Ny klaverskole

Ny klaverskole

Klaverpædagogen Alexander Stoffregen har på Boesens Musikforlag udgivet sin Klaverskole. Dette værk er resultatet af Stoffregens omfattende pædagogiske erfaringer gennem mange års undervisning, og der er her gjort et storstilet forsøg på at sammenarbejde et enormt materiale, der ligeligt skulle tage hensyn til en elevs praktiske og almene musikalske uddannelse. Selve det instrumentale stof, det rent håndværksmæssige, er intimt sammenarbejdet med det forstandsmæssige, hvortil må regnes alt det stof fra bidiscipliner, som vordende fagmusikere tidligere studerede i de bekendte små tyske håndbøger, »allgemeine Musiklehre«. Men det er i virkeligheden noget af en pædagogisk bedrift, at Stoffregen i sin skole har taget skridtet fuldt ud og etableret en sammensmeltning af de musikalske elementer som melodi, rytme, samklang, form og de tekniske som nodelæsning, teknik og etyder. Klaverskolen følger således en inddeling i 6 hovedafsnit, der hver for sig behandler et musikalsk-teknisk element med øvelser ordnet progressivt. Det første afsnit, nodelæsning, omfatter et uhyre almindeligt problem: Aflæsning af tonehøjden og enkelttonernes placering på klaveret. Med sine nodelæsningsøvelser har Stoffregen ydet en uvurderlig hjælp til træningen af* en elevs læsefærdighed. Mange, for ikke at sige de fleste musikpædagoger bringes tit i vilderede med nodelæsningsproblemet, idet langt de fleste mennesker her møder den første og måske, som det ofte er tilfældet, den eneste hindring for en fuldstændig tilegnelse af det musikalske stof.

Klaverskolens hensigt er, i følge de udførlige kommentarer i det særlige lærerhefte, at give en række øvelser og eksempler på alle mulige problemer indtil den mindste detalje. Desværre foreligger endnu kun selve skolens 1. del, men udfra lærerheftets kommentarer også til 2. del kan man tildels danne sig et overblik over stoffet. Lærerheftet frembyder et udmærket studiegruiidlag for en musikpædagog; dog må visse suppleringer foretages, således som forfatteren selv gør opmærksom på, og heftet må ingenlunde opfattes som en lærebog i »kravene« til musikpædagogisk eksamen, men er på den anden side velegnet for studerende, der ønsker at underkaste'sig ovennævnte prøve med hovedfaget: klaver.

Det kunne således synes overflødigt at

bringe en kritik af Stoffregens værk, men det ville være urigtigt at tilbageholde et par, men ikke uvæsentlige, indvendinger. For det første vil enhver musiklærer sikkert og med rette savne noget alment musikalsk stof i form af små sange og klaverstykker af forskellige sværhedsgrad. Som værket nu foreligger, er det for så vidt en torso, idet det kun bringer øvelsesstof, der naturligvis er tænkt suppleret med allehånde spillestykker fra den levende musiks verden. På dette punkt betegner Stoffregens skole - en reaktion indenfor nyere dansk klaverpædagogik, hvor der netop er lagt an på hurtigt og uden »smerte« at nå til at spille ganske enkle små melodier. Man ser denne sunde, musikalske tankegang manifesteret f. eks. i Else Printz og Knud Leopold Nielsens klaverskole, der bygger på tonica-do-metodens øreopdragende system, og med det samme sætter eleven i stand til at lære småmelodier. Herved spares en mængde stof af mere eller mindre kedsommelig og rent teknisk karakter, og langt de fleste elever, der ikke viser særlig tegn på formidable musikerevner, vil foretrække denne metode. Jo hurtigere man slipper begrebet skole i form af »systematisk slavearbejde« des bedre!

For det andet er Stoffregens mange storartede øvelser i flere tilfælde for komplicerede for begyndere og vil sikkert opsluge for megen tid fra de ovennævnte små musikstykker, som er mindst lige så vigtige for opdragelsen af den spilleglade begynderelev. Flere af øvelserne synes endvidere for abstrakte og temmelig konstruerede, i det hele taget burde eksempler fra den levende kunst stå i forgrunden, idet de specielle eksempler mere henvender sig til læreren end til eleven.

Med hensyn til afsnittet om teknik savnes en differentiering mellem de forskellige spilletyper, som f. eks. trykspil, og der bringes ingen systematisk oversigt over almene anslagsformer. Hvad enten man hylder det ene eller det andet tekniske princip, burde det dog have været på sin plads netop i denne sammenhæng at give en klarere redegørelse for problemerne, evt. med billeder af håndens rigtige og gale stillinger. De tekniske øvelser såvel som etyderne er nok interessante, måske mere »interessante« end egentlig praktiske. Ved teknik forstår man jo i første omgang blot den fysiologiske træning af de mange anslagsmuligheder i forbindelse med musikalske elementer som skalaer, treklange m. m., og en forklaring .~af de enkelte funktioner G lærerheftet!) -må anses for nødvendig. Det tekniske afsnit er i det hele taget skolens -svageste punkt, idet man kun får halvt besked netop om det teknisk-elementære, mens .,en mængde detaljer synes overflødige.

Til trods for disse indvendinger er Stoffregens arbejde uhyre tankevækkende -og rækker en hjælpende hånd til både lærer og elev, dog vel mest til læreren, da skolen i første række må betegnes som en systematisk og progressiv eksempelsamling af vigtigt undervisningsstof, hvor eleven ligeligt. trænes i klavermusikkens forskellige elementer og erhverver derigennem et udmærket grundlag for en videregående fagmæssig uddannelse, om en sådan ønskes; og for amatøren er Stoffregens klaverskole en udmærket arbejdsbog, der bringer vedkommende i kontakt med musikkens mangeartede discipliner. Bengt Johnsson.