Radioen i april

Af
| Årgang 24 (1949) nr. 05 - side 114-115

Radioen i april

. Ved N. B. Møller-Nielsen

Radiofonien har taget sig sammen hvad den musikalske underholdning angår. - Denne væsentlige side af radioens virksomhed er nu ikke længere som før overladt til et mere eller mindre heldigt tilfælde. Hvad er der da sket? Jo, man har studeret radioprogrammerne hinsidan og overført nogle svenske ideer til vore hjemlige forhold; dette har resulteret i større afveksling i de lettere solistafdelinger og oprettelsen af nogle nye ensembler. At man har måttet ty til Sverige for at få den så hårdt tiltrængte fornyelse i underholdningsprogrammerne er ikke særligt flatterende for radioens folk; man må naturligvis ikke være bange for at overtage gode ideer, hvor dette lader sig gøre; men en overføring af sådanne ideer må ikke medføre en forringelse af disse. Dette er imidlertid overgået indledningsudsendelsen til de. daglige middagsprogrammer. Her har man i vort naboland virkeligt formået at skabe et lille, smukt og værdifuldt programpunkt.. Man sender et eeldre eller nyere digt, ofte i.tilslutning til f. eks. årstiderne eller lignende, digtet efterføl

ges af en grammofonplade, hvis indhold skal virke som en musikalsk understregning af digtets indhold; dette hver dag at skulle knytte et digt og 'et stykke musik sammen på en smuk og naturlig måde er ingen let sag; men at det lader sig gøre, kan man forvisse sig om ved at lytte til den svenske radio. At det er vanskeligt og nemt bliver meningsløst demonstrere~s altfor tit herhjemmefra.

Den her omtalte omlægning af de underholdende musikudsendelser har især taget sigte på at forbedre den udførelsesmæssige kvalitet; hvis tilsvarende bestræbelser udfoldedes overfor repertoirets kvalitet, ville resultatet blive udmærket.

I direkte modsætning til underholdningsafdelingens arbejde for bod og bedring er det, når man stadig kan risikere at komme til at høre Carl Rydahls ensemble. Her er både repertoire og udførelse af en sådan art, at det på ingen måde lader sig forene med afdelingens nye retningslinjer.

Påsken bød på flere gode musikprogranimer; her skal blot erindres om Beethovens ti:io i b-dur, en gennemgang af Wagners opera »Parsifal« og en grammofonudsendelse af Bachs Mathæuspassion i uddrag. En udsendelse af norsk folkemusik ved Ragna og Eivind Groven blev en interessant oplevelse. En påskekantate af Johannes Andersen fik vi også at høre. Musikafdelingens valg af dette værk har man svært ved at forstå; trods gode enkeltheder rummede kantaten intet der virkeligt formåede at fange og fastholde interessen, her burde musikafdelingen have lagt en større sikkerhed for dagen ved udvælgelsen af nyere musik.

Den række Buxtehude koncerter, der i dette forår har været afholdt i Frederiksberg Kirke, fik lytterne et tiltalende indtryk af gennem en transmission i den forløbne måned; man havde en rig lejlighed til at glæde sig over såvel kirkens glimrende organist Georg Krarup som. over (let fortrinlige orgel, der er bygget efter de bedste klassiske principper; med sit præeise spil og karakterfulde stemmer viste det sig særdeles velegnet til radiofonisk gengivelse.

Når torsdagskoncerterne hører op, bli,,,er det vanskeligt for den musikinteresserede lytter at få sit behov for musikalske oplevelser tilfredsstillet ved radioen. Her savner vore programmer udsendelser, der i sommerhalvåret kunne være det samme for lytterne som Tivolis solist- og

synifonikoncerter er for det københavnske i-nusikliv.

Naturligvis bringer radioen indholdsrige musikprograminer i sommerhalvåret således oplevede vi d.'28. og 29. april to udmærkede orkesterkoncerter. Den ene var et program med ny amerikansk musik. Vort kendskab herhjemme til amerikansk tonekunst er stærkt begrænset, derfor var det et glædeligt initiativ, musikafdelingen her havde taget. Programmet omfattede værker af Don Gillis, Samuel Barber og William Schuman. Det indtryk koncerten efterlod kan bedst sammenfat~ tes således: De unge amerikanske komponister arbejder godt og meget sikkert, men det grundlag, hvorpå der arbejdes, er det, den europæiske modernisme har skabt. Værkerne fik en præcis og autentisk udførelse af den amerikanske dirigent George Hoyen.

Den anden koncert var Sveriges bidrag i rækken af fælles nordiske koncerter. Her fik vi at høre Ture Rangstråms »På nordisk strand« og G8sta Nystroems »Sinfonia del Mare«. Med Nystroenis bratschkoncert i erindring fra en torsdagskoncert i forrige sæson kunne man vente sig noget godt, og man blev ikke skuffet; Sinfonia del Mare er et smukt og sundt stykke musik, der i sin store og fri form indeholdt en mængde enkeltheder af stor værdi. Bekendtskabet med dette værk blev den betydeligste musikalske oplevelse i april.