Lidt om musikopdragelsen i England

Lidt om musikopdragelsen i England

- Af Knud Leopold Nielsen

Når man skal fortælle om sine indtryk af musikopdragelsen i England, må der berettes dels om uddannelsen af musiklærere og dels om musikopdragelsen af børn og unge.

Jeg havde under mit 31/2 måneds ophold i landet lejlighed til at overvære begge felter. Musiklæreruddannelsen mest på »Trinity College of Music« i London og musikopdragelsen både i London på forskellige musikakademier og i skoler, samt på landet i Sydvestengland på skoler og af mere privat karakter.

For at deltage i den 2 å 3-årige pædagogiske uddannelse: »Diploma Courses« på »Trinity College of Musie« kræves en vis skoleuddannelse lidt mere omfattende end mellemskoleeksamen her i landet, formoder jeg, da den først tages i 16 års alderen. Desuden kræves naturligvis behørige musikalske kvalifikationer. Dette kursus tager sigte på, at lærerne skal kunne undervise klasser i sang, kunne dirigere til korsang og skoleorkester samt undervise i et musikinstrument.

Uddannelsen på dette kursus er meget alsidig, der undervises blandt andet i: harmonilære, kontrapunkt, transposition, hørelære (dels individuel og dels overfor klasser), musikhistorie, formlære, praktisk pædagogik, musical appreciation (herunder hører brug af grammofon og radio til musikopdragelse, hvordan man lærer mennesker at lytte til musik, brugelig undervisningslitteratur til forskellige aldersgrupper o.s.v.), akustik, psykologi, drøftelse af teknik ved det instrument, man dyrker, fællessang og dirigering.

Desuden var der ofte foredrag om forskellige musikalske problemer og om ønskes undervisning i bambusfløjte til undervisningsbrug og anvendelse af slagtøjsinstrumenter til brug ved hold eller klasseundervisning.

Pædagogerne har lejlighed til at overvære den praktiske undervisning af børn fra forskellige skoler i London. Disse børneelever har fået legat og får gratis undervisning ved et af de store musikakademier. Dette synes i mine øjne at være den eneste hage ved dette kursus, at pædagogerne kun får lejlighed til at overvære undervisningen af disse udvalgte elever, medens det ville have større pædagogisk betydning og give større pædagogisk erfaring at se og eventuelt selv arbejde med jævnt begavede elever, der havde vanskeligheder og hemninger på forskellige felter.

Den pædagogiske uddannelse i klaver og klasseundervisning i sang paa Trinity College var lagt i hænderne på mrs. G. Puttick og mr. Rees Davies, og såvidt jeg forstod, kunne pædagogerne vælge, hvilke af disse læreres timer, de ønskede at følge.

Mrs. G. Puttick gennemgik principperne for klasseundervisning i sang og klaverundervisning fra begynderstadiet og fremefter.

Under foredrag om klaverundervisning berørtes emner som teknik, hørelære, elevers forskellige alderstrin, forskellige musikstykker passende til forskellige aldre og indstudering af musikstykker. Når disse forskellige faktorer blev gennemgåede, blev hendes synspunkter altid understøttet med en psykologisk begrundelse. Med hensyn til hørelære kan man ikke sige, der blev anvendt noget bestemt system.

Hendes overbevisning var, som mange moderne psykologers, at for at føre eleven så uhemmet som muligt til musikken, gælder det om at arbejde med stof, som til en vis grad er eleverne musikalsk bekendt i forvejen. Hermed menes ikke, at eleven udelukkende skal beskæftige sig med melodier, de kender i forvejen, men kommer der et nyt rytmisk problem f. eks., må eleven først opleve det rent musikalsk og så kommer senere den teoretiske forklaring af fænomenet.

Da børn ikke interesserer sig for de musikalske enkeltheder, arbejdes der fra den musikalske helhed gradvis hen til mere detaillerede bestanddele.

Mr. Rees Davies' undervisning havde »Tonica-do« som grundlag. Han trænede på en fremragende måde pædagogerne i praktisk arbejde. Hver gang fik et par pædagoger forskellige opgaver, som skulle demonstreres næste gang. Opgaven kunne f. eks. være at gennemgå en ny nodeværdi eller en ny tone udover det toneområde, eleverne hidtil havde lært, og vedkommende måtte så for holdet demonstrere, hvorledes hun tænkte sig at gå frem.

Her gjaldt det også om ikke at komme med en teoretisk forklaring, men først lade eleverne fornemme problemet rent musikalsk og derefter gå over til detaillerne.

Der blev lagt uhyre vægt på direktion, og til hver time havde en af pædagogerne en flerstemmig sang for, han skulle dirigere. Holdet måtte så synge sangen, medens en af dem blev sat til klaveret og spille det ofte ret vanskelige akkompagnement. Dirigenten måtte om og om igen, til han eller hun havde fået den rette måde at dirigere på, der virkede inspirerende efter sangens karakter.

Der blev gennemgået sange passende til forskellige klasser i skolen, og ofte måtte en af pædagogerne sætte sig til klaveret og efter gehør spille en sang, som han samtidig harmoniserede.

Et andet fag, der blev lagt megen vægt på, var psykologi, som miss G. Wylie og den herhjemme kendte dr. H. Lowery tog sig af. Undervisningen strakte sig over to år med en times undervisning om ugen med miss Wylie og dr. Lowery.

Miss Wylie gennemgik væsentlig almindelig psykologi, medens dr. Lowery forklarede dens anvendelse i musikundervisningen - altså undervisningspsykologi.

Da emnet er så omfattende, vil det være umuligt her at komme ind på enkeltheder.

Det er af stor betydning, at vordende musiklærere får et indblik i psykologien, selvom det på ovennævnte tidsrum kun kan blive et periferisk begreb, men problemet er blevet belyst, og den interesserede lærer vil på basis af den erhvervede viden være i stand til at arbejde videre.

Ved den afsluttende eksamen må pædagogerne skriftligt besvare en række spørgsmål berørende undervisningspsykologien.

For eventuelt interesserede kan jeg nævne, hvordan spørgsmålene er faldet ved en sådan eksamen (hver kategori spørgsmål er delt i a og b, og det står eksaminanden frit for, hvilket han vil besvare) :

1) a. Nævn forskellige måder på hvilke visuel og auditiv evne kan blive anvendt i opdragelsen med særlig henblik på anvendelsen indenfor Deres specielle arbejdsfelt.

b. Fortæl om måden at lære at huske ord eller musik og giv den psykologiske begrundelse for hvert stadium i processen.

2) a. Nævn tilfælde for og imod brugen af intelligensprøver for at vurdere almindelig intelligens og musikalsk 1) egavelse.

b. Beskriv to væsentlige træk fra instinktet. Nævn flere instinkter og deres medfølgende følelser og sindsbevægelser og forklar hvordan hver enkelt af dem kan blive udnyttet med fordel i undervisningen.

3) a. Forklar nogle af de måder på hvilke psykologiske tanker eller idéer har indvirket væsentligt i det moderne liv.

b. Forklar kort meningen med:

Subjektiv tanke.
Betinget reflex.
Fortrængninger.
Spændte eller afspændte muskler.

I de øvrige føromtalte forskellige fag må der også aflægges en prøve, og eksamenen svarer nogenlunde til vor musikpædagogiske eksamen, blot er den mere omfattende, idet pædagogerne er kvalificerede til at træde ind som sang-og musiklærer ved skoler.

Hvis skolemyndighederne herhjemme engang med tiden kommer til den overbevisning, at den kommende slægt allerede i skolen må have musikalsk opdragelse, var det rimeligt, at i hvert tilfælde de pædagoger, der ønsker det, kan tage en eksamen, der s:ætter dem i stand til at påtage sig det musikopdragende arbejde i skoler.

Som forholdene er nu, er dette arbejde ofte i hænderne på lærere, der kun magter at terpe et vist antal fædrelandssange ind i hovederne på børnene, og de mangler de forkundskaber, der hører til for at give ungdommen en mere alsidig musikopdragelse.