Musikamatøren i musiklivet

Musikamatøren i musiklivet

Af Bj. Gamborg

1 1938 begyndte man fra Akademisk Or-kester og Kor's side at arbejde for en sammenslutning af landets amatørorkestre ud fra den betragtning, at en række af disse orkestres problemer ville kunne løses i fællesskab og at man gennem et samarbejde kunne opnaa en højnelse af den musikinteresse og musikkultur, for hvilken amatørmusikdyrkelsen er et så vigtigt udtryk. På grund af den uro, som den optrækkende krig medførte og som satte sit præg på alt og alle, måtte tanken dengang opgives.

Den er imidlertid nu dukket op igen, idet fuldmægtig Arne Buchter Larsen, som selv er en ivrig amatørmusiker, har taget nyt initiativ til at samle landets amatørorkestre omkring de fælles interesser og med fuld energi har kastet sig ud i det store arbejde, som denne sag medfører. Gennem sine mange rejser i hele Danmark har hr. Buchter Larsen betydningsfulde muligheder for at komme i kontakt med provinsens amatørorkestre, som ellers lever deres liv i altfor stor isolation.

Hr. Buchter Larsen har søgt samarbejde med en interesseret kreds, bestående af fløjtenisten Johan Bentzon, som altid har vist amatørmusiksagen en stor interesse, lektor Asger Poulsen, formand for Frederiksborg Musikforening, politimester Karl Halsteen, formand for Herning Musikforening, og undertegnede kontorchef Bj. Gamborg, administrativ leder af Akadeinisk Orkester og Kor, som paa en række møder har gjort det forberedende arbejde til en sammenslutning, som indtil videre går under navnet »Amatørorkestersamvirket«, og i hvilken ethvert dansk amatørorkester, der beskæftiger sig med »symfonisk eller dermed beslægtet musik«, skulle kunne finde støtte i sit arbejde. Yderligere er det hensigten at søge samarbejde med den allerede eksisterende sammenslutning af harmoniorkestre, hvor interesserne er fælles.

Komitéens arbejde er foreløbig resulteret i en henvendelse til 76 amatørorkestre i alle landsdele, som formodentlig efterhånden suppleres med en række andre, som man i første omgang ikke har haft kendskab til. Med skrivelsen følger et spørgeskema, gennem hvilket man søger oplysning om orkestrenes forhold og virksomhed.(1)

Når det fornødne materiale på denne måde er tilvejebragt og den tilstrækkelige interesse har givet sig til kende, vil man indkalde til et konstituerende møde, hvor et af den selvbestaltede komité udarbejdet forslag til vedtægter vil blive forelagt og en styrelse vil blive valgt.

Sammenslutningens opgave er i vedtægtsforslaget formuleret i følgende rummelige formålsparagraf:

»Formålet med denne sammenslutning af danske amatørorkestre er l. at fremme interessen for aktiv musikudøvelse, 2. at varetage danske amatørorkes:Tes interésser, 3. at tilvejebringe saniarbejde med kor- og musikforeninger og 4. at fremme samarbejdet mellem amatørorkestrene og musikerorganisationen«.

I den indledende skrivelse har man peget på problemer som nodespørgsmålet, de »sjældnere« instrumenter, orkestrenes økonomi, samarbejdet med de professionelle musikere og savnet af et musikblad, der tager sig af amatørernes interesser, men det vil forstås, at enhver opgave, der har relation til amatørernes musikinteresse og musikdyrkelse vil kunne få plads indenfor sammenslutningens formål.

I betragtning af den rolle, amatørernes musikdyrkelse har spillet for musiklivets udvikling, er interessen for amatørorkestrenes virksomhed, gennem hvilken amatørerne kommer i forbindelse med videre kredse, i dag meningsløst ringe.

De sidste 100 år har reduceret amatørens stilling i musiklivet, idet hans aktive indsats stadig mere underkendes. Og unægtelig er da også amatøren sakket agter ud over for de krav, som musikeren eller i hvert fald kunstneren i dag må opfylde, og hvis opfyldelse kræver sin mand fuldtud.

Men nok så meget har den omstændighed, at musiken er blevet et »fag«, skabt et skarpt skel mellem amatøren og den professionelle musiker. Dels har fagspecialister jo altid en trang til at isolere sig og holde deres faglige indsigt oppe i et plan, der er utilgængeligt for almindelige dødelige, og dels aner man jo på musikens. overdrev muligheden for en konkurrence, som. »faget« vil holde sig fra livet.

Denne skarpe adskillelse er beklagelig, set fra ethvert synspunkt. Fra amatørernes såvel som fra musikernes, fordi deres henholdsvise aktivitetsmuligheder begrænses, men fra musikernes tillige, fordi de mister chancer for erhvervelse og udvikling af rutine og musikkendskab, og navnlig for musiklivet, fordi mange muligheder for udvikling af musikkulturen, såvel hos amatørerne - musikens bedste og mest trofaste publikum - som de professionelle, forspildes.

Hvis man anlægger en nøgtern betragtning på musikerens, på tekniske og musikalske forudsætninger begrundede kunnen og indsigt, finder man på det højeste trin den kunstner, som også rager op over det .store flertal af sine fagfæller, og nedefter finder vi alle grader af duelighed. Opstiller man en modsvarende trinfølge for :amatørerne, vil denne kunne følge musikernes et godt stykke på vejen, således at betingelserne for et jævnbyrdigt samarbejde og fællesskab i stor udstrækning er til stede.

Men sagen har også en anden side. Det er ikke ualmindeligt, at selv en fremragende musiker af betydelig intelligens hellere »taler musik« nied en hvilkensomhelst »kollega«, end med en »amatør« med virkelig indsigt og forståelse. - Den faglige »splendid isolation« gør sig gældende. Det er derfor slet ikke nogen sjældenhed for en amatør at høre en ellers intelligent musiker vrøvle af lutter modsigelseslysten bedreviden i stedet for at føre en fornuftig samtale på lige fod, hvor hans reelle forspring kunne gøre sig smukt gældende og gøre sin store nytte, samtidig med, at han selv kunne opnå en vis udvidelse af sin horisont. Det er jo en gang for alle sådan, at uden udveksling af det rent menneskelige taber ethvert fag sin wærdi, ja, løber helt vild i sine egne dogmer og paragrafer. Og der findes musikkredse, hvor man snart i mange år er løbet i ring, fordi man kun har villet høre på og fifle til hinanden, ja, endog har opnået at kunne tale i et sprog, som er næsten uforståeligt for de menige musikelskere.

Musiken lever kun, som al kunst, med rødderne i det menneskelige, vel ganske simpelt, fordi kunstudøvelsen, når det kommer til stykket, er en almen menneskelig trang, som ganske vist kan være forbundet med mere eller mindre evne, men som, hvor den overhovedet forefindes, kræver udtryk o,. respekt for at opnå den udvikling, som er mulig og ønskelig. Og selv hvor evnen helt mangler, giver trangen sig til kende i betragtningens vemodigt-begejstrede glæde.

Naturligvis forventer amatørerne ikke, at deres præstationer skal noteres blandt musikbegivenhederne. Og dog! Er ikke den helt vellykkede amatørpræstation - som faktisk forekommer - netop på grund af sine forudsætninger en begivenhed?

Vi er alle - indenfor og udenfor faget amatører i ordets dybeste betydning, lad os da arbejde sammen, hvor som helst samarbejde kan beere frugt. Musiklivet står overfor en vanskelig tid, og med glæde må man hilse det nye initiativ, som er dukket op i »Amatørsamvirket« og som kan gøre sit til, at musikinteressen holdes oppe. Man må derfor håbe, at dette initiativ mødes med en sådan forståelse og sympati, at det kan yde sin fulde virkning for den videre udvikling af musikkulturen i Danmark.

Fodnote:
(1) Fuldmægtig Buchter Larsen, Ordrupvej 126, tlf. Or. 7503, modtager henvendelserfra allerede eksisterende amatørorkestre, med hvilke han endnu ikke har væreti forbindelse eller fra interesserede, som kunne ønske støtte i bestræbelsernefor at oprette et amatørorkester.