Schnitgerorglet i efterkrigstiden, 2

Af
| DMT Årgang 25 (1950) nr. 02 - side 26-30

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Ping Pong Punktum
  • Annonce

    Edition S-annonce

Schnitger-Orglet i Efterkrigstiden, 2

Af Niels Friis

I Steinkirchens umiddelbare Nærhed, i Landsbyen Mittelnkirchen, byggede Arp Schnitger blot et Aars Tid senere et lidt større Instrument, vistnok nyt fra Grunden. Det vilde have været af betydelig Interesse i Dag, hvis det ikke havde været saa helt og fuldt forfaldent som Tilfældet desværre er. Her skal Instrumentets Disposition hidsættes; den ser saaledes ud:

Hovedværk: 1. Quintadena 16' - 2. Principal 8' - 3. Rohrflöte 8' - 4. Octav 4' - 5. Gedackt 4' - 6. Quintflöte 2 2/3' - 7. Octav 2' - 8. Tertz1 3/5' - 9. Zimbel 3 f. 10. Mixtur 5-6 f. - 11. Trompet 16' - 12. Trompet 8' - 13. Vox humana 8'. '

Brystværk: 1. Quintadena 8' - 2. Principal. 4' ~ 3. Blockflöte 4' - 4. Octav 2' - 5. Quint 11/3' - 6. Octav l' - 7. Sesquialtera 2 f. - 8. Mixtur 3 f. - 9. Krumhornsregal 8'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Subbas 16'3. Octav 8' - 4. Octav 4' - 5. Octav 2' - 6. Nachthorn 2' - 7. Mixtur 4 f. - 8 Posaune 16' - 9. Trompet 8' - 10. Cornet 2'.

Lidt yngre end disse to Instrumenter er Schnitger-Orglet i Lüdingworth, der ligeledes er en Del forfaldent - ligesom desværre Kirken, en smuk og højst særpræget »Bonde-Katedral« -- men dog i en saadan Stand, at det lader sig benytte. Om Orglet gælder, som om en Del andre af Schnitgers, at han har bygget det med et ældre Instrument som Grundlag, Antonius Wildes fra 1597-98, og betydelige Dele af det nuværende Orgel er Wildes, hvorimod kun ganske enkelte Stemmer synes fornyet efter Schnitgers Tid. Dispositionen er følgende:

Hovedværk: 1. Quintatön 16' - 2. Principal 8' - 3. Rohrflöte 8' - 4. Octav 4' - 5. Rohrflöte 4' - 6. Nasat 3' (2 2/3') - 7. Octav 2' - 8. Rauschpfeiffe 3 f. - 9. Mixtur 6 f. - 10. Cimbel 3 f. - 11. Trompet 8'.

Rygpositiv: 1. Gedackt 8' - 2. Principal 4' - 3. Spielflöte 4' - 4. Octav 2' 5. Sifflöte 1 1/2 (1 1/3') - 6. Terzian 2 f. 7. Sesquialtera 2 f. 8. Mixtur 4-6 f. 9. Vox humana 8' - Vogelgesang.

Brystværk: 1. Gedackt 4' - 2. Octav 2' - 3. Hohlquinte 2' 2/3' (fra c1) - 4. Mixtur 3 f. - 5. Regal 8'.

Pedal: 1. Gedackt 16' - 2. Principal 8'3. Octav 4' - 4. Nachthorn 2' - 5. Rauschquint 3 f. - 6. Mixtur 5-6 f. - 7. Trombone 16' - 8. Trompete 8' - 9. Cornet 2'.

Tremulant, Gymbelstjerne, Koppel BV/HV.

Dette Instrument rummer mange smukke Enkeltheder, men Helhedsvirkningen lider noget under, at det staar i et Rum med daarlig Akustik; Kirken har fladt Loft, er fyldt med Inventar af alle Slags og giver praktisk talt ingen Efterklang. Som et Kuriosum kan nævnes, at Registret »Fuglesang«, som efterhaanden jo kun sjældent træffes, her er særdeles karakteristisk og i fuldt anvendelig Stand.

Til Lüdingworth-Instrumentets interessante Sider hører, at Mekanikken, i sin nuværende slette Stand og uden at være rettet op, gaar beundringsværdigt let, navnlig i Rygpositivet. Man har her et godt Eksempel paa den mekaniske Trakturs utvivlsomme Fordele: her staar, efter halvtredjehundrede Aars Forløb, under Forhold, overfor hvilke baade Elektricitet og Pneumatik nok forlængst vilde have givet op, Schnitgers originale Mekanik, relativt lidt paavirket af Tidens Tand.

Et af Arp Schnitgers allertidligste selvstændige Arbejder var Orglet i St. Cosmae Kirken i Stade, eller rettere dette Instruments Fuldførelse. Det var paabegyndt af hans Onkel og Læremester Bernt Huess i Glückstadt men efter dennes Død (1676) overgik Arbejdet, sammen med flere andre, til Schnitger, som efter Enkens Ønske i nogle Aar videreførte Værkstedet i Glückstadt. Heller ikke Stade-Cosmae-Orglet er saaledes noget fuldblods Schnitger Instrument; en Del af Brystværket, Dele af Rygpositivet og temmelig meget i Pedalet skyldes Schnitger, men ca. 2/3 af det klingende Stemmemateriale og af det mekaniske, hvoriblandt en sjældent velbevaret Springlade i Hovedværket, bærer ikke Præg af Schnitger. Derimod er det jo en given Sag, at det er ham, der tilsidst har intoneret Instrumentet og dermed givet det det Særpræg, det - maaske - har bevaret til vor Tid. Ogsaa i Aarene efter Fuldførelsen af Stade-Orglet har iøvrigt Schnitger arbejdet en Del med det efter Anvisning af sin Ven og Raadgiver Vincents Lilbeck, der før han kom til Haniborg var Organist ved St. Cosmae i Stade. Orglets Disposition er følgende:

Hovedværk: 1. Principal 16' - 2. Quintadena 16' - 3. Octav S' - 4. Gedackt 8' - 5. Octav 4' - 6. Rohrflöte 4' - 7. Nasat 2 2/3' - 8. Octav 2' - 9. Mixtur 6 f. - 10. Cimbel 3 f. - 11. Trompet 16' - 12. Tromp et 8'.

Rygpositiv: 1. Principal 8' - 2. Rohrflöte 8' - 3. Quintadena 8' - 4. Oetav 4' - 5. Waldflöte 2' - 6. Sesquialtera 2 f. - 7. Scharff 5 f. - 8. Sifflöte 1 1/3' - 9. Dulcian 16' - 10. Trichterregal 8'.

Brystværk: 1. Gedackt 8' - 2. Queerflöte 8' - 3. Blockflöte 4' - 4. Octav 2' - 5. Tertz 1/5' - 6. Nasat 1 1/3' - 7. Sedecima l' - 8. Scharff 3 f. - 9. Krummhorn 8' - 10. Schalmei 4'.

Pedal: 1. Principal 16' - 2. Subbas 16'3. Octav 8' - 4. Oetav 4' - 5. Nachthorn l' - 6. Mixtur 6 f. - 7. Dulcian 16' - 8. Posaune 16' - 9. Trompete 8' - 10. Cornet 2'.

Stade-Orglet har i Efteraaret 1949 staaet, under Reparation og Restauration ved Firmaet Ott, Göttingen. Rygpositivet, der af en eller anden mærkelig Grund va:r flyttet om bag Hovedværket som en Slags Crescendoværk, har faaet. sin historiske Plads tilbage (dog i nyt »Hus«), og Manualer og Pedal har faaet Klaviaturerne ombygget til normalt Omfang, uden at dog de manglende Toner i den korte Oktav, til hvilke der bygges særlige smaa Vindlader med tilhørende Traktur, endnu er til Stede. Vistnok maa Restaureringen siges at være et Par Takker for haandfast gennemført, navnlig hvad Behandlingen af Pibematerialet angaar, og Instrumentets Klang er bl. a. derfor kommet til at staa en Kende mere paagaaende end vistnok egentligt forsvarligt.

Overordentlig stor Interesse samler sig i Efterkrigstiden om Arp Schnitger-Orglet i Cappel, en lille Landsby et Stykke Syd for Cuxhafen. Det er nok det af de her omtalte Schnitger-Orgler, ved hvilket der har været rørt mindst i Tidens Løb, og utvivlsomt ogsaa. et af dem, der har været helt nybyggede fra Mesterens Haand ved sin Tilblivelse. Det er ikke gjort med Cappel-Kirken for Øje, men byggedes i 1600-Tallets Slutning til Set. Johannes Kloster i Hamborg. Da man her i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede vilde have et »nyere og bedre« Orgel, og Cappel-Kirken ved samme Tid var brændt og skulde have sit Inventar fornyet paa en billig Maade, kom Instrumentet hertil.

Her var det for en Menneskealder siden lige ved at møde sin Skæbne, idet ogsaa Menigheden her ønskede, at det skulde vige for et »moderne« Instrument. Men Sognepræsten, der ganske vist hverken var musikalsk eller paa anden Maade sagkyndig, satte sig rent instinktivt imod dets Fjernelse, og da det nogle Aar senere, efter Orgelbevægelsens Fremtrængen »genopdagedes«, var Sagen klar nok. I Dag har Cappel-Orglet en meget høj Stjerne blandt alle Orgelsagkyndige.

Instrurnentets Disposition er følgende:

Hovedværk: Quintatbn 16' - 2. Principal 8' - 3. Hohlflóte 8' - 4. Oetav 4' - 5. Spitzflöte 4' - 6. Nasat 3' (22/3') - 7. Gemshorn 2' -. 8. Rauschpfeiffe 2 f. - 9. Mixtur 5-6 f. - 10. Cimbel 3 f. - 11. Trompet 8'.

Rygpositiv: 1. Quintatön 8' - 2. Gedackt 8' - 3. Principal 4' 4. Floit 4' - 5. Octav 2' - 6. Siffloit 1 1/2' (11/3') - 7. Sesquialtera 2 f - - 8. Terzian 2 f. - 9. Scharff 4-6 f - - 10. Dulcian 16'.

Pedal: 1. Untersatz 16' - 2. Octav 8' - 3. Octav 4' - 4. Nachthorn 2` - 5. Rauschpfeife 2 f. - 6. Mixtur 4-6 f. - 7. Posaun 16' - 8. Trompet 8' - 9. Cornet 2'.

Cappel-Orglet er et meget smukt og karakterfuldt Instrurnent - det er let nok at konstatere, tiltrods for at det i Øjeblikket langtfra befinder sig i nogen god Forfatning. Et udpræget Minus ved det er den Omstændighed, at Pedalet ikke, som ellers sædvanligt hos Schnitger, er anbragt i to selvstændige Taarne paa Siderne af Hovedværket, men bag dette - en Opstillingsmaade, der utvivlsomt er valgt af Hensyn til de Pladsforhold, hvorunder Orglet oprindelig var anbragt i Set. Johannes Kloster i Hamborg.

Interessant er det at iagttage Schnitgers formentlig første Forsøg paa delvis at borteliminere den indtil da almindeligt anvendte korte Oktav uden at ændre den i denne Oktav tilvante Toneplacering. Bag to af Oktavens Halvtoner i Klaviaturet er som lidt højere, men endnu længere tilbage liggende Tangenter, indskudt to af de manglende Halvtoner, hvorved Instrumentets. Brugbarhed overfor Musik, der dengang var af nyere Karakter, jo wæsentligt øgedes. Der kan ikke herske Tvivl om, at Anordningen fr original, idet der er Plads til de »nye« Toner baade paa Vindlader og i Mekanik.

Cappel-Orglet staar i Kirken under taalelige Forhold, men dermed er ogsaa alt sagt. Menigheden, 1000 Sognebeboere plus 500 Flygtninge, ved næppe, hvilken Skat den ejer i Instrumentet, og har ingen Midler til at holde det vedlige, endsige lade det restaurere. Det er ikke under stadigt Tilsyn, idet der ingen Organist er ved Kirken - det spilles kun en Gang hver Søndag til Højmesse af en Flygtning, en Ingeniør, der maa vandre eller cykle 15 km for at passe denne Tjeneste.

Men Cappel-Orglet er »opdaget«, og der er stærke Bestræbelser i Gang for at faa det restaureret og konserveret; lykkes dette, vil det ogsaa utvivlsomt blive et musikalsk Klenodie af høj Rang, i klanglig Henseende et saa autoritativt Vidnesbyrd om Schnitgers Kunst som det i vor Tid er muligt at skaffe. Der er Planer om nu, da Eosander-Orglet er gaaet tabt, at lade Cappel-Orglet - bl. a. med Bach Jubilæet for Øje - danne Udgangspunkt for en Række store Bach-Optagelser med den berømte blinde Orgelspiller, Professor Helmuth Walcha fra Frankfurt paa Orgelbænken; de skal forestaas af den indsigtsfulde Lydingeniør og Orgelsagkyndige, Dr. Eric Thienhaus fra Hamborg, der allerede, paa andre Instrumenter, har en Række vellykkede Walcha-Optagelser bag sig.

Det træffer sig som nævnt saa ejendoninieligt, at alle nu bevarede Schnitger Orgler er beliggende ved Elben og Vest for denne, og endnu mere ejendommeligt er det, at de alle, desværre netop med Undtagelse 'af det nu saa problemtunge Jacobi-Orgel i Hamborg, staar under øverste Opsyn af den fremragende Orgelkender, Professor, Dr. C. Mahrenholz i Hannover. Denne mærkelige og højst interessante Mand, Præsten, der i en ung Alder med sin Bog om Orgelstemmerne placerede sig som en ubestridt Førstemand paa dette Omraade, og som nu baade er Præst og Overlandskirkeraad i Hannover og Professor i Kirkemusik og Liturgi ved Göttingens Universitet, har i Landet Neder-Sachsen alt, hvad der vedrører Orgler og Organister under sig.

Som naturligt er, nærer han de største Bekymringer for sine Schnitger-Orgler, men som de økonomiske Forhold i Øjeblikket tegner sig, har han faa eller ingen Muligheder for at udrette noget for dem; da Menighederne under den uhyre almindelige Fattigdom i Landet heller ingen Penge har, er Udsigterne for en forholdsvis hurtig Indgriben kun ringe, selv om det i første Omgang er relativt smaa Beløb, det drejer sig om - Orglet i Cappel vilde f. Eks. kunne underkastes en forsvarlig Restaurering for et Beløb paa omkring 3500 Mark.

Forelægger man Dr. Mahrenholz det Rygte, der verserer i interesserede Kredse: at Amerikanerne, der først nu efter Krigen for Alvor er begyndt at interessere sig for Orgelproblemer under det reviderede Orgelsyns Auspicier, skal have budt en kvart Million Mark for at faa overladt Cappel-Orglet, svarer han med det for ham saa karakteristiske og vindende Smil, at han kender det, men at han ikke tror meget paa Muligheden af at faa. et saadant. Arrangement i Stand.

Selv om man ikke trak Linjen saa skarpt op som at gaa til en regulær Handel om Cappel-Orglet, siger Dr. Mahrenholz, men f. Eks. overlod Amerikanerne et af de bevarede Schnitger-Orgler mod, at de bekostede en Grund- Restaurering af samtlige de øvrige, vilde der naturligvis ske det, at Menigheden i den Kirke, hvis Schnitger-Orgel blev udset til Afgivelse, øjeblikkelig rejste sig til Protest, selv om den maaske ikke hidtil havde paaskønnet sit berømte Instrument, heller ikke vilde betale dets Restaurering, og maaske daarligt nok i det hele taget kom i Kirken. Og saa vilde man staa, magtesløs, da Orglet jo faktisk er Kirkens og Menighedens Ejendom. løvrigt. har naturligvis Dr. Mahrenholz Ret, naar lian siger, at praktisk talt alle de bevarede Schnitger-Orgler, ogsaa de mest faldefærdige af dem, nok kan staa nogen Tid endnu uden at ødelægges totalt, og at det er bedre at vente nogle Aar end i den øjeblikkelige Situation at foretage sig noget overilet.

Hovedsagen er, at man er kommet uskadt gennem Krigen for Schnitger-Orglernes Vedkommende, og i denne Henseende har Dr. Mahrenholz været heldig. Det eneste af sine Schnitger-Orgler, han ansaa. for truet, Instrumentet i Norden i Østfrisland, lod han nedtage straks ved Krigens Begyndelse og føre i Sikkerhed, og det er nu i nyrestaureret Stand opstillet paany - i sin originale, højst ejendommelige, »spredte« Opbygning. Derudover var der tilsyneladende ingen Problemer, og blev der heller ikke, da den sidste, afgørende Landkrig jo netop gik uden om disse Omraader - eller standsede midt i dem.

Det vil ud fra, hvad der er sagt i det foregaaende, forstaas, at det ikke længere lader sig gøre at træffe et Orgel, om hvilket det med Sikkerhed kan siges, at det repræsenterer Arp Schnitger i et og alt.

Det var et Særkende for Schnitger, i Modsætning til f. Eks. Silbermann, at han ikke stillede absolutte Krav - og dette stemmer godt med det Indtryk, man har af ham som en elskværdig Personlighed - om at bygge ubetinget nyt overalt, hvor han kom frem, men gerne overtog, hvad der kunde bruges fra ældre Orgler. Hertil kommer som allerede berørt det Forhold, at Schnitger byggede saa mange Instrumenter og saa vidt omkring, at han ikke personlig kan have været med overalt, i hvert Fald ikke i fuldt Omfang - et Forhold, der dog maaske i relativt ringere Grad har gjort sig gældende for de her omtalte Instrumenters Vedkommende, fordi de alle ligger i umiddelbar Nærhed af hans Domicil, Hamborg. Og endelig som tredje»Usikkerhedsmoment« de eventuelle tekniske og intonationsmæssige Ændringer, der uden at det i og for sig kan konstateres med Sikkerhed, er sket ved Instrumentet siden dets Aflevering.

Men trods dette bliver der jo nok tilbage endda, og alle Sider af Arp Schnitgers personlige Kunst og hans haandværksmæssi ge Formaaen lader sig studere, blot i visse Tilfælde ikke samlet paa eet Sted. Kun nogle enkelte, iøjnefaldende Træk skal paapeges her. Først og fremmest dette, at hans Orgler næsten helt igennem er vidunderlig klare og ensartede i Opstillingen: de to Pedaltaarnes Bagkant holder som Regel Linje med Hovedværkets Forkant, og disse to Hoved-Klangkategorier er skarpt adskilt, idet dog Facade-Overgangsfelter imellem dem kan forekómme (som i Neuenfelde). En Pedalopstilling bag Hovedværket som i Cappel er sjælden, ligesom den særprægede, spredte, af rent lokale Forhold affødte Opstilling af Norden-Orglet.

Og Klangen. Alle de her beskrevne Schnitger-Instrumenter forekommer relativt stærke og grove i Intonationen, hvilket, da det er et gennemgaaende Træk, maa antages at være oprindeligt. Men samtidig er Klangen klar og gennemsigtig, selv i det fulde Værk og paa brede Akkordflader; slipper man, eller tilføjer man, i en -fuld Akkord blot en enkelt Tone, kan det straks høres; dette er bl. a. en Følge af Schnitgers Mensurprincipper, efter hvilke han f. Eks. lader Mensurkurverne for Principal 8' og Principal 4' »løbe overkors.« Det er en for Spillets Plastik gavnlig Foranstaltning, der naturligvis ikke mindst kommer det polyfone Spil til Gode.

Schnitgers Rørstemmer, paa hvilket Omraade et rigt Materiale af alle Højbarokkens Variationer er til Stede ' er karakteristiske, men gennemgaaende ret ens fra Orgel til Orgel. Derimod varierer Schnitger sine Principalmensurer en Del, og tilsyneladende saaledes at han fra forholdsvis vide Mensurer (Steinkirchen 1687) bevæger sig mod snævrere (Neuenfelde 1718) ; i Cappel-Orglet synes for øvrigt Principalmensurerne at være ret normale. Schnitgers blandede Stemmer og deres Betydning for Orgelklangen er ofte lovprist; de er ogsaa baade karakteristiske (fra den stærkt, intonerede Sesquialter til de lysende Cymbler og Mixturer) og interessante, ikke mindst takket være de anvendte Principper for Repetitionen op gennem Oktaverne.

Iøvrigt er det iøjnefaldende, hvor naturligt og ukunstlet - og derfor rigtigt - det hele er. Arp Schnitger har været en Mester ogsaa i den Henseende, at han har haft fuldstændig sikre Intuitioner overfor Problemerne, baade de tekniske og de klanglige. Og saa har han, selv om lian som oftest nok havde travlt, haft Tiden til sin Raadighed - som man jo nu engang havde det i hine Dage. Der har aldrig været skæbnesvangert Pres paa, naar hans Instrumenter blev til; Forholdene har været saadanne, at det har været muligt at give sig Tid og at udfolde al den Taalmodighed, som Orgelbygning kræver, naar det rette Resultat skal naas -- og sidst, men ikke mindst, er langt inere end i vore Dage udført paa Stedet, hvilket naturligvis i Forbindelse med alt det øvrige har virket gunstigt ind paa hans Instrumenters individuelle Tilpasning til de respektive Kirker.

Mødet med den store Barok-Orgelbygger Arp Selinitger som han træffes i sine af Tiden og Forholdene mærkede, men jo i høj Grad ogsaa. forædlede Instrumenter, er en Oplevelse, preeget af rige Indtryk, fordi det er Mødet med en Mester der baade var Haandværker par excellence og blændende Kunstner paa sit Felt. Det var nok ikke mindst denne Kombination i en ganske ejendommelig Fuldkommenhed, der gjorde ham til den betydelige Skikkelse i Musikkens Verden, han nu regnes for at være, og med Rette.

Årgang 25/1950, nr. 02