Radioen i august

Af
| DMT Årgang 24 (1949) nr. 09 - side 213-213

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Radioen i august

Ved N. B. Møller-Nielsen

-Med august f ik vi vort radioorkester tilbage efter ferien, og det var godt. Orkestrets tilstedeværelse tvinger nemlig musikafdelingen til at vågne op af sin dybe sommerdøs; der må ske noget. - Hvad har vi så fået at høre? Ja, det store sus har vi ikke oplevet; men på baggrund åT sommerens afsavn har den forløbne måneds orkesterudsendelser virket meget f orf riskende.

I en udsendelse betitlet Grieg-Sæverud blev vi præsenteret for de to norske komponisters musik til Ibsens dramatiske digt »Peer Gynt«. For langt de fleste er Ibsens ord og Griegs toner ubrydeligt knyttet sammen, det er derfor en meget utaknemlig opgave, Sæv-erud har taget sig på, når han har villet forny disse toner. Her støder han på den så udbredte uvilje overfor forandringer, når det gælder tilfældet, hvor ord og toner en gang er blevet knyttet sammen; men det er synd. Sæveruds musik taler et frit og stærkt sprog, der er i den fineste kontakt med Ibsens berømte værk. Her kunne radioen hjæ- lpe til en retfærdig placering af Sæveruds arbejde ved at opføre »Peer Gynt« i den nye musikalske iklædning, først da kommer den ny musik helt til sin ret.

Et andet orkesterprogram omfattede værker af Schultz, Tarp og Bernhard Christensen, af sidstnævnte hørtes den symfoniske suite af musikken til balletten »Den evige Trio«, nogle fine og velklingende orkesterstykker, der i kraft af præcise idéer og glimrende instrumental opsætning gav lytterne en sympatisk underholdning. - Begge de her omtalte orkesterudsendelser blev på smukkeste måde ledet af Erik Tuxen.

På månedens sidste aften bragtes en

transmission fra Industripalæet i Odense, hvor det fynske kammerorkester med Martin Andersen som dirigent og Elisabeth Fribo som solist fremførte Kai Senstius' koncert for klaver og strygeorkester. Senstius benytter et smukt og klart tonesprog, der er præget af en personlig indlevelse i stoffet, men formen savner smidighed og den gennemførte sikkerhed, der sætter tingene på deres rette plads. Det er glædeligt at se, hvorledes man i provinsens musikliv kan samle sig om opførelsen af et værk fra vor egen tid, det vidner om en forståelse og et initiativ der må påskønnes.

Den værdifulde folkelige musikalske underholdning er måske et af musikafdelingens mest ømme punkter, langt den største del af radioens musikunderholdning tjener kun det ene formål at få tiden til at gå. Alt for sjældent, og da slet ikke i sommersæsonen, oplever vi alvorlige bestræbelser for at højne og udvikle den store lytterskares forståelse og smag. Nej, musikafdelingen falder altfor godt til på de engang trampede stier - man behøver ikke at finde på noget nyt. Således f.eks. med transmissionerne af Københavns kommunes koncerter i Fælledparken, sommersøndag efter sommersøndag gennem de sidste mange år har disse koncerter figureret på programmerne. Er det deres popularitet der tvinger radioen til at klamre sig til dem? Det er det ganske sikkert ikke; men så længe det går, ja, så går det - og så er man så dejlig fri for at skulle finde på noget nyt. Gid musikafdelingen i den kommende vinter ville lægge sine mange hoveder i blød for at finde på noget nyt - og bedre.

Årgang 24/1949, nr. 09