Ny dansk grammofonplade-fabrik

Af
| DMT Årgang 24 (1949) nr. 04 - side 91-92

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Ny dansk grammofonplade-fabrik

Af Herberl Rosenberg

Skandinavisk Grammofon Aktieselskab (S.G.A.) har d. 1. marts 1949 oprettet en grammofonplade-fabrik. Dette firma har gennem alle de år, det har eksisteret (siden 1903) foretaget pladeindspilninger h-er i landet, men indtil nu er pladerne blev,et presset af The Gramophone Comp,any, LImited (»His Master's Voice«), og Columbia Graphophone Company, Limited, Hayes, Middlesex, England, hvilke tilligemed mogle andre firmaer er samlet i koncernen Electrical and Musical Industries (E.M.I.), Limited, Hayes, Middlesex, England. I begyndelsen af indeværende år modtog S.GA. 3 plade- presser fra hovedfirmaet i England, og fra d. 1. marts er produktionen af plader sat i gang på fabrikken.

Enhver musikinteresseret vil da naturligvis spørge, hvilke muligheder denne overgang til fabrikvirksomhed åbner for et forøget udbud af grammofonindspilninger af seriøs karakter. Lad os derfor se nøgternt på sagen og belyse problemet ved hjælp af nogle tal.

Firmaets nyindrettede produktionsapparat tillader årligt at fremstille mellem 50 og 60 % af det antal plader, der før krigen blev importeret fra England. Der forudsættes. naturligvis tilladelse til indførsel af et tilstrækkeligt kvantum råvarer. I forbindelse med den import af i England pressede plader, som S.G.A. har håb om at kunne opnå i indeværende år, vil firmaet i løbet af 1949 kunne stille plader til rådighed i et antal, der svarer til ca. 90 % af den årlige plademængde før krigen. Da grammofonmarkedet i de sidste år har været underforsynet, og da det publikum, der køber plader, er forøget betydeligt i Gle sidste 10 år (tilgangen falder vist væsentlig på folk, der er interesseret i seriøs musik), vil det samlede antal plader som. S.G.A. kan bringe på markedet, foreløbig ikke være tilstrækkeligt til at dække behovet.

Når man sammenligner tallet far indeværende år med de meget beskedne cifre fra de sidste år, da S.G.A. var henvist til at klare sig udelukkende med den gennem, restriktionerne skarpt begrænsede import, er der dog tale om en meget væsentlig forøgelse. Det vilde imidlertid være et forfængeligt håb at tro, at hele denne forøgelse vil kunne komme den seriøse musik tilgode. Den - som lige nævnt - mere end beskedne import, som S.G.A. i de sidste år har kunnet opnå, har for de 90 % vedkommende bestået af plader med seriøs musik. Markedet har derfor nu i lang tid været underforsynet med værker af den lettere kategori. En meget stor del af S.G.S.s hjemlige produktion vil derfor ganske naturligt gå med til at afhjælpe denne mangel. Man må ikke være blind for den kendsgerning, at grammofonselskaber - og for resten også pladeforretninger - er private foretagender, der er nødt til at følge en realistisk økonomisk linje, d.v.s. at de for at kunne leve må kunne sælge. Ingen læser af dette blad vil være uvidende om, at hverken den danske grammofon- industri eller grammofonhandelen ville kunne eksistere uden at være baseret på det publikum, der køber mindre lødig musik; men naturligvis åbner den nyoprettede fabrik visse muligheder ikke mindst for fremkomsten af kunstnerisk værdifulde indspilninger. Man kan vist bedst sige det sådan, at omstillingen hos S.G.A. til fabrikationsvirksomhed vil stabilisere de tendenser, som firmaet har vist gennem den sidste halve snes år. I løbet af dette tidsrum er der jo foretaget et ret stort antal optagelser, dels af værdifuld dansk musik ( Buxtehude, Carl Nielsen, Knudåge Riisager, Vagn Holmboe, Jørgen Bentzon, Niels Viggo Bentzon m. fl.), dels & ikke-danske værker, udført af danske kunstnere (Finn Viderø, Den danske Kvartet, Koppel-kvartetten, Erling Bloch-kvartetten, Statsradiofoniens symfoniorkester ,o.s.v.). Det vil være muligt at fortsætte denne linje med en økonomisk tryghedsfølelse som firmaet har savnet de sidste år, da det udelukkende har været henvist til den restriktionsprægede import.

Det vil i denne sammenhæng være nød-vendigt at udrydde en udbredt misforståelse: danske indspilninger på mærkerne »His Master's Voice« og Columbia sælges i stigende grad i udlandet. Af dette salg har S.G.A. imidlertid ikke noget økonomisk udbytte. Ganske vist kommer der royalty-indtægter til landet, men disse går til de medvirkende kunstnere. Da S.G.A. er et datterselskab af den ovennævnte koncern: Electrical and Musical Industries, Limited, kan selskabet kun regne med økonomisk gevinst ved salg i Danmark. Danske optagelser, der sælges udenfor Danrnark, sælges udelukkende til økonornisk fordel for det pågældende lands E.M.I.-representation. En sådan ordning er nødvendig, fordi hvert af E.M.I.s datterselskaber tiden vederlag kan og skal kunne disponere over koncernens samlede repertoire, der alene for mærket »His Master's Voice«s vedkommende omfatter ca. 36.000 værker. Det er derfor selvfølgeligt at danske grammofonoptagelser, der kræver en betydelig kapitalinvestering (f. eks. orkesterindspilninger), praktisk taget ikke kan forrente sig. At de alligevel foretages skyldes S.G. A.s ønske om at være medvirkende til at give Danmarks musikkultur et bedre og solidere grundlag. Det er med dette formål for øje, at selskabet i den allersidste tid f. eks. har truffet aftale med Niels Viggo Bentzon om optagelser af hans værker, efterhånden som de måtte fremkomme fra hans hånd.

Dansk grammofon-industri og da også S.G.A. savner den støtte, som f. eks. British Council yder ved optagelser af »ukurant« engelsk musik. S.G.A. har indtil nu kun foretaget en eneste indspilning med støtte, nemlig: Buxtehudes »Aperite mihi«, som blev betalt af Det danske Selskab. Ganske vist forbereder Det danske Selskal) en storstilet plan om produktion af en omfattende dansk pladeserie, til hvilken der skulle skaffes statsstøtte. Idéen er foreløbig kun nået til fosterstadiet, og om barnet bliver født levende, vides endnu ikke.

Bevillingen til S.G.A.s nyoprettede fabrik blev givet på betingelse af, at en del af produktionen blev forbeholdt eksporten. Af ovennævnte vil det fremgå, at det da ikke kan dreje sig om eksport af plader af mærkerne »His Master's Voice« og Columbia, men udelukkende om eksport af optagelser, der er blevet bestilt af firmaer udenfor Danmark, som ikke er tilsluttet E.M.I.-koncernen. En første eksportordre af denne slags har S.G.A. allerede modtaget fra den store grammofonforretning The Gramophone Shop, Inc., i New York, for hvis regning det ved juletid har indspillet en række orgelværker (Finn Viderø) og kantater (Mogens Wöldike) fra det 17. århundrede. Disse plader vil blive presset i København og eksporteret til Amerika. I Danmark vil de kunne købes med den amerikanske ordregivers firmamærke. En sådan eksport vil naturligvis ikke blot gavne S.G.A. og Danmarks valutabalance, men vil også udbrede kendskabet til musiklivet i Danmark.

Årgang 24/1949, nr. 04