Orden i Chopin

Af
| DMT Årgang 24 (1949) nr. 04 - side 83-83

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Orden i Chopin

Den 17. oktober iår vil man fejre 100~årsdagen for Chopins død. I Polen under alle mulige officielle former, i Frankrig muligvis under statsstøtte, over hele verden på musikerinitiativ fra såvel organisationsside som fra enkeltperson. Andetsteds meddeles det, at man i Sverige har dannet en komité med det formål at tilrettelægge Chopin-festlighederne. Et tilsvarende initiativ fra dansk side er der vistnok ikke taget, var det ikke værd at drage sagen frem til overvejelse?

Staten, dvs. radioen, må gøre et eller andet. Kommunerne, dvs. skolen, må gøre noget. Og institutioner, som konservatoriet, komponistforeningen o. a., må foretage sig noget. Og - koncertgiverne vil give koncerter. I første række vore Chopin-interpreter, altså alle vore pianister! For en dansk komité ville opgaven være at koordinere alle disse bestræbelser. Man kunne samlede koncertgivere, der har tænkt at lade sig høre, til et møde og drøfte situationen. Man kunne undersøge koncertlisterne og samle dem, der på den måde allerede har meldt sig. Man kunne på forhånd nedsætte komitéen og lade den undersøge forholdene. Demokratisk, folkedemokratisk eller diktatorisk, vi har med kunst at gøre, og spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre nu at arrangere en række sammenhængende Chopin-koncerter, hvor de vigtigste, om ikke samtlige værker opførtes i en passende sammensætning, hvor kronologiske, kunstneriske og praktiske hensyn. afpassedes, mens vi mindedes såvel den kendte (!) som den ukendte Chopin (klavertrioen, cellosonaterne, de polske sange etc.). Med en rimelig fordeling af opgaverne skulle det være muligt at give alle berettiget interesserede lejlighed til en virkelig gennemarbejdet præstation, og mon ikke vore musikforlag i samarbejde med en dagbladskoalition. skulle kunne gennemføre disse koncerter med en billig adgang for det store publikum, den polske komponist har også herhjemme. Sikkert kunne også nok nogle af vore kulturelle fonds interesseres for tanken - et overskud ville naturligt finde anvendelse til grund for et Chopin-mindefond.

Komitéen må arbejde meget fintfølende, men til gengæld vil den også kunne fremlægge et resultat, som i kraft af linje og konsekvens vil kunne stå for enhver kritik. Eller skal vi opleve 10 Chopin-aftener på 14 dage, allesammen med b-moll sonaten og As-dur polonaisen? Idenne forbindelse kunne man foreslå, at koncertgivere altid ved påtænkte koncerter samtidig med bestillingen af sal m. v. uden forbindende lægger sit program hos koncertdirektionen. De fleste har vel længe i forvejen truffet deres valg, men kommer man f.eks. og bestiller sal til en violinaf ten, har det ikke blot interesse at vide, om der nærved ligger en anden violinaften, men meget mere vigtigt er det at få oplyst dennes program. Naturligvis må enhver være frit stillet i sit programvalg, men både af hensyn til sig selv og til publikum, både af kunstneriske og økonomiske grunde, er det af betydning, at de samme værker ikke kommer til at ligge for tæt på hinanden. Og det vil vel i reglen kunne ordnes med en datobytning. Danmark er ikke større, end at samarbejdet er frugtbarere end den blinde konkurrence.

Årgang 24/1949, nr. 04