Fra grammofonens verden

Fra grammofonens verden

Fr. Kuhlau: Ouverture til »William Shakespeare«. Århus by-orkester, dir.: Thomas Jensen. - Tono X 25135-36, autom.

Denne indspilning vidner ikke alene om, hvilket højt musikalsk og teknisk stade Århus by-orkester har nået under Thomas Jensens kunstneriske og idealistiske førerskab, men viser tillige, at Jylland, hovedlandet, nu har et orkester, der hævder sig blandt de førende danske orkestre.

Ouverturen er vel et af de prægtigste og -niest charmerende værker, Kuhlau har .skrevet, fuldtud på højde med samtidens store romantiske ouverturer. Orkesterbehandlingen er virtuos og klangskøn som hos en Weber, og Thomas Jensens gengivelse stiller de flatterende sider i relief nied festivitas og præcision. Klangen kan måske under indflydelse af præcisionen blive lidt spids, men teknisk er det en god ,optagelse, der under alle omstændigheder skulle have mulighed for at vinde den store udbredelse ' værket fortjener. Indspilningen er ligesom nedenstående værk af Tarp - foretaget på foranledning -if »Samfundet til Udgivelse af dansk Mu.sik«. Man må anerkende dette initiativ og håbe, at Danmark ad denne vej vil nå på linje med svenskerne, der på lignende måde har foretaget en lang række indspilninger af svensk musik. Fjerde pladeside -optager »Ravnen han flyver -« og »Liden Kirsten« af Tarps »Suite over danske folk-evisemotiver«, et valg, der står for Th. Jensens regning, og som vel nok. kunne

være foretaget med mere held, da denne torso - hvor nydelig den end er - ikke hører til den danske musik, det er tvingende nødvendig at forevige på plader.

St~. E. Tarp: Lystspilouverture, op. 36. Tivolis Koncertsals Orkester, dir.: Sv. Chr. Felumb. - Tono X 25117.

Lystspilouverturen er en typisk Tarp; i stoffet lig med klaverkoncerten indtil det skuffende men formet med en charmerende elegance. Der kan dog komme noget manieret over hans temadannelse, men i denne »fa~,on« ligger der selvfølgelig også meget af Tarps egenart, og hans værker er hidtil bedst, hvor han viser sit »ansigt« på denne måde, men at det rummer en fare for stagnation, viser de senere værker, hvor han'endnu med mindre held har for~ søgt at uddybe sin stil. Ikke desto mindre er det sikkert ad denne vej, han skal høste de kunstneriske erfaringer, der kan føre ham udover de farlige skær. Indspilningen er skæmmet en smule af nålestøj, men udførelsen under Felumbs ledelse er elegant og velformet; netop sådan er det festlig musik.

Edv. Grieg: Klaverkoncert, op. 16 a-moll. Statsradiofoniens symfoniorkester, solist: Victor Schiøler, dir.: Erik Tuxen. - Tono X 25140-43. 4 plader, autom.

Bortset fra en del nålestøj særlig på tredje pladeside har denne indspilning af Griegs a-moll mange kvaliteter: virtuos, flot og i sammenspillet mellem solist og orkester præget af hårfin præcision. Som helhed er gengivelsen dog holdt i en lidt vel bombastisk-virtuos karakter, hvilket i nogen grad berøver værket dets kildeklare norske atmosfære. På 8. pladeside står »An der Fr Uhling«.

Max Bruch: Violinkoncert nr. 1, g-moll. Statsradiofoniens symfoniorkester, solist: Endre NVolf, dir.: Erik Tuxen. - Tono X 25129-31, 3 plader. autom.

Endre Wolfs præstation er et sidestykke

til Wandy Tworeks gengivelse af Wieniawskys d-moll (se DM nr. 3, s. 72) blot uderr Tworeks stænk af gøglercharme, hvilket Bruchs koncert heller ikke indbyder til Wolf har over sit spil den musikalske fornemhed, som også kendetegner den store. amerikaner Isae Stern; han tager opgaven musikalsk alvorligt uden et øjeblik at sætte, det mindste til i virtuos elegance, og så kan han - som i adagioen - spille med ægte musikalsk varme og med et anstrøgaf sentiment uden at henfalde til sødladen banalitet. Wolf og Tuxen har helt fundet hinanden; den førstes tonekvalitet og den sidstes sans for orkestrets præcision ogklanglige brillans går op i en højere enhed. - Det er såre skønt. F. S. P.