Nye bøger

Nye bøger

Alkymisten fra Lilbeck

Thomas Mann: Dr. Faustus - 556 s. - Bonniers, Stockholm.

Romaner vil normalt falde uden for rammen af anmeldelser i DM, men der er vægtig grund til at gøre en undtagelse med denne jætteroman. Den beskriver komponisten Adriaiz Leverkfihns liv og værk med en sådan indsigt i musikteoretiske og -psykologiske problemer, at den ikke er til at komme udenom. Som model har Mann valgt Arnold Se Unberg, som, ifølge et svensk avisreferat, også har protesteret mod at se sig fremstillet som syfilitisk, asketisk og endelig rentud sindssyg skaber af kompositioner, der ganske stiar for Manns regning. Denne strid får de to kæmper afgøre uden vor deltagelse, pladsen tillader ikke stillingtagen til problemet nøglefigurer og literær tilegnelse af musikalsk ejendom.

Mann har med genialt blik valgt et sårbart punkt for en intens tidsanalyse ved med en omfattende syntetisk viden om musikens aktuelle og evige problemer at beskrive Tysklands - og dermed vor - krise ved dens tilblivelse, dens rod. Som en guldmager har han samlet alle ingredienser til fuldbyrdelsen af det store under: En ny kulturs fødsel i den gamles aske. Leverkfihn, giganten, der påtager sig alle afsavn i sin søgen, skaberen, hvis esoteriske musik, opbygget på 12- toneskalaens frie og dog på intelligensen hvilende polyfone atonalitet, skal skabe gennembruddet til en ny tid og forudgribe en genfødelse. - Tragedien er givet på for~ hånd, Prometheus-sagnet ligger i underbevidstheden hos læseren, og Leverkiffins forskrivelse til diævelen er kun den særlige tyske, men stadig dramatisk effektive udformning af intellektets nederlag overfor »skæbnens gang«, »livets lov«. Med udgangspunkt i musikken har Mann trængt dybt ned i den rådvildhed og splittelse, der i kunsten spejler den store, altomfattende krise, det tyske folks ensomhed ved første og dets åndelige forskrivelse mod anden verdenskrig. Klogere, mere behersket og overlegent, men også jernhårdt og ubønhørligt har vist ingen analyseret vor »misére profonde« og lagt den blot for vore øjne. I musikens abstrakte sprog,

~1

med dens teoris og histories, dens tilblivelses og udformnings væsen som sit element har Mann givet os et dokument, hvis musikalske problemer, hvis persongalleri, hvis teorier og tanker dog kun er rammen

om en mod alverden vendt anråbelse: »Menneske, besind di,:,,!« For det er jo ikke Sehånberg, der er Leverkiffin, det er Thomas Mann selv. Han er søgeren, Europa, vor egen tid, der forskriver sig, idet den stræber mod det unåelige og køber sig det til, her og nu, med sin sjæl. Bogen er en europæers bekendelsesværk.

Mann's produktion må ses i forhold til hans broders, forfatteren Heinrich Manns .Nietzsche-inspirerede og radikaltrevolutionære værker. Brødrene danner de to modpoler i Tysklands åndelige liv, Heinrieh som anarkisten og voldsreformatoren, Thomas som den dybsindige, søgende humanist. Dr. Faustus har, bortset fra Goethes livsværk, sine ahner tilbage i den tidlige tyske romantik, dens problemstilling er - i moderne klæder - E. T. A. Hoffmanns. Den ligger desuden på linje med Jacob Wassermanns og i vor tid Hermann Hesses og delvist Stephan Zweigs konfessionsløse, religiøst søgende humanisme.

Bogen blev til under Manns californiske udlændighed, nien foregår helt i Tyskland Den er et meget betydningsfuldt værk

for de indviede. Grundigt kendskab til musikkens regler og indsigt i dens natur og historie er et stort skridt henimod forståelsen af denne store hurnanists bekendelse.

Tyskkyndige bør naturligvis hese »Dr.

Faustus« på originalsproget, nien det er

en yderst vanskelig opgave, og tør man

ikke vove sig i lag"" med den, er denne

svenske oversættelse en meget værdifuld

erstatning. Borgsmidt.

Harold Barlou, og Sam Morgenstern: »A Dietionary of Musical Themes«, 656 s., pris: s s. - Crown Publishers, New Yor A-. - Tilsendt af »Boghallen«.

Det er et. af de morsomste og interessanteste musiklitterære stykker legetøj, man kan få mellem, hænderne, men det er mere end det. Som temafortegnel-se med sine over 10.000 instrumentaltemaer fra Bach. til Britten er det en fortræffelig opslagsbog for enhver musikinteresseret

amatør som professionel. Principet for den praktiske anvendelse af bogen er ligeså enkelt, som det er genialt - et Columbus-æg: ønsker man at finde et tema fra et bestemt værk, slår man blot op under vedkommende komponist og finder her de forskellige temaer, er det en Beethovensymfoni f. eks. kan man finde indtil fem. forskellige motiver fra én sats optegnet, men man kan også gå den anden vej: De har et tema i hovedet, men kan ikke komrne på, hvor det er fra. Så tænker De Dem blot motivet i C-dur (-moll), og slår op i notationsindexet, hvor alle godt 10.000 temaer er ordnet i alfabetisk rækkefølge (alle transponeret til en c-tonalitet), Deres plagende motiv har f. eks. tonefølgen GEA DEFG o. s. v. U C-dur), i indexet. finder de denne bogstavfølge, udfor hvilken der står betegnelsen B 383 (komponistens forbogstav og temaets nr. indenfor B-komponister), De slår op i temafortegnelsen under B, finder nr. 383, og det viser sig at være As-dur-fugaen fra 2. bd. af »Wohltemperiertes« - keine Hexerei! Har De kompositionens evt. titel (hovedsagelig på engelsk), slår De op i titelindexet, og fin~ der ad denne vej frem til temaet.

Men selv et så omfattende værk. har sin begrænsning og sine besynderligheder. Ser man f. eks. på den danske musik, som man forventer må være kendt selv i Amerika, skuffes man dybt. Kuhlau, Weyse, Hartmann, Horneman og Carl Nielsen for blot at nævne et udvalg er overhovedet ikke repræsenteret, Gade er kun nævnt med »Brudevalsen« og trioen op. 42. Derimod findes f. eks. Gustav Langes skrækkelige salonstykke »Blumenlied«, blandt en hoben andre ligegyldigheder. Men udvalget af klassikere er fint, og det er på dette område, værket har sin betydning også for danskere; - »hvem-ved-hvad«- lyttere har her fået et kærkomment juleønske.

F. S. P.

Musie Today. - Journal of the ISCM Ediied by Rollo H. Myers. 162 s. Pris: 7 s. 6 d. - Denids Dobson, London.

Med Musie Today indleder Det internationale Selskab for nutidig Musik en læ- nge påtænkt udsendelse af et årsskrift, for derved at supplere selskabets virksomhed, der hidtil hovedsagelig har været helliget rent koncertmæssige formål, med publicering af en række instruktive artikler om vor egen tids musik og de forskelligartede problemer, der til enhver tid kan rejse sig omkring den.

Det foreliggende hefte (162 sider) indeholder 11 artikler affattet enten på engelsk med fransk resumé eller omvendt, begyndende med et tilbageblik på selskabets tilblivelse og første trængselsår, skrevet med megen lune og ironi af professor Edward Dent, som gennem en længere år-, række virkede som selskabets præsident. Senere skriver Dent yderligere en artikel

om den moderne operas problemer, hvori han understreger vigtigheden af at vælge det rette repertoire med henblik på den opvoksende generations stilling til operaen som kunstart.

Endvidere skriver Karel Mengelberg om Willem Pijper og giver en analyse af hans musik, Fr. Goldbeck beretter pessimistisk om musik og tradition, Martin Cooper om tilhørernes forhold til moderne musik, Humphrey Searle om nye instrumentale kombinationer, og Charles Koechlin anstiller betragtninger over atonal musik. Musikken i Amerika, Italien, Sovjet og Ungarn belyses historisk og stilistisk af henholdsvis Carleton Sprague Smith, Domenico, de Paoli, H. Stuckenschmidt, og J. Weismann.

Heftet slutter med et rundspørge om musikkens fremtid: tonal eller atonal, hvortil der af forskellige kendte komponistnavne gives yderliggående besvarelser til begge sider, - samt med en oversigt over samtlige kompositioner, som har været opført ved selskabets musikfester fra 1923 til 1948, udvisende det facit, at ialt 314 komponister - deraf 8 danske - har haft deres navn repræsenteret ved musikfesternes koncerter. Flemming Weis.

Torben Krogh og Sigurd Berg: »Beethovens 9.Symfoni - og iræk, af dens Historie i Danmark«, 107 s., ill. + nodeeks. - Rosenkilde og Baggers Forlag, København 1949.

Man får ikke det indtryk, at denne lille

nydelige bog om Beethovens 9. symfoni i

virkeligheden er et festskrift, udgivet af

»Akademisk Orkester« i anledning af dets

50-års jubilæum, for bortset fra en omtale

af »Akademisk Kor«s medvirken ved op-

førelsen af dette storværk, set i større hi-

storisk sammenhæng, handler bogen ikke

en døjt om den udgivende institution, så-

dan som festskrifter plejer. Den side af

med historiske foreningsdata o. I.

blev henvist til A. O.'s smukke festkoncert-

progtam, og derfor er selve festskriftet

blevet et selvstændigt stykke musiklitte-

ratur, der henvender sig til alle musik-

interesserede - en smuk tanke.

Bogen har tre afsnit, hvoraf det tredje - der giver »nulevende danskes syn på den niende symfoni« - ikke rigtig passer ind i sammenhængen, så meget desto mere som de 10 sider, der medgår hertil, kunne være kommet dr. Krogh tilgode. Hans gennemgang af værket er både saglig og populær i bedste forstand, omend man kunne have ønsket en lidt større detaillering af visse perioder såsom en lidt klarere redegørelse for adagioens formopbygning og f. eks. en understregning af den virkningsfulde mediantmodulation i finalen som overgang til marchen o. s. v. Det værdifuldeste i Torben Kroghs afsnit er afgjort den rent historiske redegørelse for værket som også tegner både den menneskelige og den kunstneriske forudsætning for skabelsen af den gigantiske symfoni, yderligere belyst gennem nodecitater fra Beethovens skitsebøger. En lille lapsus: s. 28 nederst står »kapelmester Unger« det må være Umlauff. Unger (Karoline) var, som forf. jo selv bem-cerker, den forste sopransolist.

Det ville have været en gevinst for bogen, hvis dr. Krogli i langt højere grad havde gjort rede for Beethovens udvalg og sammenstilling af vers fra Schillers ode

og tillige søgt i relation til musiken at på-

g. vise, hvorfor det må være gjort sådan, hvilket formål det har tjent samt beniærket, at indledningsstrofen »0 Freunde -«

n

er Beethovens eget påfund og ikke Schillers. Som motto for bogen kunne man jo have sat hele Schillers. digt og så sat udvalget i relation hertil. Som bogen nu er blevet, er det dog et smukt og lettilgængeligt værk, og Sigurd Berg's belysning af den 9.s historie i Danmark er både interessant - omend. lidt tynget af lange citater - og en værdifuld materialesamling.

Noter

// P. Haase & Søns Forlag har i dansk oversættelse, ved Erik Dal udgivet den

,svenske musikforfatter Julius Rabes bog om »Beethovens symfonier«. Den svenske udgave af værket er anmeldt i DM, 1949, 214.

// Et hovedværk indenfor Mozart-litte-

raturen er den engelske musikforsker Ed-

ward J. Dent's »Mozart's Operas - A Cri-

tical St*udy«, som udkom første gang 1913.

Værket er siden kommet i et nyt oplag

1947 og i genoptryk 1949. 1 disse to ud-

-aver har forfatteren gjort betydelige for-

an(Iringer, en revision af første kapitel og

tilføjelse af et kapitel om det 19. århun-

dredes misforståelse af 2NIozart. Endvidere

er en del nyt materiale bragt ind i værket,

(ter har gennemgået en grundig revision.

Forlag: Oxford University Press, London.

Under titlen »The, Instruments of

den engelske musikforfatter

Musie« har

Robert Doninglon skrevet en forbilledlig bog, der efter en grundig og pædagogisk klar fremstilling af de fysiske fænomener i det tonende råmateriale successive og til de min dste tekniske enkeltheder beskriver -ille arter af europæiske musikinstrumenter og gør rede for, hvordan de virker, og for ældre instrumenters vedkommende i hvilken historisk epoke de har været anvendt, samt hvordan denne eller hin instrumentgruppe har udviklet sig. Værket, der er rigt illustreret bl. a. med fine tekniske tegninger, er skrevet for den musikinteresserede lægmand, men kan med stort udbytte studeres også af musikere og er i højeste grad anbefalelsesværdig for musikstuderende. Forlag: Methuen & Co., London 1949, pris 18 sh. F. S. P.