Nye musikalier

Nye musikalier

Undervisningsmusik

// I efteråret 1948 udsendte Universal Edition i Wien en klaverskole med den fængslende titel: »Reise in das Wunderland der Musik« forfattet af Annie Schoberlechner. Skolen er illustreret med mor.somme tegninger, der symboliserer alt, hvad eleven skal lære. Der lægges stor vægt på ørets træning og opstilles tangentfigurer, som letter tilegnelsen af nodestoffet. Foreløbig er kun I. del udkommet, men der er god grund til at anbefale denne underholdende skole til klaverpædagogerne, da den er virkelig egnet til På en naturlig måde at føre de mindste elever ind i musikens vidunderland. B.J.

// Wilh. Hansen har optrykt Czerny's »160 korte øvelser« op. 821, et undervisningsværk, der synes ligeså udødeligt som klavermusikens klassiske mesterværker. Otto Mortensen har revideret denne udgave.

Studiepartiturer

// I fortsættelse af det tidligere udsendte studiepartitur til Sibelius' to »Humoresques« op. 87 har Wilh. Hansen nu udgivet den finske mesters fire øvrige humoresker for violin og orkester op. 89, på titelbladet kaldet »pour violon. avec accompagnement d'instruments å cordes«, hvilket kun er en halv sandhed, da både nr. V og VI har blæsere, med i ensemblet. Endvidere foreligger studiepartituret til en af Joh. Svendsens norske rapsodier. Hvilken, det er, må man selv gætte, eftersom titelbladet siger, det er nr. 3 op. 21, medens første partiturside i sandhedens interesse kalder den nr. 4, op. 22. 1 lighed med den norske udgivelse af Klaus Egges 1. svmfoni (se DM nr. 1, 1949, side 24) buråe forlaget til alle studiepartiturudgaver lade en musikalsk eller historisk gennemgang af værket medfølge trykt i partituret, helst på to sprog, det ville forhøje udgavernes værdi og ikke mindst: det ville skabe større interesse for nordiske værker i udlandet.

// Stravinskys »messe«, der under Ansermets ledelse har fået flere opførelser bl. a. i England, hvor også flere radiotransmissioner har fundet sted, er foruden i klaverpartitur nu også udkommet i studiepartitur (se DM 1949, nr. 1, s. 25).

// Den uhyre,produktive engelske komponist, Benjamin Britten, har til »Lancing Col lege«s 100 års jubilæum d. 24. juli 1948 skrevet en »Cantata« - Saint Nicolas - til- tekst af Eric Crozier. Værket, der nu

foreligger i klaverpartitur fra Boosey &Hawkes, London, har været opført flere gange i engelsk radio, en praksis, hvis værdi man måtte håbe, musikafdelingen i Rosenørnsallé kunne opdage, hvor det gælder om at overvinde de små eller store vanskeligheder, der er forbundet med tilegnelsen af vor tids musik. I kraft af de store kortraditioner, der lever i det engelske folk, har det været Britten muligt her at skrive et værk, der samtidig med at det helt igennem er præget af hans frodige fantasi, kan forvente opførelser overalt i England, hvor der står et større amatørkor til rådighed. Kantaten har mange fine vokale enkeltheder og smukke kor, der ikke er sværere, end at deres musikalske og tekniske krav kan honoreres af et godt amatørkor.

Klavermusilk

// Præsidenten for den østrigske sektion af ISCM, Erich Apostel, har på Universal-Edition, Wien, udgivet 10 klaverstykker »Kubiniana«. Apostel anses i Wien for den betydeligste arvtager af den Sehånberg-Berg'ske musikideologi, selv var han elev af Schönberg og personlig ven af Alban Berg. Ovennævnte klaverstykker er - uden som Mussorgskys »Udgtillingsbilleder« at være programmatisk illustrerende - inspireret af tegninger af den nyere østrigske tegnekunsts stormester Alfred Kubin, og tonesproget er ganske naturligt i Wiener-skolens ånd behersket af en fin artistisk musikalsk fornemmelse. Samme forlag har tilsendt yderligere to klaverværker; de »4 klaverstykker« af den nu i Frankrig virkende polske komponist René Leibowitz viser ligeledes en nær tilknytning til »Wiener-skolen«, medens Jenå Takacs' »Toccata« op. 54 (1946) er skrevet i et mere letflydende gallisk præget men tilsyneladende også musikalsk tyndere tonesprog.

// Fra Boosey &- Hawkes, London, foreligger en nyhed af den russisk fødte komponist Alexandre Tcherepnine: 5 klaverstykker, der er inspireret af den berømte Madame Mathilde Amos' ikke mindre berømte kunst-rarietets-kabinet i Paris. Tanken er ganske morsom, og forbilledet ligger meget nærmere Mussorgskys »Udstillingsbilleder« end f. eks. Apostels ovennævnte klaverstykker. Men trods det elegante tilsnit synes der ikke rigtig at være bund i hans musikalske stof, men overfladepolituren virker godt.

Kor og sang

Skandinavisk Musikforlag har udgivet en motet for bl. kor af Erik Schiller med tekst fra 121. Psalme, v. 1-8. Det musikalske arbejde, stemmeføringen og de f yldige samklange i ren dur og moll, er nydelig gjort, næsten en ug-opgave i bunden stil for en konservatorieelev, men jeg har begrundet tvivl om, at denne form for kirkemusik opfylder nogen mission i vor tid.

// Universal-Edition, Wien, har udgivet en samling »Tråller-,esånge« (sange på »tral-lal-la«) af den nu 80-årige, ungarsk fødte komponist Eduard Poldini. De er skrevet for damekor (3 st.) med mindst 6 stemmer og er alle holdt i en munter, folkelig »tyroler-stil«.

Diverse

Af de amerikanske Jazz-orkestre, der i sidste sæson besøgte København og her gav til bedste af deres musikalske sortekunst, kan det ikke nægtes, at Dizzy Gillespie og hans boys vakte størst furore. H,,,,in mødte med noget virkeligt nyt: Be-bop eller Re-bop. Man talte om en slags påvirkning fra Schbnberg og Strawinsky, og givet var det, at disse negres kunst inde

n

holdt polytonale og til en vis grad atonale elementer, som man ikke før havde truffet i jazzen, man sporede i det hele taget langt mindre afhængighed af kadencepræget harmonik og større melodisk og klanglig tonal frihed i improvisationerne.

Wilhelm Hansen har nu udsendt en vejledning i »Re-bop« (how to play it, - how to write it) af George Evans med den ledsagende tekst i dansk oversættelse af Kjeld Bonfils. Efter en redegørelse for Re-bop's korte historie stilles spørgsmålet: »Hvad er Re-bop?«, og man håber heri at finde et svar. Gennem forskellige eksempler og »elichéer« vises typiske vendinger sluttende med partitureeksempler for større og mindre orkester, altsammen beregnet for viderekomne, men trods disse eksem

pler synes man ikke at komme det essentielle i »Re-bop,« væsentligt. nærmere, derimod stilles man i den indledende tekst overfor et så horribelt og pjattet dansesalonsprog og en så latterlig problemstilling i forklaringen af Re-bops væsen, at det virker decideret frastødende, hvis man da ikke ønsker at se det fra en ufrivillig komisk side. Entusiastisk idealisme og barnlig glæde kan være smittende, men barnagtig nonsens og swingpjatteflotte fraser virker hæsligt.

// På Skandinavisk Musikforlag har organist P. S. Rung-Keller udsendt en »Suite for Barok-Orgel« op. 60. Suiten har otte satser: Præludium. - Fløjter - Trompet i Tenoren - Sækkepibe - Fuga - Nazard Solo - Krumhorn i Bassen og Trompet Dialog. Det er en fin »pastiche«, som ganske vist ikke viser nye veje for kirkeeller orgelmusiken i dag, men som har en egen charme i sin fine for et barok-orgel velafstemte karakter.

Gammel musik i nyudgaver

Anden del (suite VII-XII) af den svenske barokmester Johan flelmich Ro.rnans »12 sviter f5r piano (cembalo)« er nu udkommet på Nordiska Musikfårlaget, Stockholm, redigeret af Romans bio- og bibliograf Patrik Vretblad. (Se endv. DM 1947, s. 186).

// Boosey & Hawkes, London, har udgivet en nyfundet obokoncert. af Mozart, der således foreligger trykt for første gang 1948. Obokoncerten, der står i c-dur, er fundet i Mozarteums bibliotek i Salzburg og er identisk med fløjtekoncerten i Ddur K. 314 dog med enkelte mindre væsentlige æ- ndringer i solostemme og instrumentation. Det menes, at obokoncerten, der er skrevet til oboisten Ferlendes, er den originale version af værket, medens fløjtekoncerten til M. de Jean måske - ifølge nogle breve - er en transkription, Mozart har foretaget af mangel på tid. Værket foreligger også i studiepartitur. F. S. P.