La Flora

La Flora

Den hidtil største og fornemste samling af arier etc. fra det 17. og 18. århundrede - sangkunstens gyldne epoke - er under titlen »La Flora« udgivet på Wilhelm Hansens musikforlag. Skaberen af dette i sin art enestående og skønne 3- binds værk er professor, dr. phil. Knud Jeppesen. I hele verden findes der næppe i dag en mand, der er bedre udrustet til et sådant arbejde end Knud Jeppesen: musikvidenskabsmand med et speciale der danner grundlag for netop denne musik, komponist, pædagog og praktisk musiker. Værket overgår da også alt, hvad der eksisterer på dette område med henblik på idé, udsættelse, instruktiv og pædagogisk tilrettelæggelse.

Man får gennem de 3 bind et overvældende indtryk af bel canto-tidens rigdom på sanglitteratur, og undres over, at udgiveren har kunnet finde så mange herlige ting, der ikke har været udgivet før. Efter hans udsagn findes der endda betydelig mere.

Knud Jeppesens udsættelser er enkle og rene, hvorved kompositionernes store linier træder klart og tydeligt frem. Saminenligner man f. eks. hans udsættelse af Caccinis »Amarilli« med Parisottis i»Arie Antiche«, vil man forstå betydningen deraf.

Dårlige udsættelser er sikkert skyld i, at kun en ringe del af denne tids vidunderlige musik høres i koncertsalen. »La Flora« vil kunne forsyne koncertprogrammerne med en mængde nyt stof, og rnuligvis vække improvisationskunsten til live igen hos udøvende sangere. I så henseende havde det måske været praktisk i forordet at forklare, at sangeren har lov til, hvis han vil og ellers kan gøre det godt, at udsmykke disse kompositioner ved anvendelse af appoggiatura, kadencer, vilkårlige forandringer af melodien, når denne gentages, etc. blot dette gøres med smag og ikke overdrives. De færreste sangere tør i dag synge flere eller andre noder end lige dem, der står.

Hvad udgaven betyder for sangpædagogiken kan slet ikke overvurderes. Hvis man vil forskønne og smidiggøre sin stemme og tilegne sig liniens kultur, må man benytte sanglitteratur fra den tid, hvor sangkunsten stod på sit højeste, men der fandtes alt for lidt repertoire fra denne periode navnlig fra det 17. århundrede, og det, der fandtes var til dels utilfredsstillende rent bortset fra, at man i dag slet ikke kan opdrive det. »La Flora« udf ylder her et stort savn, og den kommer netop i rette tid. I forening med andre forskelligartede indsatser, der allerede bliver gjort, er en sådan udgave et vægtigt bidrag til at løfte sangkunsten op af den bølgedal, hvori den har befundet sig i over 150 år.

De tre binds ydre form og tilrettelæggelse er ualmindelig smuk, hvad såvel det dekorative udstyr (tegnet af Knud Jeppesens søn, arkitekt Kristian Jeppesen) som nodestikket angår. Hvert bind er formet som en i sig selv hvilende helhed, omfattende værker fra perioden ca. 1600-1750, sådan at hvert bind slutter med Händel.

Det tredje binds sidste halvdel omfatter tillige 19 duetter, der ligeledes repræsenterer hele perioden begyndende med Monteverdi og sluttende med Händel. Materialet til samlingen, der for størstepartens vedkommende omfatter ikke tidligere offentliggjorte værker, er hentet fra biblioteker o. 1. over hele Europa - Rom, Firenze, Venedig, Modena, Paris, London, Stockholm, København m. fl. Det er således de originale kilder, der har ligget til grund for Jeppesens arbejde, også i de tilfælde, hvor det drejer sig om tidligere publicerede værker.

Foruden Jeppesens instruktive forord indeholder hvert bind på italiensk, engelsk og tysk 1) biografiske noter om komponisterne, 2) noter om kompositionerne (fra hvilke kilder, de er hentet) samt 3) tyske og engelske oversættelser af de italienske teksters indhold. Indenfor sit felt får »La Flora« således også betydning som en historisk antologi eller materialesamling, der har bud til den musikstuderende også udenfor sangernes og sangpædagogernes rækker. Men heraf fremgår det også, at »La Flora« fra Jeppesens og udgivernes side er tænkt som et internationalt værk, der henvender sig til sangere, pædagoger, musikstuderende og musikelskete over hele verden - Danmark kunne næppe ønske sig en fornemmere musikalsk gesandt end »La Flora«.

Det kan kun beklages, at et sådant værk nødvendigvis - ihvertfald for den musikstuderende - må blive ret dyrt (3 bind á 14,00 kr.). Måtte man så blot håbe, at undervisningsministeriet i erkendelse af værkets uvurderlige betydning for enhver musikstuderende ville stille midler til rådighed for en billiggørelse af »La Flora«, så den studerende kan erhverve værket til en overkommelig pris.

Knud Jeppesen har påtaget sig en stor opgave og løst den på en så fremragende og smuk måde, at enhver, der fordyber sig i værket, kan hente inspiration, som sætter andre skabende kræfter i bevægelse.

Dora Sigurdsson.