Det kgl. danske musikkonservatoriums overgang til staten

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 09 - side 203-204

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Poetisk podcast

Annonce

Edition s

Det kgl. danske Musikkonservatoriums Overgang til Staten

Af Chr. Christiansen

Vedtagelsen af Loven om Statens Overtagelse af Det kgl. danske Musikkonservatorium er af skelsættende Betydning indenfor vor Musikpædagogik, og det vil derfor være naturligt, at der i Dansk Musiktidsskrift fremkommer nogle Oplysninger om de Ændringer som Overgangen til Statsdrift medfører for Konservatoriet.

Det er sikkert almindelig bekendt, at Konservatoriet hidtil har været en Privatinstitution med efterhaanden stigende økonomisk Støtte af Staten, og i de senere Aar tillige pif den kulturelle Fond; men maaske vil det være paakrævet ganske kort at erindre om Forløbet af Tiden siden 1867, da »Kjøbenhavns Musikkonservatorium« blev oprettet, for at komme til Klarhed over den Udvikling, der er foregaaet i de forløbne Aar, og som nu har skabt Vilkaarene for Statsovertagelsen, der utvivlsomt kan betragtes som Samfundets Anerkendelse af den højere Musikopdragelses store Betydning i vort kulturelle Liv.

Oprettelsen af »Kjøbenhavns Musikkonservatorium« muliggjordes ved Juvelerer P. W. Moldenhauers testamentariske Bestemmelse om hans Formues Anvendelse til Stiftelsen af Konservatoriet og dets fremtidige Drift. Det var Moldenhauers Ønske, at N. W. Gade, I. P. E. Hartmann og S. H. Paulli skulde være Konservatoriets Ledere, og med Gade og Hartmann som Lærere i de teoretiske Fag og Instrumentation, Paulli i Sammenspil, Anton Rée og August Winding (Klaver), Carl Helsted (Sang), Valdemar Tofte (Violin) og Joh. Chr. Gebauer (Harmonilære) begyndte da Januar 1867 Undervisningen af 24 Elever. Konservatoriet havde tilhuse i Raadhusstræde Nr. 13, hvorfra det dog allerede i 1870 flyttede til Stormgade Nr. 10, som efter 2 Aars Forløb maatte fraflyttes, hvorefter det indtil 1887 havde Lokaler i Hornung & Møllers Palæ i Bredgade. Da Elevantallet stadig var stigende, blev det nødvendigt, for at faa fornøden Plads, at bygge eget Hus, Vestervoldgade Nr. 11, hvor Konservatoriet boede indtil det 1905 flyttede til sit nuværende Hjemsted, Vestre Boulevard 36. Naar det var ønskeligt stadig at udvide de ydre Rammer om Konservatoriet, skyldtes det baade den forøgede Tilgang af Elever og Ønsket om Forbedring af Undervisningen. Denne omfattede nu efter 1905 foruden Undervisning i Klaver, Sang, Orgel, alle Stryge- og Blæseinstrumenter og de teoretiske Fag med Instrumentation, tillige Kor- og Orkesterøvelser, Kammermusik, Ensemblesang, 4 og 8 hændigt Sammenspil og Sprogundervisning. I Løbet af de sidste 20 Aar er der oprettet Kursus i Musikpædagogik, Undervisningen i Solfége er blevet obligatorisk, »Store Eksamen« og Solistklassen er indførtl og tillige har Konservatoriet haft en Aftenskole for Amatører og en Elementærskole for Børn.

Ved Konservatoriets Stiftelse blev dets Formaal fremsat saaledes: Konservatorieuddannelsen skal gives til de egentlige Fagmusikere og Musikpædagoger, for at disse kan faa. en planmæssig og sammenhængende Undervisning i de musikalske Discipliner, men ogsaa, Amatører skulde kunne modtage en Uddannelse, der vilde blive en Støtte for Musiklivet i Hjemmene og tillige tjene til Udviklingen af Forstaaelsen af Musikværkerne, som hørtes i Koncertsalen. Dette Formaal har Konservatoriet haft som Rettesnor for sin Virksomhed i den Tid, det har bestaaet. Kravene til den veluddannede Musiker eller Musikpædagog er stadig blevet skærpede i Løbet af de senere Aar, saa Konservatorieundervisningen trængte paa forskellige Omraader til en Udvidelse. En Omformning af Konservatoriets Undervisningsplan og en Forbedring af Lærernes økonomiske Kaar var ikke mulig indenfor de Rammer, som de nuværende økonomiske Midler tillod, og det har derfor været Ledelsen af Konservatoriet magtpaaliggende at arbejde hen til den Løsning, som alene vilde være tilfredsstillende for Konservatoriets Trivsel i Fremtiden: Statens Overtagelse af Konservatoriet. Kun Staten vilde være istand til at skaffe Konservatoriet Mulighederne for at Undervisningen bliver af den Kvalitet -og Varighed som betinger Opnaaelsen af en høj Standard for vor Musikerstand.

Naar Nyordningen fra det nye Skoleaars Begyndelse Januar 1949 træder i Kraft, vil der særlig paa to Omraader ske afgørende Udvidelser af Undervisningen. Efter den hidtidige Undervisningsplan skulde Eleverne efter 3 Aars Forløb tage Afgangseksamen, nu bliver denne. først efter 4' Aar. I Hovedfagene var der indtil for f aa. Aar siden 3 Elever i Timen, for et Par Aar siden blev for 3' Aars Elevernes Vedkommende Antallet nedsat til 2. Fra Januar vil alle Eleverne i deres Hovedfag faa 2 halve Timers Undervisning ugentlig, et stort Fremskridt for Undervisningen, som baade Lærer og Elev vil have Fordel af. Antallet af Elever i Bifagstimerne vil ogsaa blive mindre, saaledes at Lærerne bedre vil kunne koncentrere sig om den enkelte Elevs Undervisning. I Musikhistorie og Formlære udvides Timetallet. Ved disse Udvidelser af Undervisningstiden for hver enkelt Elev vil der kunne gives en Undervisning, hvor der er Mulighed for en Fordybelse i Elevens musikalske og tekniske Udvikling, som vil faa. stor Betydning for Opnaaelsen af det Standpunkt i kunstnerisk Henseende, som Konservatoriet maa ønske, at Eleverne, der udgaar derfra, bør være i Besiddelse af. - Det er vel almindelig bekendt, at Lærernes Lønning lige indtil de sidste Par Aar har været, saa lav, at man maa betragte den Virksomhed, der er øvet som Konservatorielærer som en ren idealistisk Indsats. En meget stor Anerkendelse fortjener derfor de fremragende L2ererkræfter, som, i Reglen i en lang Aarrække, har givet deres Arbejdskraft til Undervisningen paa Konservatoriet. Naar det nu er Regeringens Hensigt at oprette et Antal Professorembeder, vil dette Tilsagn blive hilst med Taknemlighed, men ogsaa med Følelsen af, at det er en Retfærdighedshandling, der ydes. Ifølge Lovens § 5 skal »Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte de til denne Lovs Gennemførelse iøvrigt fornødne Bestemmelser samt til at normere Betalingen for Deltagelsen i Konservatoriets Undervisning og Antallet af Fripladser.«

Naar Konservatoriet nu skal begynde Arbejdet under de nye Vilkaar, er det med Haabet om, at der kan gives Ungdommen en saa omfattende Uddannelse, at den vil blive fuldt udrustet til at kunne tjene Musikken paa den bedste Maade. At der ikke kan standses ved, hvad der nu er opnaaet af Forbedring af Konservatoriets Forhold, er en Selvfølge. Fremtiden vil uvægerligt stadig have nye Opgaver, der skal løses.

Årgang 23/1948, nr. 09