N. Klubs Kongres her i Byen. Kongressens Deltagere blev her præsenteret for et udmærket Udvalg af dansk Musik fra Horneman til Svend S. Schultz. To af Koncertens Numre var Førsteopførelser i Radioen. Der indlededes med Schultz's Intrada, et festligt og fantasifuldt Stykke, der egnede sig fortræffeligt som Optakt til denne Festkoncert. Derefter fulgte af Ebbe Hammerik: Cantus Firmus II, der virkede noget søgt baade med Hensyn til Stof og Form, Programmet fortsattes med Riisagers Ouverture »Erasmus Montanus«, og Høffdings »Det er ganske vist«1 derefter fulgte Carl Nielsens Koncert for Fløjte og Orkester, særdeles smukt udført af Paul Birkelund, der her viste sin fine tekniske Beherskelse parret med en udviklet Sans for Carl Nielsens særprægede Tonesprog. Dette repræsentative Program sluttede af med en af dansk Orkestermusiks Perler, Hornemans Ouverture til »Aladdin«. Launy Grøndahl var Koncertens udmærkede Dirigent. Selv om dette Program kunde have omfattet Værker af andre danske Komponister, hvis Arbejder hører med i Billedet af dansk Musik, gav det dog det internationale Publikum, der overværede Koncerten, et godt Indtryk af hvor og hvorledes dansk Musik staar.

Radiofonien fejrede ved en Udsendelse i Juni Maaned Poul Schierbecks 60aars Dag med et fint Udsnit af den alsidige og personlige Komponist's Produktion.- Her skal særligt. fremhæves to Orkesterting Radio-Rapsodien over Musikken til Hørespillet om Adrienne Lecouvreur og Ouverturen til »Féte galante«1 der begge er udmærkede Vidnesbyrd om Schierbecks sikre og farverige Orkesterbehandling, samt de tre Sange for Sopran og Orkester under Fællestitlen »Den kinesiske Fløjte«, hvor Komponisten tydelig viser sin Evne til at forme en paa een Gang naturlig og dog særdeles personlig Melodilinje.

Naar Radioprogrammet byder paa ny Orgelmusik, maa dette naturligt vække Interesse, naar man ved, i hvor ringe Grad vor egen Tid har formaaet at forny den traditionelle Orgelstil og dette er saa meget, mere bemærkelsesværdigt, naar man betænker den polyfone Tekniks store Betydning for den ny Musik.

En af Juni Maaneds Orkesterudsendelser omfattede bl. a. af Walter Piston: Præludium, og Allegro for Orgel og Strygeorkester; et friskt og interessant Stykke, der dog ikke viste nogen større Sikkerhed i Behandlingen af Orglet som Soloinstrument; det indholdsmæssige Tyngdepunkt havde Komponisten lagt i Orkestret, mens Or-,,elstemmen nærmest virkede obligat til dette. Senere paa Maaneden spillede Palle Alsfelt et Par nyere danske Orgelværker, nemlig af Eilert Lindorff-Larsen: Tema med Variationer, f-moll, der er et tydeligt Bevis paa Komponistens komplette Mangel paa personlig Fantasi og Smag og af C. H. Debois: Præludium, Koral og Fuga, Opus 18, der er en inderlig Hengivelse i de særeste Akkorder og om nogen Art af Form er det næsten umuligt at tale. Noget nyt er der ihvertfald ikke at finde i disse to Orgelværker. Det er ejendommeligt at Radiofonien ikke viser større Indsfigt og bedre Smag, naar det gælder Udvælgelsen af Veerker, der skal repræsentere ny dansk Orgelkunst. For der kan præsteres noget virkeligt værdifuldt af danske Orgelkomponister, som f.Eks. Svend-Ove Møller og Kai Senstius, det havde været paa sin Plads om Radioen havde ladet saadanne Navne repræsentere denne Gren af den nye danske Musik.

Årgang 23/1948, nr. 07