Fra grammofonens verden. Fornemme danske exportindspilninger

Fra grammofonens verden

Fornemine danske ex Porlindspilninger

Den første serie indspilninger af barokv---erker, bestilt af det amerikanske firma »The Gramophone Shop« (New York), foreligger nu fra Skandinavisk Grainn2ofon. Denne serie onifatter6orgel-pladerog 6 vokal-plader nied værker af 9 kendte og mindre kendte barokkomponister, og ikke mindre end 13 solister, et kammerorkester o-, Københavns Drengekor har medvirket ved indspilningerne, der for vokalværker

-t,

nes vedkommende er ledet og instrueret af Mogens Wó1dike, medens Finn Viderø på orglet i Jægersborg kirke har indspillet orgelværkerne. Nar det amerikanske firma har søgt til Daninark for at få indspillet disse værker, skyldes det simpelthen det ry, W,51dike og Viderø har fået som interpreter af barokmusik. Disse to li ar å videnskabelig-kunstnerisk grund

p 1~,

været i stand til at genoplive barokkens opførelsespraksis, så den kommer så nær idealet som tænkeligt, og de har herhjemine fornyet traditionen, efter at den for ,en tid var gået tabt i romantikens tendens til en subjektiv fortolkning, der trodsede historiske og musikalske kendsgerninger. De idealer, Laub kæmpede for, har Wóldike og Viderø efter ham ført ud i livet, og den tradition, de repræsenterer, kender man så godt sorn ikke i Amerika, det ,er derfor, man har søgt andre steder hen for at få så autentiske optagelser som muligt. Det er smigrende for de danske kunstnere, at de blev de udvalgte, og deres præstationer får betydning på to fronter: dels får de herigennem en enestående chance for som kunstnere at erhverve sig et navn i U. S. A., o,,, dels vil deres værk måske i al beskedenhed i Amerika lægge grunden til en musikalsk - tradition for udførelse af barokmusik. Givet er det ilivertfald, at enliver ainerikaner, der beskæftiger sig med barokmusik, vil have meget at lære lier. 2~Ien disse indspilninger har også en ikke ubetydelig kommerciel side, idet pladerne fremstilles i Daninark og eksporteres færdige til Amerika.

Alle disse omstændigheder taget i betragtning er det en lykke, at denne første serie såvel i kunstnerisk som i fremstillingsteknisk henseende opviser et overordentlig smukt resultat. Af de 12 plader er der bogstavelig talt ingen, som har tekniske skønhedspletter i form af stor nålestøj eller uheldig akustik, og ikke mindst bemærkelsesværdigt er det, at orgelværkerne - noget af det vanskeligste at kon

servere på plader - er lykkedes meget fint med en smukt afbalanceret rumklang og uden generende svævninger. Finn Viderøs, musikalske præstationer ligger på et højt plan, præget af rytmisk præcision og en klanglig opfindsomhed i registreringen, der overalt står i intimt forhold til det enkelte værks form og karakter. Ganske vist er W61dike kunstneren, der stilistisk har sat sit præg på vokalværkerne, men som lydige inedier har han haft 8 musikalske sangere (~,laja Bærentzen, Valborg Garde, Karen Heerup, Elsa Sigfus, Niels Brincker, Volmer Holbøll, Eskild Rask Nielsen og Holger Nørgaard) o, tre instrumentalister (Else Nlarie Bruun, Julius Koppel oll Alberto 24edici), der udfolder den skønneste musikalske enseniblekunst.

Skal nogen fremhæves, i-nå det blive på grund af værkernes særlige karakter, f. eks. den mørktfarvede, inderligt bekendende »Der Herr hat mich verlassen« af Weekniann, sunget med fin indfølingsevne af Elsa Sigfus, Volmer Holbøll og Holger Nørgaard, eller Christoph Bernhard's frydefulde »FUrchtet euch. nicht«, hvori Karen Heerup med sin lyse sopran fremjubler det afsluttende »Halleluja« med en sangglæde, der virker umiddelbart betagende. Måske vil man studse over koloraturernes let abrupte linjer, men begrundelsen herfor må ligge i, at WEddike har foretrukket en tilnærnielse til det instrunientale, således at der mellem koloraturerne o,,, strygernes brede détaché ikke opstår modsætninger, og samtidig understreger denne vokale frasering den naive glæde, der lyser ud af disse toneranker.

Foruden at der i-ned disse indspilninger er freindraget en række skønne barokværker, som ellers ville leve et tilbagetrukket liv blandt en snæver kreds af liebhavere, giver denne serie et storartet vue over de første ca,. 100 år af barokmusikens historie og er således tillige et værdifuldt undervisningsmateriale. Indspilningerne omfatter v,--ierker fra omkring 1600, repræsenteret af Gabrielis store elev Heinrich Schdtz (1585-1672) frem til Louis Marchand

(1669-1732), den franske orgelvirtuos, der i Dresden året 1717 skulle have konkurreret med den 16 år yngre Sebastian Bach men foretrak at forsvinde fremfor at risikere et nederlag. Imellem disse yderpunkter er alle tidens førende retninger repræsenteret: den nordtyske skole med Buxtehude (1637-1707), Franz Tun(ler (1614-67), Buxtehudes forgænger ved Marienkirche og samtidig hans svigerfader og Vincent Liibeck (1654-1740), en af datidens største orgelspillere og -kendere. Den sydtyske skole er repræsenteret af Schiitz-eleven Christoph Bernhard (1627 -92), Joh. Pachelbel, Schiltz-Prætorius Scheidemann- disciplen Matthias Weckmann (1621-74), der ligesorn Schiltz selv en årrække virkede i Danmark, nærmere bestemt som »musicant« i det prinselige kapel på slottet i Nykøbing F. hos Chr. IV's søn prins Christian og Joh. Jakob Froberger (1616-17), der foruden at være den egentlige skaber af suitens endelige satsorden i sin kunst forener datidens franske og engelske (virginalisterne) strømninger med de tysk-italienske traditioner. Disse mestre, der for hovedpartens vedkommende har gået i skole hos italienerne Gabrieli, Monteverdi, Carissimi o-,,, Frescobaldi, giver os et fyldigt udvalg af værker, som omspænder alle den tids førende strømninger, der udgik fra centrene i Italien, Tyskland, England Frankrig og Nederlandene. F. S. P.

Selvom indspilningerne er bestemt til eksport, kan de heldigvis også erhverves herhjemme, men da oplaget er begrænset, må serien forudbestilles hos grammofonhandleren. Alle værker, der strækker sig over mere end én pladeside, er automatisk koblet. De indspillede værker er følgende:

Buxtehude: »0 wie selig sind«

Franz Tunder: »Wachet auf, ruft die GSC

Stimme« 31

Matthias Weekniann: »Der Herr hat mich GSC

verlassen« 1~ 39 33

Christoph Bernhard: »Ffirchet euch nicht«) -

Heinrich Schiltz: »0 hilf Christe« -

»Meister, wir haben die ganze Nacht

gearbeidet« - »Es gingen zween Men- GSC

schen« - »Erh-5re mich, wenn ich 34-36

rufe«

Vincent Lilbeck: »Willkommen si~sser

Bråutigam«

Buxtehude: Toccata i F, Præludium og GSC

fuga i d, Canzonetta i e }37-38

Froberger: Ricercare (frygisk) ogricercare GSC

i fis 39-40

Pachelbel: Fantasi i g og ricercare i c

Louis Marchand: Dialog i C . GSC

Franz Tunder: Præludiunn i g i ' 41-42

l Veckmann: Toccata i e i

N 0 T E R

// Skandinavisk Grammofon vil på mærkerne »His Masters Voice« ol, »Columbia« i den k Qmmende sæson. foretage en stor del nye indspilninger af klassiske og moderne værker: Griegs G-dur violinsonate (Leo Hansen, Foln2er Jensen), Sæveruds musik til »Peer Gynt« (Radioorkestret, Erik Tuxen), Bachs cembalokoncert, i f-moll. og »Italiensk koncert« (Liselotte Selbiger) og E-dur fløjtesonate (Poul Birkelund, Liselotte Selbiger) samt nogle af Carl Nielsens femtonige klaverstykker (Bengt Johnsson).

// Fra England er der,hos Skandinavisk Grammofon. bestilt indspilninger af Tjaikofskys »Francesca da Rimini« (Radioorkestret, Dobrou,en), Haydns symfoni nr. 91 (Radioorkestret, Wóldike) og Bachs Brandenburgerkoncerter nr. 4 og 5 (dirigeret af Wóldike).

// Fra »The Gramophone Shop« (New York) er der hos samme selskab bestilt en ny serie plader: Bachs franske sulter indspillet på cembalo af Finn Viderø samt en del 1500-tals kormusik.

// Af større udenlandske indspilninger optaget i årets førstehalvdel. kan nævnes: Beethovens f-nioll kvartet op. 95 (The Griller String Quartet; Decca AK 2185-87), G-dur klaverkoncert (Robert Casadesus og Philadelphia Orchestra dir. Ormaiidy,Columbia LX 1198-1201), Brahms I. symfoni (Concerigebouw dir. Beinzim; Decca AK 1895-99) og Paganini-variationer (Michelangeli; H.M.V. DR 6909-10), Cesar Francks Chorale nr. 2, h-moll; orgel (Marcel Dupré; Decca AK 2188-89), Mussorgsky: Boris' død af »Boris Godunov« indsunget på russisk i original versionen (Raphael Arie med London Symphony Orchestra og kor, dir. Josef Krips), Purcell: Didos lamento af »Dido og Aeneas« og Gluck: Arie fra Orfeo »Che fare senza Euridice« (Kirsten Flagstad; Philharmonia Orchestra dir. Braithwaite; H.M.V. DB 6913), Wagners Siegfried Idyll (Wienerfilharmonikerne dir. Furtwångler; H.M.V. DB 6916-17), Ravels »Alborado del gracioso« (L'Orchestra, de la Suisse Romande dir. Ernest Ansermet; Decca K 1609) og sange af Granados og Fusté (Victoria de los Angeles med Gerald Moore; H.M.V. DA 1913).

I kraft af myndighedernes manglende forståelse for grammofonpladens musikkulturelle værdi kan det desværre ikke ventes, at der vil komme mange af disse diseophile lækkerbidskener til Danmark.