Musiklivet

Af
| Årgang 24 (1949) nr. 05 - side 120-124

Musiklivet

I[Jdlandet

ved Vagn Jensen

// THE MUSICAL TIMES bringer i sit martsnummer to danske indlæg. Sv. Erik Tarp svarer på Gerald Cocksholts artikel i det foregående nummer om dansk musikliv, i hvilken denne angreb danskerne for deres kritikløse beundring af Carl Nielsen, hvis storhed han står temmelig uforstående overfor. Cockshott finder C.N.s evner beskedne og hans resultater af (national) begrænset værdi. I sit uhyre forstående og redelige svar indrømmer Tarp, at en sådan kritik ikke er uberettiget fra et internationalt synspunkt og advarer mod en ukritisk understregning af C.N.s navn i vor propaganda for dansk musik, fordi visse egenskaber ved hans musik, der for os står som uforanderlige karakteristika, ved hans personlighed, i udlandets øjne ofte må forekomme som ubehjælpsomheder. (Instrumentationen!). At denne bedømmelse ikke er endelig, viser Tarp ved at gøre opmærksom på, at man i de respektive lande betegner C.N. som en svagere Saint-Saéns, Bruekner, Novak, Brahms, etc.! Ved en inderligere fordybelse i musiken vil også udlændinge finde ind til rigdommen i C.N.s »sæ- rhed«, og Tarp neevner som bevis herpå, at netop udlændinge, aklimatiseret, i Danmark, er blevet førende C.N.- interpreter (Telmanyi og Tango). Slutteligen drager Tarp sammenligning med Vaughan Williams skæbne herhjemme, der har lignende forhold til grund for manglende gennemslagskraft.

,// Endvidere finder man foranlediget af samme artikel et indlæg fra Carl Willum Hansen om Buxtehudes nationalitet.

// I forbindelse med denne Carl Nielsen-diskussion skal citeres en anmeldelse fra det amerikanske »The Gramophone Shop«, Record Supplement af Carl Nielsens clarinetkoncert i Cahuzaes indspilning med Det kgl. Kapel under John Frandsen for Columbia: »... Carl Nielsen har meget af den franske tilbageholdenhed; alligevel lyder han som en lille Rich. Strauss ikke uden iblanding af en Griegsk sødme, -idet disse mindelser fortoner sig i dissonanser. Det er uden tvivl højt begavet musik, sikkert formet, men dens atonalisme lader nærværende anmelder kold. Man er altid i bekneb ved at beskrive de snart sagt sædvanlig fremragende optagelser med danske kunstnere. Det

er en koncert, som vil, begejstre »avahtgarde« musikelskeren.«

// Som et a propos til ovenstående bringer MUSIKVÅRLDEN i sit aprilsnummer en smuk artikel af Charles Stuart om Vaughan Williams. - Videre gennemgår Gunnar Stern grundigt Hilding Rosenbergs symfoni »órtagårdsmåsteren« (1944).

// Moses Pergament har fået den sveftske Musikfåreningens store pris for sit værk »Den judiska sången«. For nylig har han afsluttet en violinkoncert, som vil blive uropført i Stockholms Konsertfórening i den kommende sæson.

// Werner Egks opera »Circe« har haft premiere på Stådtische Oper i Berlin, hvor uropførelsen hilstes med både klapsalver og hyssen. Operaen skildrer med udgangspunkt i Circe-episoden i Odysseen den evige kamp mellem kønnene. Melodisk er den overvejende diatonisk på folkemusikalsk grund - man skal ifølge korre~ spondenten til óSTERREICHISCHE MUSIKZEITUNG kunne spore komponistens bayerske herkomst - og harmonisk viser værket. en enkelt, farverig polytonalitet. Med sin instrumentationsteknik ligger Egk den franske skole nær, men står iøvrigt uafhængigt, af teori og maner. I formel henseende har den gamle nummeropera med recitativ og arie, ensembler og ballet været. hans mål; ofte citeres kendte opera-, march- og schlagermelodier i ironisk øjemed. ..

// Den amerikanske komponist William Stills opera »Troubled Island« har nu fået sin uropførelse i New York. Dens handling er taget fra Dessalinges kortvarige kejsertid på Haiti (1804-06). Overhovedet er Still en energisk talsmand for sin races, fulde frigørelse med værker som »Afro-American Symphoni«, »Darker America« etc.

// En stor Bach-fest vil finde sted i Wien 1.-20. juni 1950, 200 år efter komponistens død. Man vil fremføre de vigtigste af Bachs værker, således passionerne og h-moll-messen med Thomanerkoret og Wiener-Philharmonikerne under Giffither Ramin, Bruno Walther, Furtwångler og Karajan. Ginette Neveu, Menuhin og Milstein skal spille violinkoncerterne, Marcel Dupré de vigtigste orgelværker, og i koncerten for de 4 klaverer mødes ingen ringere end Karajan, Gieseking, Edtvin Fischer og Backhaus.

// Othmar Schoeck, hvis sangcyklus »Das stille Leuchten« til tekster af C. F. Meger netop er udkommet på Universal Verlag i Wien, har lagt sidste hånd på en ny sangkreds »Das holde Bescheiden« til digte af Eduard M6rike.

// Willy Burkhardts opera »Die schwarze Spinne« vil få sin uropførelse den 28. maj ved åbningen af festspillene i Zilrich. Teksten er skrevet af Robert Faesi og Gergette Boner efter en fortælling af Jeremias Gotthelf, dirigent blir Paul Sacher. Klaverudtog og tekstbog er udkommet på ffiirenreiter-Verlag, Kassel-Basel.

// Ved en beklagelig misforståelse er et referat af Paul Hindemiths foredrag om den moderne komponists problemer ikke kommet med i forrige nummers udlandsstof. Det blev nævnt, at Hindemiths synspunkter var interessante at sammenligne med de russiske musikologers, som har vakt så stor opmærksomhed herhjemme, idet han for så vidt også reagerer over for »formalismen« omend i mere beherskede og mere tolerante vendinger. Desværre er det endnu ikke lykkedes at fremskaffe Hindemitlis nianuskript; der foreligger imidlertid 2 forskellige, sammentrængte referater af hans forelæsning i henholdsvis SCHWEIZERISCHE MUSIKZEITUNG og óSTERREICHISCHES MUSIKZEITSCHRIFT (det sidste som tidligere nævnt gengivet i MUSIKVARLDEN), fra hvilke hovedpunkterne skal citeres.

Hindemith opstiller med klassisk forbillede 3 grundspørgsmål: Hvad er komponistens materiale, hvordan skal det tydes, og hvordan skal det anvendes? Også materialet 3-deles i grundelementerne harmoni, melodi og rytme. For harmoniens ,vedkommende findes der ikke mere noget nyt at opdrage eller opfinde, med mindre oktaven deles på anden måde end med de gængse 12 tonetrin, hvad Hindemith advarer mod, da det vil berøve intervallerne den naturlige sangbarhed. I længden næres vi musikalsk kun af det, vi også kan synge. Der er altså ikke andet for end at arbejde videre med de gamle harmonier. Omtrent det samme gælder for melodien, hvor man af lignende årsager kun kan tilføre noget stilistisk, men ikke noget principielt nyt. Belært af tidligere epokers erfaring advarer H. mod en sammenblanding af den vokale og den instrumentale skrivemåde.*) Ved rytme forstår H. alt, som foregår i tid. Historisk er udviklingen gået fra fri til bunden form, indtil vi faktisk er blevet slaver af taktinddelin

gen. Som undskyldning herfor anføres, at harmoni og melodi kun lader sig forene igennem metriken, hvilken idag alligevel spiller en større rolle, end der tilkommer den. Her kunne man snarere tænke sig et rytmens herrevælde, men hvordan er svært at overse nu. Der behøves måske endnu et halvthundrede år.

For den teoretiske klarlæggelse, og ordning af materialet gør sig ganske tilsvarende forhold gældende. Der findes nu fuldgyldige teorier for harmoni og melodi, hvorimod der savnes en tilfredsstillende teori ' (ler forklarer rytmen, dens form og anvendelse.

Det 3. spørgsmål, om anvendelsen af materialet, er ikke blot af teknisk, men også af moralsk art. En komponist kan rigtignok få succes på, mange måder, lian kan med allehånde tricks skabe sig en original stil, skabe sensation, han kan binde sig til en politisk idé eller isolere sig og skrive bare for sig selv. Mange komponister griber idag til særegne kompositionsmetoder, fordi (le ikke behersker de gængse midler tilstrækkeligt til at kunne klare sig i konkurrencen. Men for en uegennyttig og etisk musiker er kompositionsgerningen ikke kun en leg, han skriver ikke for sin egen fornøjelses skyld, men stiler med musikken mod et højere mål. Han skriver for bestemte mennesker og for at løfte dem. Da det er andre, som skal høre på hans musik, skal han ikke skrive, hvad han selv synes om, men må undersøge, hvad det er, som fanger hans tilhørere. I sit valg af af udtryksmidler må han også tage hensyn til deres musikalske modtagelighed. Han må også tænke på eksekutørernes standard og ikke letsindigt overskride visse bestemte tekniske grænser. Han må spørge sig selv, hvor det værk, han arbejder på, skal fremføres, og afpasse valget og anvendelsen af de harmoniske midler efter koncertsalens volumen. At komponisterne under arbejdet ikke tænker på sin egen tilfredsstillelse, mindsker ikke musikens udtryksfuldhed, tværtimod. Tænker han på sine musikere og tilhørere, på hensigten med sit arbejde, får det et smukkere, renere udtryk. Og da komponisten ikke blot skal underholde tilhørerne med sit værk, men også give dem noget, gøre dem bedre, må han frem for alt arbejde med sig selv i sin' stræben efter fuldkommenhed. Kompositionsgerningens tekniske problemer er delvis løst eller vil blive det inden for en overskue~ lig frer~tid, men spørgsmålet om komponistens moralske forpligtelser vil altid kunne stilles påny. Han vil li.-.)evde sig, når

*) Jævnfør Hindemitlis omarbejdelse af »Marlen-

b-ben«.

han opfylder sin moralske pligt, når hans musik ikke blot er »eitel, Glóckelspiel«.

international musikkonkurrence i Ostende

I anledning af Ostendes musikkonservatoriums 100 års jubilæum arrangerer byen Ostende en stor international musikfest og klaver- og sangkonkurrence i dagene 12. til 28. august under protektion af dronning Elisabeth. I præsidiet sidder en række kendte musikfolk samt praktisk talt hele Corps Diplomatiqu Q og Ostendes æresborger feltmarskal Montgonimery af El Alamein. Musikfesten omfatter symfonikoncerter, operaforestillinger, koncerter, balletforestillinger og andre musikalske arrangementer. Der afholdes også en stor international klaver- og sangkonkurrence, hvor kunstnere under 30 år fra alle lande indbydes. Konkurrencen inddeles i tre kategorier: klaverspil, operasang og koncertsang. Der er meget høje kontante pengepræmier for ialt 20.000 kr., ligesom der uddeles medailler og diplomer. I dommerkomitéen sidder en lang række kendte musikfolk fra mange forskellige lande. Foreløbig har der meldt sig 160 deltagere til konkurrencen fra 12 forskellige lande. - Alle oplysninger om konkurrencen kan fås hos musikfestens danske sekretariat: Skandinavisk Koncertdirektion A/S, Ny Østergade 4, Kbhvn.

Dainmark

Hærkedage

.// Organist Julius Foss fyldte 70 år (1. 21. april.

// Kgl. kammersanger Albert Høeberg fyldte 70 år d. 26. april. Albert Høeberg debuterede i 1904 og tog sin afsked i 1939, men har optrådt som gæst på operaen hver sæson siden.

// Københavns Musiker- og Orkesterforening fejrede d. 25. april sit 75 års jubilæum med en frokost i Lorry og to festkoncerter""i radioen d. 24. og 25. april; ved den sidste koncert var Radioorkestret og Det kgl. Kapel forenet i ét orkester på ca. 150 musici.

// Organist Chr. Geisler fyldte 80 år d. 28. april og afholdt i den anledning to tilbageblikskoncerter i Hornung & Møllers sal.

// Organist Gunnar Boesen, Helsingør, fylder 75 år d. 24. maj.

'// Fløjtenisten, fhv. kgl. kapelmusikus Peter Mollerup fylder 75 år d. 7. juni.

// Musikforlægger Asger Wilhelm Hansen fylder 60 år d. 22. maj.

]Legater og udmærkelser

Pianistinden Ida Koppel og Betty Dworkind har hver modtaget 500 kr. af Eibeschiltz og hustrus legat og pianistinden Karen Lund Christiansen har fået 600 kr. af Sally Behrens legat.

// Kgl. kammersanger Albert Høeberg har fået medaillen Ingenio et Arti i guld.

/,/ Det kan forventes, at der fra italiensk side for det akademiske år 1949/50 vil blive stillet 2 stipendier til rådighed for bl. a. musikstuderende udgåede fra Det kgl. danske Musikkonservatorium til studium et f rit valgt sted i Italien. De 2 stipendier er hvert på 300.000 lire.

Ansøgninger stiles til Lektoratsudvalget, Frederiksholms Kanal 21, og indsendes til direktøren for Det kgl. danske Musikkonservatorium, Vestre Boulevard 36, senest d. 31. maj 1949.

Dødsfald

// Komponisten Vald. Vendelhaven døde (1. 19. april, 78 år gammel.

// Musiker Oluf Jørgensen-Værebro, Jyllinge, er død i en alder af 62 år. Jørgensen-Væ-rebro var landskendt for sit spil på Hardangerfelen. Han var en af de få her i landet, der mestrede dette norske instrument. Ved adskillige lejligheder havde Jørgensen optrådt i radioen med sin Hardangerf ele.

Forskelligt

Skole-opera

// For at fremme interessen for opførelser af musik-dramatiske værker ved skoleelever under ledelse og instruktion af skolernes egne kræfter indbyder Berlingske Tidende, Politiken og Wilhelm Hansens Musikforlag skolerne til en frem

,førelse af sådanne værker efter frit valg under følgende betingelser:

Senest d. 1. november 1950 indsendes, til Wilhelm Hansens Musikforlag, Gothersgade 9-11, København K., under mærket »Musik-dramatiske opførelser« detailleret forslag fra de skoler, der arbejder med værker af den nævnte art.

En foreløbig bedømmelse og udtagelse vil da blive foretaget inden udgangen af januar måned 1951 ved en dommerkomité bestående af en repræsentant for de indbydende dagblade, en af skolernes sanginspektører og en scenisk kunstner. De udtagne skoler vil herefter kunne indsende budget til dragter, dekorationer, orkestermateriale o. L, og disse udgifter vil efter godkendelse af budgettet blive refunderet.

Den endelige bedømmelse vil finde sted ved en fremførelse af samtlige udtagne skoler enten i København eller i provinsen inden 1. april 1951. Berlingske Tidende og Politiken i forbindelse med Wilhelm Hansens Musikforlag, arrangerer og garanterer økonomisk disse fremførelser; endvidere udsættes præmier til et beløb af 2500 kr. til støtte for det musikalske arbejde ved skolerne, og de fordeles efter dommerkomitéens skøn som belønningfor de bedste præstationer ud fra de givne forhold og betingelser.

Det er hensigten årligt at lade sådanne fremførelser finde sted inden for de ovennævnte terminer; nærmere oplysninger vil kunne indhentes ved henvendelse til Wilhelm Hansens Musikforlag.

// Efter at konsulatet i Casablanca i sin tid modtog et antal danske grammofonplader fra udenrigsministeriet, satte man sig i forbindelse med den marokkanske statsradiofoni for at forsøge at få arrangeret en eller flere udsendelser over RADIO MAROC af dansk grammofonmusik. Den første udsendelse fandt sted onsdag d. 13. april på bølgel:ængderne 299 og 345 m. Tilsvarende udsendelser vil finde sted de følgende onsdage kl. 22-22"" dansk tid. D. 13. april spilledes: Danske middelalderviser. Fantasi over sønderjydske melodier. »Drømmebilleder«. »Aladdin«-ouverture. Ouverturen til »Vølund Smed«.

// Danmarks Sanglærerforenings fem musikdage bliver i dagene 31. juli-4. august afholdt på Ry højskole. Indbydere er: Danmarks Sanglærerforening, Foreningen af sanglærere ved gymnasieskolerne samt Musikpædagogisk Forening.

Som foredragsholdere og instruktører medvirker: mag. art. Gunnar Heerup (Folkemusikkens betydning for den europæiske musiks udvikling), kommunelærer H. Grue Sørensen (Skolesangen på psykologisk grundlag), sanginspektør Ejnar Boesen (Læreruddannelsen), organist Henrik Schiøtz (Sange til lejligheden), kapelmester Lavard Friisholm (orkesterledelse, studiekreds i skoleorkesterdirektion), domorganist Georg Fjelrad (korledelse), mag. art. Karl Bak og adjunkt Fritz Haase (enstemmig fællessang), sangpædagogen Kristian Riis (sanginstruktion), mag. art. fru Helga Christensen (stemmer i overgangsalderen), kommunelærer Aage Hansen (sang i børneskolen), cand. mag. Povl Fledelius og solocellist, Edmund Fabild (kammermusik).

Kursusafgifte.n er: For medlemmer af de indbydende foreninger 40 kr., for ikkemedlemmer 50 kr. Kost og ophold på højskolen 46 kr.

Alle oplysninger og eventuel tilsendelse af brochurer kan fås ved henvendelse til Povl Fledelius, Lygten 59, Kbh. NV (Taga 6772) eller stævnets sekretær, skoleinspektør Erling Brahm, Tønder. Mærk: Indmeldelsesfristen udløber 5. juni.

Et antal unge lærere (fortrinsvis sådanne, der ikke har opnået ans~~ettelse), seminarieelever og musikstuderende kan helt eller delvis fritages for kursusudgiften, når anmodning derom senest d. 1. juni sendes til formanden Thøger Rasmussen, Strandparken 5, Århus.

// Kapelmester Erik Tuxen var i begyndelsen af april i Paris, hvor han i radioen spillede dansk musik, bl. a. Hern7. D. Koppels 3. klaverkoncert med komponisten selv som solist. Tuxen har tillige dirigeret ved en Pasdeloupkoncert, bl. a. Beethovens. Egmont-ouverture og 5. symfoni. Desuden spillede Koppel Carl Nielsens suite, op. 45 på stålbånd til Paris Radio, og hans festouverture spilledes 19. marts af Scandinavian Symph. Orch., Detroit, U. S. A.

// Statsradiofoniens kortbølgesender udsendte d. 19. maj et program om danske efterkrigstidsfilm og deres kunstneriske og økonomiske vilkår med magister Bjørn Rasmussen ved mikrofonen. Foredraget illustreredes med lydoptagelser og der blev særlig lagt vægt. på filmmusikkens øjeblikkelige stilling. Udsendelsen skete med retning mod Nordanierika.

Danske Amatør-Orkestres Samvirke

Nye medlemmer: Gentofte privatorkester, Frederikshavn, Sæby og Holstebro amatørorkestre; KFUM's orkester.

Samvirket beder sine medlemmer om snarest at meddele, hvilket program de kan sælte sammen til musikpropagandaugen d. 11.-18.- september.

I dagene 29-31. juli afholdes sommerstævne på Kerteminde folkehøjskole. Der vil blive afholdt forskellige kursus bl. a. i direktionsteknik, programtilrettelægning, administrationsproblemer under medvirken af Johan Bentzon, Leo Hansen, Vagn Kappel, Bj. Gamborg og direktøren for Sveriges orkesterforeqingers Riksforbund G. G. Wictorin; endvidere medvirker Esther Vagning. Prisen for deltagelse er for medlemmer 40 kr. incl. pension. Indmeldelse sker ved indsendelse af et de Positum på 10 kr. til kassereren, kontorchef Bj. Gamborg, Ø. Farimagsgade 16 B, Kbh. Ø., giro 55210, og er bindende, hvis afmelding ikke sker inden d. 15. juli.

Provinsen

// Staten har bevilget 55.000 kr. til af-holdelse af skolekoncerter i Nordjylland. Der er planlagt ca. 50 koncerter af et 30 mands symfoniorkester under direktion af Victor Stærmose.

// Helsingør Privatorkester fejrede d. 5. april sit 10 års jubilæum ved en festkoncert i Industriforeningen. Solist var Wandy Tworek - og orkestret spillede et omfattende program under ledelse af sin dygtige og samvittighedsfulde dirigent, A. B. Campbell.

// Odense private Kammerrhusikforening havde d. 21. marts arrangeret et vellykket musiktribunal, hvor en klaversonatine af Kabalevsky, spillet af Inger Alsted, blev sat under debat. Som aktor fungerede Ulrik Krabbe og som defensor Kai Senstius. - Der siges at have været god tilslutning til den påfølgende diskussion. - Tribunalerne breder sig! - D. 28. april afholdt samme forening en orkesterkoncert i Industripalæetsfestsal.Programmet omfattede Mendelssohns ouverture til sangspillet »Hjemkomsten« op. 89, Beethovens romance i F-dur for violin og orkester med fru Else Palle Jørgensen som solist og Schuberts 5. symfoni. Orkestret dirigeredes af Odense Byorkesters 2. kapel-, mester Axel Pedersen, og endvidere medvirkede Odense Madrigalkor under ledelse af komponisten, organist Kaj Senstius.

Orkestret, som tæller 45 amatørmusici, er dannet i efteråret 48 og har ikke tidligere ladet sig høre for en større kreds.

// Det fynske Musikkonservatorium har udsendt sin årsberetning for 1,948. Undervisningen har været fulgt af 190 elever, hvoraf 71 i for- og hovedskole, 10 i solistklassen. Af tilskud har konservatoriet modtaget 8000 kr. fra Den kulturelle Fond, 5000 kr. fra Odense kommune, 1000 kr. fra Tuborgfondet og mindre tilskud fra Odense og Assens amter. '

Omkring Siolfregens klaverskøle

Mens Bengt Johnsson i sin anmeldelse ved en blanding af anerkendende skulderklap og forblommede sammenligninger søgte at tilsløre sin virkelige mening om klaverskolen, rykker han i sit svar frem af busken og drager den fulde konklusion af sine tidligere antydninger:

1) Stoffregens værk er ikke en skole,

der systematisk opdrager og vejleder eleverne,

2) den almindelige musiklærer vil stå hjælpeløs overfor brugen af værket.

Det er på denne konklusion, Johnsson

skal holdes fast som kritiker. Så må læ-

serne ud fra det foreliggende kunne slutte

sig til, om han har draget den ud fra til-

strækkeligt velfunderede forudsætninger,

og vore musiklærere vil kunne afgøre, om

der her er øvet ret og skel overfor en

fremragende klaverpædagogs omfattende

arbejdsindsats. Henrik Glahn.

I ovenstående indlæg har Henrik Glahn draget sin konklusion af min anmeldelse af Stoffregens klaverskole. Jeg skal blot præcisere:

ad 1) Kan en skole systematisk opdrage og vejlede elever i musik, når den kun medtager selve de teoretisk tekniske bestanddele, men ikke lader den levende musik selv komme til orde?

ad 2) En klaverskole, der gør krav på at henvende sig til alle kategorier klaverlærere, må være således disponeret, at dens forfatter ikke finder det nødvendigt at foranstalte specielle kursus i brugen af (len, som det vitterligt har været tilfældet.

Iøvrigt: I kraft af vore divergerende meninger om skolen synes Glahn at drage min kompetence som kritiker i tvivl. Enhver form for saglig polemik uden personlige indblandinger er derfor på forhånd udelukket, og jeg vil overlade til vore klaverlærere at afgøre, hvor vidt teoretikeren Glahn på dette grundlag har væ.ret i stand til at øve ret og skel overfor det foreliggende emne.

Bengt Johnsson.

Redaktionen har besluttet hermed at standse diskussionen og vil i stedet søge kontakt med to fremstående musikfolk med det formål uafhængigt af tidligere indlæg at lade dem give udtryk for deres syn på værket, uden at dette dog skal betragtes som egentlige anmeldelser. Disse indlæg vil blive bragt, så snart omstændighederne tillader det.

Red.