Schnitgerorglet i efterkrigstiden

Schnitgerorglet i efterkrigstiden

Af Niels Friis

Krigen og dens Følger har sat sig Spor ogsaa paa Orgelbygningens Omraade. Mange Instrumenter fra ældre Tid er gaaet tabt, baade i de store Byer, som i særlig Grad maatte blive Ofre for Luftkrigen, og i de Distrikter, som Landkrigen i det store Opgørs sidste Dage gik hærgende hen over. Ingen har vel endnu fuld Oversigt over, hvor store Tabene er, kun saa meget er sikkert, at den langsomme Reduktion af de gamle Orglers Tal, som er en uundgaaelig Følge af Tidens' Gang, mangefold er forstærket i disse Aar.

Ganske naturligt gaar Tankerne i denne Forbindelse til Arp Schnitger, Orgelbygningens maaske største Skikkelse, en Mester, hvis Mønsterindsats i Højbarokken endnu den Dag i Dag - fordi et ikke ringe Antal af hans Værker er bevaret - lader sig baade maale og præcisere, og en Mester, som jo har faaet en Betydning for de seneste Tiders Orgelbygning, der fuldt ud staar paa Højde med den, han havde for sin egen Periode. Hvorledes er de levende Minder om hans Kunst kommet gennem Krigen og den Efterkrigstid, der er, og maa. være, lige saa svær som Krigen selv? Det er en Tilfredsstillelse at kunne konstatere, at selv om der er Tab, saa er de ikke afgørende; Problemerne omkring

Arp Schnitger koncentrerer sig i langt højere Grad om i den fattige Efterkrigstid at faa konserveret og restaureret det Antal af hans Værker, som endnu er tilbage, og som før eller senere maa. restaureres for at kunne reddes for kommende Generationer.

Det eneste af Schnitgers Orgler, der gik til Grunde i selve Krigen, var Instrumentet i Eosander-Kapellet i Berlin-Charlottenburg, der var blevet berømt blandt Musik-Elskere Verden over, fordi Prof. Fritz Heitmann paa det havde indspillet en Række Bach-Værker paa Grammofonplader. Eosander-Værket, der stammede fra det første Tiaar i 1700-Tallet, fra 1706, var næppe et af de Instrumenter, der klarest bar Vidnesbyrd om Schnitgers Kunst, og Kendere drog hans rent personlige Andel i dets Tilblivelse i Tvivl. Det vides da ogsaa - hvilket har en vis Interesse for Danmark - at være fuldført af hans Mestersvend Lambert Daniel, der uden al Tvivl maa. være identisk med Orgelbyggeren Lambert Daniel Kastens, som fra o. 1722 til sin Død i 1744 var uhyre virksom i Danmark. Eosander- Orglets Materiale var noget daarligere end sædvanligt for Schnitger - det indeholdt f. Eks. mere Træ end han plejede at anvende - men det maa have været med hans fulde Godkendelse; han. var til Stede ved Instrumentets Aflevering og kvitterede ogsaa selv for Pengene.

Eosander-Orglet stod, hvilket var meget usædvanligt og ogsaa ret uforklarligt, 1/2 Tone under Normal-Stemning - i en Tid, hvor alle andre Orgler stod en halv eller en hel Tone over Normalen. Det havde følgende Disposition:

Hovedværk: 1. Principal 8' ~ 2. Gedackt 8' - 3. Flöit douce 8' - 4. Octav 4' - 5. Viola di Gamba 4' - 6. Nasat 3' (2/3') - 7. Superoctav 2' - 8. Mixtur 5 f. - 9. Obo 8' - 10. Vox humana 8'.

Ryg-Positiv: 1. Principal 8' - 2. Lieblich Gedackt 8' - 3. Octav 4' 4. Flöit douce 4' - 5. Octav 2' - 6. Waldflöte 2' - 7. Sesquialter 2 f. - 8. Scharff 3-5 f.

Pedal: 1. Subbas 16' - 2. Oetav 8' - 3. Octav 4' - 4. Nachthorn 2' - 5. Mixtur 6 f. - 6. Posaun 16' - 7. Trompet 8' - 8. Cornet 2'. Tremulant for hele Værket, ingen Kopler.

Eosander-Orglet, der var stærkt, restaureret og delvis fornyet af Kemper, Lübeck (1932), stod i et Rum, der var praktisk talt uden Efterklang, hvilket kan have været medvirkende til, at det valgtes netop til Grammofon- Indspilningerne. Det endte sine Dage som Følge af, at det evakueredes, ikke tid paa Landet, men ind midt i Berlin, hvor det jo netop kom til at gaa haardest til. Det nedtoges, paa et vist Tidspunkt under Krigen og førtes, pakket i Kasser, til Kælderen under Berlins Stadsslot, den tidligere kejserlige Residens, og brændte her sammen med Slottet, da Byen blev Krigsskueplads.

Et stort Tab, et Minus af alvorligste Art, er ogsaa den meget triste Skæbne, der synes at skulle overgaa Arp Schnitgers vidt berømte Jacobi-Orgel i Hamborg. Instrumentet nedtoges i Krigens første Aar og pakkedes ned i Kirkens Taarnkældre, hvor det saa nogenlunde lielskindet er kommet gennem baade Bombardementer og Ildebrande. Facaden er gaaet tabt, men de klingende Dele i alt væsentligt bevaret; Dispositionen for Instrumentet, der paabegyndtes 1688 og fuldførtes fire-fem Aar senere, ser saaledes, ud:

Hovedværk: 1. Principal 16' - 2.Quintatön 16' - 3. Octav 8' - 4. Spitzflöte 8' - 5. Gedackt 8' - 6. Octav 4' - 7. Rohrflöte 4' - 8. Superoctav 2' - 9. Flachflöte 2' - 10. Rauschpfeife 3 f. - 11. Mixtur 6-8 f. - 12. Trompet 16'.

Overværk: 1. Principal 8' - 2. Holzflöte 8' - 3. Rohroflöte 8' - 4. Octav 4' - 5. Spitrzflöte 4' - 6. Nasat 3' (22/3') - 7. Octav 2' - 8. Gemshorn 2' - Scharff 4---6 f. - 10. Cymbel 3 f. - 11. Trompet 8'. - 12. Vox humana 8' - 13. Trompet 4'.

Rygpositiv: 1. Principal 8'- 2. Gedackt 8' - 3. Quintaffin 8' - 4. Octav 4' 5. Blockflöte 4' - 6. Nasat 3' (2/3) 7. Octav 2' - 8. Sifflöte 11/2' MA') 9. Sesqui..-alter 2f. - 10. Scharff 4-6f. - 11. Dulcian 16' - 12. Bärpfeife 8' - 13. Schalmei 4'.

Brystværk: 1. Holzprincipal 8' - 2. Octav 4' - 3. Hohlflöte 4' - 4. Waldflöte 2' - 5. Sesquialter 2 f. - 6. Scharff 4- 6f. - 7. Dulcian 8' - 8. Trichterregal 8'.

Pedal: I. 'Principal 32' ~ 2. Octav 16' - 3. Subbas 16' - 4. Octav 8' - 5. Oetav 4' - 6. Nachthorn 2' 7. Mixtur 6-8 f. 8. Rauschpfeife 3 f. 9. Posaune 32' 10. Dulcian 16' - 11. Trompet 8' - 12. Trompet. 4' - 13. Cornet 2'.

Det prægtige Instrument, den moderne Orgelbevægelses faktiske Grundvold, har naturligvis befundet sig under meget ugunstige Forhold i Taarnkælderen, og det var klart, at der før eller senere maatte gribes ind. Jacobikirken, dets naturlige Hjemsted, ligger i Ruiner, men det er efterhaanden lykkedes at faa et af dens Sideskibe under Tag og lukket. Her skal nu i nær Fremtid det hjemløse Schnitger Instrument stilles op, og dermed er uigenkaldelig det sidste Ord sagt i en bitter Strid, der har staaet paa længe og sat Sindene i Bevægelse i vide Kredse indenfor Kirkemusikkens Verden.

Praktisk talt alle Sagkyndige i Byen selv, dens videste Oinegn og i Udlandet har sat sig imod den Løsning, der gik ud paa at anbringe Jacobi-Orglet i dette Sideskib. Skibets Rumfang er af Kirkens oprindelige, og Orglet vil her ikke kunne opbygges efter sin oprindelige og naturlige Plan. Man har ment det ganske uforsvarligt at placere det her og har i Stedet arbejdet med den Mulighed for Øje midlertidigt at opstille det i den eneste af Hamborgs store gamle Kirker, der er bevaret: Sct. Petri, hvor det vilde faa et Rum at dække i lydlig Henseende, der i et og alt svarede til det, hvortil det var bygget, og hvor det vilde kunne rekonstrueres helt som det var i tidligere Tid.

Ordningen skulde - naturligvis - kun være midlertidig, og den var i alt væsentligt tænkt saaledes: Under Senatets Garanti for at Orglet kom tilbage til Sct. Jacobi Kirke skulde det af dennes Menighed udlaanes til Sct. Petri Kirke, indtil Jacobi Kirke var under Tag og iøvrigt fuldendt. Til Gengæld skulde Jacobi Kirke af Senatet have 250.000 Mark, der skulde anvendes til at faa Kirken under Tag, saa Konserverings- og Restaureringsarbejderne kunde begynde. Men Ordningen afsloges af Jacobi Kirkens Myndigheder, der dels havde skaffet sig et enkelt Mod-Udsagn for det fprsvarlige i Placeringen i Sideskibet (fra Hans Klotz), dels ikke mente at kunne stole paa de tilbudte Garantier.

Der er derefter sluttet Kontrakt med Kemper, Lübeck, om Opstillingen. Den originale Facade er jo tabt, og Sideskibet har ikke tilstrækkelig Højde; nu bygges Orglet op med Pedalværket paa Gulvet, eller tæt ved dette, og efter helt andre Principper end de oprindelige, altsaa i ganske forvansket Form, og tilmed med ny Traktur. Det er forstaaeligt, at dette har vakt Modsigelse; man maa vist ogsaa her fra Norden give Petri-Planens Tilhængere Ret i, at der begaas Helligbrøde genpem den Forvanskning af Arp Schnitgers berømteste Arbejde, der nu sættes i Værk. Endnu kæmpes der, og vist endda med usvækket Energi, men Sagen maa utvivlsomt. betragtes som haabløs, allerede af den Grund, at Kemper forlængst har Kontrakt paa Arbejdet og tilsyneladende er dybt inde i det.

Der er her talt om to tavse Arp Schnitger-Orgler, af hvilke det ene aldrig mere vil klinge. Men der er - endnu, i hvert Fald - levende Vidnesbyrd nok om den store Mesters Kunst, selv om det maaske ikke er saa mange, naar henses til det store Antal Instrumenter, han i Tidens Løb byggede; godt og vel en halv Snes Schnitger-Orgler af omkring halvandet hundrede staar endnu i mere eller mindre, i Øjeblikket desværre mindre, brugbar Stand. Med dem er det overordentligt udbytterigt al gøre sig bekendt, naar det gælder om at trænge ind i Orgelbygningens dybeste kunstneriske Aand, i de Forhold, der er bestemmende for Orgelklangens Karakter, og i de kunsthåndværksmæssige Principper, paa hvilke Arp Schnitger byggede hele sin Virksomhed, og dermed ogsaa. det enestaaende Ry, han nyder i Nutiden, op.

Meget nær kommer man Schnitger i Neuenfelde ved Hamborg, den lille Landsby ved Elbens Sydbred, hvor han i store Dele af sit Liv havde hjemme, i hvis Kirke lian disponerede over sin egen Stol, umiddelbart overfor det prægtige Orgel, han havde skænket Kirken, og hvor han ogsaa, under Kirkens Gulv i den nordre Gang, fandt sit sidste Hvilested i en nu desværre svært paaviselig Grav. Som en Slags Epitafium over ham og hans Kunst sidder endnu over hans Kirkestol, hans værdige Vaaben: Armen og Haanden, der holder en Passer, ved Siden af hans Hustrus, Bondedatterens, der viser Aks og Frugter.

Neuenfelde-Orglet byggede han til Kirken hen mod Slutningen af sin Levetid (o. 1718) og lod den faa Instrumentet paa yderst favorable Betingelser, da det var hans egen Sognekirke, det drejede sig om. Det er et betydeligt Instrument paa 34 Stemmer med følgende Disposition:

Hovedværk: 1. Quintatön 16'- 2. Principal 8' - 3. Rohrflöte 8' - 4. Octav 4' 5. Spitzflöte 4' - 6. Nasat 2 2/3' - 7. Octav 2' - 8. Spielflöte 2' - 9. Rauschpfeiffe 2 f. 10. Cimbel 3 f. - 11. Mixtur 5-6 f. - 12. Trompet 8' - 13. Vox humana 8'.

Rygpositiv: 1. Quintatön 8' - 2. Gedackt S' - 3. Principal 4' - 4. Blockflöte 4' - 5. Quintflöte 3' (2%') - 6. Octav 2' 7. Siff löte 1 'h' - 8. Sesquialtera 2 f. - 9. Terzian 2 f. - 10. Scharff 4-5 f. - 11. Krumhorn 8'. Pedal: 1. Principal 16' - 2. Octav 8'

3. Octav 4' - 4. Flauto 4' - 5. Nachthorn 2' - 6. Rauschquint 2 f. - 7. Mixtur 5 f. 8. Posaun 16' - 9. Trompet 8' - 10. Cornet 2'.

Dette Schnitger-Orgel, der naturligvis har været rørt i Tidens Løb, men som dog stærkt trænger til en Restaurering, er et smukt Instrument, hvis Klang, naar det er det første Schnitger-Orgel, man møder, gør et dybt Indtryk, men som dog næppe kommer helt paa Højde med de bedste af de øvrige bevarede Schnitger-Orgler.

Det flade, frugtbare og i mange Henseender interessante Land Syd for Elben og helt ud til Nordsø-Kysten synes af Skæbnen at være udvalgt til et Slags Reservat for Schnitger-Orgler; her staar nu praktisk talt alle de Orgler (bortset naturligvis fra de hollandske) der er bevaret fra Mesterens Haand - i et Klima, der paa Grund af sin overordentlige Fugtighed netop skulde synes saa ugunstigt som muligt. Forlader man Neuenfelde og kører gennem de endeløse, kanalgennemskaarne Frugtmarker nogle Kilometer Vest paa, naar man til Landsbyen Steinkirchen, i hvis Kirke et af Sch nitgers mest kendte Orgler staar, nu i nyrestaureret Stand.

Steinkirchen-Orglet, der hidrører fra 1687, er et smukt og klart opbygget Instrument med 28 Stemmer, fordelt paa Hovedværk, Brystværk og Pedal, og med følgende Disposition:

Hovedværk: 1.'Quintatön 16' - 2. Principal S' - 3. Rohrflöte 8' - 4. Octav 4' 5. Nasat 3' (2 2/3) - 6. Octav 2' - 7. Gemshorn 2' - 8. Sesquialtera 2 f. - 9. Cimbel 3 f. - 10. Mixtur 4-6 f. - 11. Trompet 8'.

Brystværk: 1. Gedackt 8' - 2. Rohrflöte 4' - 3. Quint 3' (2 2/3') - 4. Octav 2' - 5. Spitzflöte 2' - 6. Terzian 2 f. - 7. Scharff 4-5 f. - 8. Krumhorn 8'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Octav 8' 3. Octav 4' - 4. Nachthorn 2'- 5. Rauschpfeiffe 2 f. - 6. Mixtur 4-5 f. - 7. Posaun 16' - 8. Trompet 8' - 9. Cornet 2'.

Steinkirchen-Orglet er ikke, og navnlig ikke i sin nuværende Skikkelse, noget 100 pct.s Schnitger-Orgel. Seks af dens Stemmer, Hovedværkets Quintatön, Principal, Octav, Mixtur, Rørfløjte dg Nasat, stammer fra et endnu ældre Orgel, bygget o. 1540 af Dirck Hoyer, men maa naturligvis antages at være omintoneret af Schnitger paa en saadan Maade, at de er indgaaet som en organisk Del af det nye Værk, og under hans fulde Autoritet. Mere afgørende har de under Restaureringen i 1949 gjorte Forandringer været.

Restaurator, den nyetablerede, fortrinlige Hamborg-Orgelbygmester v. Beckerath, der iøvrigt en Tid mellem de to Verdenskrige arbejdede i Danmark, hos Frobenius i Kgs. Lyngby, har dels fjernet Steinkirchen-Orglets oprindelige Schnitger- Mekanik, dels fornyet Brystværkets Gedackt 8' og Pedalets Nachthorn, Mixtur og Cornet. Medens Indsættelsen af de nye Stemmer var uomgængelig nødvendig, hersker der nogen Uenighed om det betimelige i Schnitger-Mekanikkens Fjernelse, og det saa meget des mere som den ikke er udskiftet med en ny efter det gamle Forbillede, men med et andet (»fransk«) mekanisk Traktur-System, hvorved bl. a. Vellebrædt er sparet. Af andre Ændringer, der er sket ved Restaureringen, kan nævnes den meget naturlige, at den korte Oktav er udlignet og de nye Taster koblet til en Oktav højere oppe, baade i Pedalet og i Manualerne.

Som Steinkirchen-Orglet staar i Dag, er det utvivlsomt det bedst restaurerede af Schnitger-Orglerne. Der er nok gjort en Del ved det, men ikke mere end at Mesterens Aand stadig kan siges at præge det, ikke mindst fordi praktisk talt hele det smukke og meget karakteristiske Rørværk staar saa nogenlunde intakt.
(Fortsættes)