Radioen i september

Radioen i September

Ved N. B. Møller Nielsen

I den første Uge af September bragte Radiofonien, i Forbindelse med Musikorganisationernes Propagandauge for den levende Musik, en Række Udsendelser om den moderne l Musikpædagogik. Der var Foredrag, Reportage fra Københavns Folkemusikskole og et lille Hørespil, der illustrerede de sidste 50 Aars pædagogiske Udvikling: Spillelærerinden af 1898 kontra 1948's statsprøvede ditto. Disse aarligt tilbagevendende Udsendelser er af overordentlig stor Betydning for en øget Forstaaelse og Interesse omkring den moderne Musikopdragelse. De Maal der arbejdes mod, o-, - de Midler der anvendes for at naa frem til Maalet, blev der i Udsendelserne givet et klart og lærerigt Billede af. I dette Arrangement stod Radiofonien som Formidler af en Agitation, der er rettet mod det store 'Publikum. Men Udsendelserne burde ogsaa sige Radioens

Musikafdeling et og andet om, hvad den kan og - bør gøre i sit musikopdragende Arbejde.

Radiofonien mangler i høj Grad klar og sikker Forstaaelse for, hvad et intimt Samarbejde med vore førende Musikpædagoger kan komme til at betyde i det musikkulturelle Arbejde. Det Arbejde, der udføres af Folkemusikskolerne, med Udgangspunkt i Hørelæren, med Formlære og Lytteskole, kunde med mindre og uvæsentlige Ændringer optages af Radioen og med dennes enestaaende Mulighed for at naa ud til hele Befolkningen blive af kolossal Betydning for vort Musikliv.

Om egentlig instrumental Undervisning kan der vanskeligt være Tale; men Radioen kan med fornuftigt tilrettelagte Udsendelser række en vejledende og hjælpende Haand til de mange, der modtager eller har modtaget instrumental Undervisning under en eller anden Form. Der findes f. Eks. alt for mange, der i kortere eller længere Tid har faaet Musikundervisning, men for hvem det selv at spille er traadt helt i Baggrunden. For disse Mennesker kunde saadanne Udsendelser blive den ydre Impuls, der kunde vække, vedligeholde og forhaabentlig udvikle, hvad de engang har lært; Udsendelserne kunde lægges til Rette saaledes, at der udvalgtes nogle Ting for de paagældende Instrumenter; disse Tin,,, kunde derefter gøres til Genstand for en nøje Gennemgang, hvor der blev arbejdet baade med tekniske og musikalske Problemer, kortsagt ganske normale Lektioner, som vi alle kender dem. Skønt vi paa denne Maade maa give Afkald paa Kontrollen med »Eleverne«, vil et saadant Arbejde fra Radiofoniens Side være af stor Værdi.

Med September aabnede Radiofonien

sin ny Sæson, og man kunde med Glæde

notere, at vi nu hver Torsdag Aften faar

de store Symfonikoncerter. Den forløbne

Maaned bragte saaledes, 5 Torsdagskoncer-ter. Det vil her føre for vidt at komme ind paa hver enkelt; jeg skal nøjes med at omtale et Par af de væsentligste Begivenheder.

Den første Koncert indeholdt Uropførelsen af Herm. D. Koppels Klaverkoncert Nr. 3, Opus 45. Det var et overmaade stærkt og livsbekræftende Værk, gennemtrængt af et Lyssyn, der kun sjældent kommer til Udtryk i den unge danske Musik. Koncertens tekniske og formale Anlæg gav et kraftigt og yderst overbevisende Indtryk af Koppels faste og sikre Haand og hans særprægede, kompositoriske Fantasi. Med Komponisten selv ved

Klaveret blev denne Uropførelse til en smuk og stor Oplevelse for Lytterne.

Stravinsky var i to af Torsdagsprogrammerne repræsenteret med et Par Værker, der hver for sig siger noget væsentligt om deres Autor. Suiten »Saere du printemps« er et slaaende Bevis paa den unge Stravinskys stærke utøjlelige Fantasi, der her tumler sig i markante Rytmer, kraftig folkloristisk præget Melodik og en farvestraalende Klangbehandling, der til Tider virker aldeles overvældende.

Ugen efter stilledes vi overfor Stravinskys Koncert i D. for Strygeorkester; her fandt vi den senere Stravinsky med hans intellektuelle Klarhed og det koncise og knappe Tonesprog, der godt kan virke noget tørt.

Valget af Solister til Torsdagskoncerterne har som sædvanligt været udmærket; vi har, foruden Koppel, hørt Violoncellisten Jacques Neilz og Violinisten Wandy Tworek. Kun i eet Tilfælde oplevede vi paa dette Punkt et Fejlskud fra Radiofoniens Side; det var da Pianisten Iso, Elinson gav sig i Kast med Brahms' Koncert i B-dur. Det blev baade i teknisk og musikalsk Henseende til en fortvivlet Kamp mellem Elinson og den herlige Klaverkoncert.

Nicolaj Malko, hvis Navn i særlig Grad er knyttet til Grundlæggelsen af det nu saa fornemme Symfoniorkester, ledede med vanlig Sikkerhed Sæsonens 4 første Koncerter. Ved Maanedens femte og sidste Koncert inødtes Lytterne med Symfoniorkestrets andet store udenlandske Navn Fritz Busch. Sæsonen er saaledes i fuld Gang og Lytterne kan glæde sig.