Radioen i november

Af
| DMT Årgang 23 (1948) nr. 12 - side 287-287

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Radioen i november

Ved N. B. Møller Nielseiz

En i musikalsk henseende aktuel radio er vi her på bjerget ikke forvænt med, tværtimod. Altfor ofte forsømmer musikafdelingen i en forbløffende grad at drage tidens forskellige musikalske foreteelser ind i sit arbejde. Den danske radio er ikke, hvad den rettelig burde være, det barometer hvorpå hjemlige og udenlandske musikalske begivenheder og strømninger registreres. En, omend lille og beskeden, undtagelse dannede en diskussion med titlen: »Hvordan skal musikken lyde«,, Det havde været rigtigere om man havde kaldt den: »Hvem skal bestemme, hvorledes musikken skal lyde«, det drejede sig her om en meningsudveksling foranlediget af den seneste tids begivenheder indenfor det sovjetrussiske musikliv. Som aktorer hørtes Riisager og Poul Henningsen, medens Ole Willumsen havde påtaget sig opgaven som defensor. Det blev ingen udbytterig diskussion. Det gik her som så ofte, når talen er om øst og vest, at parterne ingen naturlig mulighed har for at opnå kontakt med hverandre.

Synspunkterne trækkes op, og derved bliver det. Riisager og Henningsen: »jeg sætter min hat som jeg vil« eller »kløerne væk fra den skabende kunstner«, »kun i absolut frihed trives den sande kunst«. Heroverfor fastslog Willumsen: »det sande musikliv består af komponisten, musikeren og tilhøreren, og helst så mange som muligt af sidstnævnte«. »Den skabende kunstner må komme folket i møde«. Om noget tilløb til forståelse var der ved diskussionens afslutning ikke tale; men for lytterne var det interessant og tankevækkende at stifte bekendtskab med de to parters synspunkter.

Torsdagskoncerterne, der meget ofte er den musikinteresserede lytters trøst, når

musikafdelingen skuffer på andre punkter, har i den forløbne måned kun dårligt kunne opfylde denne mission. Dirigentvalget til to af koncerterne har været teinmeli,~ uheldigt. Hugo Kramm og Jussi Jalas er, déres kunnen til trods, ikke i stand til at opfylde de krav man med rette må stille til vore torsdagskoncertdirigenter. Hugo Kramm mødte ellers med en virkelill, nyhed indenfor dansk radio, nemlig Bart6ks koncert for orkester. Trods en noget usikker gengivelse, må denne opførelse dog regnes blandt månedens lyspunkter.

Det andet, og meget stærke lyspunkt, var Niels Viggo Bentzons nye klaverkoncert opus 49, som blev uropført ved en torsdagskoncert af Launy Grøndahl og med komponisten som solist. Den særprægede og så stærkt komplicerede klaverbehandling N. V. B. sædvanligvis udtrykker sig med, var her erstattet med en gennemsigtig og fritløbende klaversats, af et vist virtuost tilsnit. Koncertens første og sidste del indeholdt et væld af virkningsfulde og slagkraftige indfald i en fast og sikker form. Anden del, der var betegnet: »Andante in modo di variazione, var derimod ikke så umiddelbart forståelig og den virkede knapt så overbevisende som de to ydersatser.

Det at opføre ny musik må forpligte radioen til at give de pågældende værker de bedste muligheder for at vinde sig en plads i vort musikliv. November måned gav et par gode eksempler på at radioen forsøger noget i den retning. Ved to af månedens orkester-solistkoncerter har lytterne haft lejlighed til at forny deres bekendtskab med Herm. D. Koppels Klarinetkoncert og Vagn Holmboes Bratsch-koncert, der begge blev uropført ved torsdagskoncerter for nogle år siden.