Nye musikalier

Nye musikalier

Ejnar Boesen: Violinskole. Wilhelm Hansen. 1949.

Det er ingen let sag at skrive en god violinskole. Det skal imidlertid siges, at Einar Boesen har løst opgaven på en smuk måde. Det er et sundt og dygtigt arbejde, der utvivlsomt vil finde megen anvendelse. Skolen er præget af pædagogisk erfaring, sans for det violinistiske og en klar og logisk fremgangsmåde. Den er inddelt i tre afsnit: en forskole, en gennemgang af tonearterne efter kvintcirklen og en indførelse i positionsskifte. Både første og sidste afsnit er fyldigere end i de fleste tidligere violinskoler og har således udnyttet erfaringerne fra moderne violinpædagogik. Ganske vist er skolen ikke (således som Gerda von Billows) direkte baseret på hørelære; men dette kan naturligvi,,,, overlades til de enkelte lærere, idet violinskolens stof udmærket, lader sig forene med intervaløvelser, musikdiktat, rytniebankning og formiagttagelse.

Skolen,,,, hovedafsnit, 2. del, er bygget op efter kvintcirklen, hvilket giver et klart overblik over tonearternes sammenhæng. Samtidig holdes dog tidligere kærte tonearter vedlige, og der er en passende afveksling mellem kryds- og b- tonearterne, livilket. violinteknisk er en fordel. I det hele må man i dette hovedafsnit af skolen fremhæve den instruktive inåde, hvorpå alt er lagt tilrette. De forskellige strøgarter og andre tekniske problemer indføres, efterhånden som det er naturligt. Stofvalget er i høj grad præget af san s for det violintekniske, og både etuder og øvelser er så koncentrerede, at de giver mulighed for en virkelig grundig tilegnelse. Det skal her tillige nævnes, at Einar Boe

sen har udnyttet de bedste erfaringer fra tidligere tid ved at udvælge og forkorte etuder eller melodier af udprægede violinkomponister som Bériot, Mazas, Pleyel, Spohr, Wohlfahrt og andre.

Stofvalget repræsenterer en passende blanding af etuder, øvelser og melodier. Måske kunne man have ønsket nogle flere af de kendte sange, som børnene er så glade for, og nogle flere kompositioner fra baroktiden. Men på den anden side kan dette nemt fremskaffes gennem billige småhefter, der altid vil være et velkomment supplement til en hvilken som helst violinskole. Iøvrigt er melodistoffet afvekslende. Især må man fremhæve den righoldige anvendelse af folkesange, folkeviser, Bellmansange og mange gode stykker af vor egen tids komponister. En del af disse melodier er forsynet med en nem 2. stemme eller et klaverakkompagnement, således at de kan anvendes ved holdundervisning.

Gennem skolens øvelses- og melodistof føres eleven naturligt frem til det standpunkt, hvor han kan fortsætte med gamrnelklassiske sonater og lettere wienerklassiske kompositioner. Alt i alt må man derfor fastslå, at Ejnar Boesens violin~ skole er et både praktisk og gedigent arbejde, der sikkert vil blive hilst med glæde af de fleste pædagoller, der har med elementær violinundervisning at gøre.

P. F I.

Wilhelm Hansens musikforlag har nu udsendt bd. VI-VIII af Bachs samlede orgelværker i Griepenkerl og Reutszch' berømte udgave, herefter mangler kun bd. IX, som ventes udsendt inden årets udgang, sådan at samlingen kan foreligge komplet. Pi-isen, der først var sat til 11 kr., er nedsat til 10 kr.

,// Den unge komponist John Vdin,5 Forsman har hos W. H. udgivet en suite nr. 1 op. 4 »Piano Ideas«, der atter bekræfter indtrykket af, at han er en meget umoden komponist. Til trods for suitens titel og satser som f. eks. Humoresque, Burlesca, Impressionisme og Fantasi, indeholder værket meget lidt »ide« og »fantasi« eller burlesk humor. Det synes, som om Forsman straks i begyndelsen af en sats har en idé, men ligesåsnart han skal udforme den kompositorisk og musikalsk, stivner den, og tilbage bliver kun manér, en tyggen drøv på umodne kompositoriske frugter. Derfor har værket ingen musikalsk atmosfære eller stilistisk karakter.

I serien Folke- og skolemusik (VIII, 1 1948) har W. H. udsendt Vagn Holmboes kantate f. bl. kor, solo og orkester »Aarhundredstjernen« (1946) til tekst af Ingemann fra lians indledningsdigt til »Valdemar den Store og hans Mænd«. Kompositionen blev uropført ved en koncert med skolebørn under ledelse af Rudolf Grytter i Palæets store sal d. 18. marts 1947, ved hvilken lejlighed dette for Holmboe så karakteristiske og smukke værk viste, hvor fint og enkelt vor tids tonesprog teknisk og musikalsk kan tilpasses de krav, der kan honoreres af almindelige skolekor og -orkestre.

// Kgl. kapelmusikus Kirstein Christensen har hos W. H. udgivet en »Tuba skole«, den første moderne skole i sin art i Norden. Skolen er forsynet m-ed dansk og svensk tekst og indeholder elementære øvelser med gribetabel, tekniske studier og småstykker. I et kort, forord frenisætter udgiveren nogle almindelige betragtninger, .men selvom han utvivlsomt med nogen ret udtaler, at »en fuldstændig forklaring på toneansats vist er umulig «at give på tryk«, så ville utvivlsomt et mere detailleret forsøg på en forklaring alligevel have været af betydning, ikke mindst i betragtning af, at en stor part af landets tubablæsere udgøres af aiwatørorkestrenes medlemmer, der ofte slipper læreren for tidligt eller i mange tilfælde sysler med instrumentet alene. En skole af denne art har dog længe været savnet, Kirstein Christensens værk afbøder dette savn.

i// To nye studiepartiturer er udgivet på Wilh. Hansens forlag: Joh. Svendsens to svenske folkemelodibearbejdelser for strygere, der også er indspillet af Wöldike på H.M.V., og Haydns trompetkoncert, sidstnævnte dog med mange trykfejl, som ved grundig revision af en sagkyndig in

den affotograferingen kunne være undgået. Der er så grove fejl imellem (jfr. hovedtemaet takt 7 og det parallelle sted i solosteminen s. 9), at forlaget skylder køberne z,

en trykfejlsliste, hvilket unægtelig er lidet smigrende for udgiverne af et klassisk værk i et land, hvis ene universitetsprofessor i musik er Haydn-specialist.

// Da Poul Schierbecks efterladte værk »Dronning Dagmar« for soli, kor o-, ork. med tekst af Mogens Lorentzen fik sin uropførelse ved årets første torsdagskoncert d. 8. sept. forelå værket, i klaverpartitur fra Willi. Hansens musikforlag. Kompositionen, som Schierbeck aldrig selv opnåede at høre, er typisk for hans skrivemåde; han har øjensynlig lagt op til at skabe et virkelig stort folkeligt værk, og mange enkeltheder specielt i de enkle korsatser og viser er lykkedes overordentlig smukt, dokumenterende Schierbecks nære forhold til den Carl Nielsen'ske ånd. Men værket har sine svagheder i de store kontraster mellem ren folkelig stil og virtuost udarbejdet kunstniusik, hvorimellem der ikke synes at kunne komme organisk forbindelse. Mogens Lorentzens tekst er et typisk »Mor Danmark«-produkt ikke uden velberegnede naturligheder, men til gengæld også med en del mindre naturlige bogstavrim, der kan flyde flot som en flom af ord, der flammende flimrer i en flod af flove floskler. Man merkt die Absicht ...

.// Opmuntret af sukcessen med »Klaverbogen bd. I og II, har Willi. Hansen nu udsendt 3. bd. af denne besynderlige musikalske cocktail, der indeholder alt mellem himmel og jord i en inærkværdig sammensætning fra Bach'ske inventioner over Tjaikofskys klaverkoncert (dog kun indledningen i en trods bearbejdelseii ikke forenklet skikkelse!) og motiv fra hans 6. symfoni (afbrudt lige takten før det sted, der fik en danies busteholder til at sprænges, da Emil Reesen opførte »Pathétique« engang i Horsens) frem til en salonvals af Czibulka og små klaverstykker af Niels Viggo Bentzon m. in. in. trykt på meget groft avispapir. Papir er som bekendt altid tålmodigt ... Trykt på ordentligt papir og i niere smagfuldt udvalg, men ellers af samme kategori som »Klaverbogen«, foreligger endvidere et »Violoncel-Album« med 18 småstykker for cello og klaver. '

// Engstrøm & Sødring har udgivet en samling »Koralpreludier och. orgelkoraler - Till koraler i svenska koralboken« af Finn Viderø. Har disse ikke stor praktisk betydning for Danmark, så er de dog meget. anvendelige f. eks. for musikstuderende og organister, der herigennem kan lære, hvordan man former en over opgivet koral ulastelig, fri tre- og firstemmig sats i bunden stil.

Fra udlandet

Det engelske bogforlag »Penguin Books« (Harmondsworth, Middlesex) har udsendt sine første tre studiepartiturer (Mozarts g-moll symfoni, Bachs Brandenburg koncert nr. 3 og i ét hefte Beethovens ouverturer til Coriolan og Egmont), som frerntræder i smukke på omslaget forskelligtfarvede og mønstrede udgaver i lille tværformat, redigeret af professor ved The Royal College for Music i London, dr. Gordon. Jacob. Hvert værk indledes foruden med en' kort biografi også med en historisk og musikalsk gennemgang af det pågældende værk. De små nydelige partiturer er anbefalelsesværdige, prisen er 2 sli. 6 d.

// Fra Boosey &- Ilawkes (London) foreligger tre transkriptioner for klaver af Bachs »Sheep May Safely Graze« fra fødselsdagskantaten, og koralpræludiet »I Step Before Thy Throne, 0 Lor&, Bachs sidste komposition, som lian fra sit dødsleje dikterede svigersønnen Altnikol, samt Buxtehudes koralpræludium »Nun bitten wir den hei I'gen Geist«, alle i smagfuldt arrangement af Egon Petri.

// Samme forlag har af nyere værker udgivet Rich. Strauss' Duet-Concertino for

klarinet og fagot med strygeorkester og harpe (1948), et af hans sidste værker, der, til trods for at det er skrevet 35 år efter Stravinskys »Sacre«, helt hviler i Strauss' karakteristiske senromantiske sfære. Desuden foreligger to værker for 2 klaverer: Arthur Benjamins »Caribbean Dances«, et letflydende og elegant formet værk, skrevet over to jamaikanske folkesange, derfor den gennemførte rumbarytnie, og Aaron Coplands »Danzon Cubano«, efter titlen at dømme også med stof hentet fra de vestindiske øer, hvilket tillige den supersynkopiske kompositoriske behandling tyder på. Men som alt fra Coplands hånd har værket en egen charmerende atmosfære. Det er komponeret specielt til »The League of Composers« på 20 års dagen (1942). Endvidere har Benjamin Brillen udgivet fem sange for mezzo-sopran og klaver under titlen »A Charm of Lullabies« op. 41 til tekster af Blake, Rob. Burns, Rob. Greene, Th. Randolph og John Philip, tilegnet Nancy Evans. Man må her endnu engang beundre Brittens

c

eminente evne til at skrive for sang og musikalsk at trænge til bunds i og udtrykke digtets fineste nuancer.

// PA Oxford University Press har Gerald Gockshott udgivet to danske folkesange »Kaptajn Mads Doss« og »Højt på en gren en krage« for sang og klaver i et arrangement, der for »kragen«s vedkommende virker nærmest komisk i sit kluntede forsøg på »originalitet«. F.S.P.