Nye musikalier

Nye musikalier

// Engslrøn2 (k Sødring har udsendt hefte 1 af 1. serie i samlingen »Edition Astrea«, der vil omfatte tre serier: 1) »Ældre solosang« (red. Arthur Arnholtz) 2) »Nye klaversange« (red. Sven Lunn) og 3) »Korbibliotek« (red. Karl Clausen i samarbejde med Gymnasieskolernes sanglærerforening). Af forordet til det foreliggende hefte citeres følgende: »Synspunktet for det foreliggende udvalg af Weyses og det planlagte følgende af Berggreens folkeviseudseettelser har allerførst været det, som må gælde for enhver folkelig sangsamling: Så vidt muligt at bringe væsentlige (lødige og repræsentative) melodier til væsentlige tekster, således at udgaven kan give et nogenlunde alsidigt og rimeligt overblik over sit område.« - Og videre hedder det: »For det første søger udgaven at undgå at blive misforstået som et angreb på Laub. Den går derfor udenom det snævre, kræsne udvalg, som Laub har lagt til grund for sit særlige folkevisebegreb, og som han så genialt har genskabt på sin måde. Den

kreds af melodier, han har skænket os, bør foreløbig stå uantastede. At stille romantikens mere tidsbundne og mindre afklarede redaktioner af de samme melodier op som jævnbyrdige, ville være forfejlet og kun skabe forvirring. Udgaven vælger derfor fortrinsvis melodier af yngre præg, hvor mistydninger af kirketonale vendinger ikke spiller ind, og blandt disse melodier især sådanne, som i tidens romantiske fortolkninger bedst forener sig med den ledsagende klaver~ sats til selvstændige små kunstværker.«

Såvidt det kan skønnes af det første udsendte hefte, bliver det en meget værdifuld samling; ikke alene er udvalget foretaget med stor kyndighed, men de noter, der bag i heftet er knyttet til hver enkelt sangs, tekst og melodi, forøger »Editon Astrea«s værdi 'betydeligt, og gør den til en uundværlig samling for enhver elsker af den danske folkesang.

// Fra E. & S. foreligger yderligere Finn Viderø's »Kantionale Nr. 1« f. solosopran, 4 st. bl. kor og orgel (1945), et værk, der ikke adskiller sig fra Viderø's andre kirkelige kompositioner, udover at det synes om muligt endnu mere reaktionært. Viderø har næsten helt afskrevet dissonansenogbevæger sig gennemgående i fyldige rene treklange indenfor et overvejende b-moll-tonalt og indtil trivialitet pentatont område. Det er så pletfrit og renset for alt, hvad der er i stand til at give kunstnerisk musikalsk karakter, at man må tro, at det stof, der om muligt findes i kon2poidsteiz Viderø, afgjort er ælset bort af hans kompositoriske renseinidler.

// Efter ca. 40 'års forløb har Wilhelin Haiisens Musikforlag nu endelig udsendt Carl Nielseizs violinkoncert i studiepartitur; Emil Telmanyi har revideret udgaven og forsynet den i-ned tegn og~ noter, der

~,1 ~:Ier godkendt af komponisten.

// På Unge Pædagogers Forlag har Bernhard Christensen udsendt »5 lette børnesange« i jazzstil med klaverledsagelse for børn på 6-10 år.

// Udgivet af Natioizaltideiide og i kommission hos Wilhelin Hansen har kgl. kapelmester Joh. HUe-Kimdsen skrevet en kongesang »Vor Konge« med tekst af Poid Sørenseiz. »Danmark er døbt i Toner«, står der et sted i teksten, og alligevel har Hye-Knudsen vovet at fabrikere en melodi, der står som en grotesk protest mod den indsats for den folkelige sang som Laub, Carl Nielsen, Ring, Aagaard o.a. har ydet som gode danske m-ænd. Gad vide, om det ikke kan betragtes soni en slags majestætsfornærmelse.

F. S. P.