En musikkulturel indsats

Af
| DMT Årgang 24 (1949) nr. 08 - side 189-190

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

En musikkulturel indsats

Danske Amatørsymfoniorkestres Sainvirke's sommerstcevne

på Kerteminde Folkehøjskole 29.-31. Juli

Når Danske Amatørsymfoniorkestres Samvirke efter knap et halvt års levetid kunne indbyde til et landsomfattende stævne og når dette stævne forløb som det gjorde, kan der næppe være nogen tvivl om Samvirkets berettigelse, og man tør tro, at det arbejde, der her gøres, vil få den største musikkulturelle betydning landet over. Den arbejdsglæde og fællesskabsfølelse, der så godt som døgnet rundt kom til udtryk under stævnet, var næsten overvældende for den, der blot som iagttager færdedes mellem alle disse musikglade mennesker. Ikke blot ved de samlede orkesterprøver, både med det store symfoniorkester *og det lille kammerorkester, men hvor og når der gaves lejlighed, blev der musiceret. Selv i de små morgentimer kunne man i hvert disponibelt rum på højskolen finde kammermusikensembler af alle tænkelige kombinationer fordybede i ihærdigt arb'ejde. Mennesker, der aldrig før havde mødtes, fandt hinanden i strygekvartetter, klavertrioer, fløjtekvartetter og andre sammensætninger. »Vi kan sove, når vi er døde«, som en af de kvindelige violinister erklærede, da der midt om natten blev spurgt, om det ikke var bedst at komme i seng.

Stævnets instruktive og faglige del omfattede: 1) Johan Bentzons kursus i direktionskunstens mest elementære forudsætninger. Til dette kursus havde der tegnet sig ca. 15 deltagere, som i 5 timer fik et lille indblik -i slagteknikkens grundregler. 2) Programsekretær ved Statsradiofonien Vagn Kappels foredrag om »Programtilrettelægning«, som blev holdt med megen lune og gav en veldisponeret oversigt over de principper, hvorefter der kan arbejdes. 3) Kontorchef Bjørn Gamborgs foredrag om »Administrationsproblemer«. Den tørre titel havde afskrækket adskillige af stævnets deltagere fra at være tilstede, hvad der må beklages, da foredragsholderens varme menneskelighed fik det smukkeste udtryk under behandlingen af amatørorkestrenes økonomiske vanskelighederog mulighederne for at overvinde disse samt de psykologiske sider af mange administrationsspørgsmål. Både efter Gamborgs og Kappels foredrag var der livlige diskussioner. - Hertil kom Ejvin Andersens inciterende instruktion i strygerteknik og Johan Bentzons foredrag om blæsertekniske problemer.

Af særlig betydning for stævnet var det, at Sveriges Orkesterfóreningars Riksfårbund var mødt med to repræsentanter: musikdirektør Enoch Nilson, J8nk8ping, og stadsfuldmægtig Hågstedt, Halmstad, begge med fruer. Direktør Nilson gjorde i et fængslende foredrag rede for det svenske forbunds oprindelse og historie. I Sverige er de professionelle orkestre og amatørorkestrene forenede i denne organisation, som nu er over tyve år gammel og som modtager meget betydelige tilskud fra stat og kommuner (ca. 270.000 kr.). Under disse forhold er det f. ex. muligt at sende de bedste instruktører ud til selv de mindre orkestre i landets fjerneste egne. Efter sit foredrag besvarede hr. Nilson en mængde spørgsmål fra tilhørerne, hvorved emnet blev yderligere belyst.

Samvirkets ordinære repræsentantskabsi-nøde blev holdt om aftenen på stævnets anden dag. Her gjorde formanden Arne Buchter-Larsen. rede for arbejdet i Samvirkets første halve år. Den foreløbige bestyrelse høstede stor anerkendelse for gjort gerning og indvundne resultater og genvalgtes med akklamation.

Resten af stævnet var musik. Straks den første dag samledes det store symfoniorkester på henved 50 medlemmer til prøve under Johan Bentzons og Bjørn Gamborgs ledelse for i løbet af tre dage at indstudere det program, som skulle afslutte st2evnet. på dets sidste aften (Glucks Alceste-ouverture; Mozarts Haffner synifoni; en sats af en Håndel-suite og Gades Mariotta-ouverture). Ind imellem orkesterprøverne arbejdede Ejvin Andersen med et i-nindre strygeorkester, som han på utrolig kort tid fik til at spille langt bedre, end det i virkeligheden kunne; og det var i forvejen ikke småting. En af aftnerne mødtes alle til kammermusikkoncert med Esther Vagning, Johan Bentzon, Ejvin og Asta Andersen som fortolkere af et udsøgt program, der strakte sig fra Bach over Mozart og Mendelssohn til helt moderne værker. Et bedre publikum har de fire optrædende vist aldrig haft.

Stævnet afsluttedes af Statsradiofonien med en musikalsk »Hvem ved hvad« under Karl Bjarnhofs og Vagn Kappels muntre ledelse. En udvalgt hold fra Fyn kæmpede mod et hold fra hele landet.

Fynboerne vandt. Naturligvis.

Skulle man kritisere noget ved stævnets arrangement måtte det være, at man ikke i tilstrækkelig grad fik stimuleret deltagerne til at spille nyere musik. Her ligger en meget vigtig opgave, fordi amatørerne i reglen viger tilbage for det ukendte og må have et dygtigt skub for at komme i gang. Det henstilles derfor, at man næste gang sætter et helt moderne værk på orkestrets program. Når værket ikke er for vanskeligt og for langt, vil det kunne indstuderes ret tilfredsstillende på et sådant stævne ' og det vil i hvert tilfælde være én af vejene til at ophjælpe forståelsen for vor samtids musik, idet man må regne de ærligt arbejdende musikamatører for landets vigtigste musikkulturelle grundpiller. B.

Årgang 24/1949, nr. 08