Nye musikalier

Af
| DMT Årgang 24 (1949) nr. 01 - side 22-26

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Nye musikalier

Wilhelm Hansen

// Et udval,:, af Brahms' »lieder« - ca. 30, deriblandt »Vier ernste Gesånge« - er udkommet i to hefter (sopran - tenor -og mezzosopran - baryton). I en lille fodnote hedder det »Årr. Forlæggerens Ejendom for alle Lande«, men det frem

går dog ikke af udgaven, som iøvrigt foreligger i et smukt og klart tryk på godt papir, hvem der har arrangeret eller redigeret udgaven.

// Til Sv. E. Tarps musikalske stemningsbilleder fra Færøerne »Vikagardur« (se art. s. 6) foreligger der nu stemmemateriale for følgende besætning: Strygere, fl., ob., 2 clar., f ag., 2 horn, 2 tromp., basun, pauke og tromme, samt klaver (direktion). Det er et stykke let spillemandsmusik af folkemusikalsk karakter bedst egnet til større salonorkester, men det kan også anvendes af amatørorkestre.

»Kaskarade« i faksimile

Det sidste nye indenfor Carl Nielsenpublikationerne er faksimile-udgaven af 1. akt af »Maskarade« (på titelbladet - sandsynligvis af hensyn til udlandet - kaldet »Masquerade«) som Wilh. Hansen har udgivet i studiepartiturformat, en bibliofil lækkerbidsken, der lader sig anskaffe for den ikke ringe sum af kr. 30,00. Man må hilse denne publikation med glæde, ikke mindst i betragtning af, at denne vel vor prægtigste danske buffoopera endnu ikke, snart et halvt århundrede efter dens førsteopførelse foreligger i stukket partitur, en forsømmelse, der - trods den foreliggende faksimileudgave - forhåbentlig vil blive rådet bod på, ligesom det er stærkt påkrævet at få gjort orkesterværkerne »Saga-Drøm« og »Helios- Ouverture« tilgængelige i studiepartiturudgaver.

Et nøjere studium af C.N.'s eget partitur til »Maskarade« bringer mange interessante detailler for dagen: rettelser, forbedringer og forenklinger i instrumentation samt et par steder rent kompositoriske ændringer, hvor tuschpennen ubarmhjertigt har tegnet skotskternede mønstre på partitursiden.

S tudiepartiturer

Endvidere foreligger fra W.H. tre nye studiepartiturer: ouverturen til »Maskarade«, ouverturen til »Elverhøj« og »Humoresque I-l I« for violin og ork . op. 87 af Sibelius.

Endnu en udgivelse af et Carl Nielsenværk afbøder et stort savn: violinkoncerten, der i mange år har været udsolgt. Når værket - vel et af de C. N.-værker, der har størst mulighed for at vinde udbredelse i udlandet - ikke blot er blevet optrykt, skyldes det den omstændighed, at førsteudgaven blev så elendigt revideret af Carl Nielsen, at udgaven indeholdt henimod 500 trykfejl, sikkert en trykfejlsrekord i dansk musik, som man heldigvis ikke har ønsket at optrykke. Emil Telmanyi, der til den gamle udgave havde udarbejdet en anselig trykfejlsliste, har revideret den nye udgave.

Engstrøm og Sødring (Edition Lyche, Norge),

For amatør- og skoleorkestre

1 1947 påbegyndte Engstrøm & Sødrings musikforlag udgivelsen af et »bib-. liotek for amatør- og skoleorkestre«. Som garanter for, at denne ligeså betydelige som ansvarsfulde opgave vil blive røgtet på bedste måde står de to redaktører af"" serien Karl Clausen og Povl Fledelius. Deres navne er en borgen for, at udvalget af gammel og ny musik vil blive foretaget med størst mulig hensyntagen til musikalsk kvalitet i forbindelse med den praktisk pæ-dagogiske tilrettelægning, idet begge udgiverne gennem en årrække harydet et værdifuldt pædagogisk arbejde i vide kredse.

Hvis serien - hvad der ikke er grund til at tvivle om - fortsætter på samme. høje stade som hidtil, vil den ganske givet få en stor udbredelse, idet der til dette, specielle formål kun foreligger et sparsomt materiale, hvorfor mange af de skole- og mindre amatørorkestre, hvorafder findes talrige landet over, ofte harværet henvist til »hjemmelavede« arrangementer eller billig salonmusik.

Udgiverne foretager grundige revisioner af strøg, fingersætning og nuancering og giver forslag til besætning og udførel-. sesmåde. Med hensyn til besætningen, så vil denne variere; hovedvægten er lagt på strygeorkestret med klaver og med enkelte. blæsere som i de to første publikationer: Ouverturen til »Høstgildet« af J. A. P. Schulz og Finn Høffdings ouverture for--lille orkester (fløjte, strygere og klaver)

førstnævnte komponeret 1790 til Thomas Thaarups syngespil, den sidste skrevet 1930 til en opførelse af »Set. Hansaften-Spil« på Østre Borgerdydskole, hvordet i praksis viste sig muligt for et skoleorkester at løse en sådan sværere. opgave. 1 1948 er biblioteket forøget med Sv. Chr. Felumbs udmærkede arrangementer af' folkemusik fra forskellige lande for violiner og cello (ad lib.), og der er bebudet udgivelse af en suite af Lully, en ouverture af Rousseau samt nyere værker af' Vagn Holmboe og J. L. Emborg.

// Fra det norske forlag »Edition. Lyche«, for hvis publikationer E. & S. har den danske eneforhandling, foreliggerendvidere nogle kompositioner, der hvad sværhedsgraden angår tillige egner sig for skole- og amatørorkestre. De tre tilsendteværker er alle af Edvard Bræin: »Suite« for strygeorkester, »Religiøse folketonerfra Nordmøre« (besætning: 1 fl., 1 ob., 1 clar., 1 fag., I cor., pauk og str.) samt »Serenade f. bratsch og ork.« (ork. samme besætn. som. sidstnævnte). Det er letflydende musik, traditionel i holdningen og uden særlig originalitet. Solostemmen i »Serenaden« lader sig udføre af en habil amatør.

// Engstrøm &- Sødring har tillige af Edition Lyche's publikationer fremsendt en del klassiske værker, revideret af klaverpædagogen Reimar Riefling og bl. a. beregnet til undervisningsbrug: Händel: Chaconne i G-dur, Ph. Em. Bach: Præludium i c~moll, Beethoven: Ecossaise og menuet i G-dur, Mozart: Menuet af »Don Juan« samt to hefter, hvoraf »Fra Sear

latti til Chopin« indeholder 10 velvalgte, medens »Populære romantiske klaverstykker« omfatter de mest fortærskede travere i denne genre foruden et hefte med seks udvalgte kompositioner af Brahms. End~ videre foreligger to kadencer til Mozarts C-dur (K6ch. 491) og d-moll (K8ch. 466) klaverkoncerter af hhv. Andor Foldes og. Øjvind Eckhoff. Fra samme forlag foreligger endvidere tre af den norske atonalist Fartein Valens romantisk expressionistiske klaverstykker, bl. a. præludierne op. 29 nr. 1 og 2, der blev fremført ved de nordiske musikdage i Oslo 1948, samt et noget billigt salonstykke (»Badinage«) af den 50-årige russer Alexandre Tcherepnine.

// Sv. Erik Tarps »Tre sonatiner« for klaver op. 48 (E. & S.) er typiske for hans elegante og enkle klaverstil, som man bl.a. kender den fra klaverkoncerten op. 39 blot ført ned i et teknisk mere overkommeligt plan. Sonatinerne egner sig Jortræffeligt til elever, der har erhvervet sig en vis beherskelse af den løbende teknik ' og de kan anbefales på det varmeste, selvom det musikalske stof af og til synes at blive lige lovlig tyndt.

Diverse forlag

// Wilhelm Hansen har udsendt . et hefte »l.Position« med 19 små uddrag af nogle af de berømteste, originale violinkompositioner (violin og klaver). Samlingen, der hovedsagelig indeholder barokværker af Bach, Händel, Purcell, Corelli og Vivaldi med enkelte afstikkere til Mozart og Schubert, er forbilledligt udvalgt og revideret af Mogens Heimann. Af hensyn til sammenspillet mellem to elever på samme stadium er ved hvert nodesystems begyndelse takterne nummereret,

det eneste, der kan kritiseres, er den bagatel, at heftet ikke har nogen indholdsf ortegnelse.

// Endvidere foreligger Brahms' »6 un

garske danse« for violin og klaver i Mogens Heimanns revision.

Kammermusik og klaver

Endnu et værk af Niels Viggo Bentzon har set dagens lys på tryk, det er »Sonate for violoncel og klaver« op. 43, der er blevet udgivet på Edition Dania, et værk, der helt igennem er præget af N. V. B.'s særegne personlighed. Trods en på sine steder meget robust klaverbehandling er der dog fin balance i det kammermusikalske spil, og hans klanglige og melodiske fantasi synes uudtømmelig.

// Skandinavisk Musikforlag har udsendt studiepartitur til Jørgen Bentzons »Racconto« nr. 5 for blæsekvintet.

// »Variations sur une daina lithuanienne« kalder Gunnar Berg et lille klaverstykke (Sk. M.) af ret ubestemmelig karakter og kvalitet. De fire skitseagtige variationer, der omgiver det lille folkemotivisk prægede, tema, bevarer temaet næsten uændret i en af stemmerne, og det stilles så i forskellige belysninger, m~en ingen steder går han til bunds i sin karakteristik,utilfredsstillende forbliver han ved skitsens tvetydige stemning.

// Norsk Musikforlag (Oslo) har i en transkription for klaver af Ivar Johnsen udgivet Olav Kiellands »Marcia nostrale« op. 11.

Orkesterværker (partitur)

Edition Dania har udsendt Knuddge Riisagers koncertouverture »Primavera«, Finn Høffdings orkesterfantasi »Evolution« op.31 og Herm. D. Koppels »Festouverture« op.33 i stort orkesterpartitur. Endvidere foreligger partituret til N.-0. Raasteds »Sinfonia da chiesa« (se »kirkemusik«).

// Edition Lyche, Oslo (E. & S.) har udgivet den norske atonalist Fartein Valens orkesterværk. »La Isla de las Calmas« (Den stille ø) i stort partitur. Fra samme forlag foreligger studiepartituret til Klaus Egges 1. symfoni op. 17. Hvad den rent tekniske fremstilling angår, har dette partitur mange fordele, som man må håbe i fremtiden også vil komme danske studiepartiturer tilgode. Foruden det smukke tryk er partituret heftet med stift bind, der forøger dets holdbarhed betydeligt, og f remfor alt medfølger der en fem siders musikalsk gennemgang af værket på norsk og engelsk med nodeeksempler. Denne praksis, der i mange år har været norm ved udgivelsen af studiepartiturer fra tyske og østrigske forlag, og som nu også anvendes af englændere og amerikanere, har aldrig været. gennemført i Danmark. Måtte det norske forlags initiativ -være en spore for de danske kolleger, det - ville betyde en stor lettelse for den musikalske tilegnelse og en ikke ringe propa,ganda for dansk musik i udlandet!! Dette sidste må da vel være et argument, som ,også den forretningsmæssigt. indstillede forlægger ikke sådan uden videre kan feje bort.

// Norsk Musikforlag (Oslo) har udgivet Sparre Olsens »Variationer over en norsk Folketone« op. 5 i stort partitur.

// Hilding Rosenbergs »Ouvertura bi~anca-nera« for strygeorkester, der er tilegnet den XVIII. internationale Penklubkongres i Stockholm, og som tillige fik stor anerkendelse ved opførelsen på »De nordiske musikdage« i Oslo 1948, er udkommet i partitur på Nordiska Musikf6rlaget (Stockholm).

// Boosey &- Hawkes har udgivet et af den aldrende komponist Richard Strauss' sidste værker i studiepartitur: »Concerto for Oboe«, et værk, der helt knytter sig til hans karakteristiske senromantiske tonesprog, velskrevet og ihvertfald hvad instrumentationen angår stadig lærerig for den yngre generation.

Sange

Et lyspunkt ved »De nordiske musikdage« var romance- og klaveraftenen. Den tradition, der i mange af de andre værker ofte føltes som stagnation, har derimod sat sit ganske ejendommelige seerpræg på »den nordiske romance«; denne kan tåle det »gammeldags« tilsnit, når den virkelig er skabt i intim tilknytning til digtet. Blandt de smukkeste sange var bl. a. Finn Ludts »Atte sanger« til tekster af Olav Aukrust og Anne-Marie Ørbecks sange til H. H. Holms digte, begge udkommet på Norsk Musikforlag. løvrigt er det måske af interesse for bogsamlere, at Hans-Henrik Holms digte »Vonir i blømetid« til Ørbecks musik er udgivet for første gang i denne skikkelse.

// Norsk Musikforlag har tillige udsendt Ludvig Irgens Jensens »Fiskernes Aftensang« til tekst af Øverland og Finn Høffdings »To Sange« til prægtige digte af Nordahl Grieg og Overland.

// Skandinavisk Musikforlag har ud-,,endt »Fem Sange« og »Seks Sange« af hhv. L. Tretotv-Loof og Aksel Dencker Jensen. Ingen af dem er på nogen måde «)riginale, men medens førstnævnte er noget usikre både i tonalitet og melodik med et vist vaudeville-præg i nr.3, så er Deneker-Jensens sange alle helt i Carl

Nielsens ånd, grænsende til plagiat i nr. 2, 5 o-, 6 men trods alt i den følsomme melodik og i den beherskede harmonik smukt formede.

// På Jac. Boesens musikforlag har N. 0. Raasted udsendt »Fire Sange« til digte af Erik Stokkeby i et tykt, næsten klæbrigt. senromantisk tonesprog.

// Med fin karakteristik har Sv. S. Schultz sat musik til Bodil Bechs »Pigelatter« (W. H.).

// Viggo Bitsch og Erik Messell har på Skandinavisk Musikforlag udgivet »Elefantens vuggevise - og andre viser for mindre børn«, en nydelig lille samling med smagfulde og lette viser, der uden tvivl vil falde i børnenes smag.

Kirkemusik

Det er blevet påpeget før, og spørgsmålet »er vor tids kirkemusik ude i et dilemnia« trænger sig på med al ønskelig tydelighed efter modtagelsen af den sidste tids udkomne kirkemusikværker. De nærmere årsager til, at vore dages kirkemusik eller kompositioner med religiøs inspirationskilde for størstedelen ikke har rod i vor tid, lader sig ikke udrede i denne sammenhæng, men at der dog findes udveje, at det lader sig gøre på den smukkeste måde at videreføre samtidens tonesprog i kirkemusiken viser et af de foreliggende værker: Strawinskys »Messe« for bl. kor og ti blæsere (Boosey & Hawkes, London, førsteopført af Ernest Ansermet i okt. 48 på »La Scala« i Milano, skal opføres i London og New York i begyndelsen af 1949).

Ganske særlig i harmonisk henseende har han formået at skabe et usædvanlig smukt værk, men dette uden at det bliver på bekostning af stemmeføringen, der viser, hvordan han, samtidig med at han holder den kirkemusikalske tradition i hævd, helt og holdent evner at bygge bro til sit i vor tid forankrede tonesprog.

Uden at anstille sammenligninger med storheden i Strawinskys kunst viser også Sv. S. Scultz' symfoniske oratorium »Job« (Edition Dania) en lignende tendens, medens Leif Kayser med sine orgelvariationer over »in dulci jubilo« (Skandinavisk Musikforlag; værket uropført af Carl Riess d. `/,, 48) viser den kunst med frodig fantasi at bevare det kirkemusikalske præg og skrive udfra orglets muligheder uden at falde i den nærmeste reaktionære grøf t.

De øvrige værker -: Harald Wideróes, »Sicilienne« for orgel og Conrad Badens »Toccata, koral og fuga« for orgel (Edition Lyche) samt tre værker af N. 0. Raasted: »Sinfonia da chiesa« (Edition Dania), sonate nr. 6 for orgel (Skandinavisk Musikforlag) *) og »Orgelmesse« op. 82 (Wilh. Hansen) - viser traditionen som stagnation. Den karakteristik, Bruno Weigl giver af Raasteds op. 11 »De kirkelige højtider« i »Handbuch der Orgelliteratur«

kan med enkelte gradsforskelle med lige stor ret anføres overfor disse værker: »Der lader sig med den bedste vilje ikke~ uddrage et eneste originalt tema eller en interessant harmonisk episode af disse~ stykker. Det er musik, som den allerede forefindes i hundredvis af kompositioner.« F. S. P.

Årgang 24/1949, nr. 01