Musiklivet

Af
| Årgang 23 (1948) nr. 11 - side 263-267

Musiklivet

]Udlandet

ved Vagn Jensen

// SCHWEIZERISCHE MUSIKZEITUNG indleder sit righoldige oktobernummer rned Peter Miegs artikel om Tschaikow.skys klavermusik. Mens den russiske romantikers orkesterværker har naaet en enestaaende popularitet, er hans klaverkompositioner efterhaanden fuldstændig forsvundet fra koncertsalen - den første klaverkoncert tæller ikke i denne forbindelse, idet der -,amtidig gøres opmærksom paa, at den anf' n og især den tredie kla-verkoncert saa godt som ikke spilles. Tidligere, i Silotis, Sapelnikow og Sophie Menters dage, stod Tschaikowskys karakter- og programstykker paa repertoiret jævnsides med Brahms, Cesar Franck og Chabrier, og ingen ringere end Strawinsky har med sin ballet »Feens kys«, tilegnet Tschaikowskys muse, peget paa den musikalske rigdom i mesterens klaverkompositioner, som eftertiden stadig kan ose af. Mieg gennemgaar derefter de forskellige opus kronologisk og konkluderer, ~at Tschaikowsky med sin anvendelse af folkemusiken saavel. i lyrisk som i rytmisk henseende er en værdig forløber for Bartók og Strawinsky. Peter Mieg er selv komponist, og i en efterfølgende lille artik.el giver Hermann Gattiker et portræt :af elen 42-aariges vist særprægede, værker. Af (let øvrige indhold maa nævnes Heinri. 7's~-liuppiks redegørelse for et nyopdaget orkesterværk af Anton Bruckner (»verdenshistoriens største musikalske kraft siden Bach«!)

// Et andet nyopdaget værk er Mozarts koncert for obo og orkester i C-dur, udgivet af dr. Bernhard Paumgariner hos Boosey & Hawkes. Værkets existens har 1:-aenge været kendt, men først for nyligt har man fundet et haandskrift, paa grundlag af hvilket værket er blevet rekonstrueret. Noget for musiktribunalet?

// Igor Strawinskys messe for blandet kor og dobbelt blæserkvintet uropførtes 27. oktober i scalasalen i Milano. Koncerten udsendtes over Milano radio. Værket foreligger nu hos Boosey &- Hawkes.

// Richard Strauss' nyeste værk-er er nu indspillet paa plader, »Metamorphosen« af Wiener Philharmonikerne med Karajan, og obokoncerten med London Philhai-monic Orchestra under Galliera; solist er Leon Goosen, hvem værket er tilegnet.

/,/ De tyske operascener er aabenbart nu i fuld gang med nogle meget imponerende planer: Heidelbergscenen vil uropføre Marcel Poots »Moretus«, Heinz Henzes »Einakter« og Walther Hartmanns »Quartett an der Adria«, og lover endvidere førsteopførelse af Boris Blachers »Die nachtschwalbe« og Honeggers »Johanna«. Rokokoteatret i Schwetzingen vil uropføre nybearbejdelsen af Monteverdis »Poppeas kroning«, og endelig har Frankfurtoperaen sikret uropførelsesretten til

Blar s »Hauptmann von Kópenick«.

// THE ETUDE bringer igen i sit augustnummer læseværdige, underholdende artikler, hvoraf de vigtigste er beretningen om det nye musikfilmexperiment, filmatiseringen af Verdis »La traviata« under medvirkning af kor og orkester fra operahuset i Rom under ledelse af Hedtor Panizza og med Nelly Corradi og Gono Mattera i hovedpartierne. Filmversionen af Dumas' berømte drama og Verdis store opera er tilrettelagt saaledes, at handlingen gengives paa engelsk, mens operascenerne synges paa italiensk. Et meget betydeligt bidrag er den polske digter Anton! Gronowicz' store artikel om Paderewski, pianisten og patrioten. Interessant er ogsaa Jan Chiapussos lille afhandling om tempofornemmelse. Chiapussos er en i Amerika velkendt hollandsk klavervirtuos og pædagog, medlem af universitetsfaktiltetet i Kansas.

// Rossinis opera »Il tureo in Italia«, der havde sin uropførelse i Milano 1814 og som ikke siden 1882 har været opført nogetsteds, genopstod i august i aar paa Tanglewood, pr2esenteret af The opera department of the Berkshire music center i nyrevision ved Boris Goldovsky, der stod for direktionen og iscenesættelsen. MUSICAL AMERICA bringer en indgaaende anmeldelse af opførelsen af Cecil Smith i det nylig tilsendte septembernummer.

// Bohuslav Marlinu, der nu har slaaet sig ned i USA, er blevet udpeget til gæsteprofessor i komposition ved universitetet i Princetown.

// MUSICAL AMERICA bringer desuden en udførlig artikel om den amerikanske komponist John Cage, som ikke uden forbilleder i orientalsk musik har skrevet en række experimenterende kammermusikalske kompositioner. Det er især klanglige problemer, der optager den unge amerikaner, saaledes som det er kommet til udtryk gennem hans ofte meget særprægede instrumentvalg - med en frodig surrealistisk fantasi har han anvendt snart sagt alle lydlige frembringelser, hvorfor han er blevet henført til, hvad man har kaldt »dada«-perioden i ny musik - kulminerende med anvendelsen af »the prepared piano«, et klaver med et rigt teknisk udstyr, som muliggør en række nye klangfarver, som instrumenterer, hvor det gængse kun nuancerer. P. Glanville-Hicks artikel maa især interessere vore »tokantede« musikere.

// Endelig fortælles om den musikalske detektiv S.'H. Brown, som efter et omhyggeligt kildekritisk studium har rekonstrueret Brahms' strygekvintet i f-moll, udsendt hos Stainer &- Bell, - London. Det drejer sig om en genskabelse af det værk., der ligger til grund for den kendte sonate for 2 klaverer og kvintetten for klaver og strygere. Sammenhængen mellem de to, sidstnævnte arbejder har været genstand for en mytedannelse, som har ført til hidsige diskussioner musikere imellem. - Rækkefølgen af værkerne er imidlertid som antydet: 1 1862 skrev Brahms en strygekvintet, idet han fulgte Schuberts. valg af 2 violiner, 1 bratsch og 2 celloer. Joachims kritik af dette værk, efter at denne sammen med nogle venner havde fremført kvintetten ved en privat sammenkomst, fik ham imidlertid til at kassere arbejdet, men der er grund til at antage, at Brahms endnu var i besiddelse af den originale version, da han i 1864 arrangerede kvintetten som sonate for 2 klaverer. Sonaten blev spillet af Clara Sehumann og Levi, og mens førstnævnte i sin tid havde været begejstret for det originale partitur, skuffedes begge nu af værket, der saa tydeligt forekom dem som en komponists arrangement paa linie med Beethovens forsøg i samme retning. Efter denne kritik gav komponisten sig i lag med en ny omarbejdelse og kunde senere paa aaret præsentere den kendte klaverkvintet. Mens sonaten og klaverkvintetten blev udgivet, sidstnævnte som opus 34, sonaten med den vildledende betegnelse op. 34bis »Efter kvintetten op. 34~«, er den originale strygekvintet gaaet tabt. Væsentlig paa grundlag af sonaten, hvis talrige strygereffekter, han kyndigt paapeger, har S. H. Brown, der tidligere sammen med sin fader J. Brown har arrangeret værket for dobbelt strygeorkester, et arbejde, der netop afslørede den sande strygerkarakter, nu af de to eksisterende versioner rekonstrueret den originale, strygekvintetten i f-moll. Ogsaa et emne for tribunalet?

// MUSICAL COURIER skriver i en ledende artikel om den meget morsomme iagttagelse, at grammofonpladen idag har afløst den verbale forhaandsreklame.

Simon Goldberg, Lili Krauss, Jacqueline Blanchard, Aksel Schiøtz, Solomon, o.m.a., der i denne sæson faar deres amerikanske debut, er ikke »nye« for amerikanerne, som længe har glædet sig over deres grammofonindspilninger og paa grundlag af disse glædet sig til deres besøg. Grammofonpladen er saa dagligdags et fænomen i Amerika, at den spiller en meget større rolle end den ukendte, nok saa rosende kritik udefra. En 12-tommers plade betyder mere end en 12- tommers spalte, og maaske kommer den dag, spørger

MUSICAL COURIER, da vi ikke vil bemærke den gæst, som ikke har indspillet Beethovens violinkoncert med Walter eller Mozarts d-moll koncert med Beecham?

Tidsskriftet indeholder en lang række referater fra de snart hundreder af internationale musikfester, der er afholdt i dette aar, samt en interessant artikel fra Frankrig af bladets korrespondent, Suzanne Demarques, som fortæller om efterkrigstidens franske komponister.

// Slutteligen fortælles det, at den 84aarige Richard Strauss har lagt sidste haand paa en sang for sopran og orkester, »Im abendrot«, over jet digt af Eichendorf f.

A propos musiklesten

I anledning af Folke T8rnbloms udtalelser fra »Musikvårlden« 1948, nr. 7, citeret i Dansk Musiktidsskrifts oktober- nummer, angående valget af jury-medlemmer til Det internationale selskab for nutidig musik's jury til den forestående musikfest i Palermo, må jeg i sandhedens interesse oplyse, at ganske vist stemtes der fem gange, men disse fem gange foregik i direkte følge, og nogen mellemliggende dis~ kussion eller argumentation fandt ikke sted, og hvilken af de i afstemningen deltagende landes repræsentant det var, som i sidste runde forandrede sin stemme i Frankrigs favør, er aldrig blevet oplyst. At det skulle være en østriger, som efter natlige forhandlinger, udskænkning af genever og løfter om store personlige fordele ved opførelsen af egne værker, havde indset det betimelige i at ændre sin stemme til fordel for Frankrig er grebet ud af luf ten.

Endvidere skriver T8rnblom: »En tjekkisk symfoni udeblev; ingen kendte årsagen. Nodematerialet var bare forsvundet, komponisten ligeledes.«

Hertil må bemærkes, at ganske vist måtte en tjekkisk symfoni udgå af programmet, men årsagen var den simple, at man havde sendt nodematerialet som banepakke i stedet for med luftpost, hvilket bevirkede en så betydelig forsinkelse, at opførelsen ikke kunne reddes. (Dette er iøvrigt en nøjagtig parallel til, hvad der skete ved musikfesten her i København i 1947, hvor opførelsen af en amerikansk symfoni måtte opgives, da nodematerialet var sendt med skib og derfor ikke nåede rettidigt frem.)

Angående den »forsvundne komponist« Miloslav Kabelac, så gik han lyslevende omkring iblandt os i Amsterdam under musikugen, og det samme gjorde kapel

mester Karl Ancerl, som skulle have dirigeret opførelsen af symfonien.

Flemming Weis.

Danmark

Udmærkelser og Legater

Violinistinden Lili Gade har faaet tildelt den kgl. Belønningsmedaille af 1.Klasse med Krone.

// »Jonas og Alfred Wilhelm Hansens Mindelegal« er tildelt Komponisten Jørgen Jersild og Pianisten Bengt Johnsson, med henholdsvis 1200 og 600 Kr.

Mærkedage

// Kgl. Kapelmester Egisto Tango fyldte d. 13. November 75 Aar. Mere herom i næste Nummer af DM, samt om Kapelmester Thomas Jensen, der fyldte 50 Aar d. 25. Oktober.

// Fhv. kgl. Kapelmusikus, Lærer ved Musikkonservatoriet Kr. Sandby fylder 80 Aar d. 21. November.

Forskelligt .

I oktober måned påbegyndte kunsthandler Carl Beler en række koncerter i udstillingslokalet Illums Bolighus, Amagertorv. Det musikalske arrangement er overladt Det kgl. danske musikkonservatoriums elevråd, der allerede har foranstaltet 6 koncerter, hvor konservatorieeleverne foruden klassiske og nyere værker får lejlighed til at fremføre egne kompositioner. Hvor smukt det allerede er lykkedes de musikstuderende at røgte denne opgave fremgik af en af de sidst afholdte koncerter, hvor der opførtes kammermusikværker af Händel, Telemann, Hindemith og Nic. J. Hermans - sidstnævnte en konservatorieelev med egen komposition: serenade for træblæsere.

// »Blæserkvintetten af 1932« har faaet ny Fagottist. Kjell Roikjær har maattet træde ud af Ensemblet, fordi Kapellets og Radioens Tjenestetider ofte kolliderer. I hans Sted er Carl Bloch indtraadt i Kvintetten.

Meddelelse angaaende Konkurrencen lor

Undervisningsmusik (se DM Nr. 10, S. 239)

Man ser helst, at Kompositioner indenfor hver Kategori ikke overskrider en samlet Spilletid af 5-6 Minutter. Dommerkomitéen bestaar af Finn Høffding, Otto Mortensen, Leif Haraldsted, Thorvald Nielsen og Povl Fledelius. Resultatet af Konkurrencen bekendtgøres d. 15. Februar, ikke, som fejlagtigt meddelt, d. 15. Januar.

Dødsfald

Fhv. Operasanger Valdemar Lincke døde d. 28. Oktober, 80 Aar gammel. I næsten 50 Aar har han fungeret som Sangpædagog herhjemme og en lang Række af vore bedste Operasangere har helt eller delvis faaet deres Uddannelse hos ham.

Provinsen

Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus har efter Forhandlinger med den af Undervisningsministeriet nedsatte Kommission for Musikpædagogisk Eksamen opnaaet, at Musikpædagogisk Eksamen, som giver de bestaaende Betegnelsen Stats Prøvet Musikpædagog, og som hidtil kun har været knyttet til Musikkonservatoriet i København, ogsaa. vil kunne afholdes paa Musikkonservatoriet i Aarhus. Elever, der ved Afgangseksamen i 1949 har opnaaet de krævede Karakterer i Bifagene Solfége, Musikteori og Musikhistorie, kan faa disse Karakterer overførtl hvis de gaar op til Musikpædagogisk Eksamen. Derefter skal Aspiranter med Afgangseksamen fra Det jyske Musikkonservatorium kun til Prøve i praktisk Undervisning af Elever samt aflægge, Prøve i deres instrumentale (eventuelt vokale) Færdighed. Endvidere er det stillet i Udsigt, at musikpædagogisk Eksamen i sin Helhed kan afholdes paa Det jyske Musikkonservatorium fra Juni 1949.

// Silkeborg Koncertorkester har allerede afholdt to af Sæsonens planlagte Orkesterkoncerter. Ved den første, d. 12. Okt., medvirkede som Solister Harpenistinden Minna Borre og Fløjtenisten Poul Birkelund. Ved den anden Koncert, d. 18. November, var Gaspar Cassado Solist. Begge disse Koncerter dirigeredes af Johs. Jensen. Den næste Koncert skal efter Planen dirigeres af kgl. Kapelmester John Frandsen. Orkestret modtager Tilskud fra Silkeborg Byraad og Den kulturelle Fond.

Koncerter øg Møder 23/11 Mp F.:

»1 års musikstiidium. ved et amerikansk universitet. Kerstin Walldén. K.F.U.M.s Sal.

7/12 Diskussionsklubben for sanglige problemer i samarbejde med Talepædagogisk forening.

Mag. art. fru Helga Christensen: Foredrag med demonstrationer om drengestemmen i overgang.

Kl. 20 i Musikkonservatoriets sal, ikke, som meddelt, i Hindsbergs sal. Gæstekort kr. 1,50.

7/12 D.U.T.:

2.ung aften. Program se s. 268.

14/12 D.U.T.:

Kirkekoncert. Program se s. 268.

Fra forlagene - Danmark

Wilhelm Hansen

.// Fra Wilhelm Hansens musikforlag er der i den sidste tid kommet adskillige genoptryk af klassiske værker, hvilket man jo kun kan hilse med den største glæde, hvor det drejer sig om kompositioner, der har været vanskelige at fremskaffe i eftertragtede udenlandske udgaver. Ikke mindst har det jo også stor betydning, at vi herhjemme selv kan fremstille de »frie« værker, men hvor det f. eks. drejer sig om Bachs --7 og i det hele taget baroktidens musikværker, må man yderligere stille store krav til udgavernes bearbejdere, sådan at man får værkerne i en skikkelse, der fuldt og helt tilfredsstiller den nyere, historisk mere korrekte og af romantisk eller virtuost slam frigjorte opfattelse af barokværkerne. Dette spørgsmål har forlaget løst smukt med f. eks. Chr. Christiansens fornemme udgave . af »Wohltemperiertes Klavier« eller Telmanyis eksemplariske revision af Håndels violinsonater og W61dikes udgave af dl~,erse arier. Derimod synes de sidste genoptryk af Bach-værker ikke rigtig at tjene noget formål; Hans v. Billow - en af Wagner-tidens store musikere - har forsynet sine udgaver af »Kromatisk fantasi og fuga« og c-moll fantasien med et væld af foredragsbetegnelser, der tilfredsstiller et højromantisk gemyt, men som er ganske uanvendelige i dag, og Tausigs klavergigantiske transkription af toccata og fuga i d-moll er fantastisk som fingergymnastik, blændende i sin imitation af orgelvirkninger, men ikke Bach. Ville forlaget blot fortsætte de ovenfor nævnte prisværdige bestræbelser i fremtiden.

// Under titlen »Rakastetulle«- (Til den elskede) har den finske komponist Erik Bergman udgivet en sangeyklus som sit 6.opus bestående af 5 sange til Yrjó Kaijarvis digte. Teksterne er vedføjet både i svensk og tysk oversættelse.

Vore skolesange

Lige efter at W. H. har udsendt et ca. 300 sider stort hefte »Fællessang«, kommer en ny samling på ca. 400 sider: »Vore skolesange« ved Oluf Ring og Rudolf Grytter med noter af Karl Bak. Samlingen, der indeholder ~59 een- til firstemmige sange, er hovedsågel,- resultat af Oluf Rings arbejde. Hav .' skæftigede sig i mange år med tan' .at samle og ud-give de salmer og sange, der igennem tiderne har haft betydning for den danske skole, og det var hans hensigt at bringe dem i gode, rent vokale udsættelser, i de tilfælde hvor der ikke fra komponistens hånd forelå sådanne. I samarbejde med Rudolf Grytter nåede Ring inden sin død i 1946 at udtage de sange, der kunne komme i betragtning, og lige til det sidste arbejdede han med arrangementerne.

Samlingen er delt i forskellige afsnit: »Vor historie«, »Det danske år«, »Folkeviser« o.s.v. Hvert afsnit indledes med tegninger af Joakim Skovgaard. »Vore skolesange« har stor værdi i kraft af de fornemme udsættelser og sidst men ikke mindst ved kvaliteten og alsidigheden i udvælgelsen af sange. Det er en samling, man må ønske den videst mulige udbredelse.