Konkurrence om musikaliemarkedet

Af
| DMT Årgang 24 (1949) nr. 06 - side 127-127

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Konkurrence om musikaliemarkedet

I mange år har det været næsten umuligt at opdrive musikens mesterværker i de eftertragtede udgaver fra forlagene i Leipzig. Der blev derfor en overgang vældig hausse i disse førkrigsmusikalier, en formelig sorthandel i antikvarier udviklede sig, ja, man kunne få endog store priser i hård valuta for slige udgaver. Denne konjunktur er heldigvis dalende, simpelthen fordi standardudgaver dukker op igen i et sådant omfang, at konkurrencen er blevet hård; det er intet mindre end verdensmarkedet, der skal erobres. I Danmark har engelske og amerikanske publikationer, fra forlag der før 1939 kun var lidet kendt her, vundet indpas, dog ofte i udgaver til pebrede priser. Men Leipzigs ry lader sig ikke så let slå tid, derfor ser vi nu de eftertragtede udgaver dukke op igen; også nordiske forlag er med i kapløbet. For at blive ved tilfældet »leipziger-forlagene«: de nyeste publikationer er i det væsentlige administreret og distribueret fra London eller New York, men hvem ved, om ikke Leipzig selv, i forsøg på at tilbageerobre sit som en slags krigsbytte til vest tabte marked, forbereder masseudgivelser af de gamle udgaver, sådan at der, den dag samhandelen med Østtyskland og den vestlige verden atter kommer i gang, bliver sendt kæmpeoplag til billige priser på markedet. Man vil da kunne se det paradoksale, at et leipzigerforlag konkurrerer med sig selv. Ingen skal fortænke en køber i, at han foretrækker en leipzigerudgave til 8 fremfor en tilsvarende new yorker til 14 kr. Ville det ikke være god taktik, om forlagene indså nødvendigheden af en moderat prispolitik i erkendelse af, at den ovenfor skitserede muligheds realisation ville betyde en katastrofe for mange forlag. Givet er det, at den køber, der har måttet betale dyrt for et afgiftsfrit, affotograferet, klassisk værk, ikke vil vise den ringeste medfølelse med den katastroferamte.

Svovlsyre og dansk iinusik

Det synes ikke umiddelbart indlysende, at svovlsyre og superphosphat kan have nogetsomhelst med dansk musik at gøre. Ikke desto mindre viser det sig, at disse stoffer på smukkeste måde kan indgå psyko-physisk forbindelse med vort lands musik. Den 25. maj i år indbød »A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik« til generalforsamling i »Den internationale sammenslutning af superphosphat-fabrikanter«. Ved denne lejlighed, hvor en lang række udenlandske industrifolk var samlet i København, havde den danske indbyder arrangeret et smagfuldt musikprogram - udelukkende med dansk musik fra Kuhlau til Carl Nielsen - som på fransk var af trykt i menukortet. Aftenen i forvejen var gæsterne i Det kgl. Teater for at overvære bl. a. S. S. Schultz' opera »Bag kulisserne«, og derfor havde arrangøren udarbejdet et særligt 8 siders program indeholdende en karakteristik af komponisten og en gennemgang af operaen m. m. affattet på engelsk og fransk.

Siden 1945 har der været afholdt adskillige internationale konferencer o. l. i København, og som det sig hør og bør er deltagerne vel blevet musikalsk »underholdt« ved middagen, men programmerne for den salonmusik eller behagelige baggrundsstøj, hvormed man ved slige lejligheder har delikateret gæsterne, tåler næppe at se dagens lys. Den propaganda, man så diskret og fornemt kan gøre for dansk musik i sådanne tilfælde, har også sin værdi; måtte derfor svovlsyrefabrikens prisværdige initiativ ætse sig ind i andre virksomheders bevidsthed og stå som et mønster for, hvordan dansk kunst og dansk industri også i det små kan række hinanden hånden.

Årgang 24/1949, nr. 06