Nye bøger

Af
| DMT Årgang 25 (1950) nr. 03 - side 56-59

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Nye bøger

Ernst Roth: »Vom Vergünglichen in der Musik«. 119 s. - Atlands Verlag, Zürich 1949.

Man læser dr. Roths lille bog igennem, som var det en spændende novelle, man må konsumere i eet drag. Men fra side 119 blader man atter om til side 5 for grundigere at granske forfatterens påstande og konklusioner, der gang på gang v,,,iekker til eftertanke. Denne lille afh:~ndling, som forf. selv kalder »ein Versuch«, er af helt æstetisk karakter. Forf. har sat sig for at søge klarlagt væsensforskellen mellem musik og de øvrige kunstarter for derigennem at finde ind til de årsager, der betinger den musikalske kunsts for

gængelighed og dermed også dens livsbetingelser. Og givet er det, at selvom forf. har betitlet sit værk med forgængelighe~ dens glose, så er det kærligheden til musikens sande liv, der er drivkraften i hans literære »forsøg«. Bogen giver ikke ud~ tryk for nogen patentopfattelse af musikens kunst og betydning, ja ofte er det endog, som forsøgte forf. at overbevise sig selv om sine påstandes holdbarhed, medens han skrev. Ligeså ofte man jubler over klart formulerede ræsonnementer, ægges man til modstand mod postulater, man vanskeligt kan godkende, og deri har den måske sin største værdi. Den tvinger læseren til at tænke over problemer, han måske aldrig har skænket nogen tanke, o,,

i den udstrækning bogen befordrer læse-

rens opposition eller befru,,ter hans tan-

kes selvvirksomhed, opfylder den sin mis-

sion. I bogens kapiteloverskrifter angives

dens grundmotiv: »Musik. .. ein Gebilde

von T6nen... Ausdruck pers5n1ichen Ge-

f Ulils.. . (las immer neu. geschaffen wer-

den muss ... daruni vergånglich ... und

dennoch ewig«. fsp.

A. Hyalt King: »Chamber Musie«. 72 s., ill., pris: 6 s. - I serien »The World of Musie«. Forlag: Parrish, London 1948.

I denne nydelige og overdådigt illustre-

i--ede lille bog gennemgår forfatteren kani-

inermusikens historie fra det 15. århun-

drede til vore (lage. Bogens afsluttende

litteraturliste viser, -at emnet har veeret

grundigt behandlet i hvert fald i de sid-

ste fyrretyve år, og King's bog er vel også

nærmest at betragte som et koncentrat af

denne righoldige litteratur. Fremstillingen

er livlig og afvekslende, og billedstoffet,

der delvis består af farvetavler, er meget

fængslende. Det er en bog ikke blot for

elskere af kammermusik --- men også for

elskere af smukke bøger. S. B.

Jacques 11a-ndschin: »Der Toneharakter - Bine Effiffihrung in die Tonpsychologie« XVI, 436 s. - Allantis Verlag, Zilrich, 1948.

J. Handschin, professor i musikvidenskab ved universitetet i Basel, har for længst gjort sit navn kendt som en fremragende specialist i antik og middelalderlig musikteori og -historie. Når man har gjort sig fortrolig med hans indføring i tonepsykologien, forstår man hans interesse for det ovennævnte emne. Den ældre musikteoris spekulative holdning har sikkert hos ham sat beslægtede strenge i resonans, for det fremherskende træk i hans bog »Der Toncharakter« er netop en til tider lidt trættende - tendens til spekulativ formulering.

Det er vanskeligt med få ord at definere Handschins begreb »Toncharakter«. Antydningsvis skal oplyses, at ordet »tonekarakter« benyttes som betegnelse for de egenskaber, der opleves som knyttet til den diatoniske skalas syv forskellige toner på grund af det faktum, at den diatoniske tonerække fremkommer gennem en opstigning ud fra en vilkårlig valgt udgangstone (f.eks. f) over en række af seks kvinter. For at citere H.: »Wir sind diatonisch (heptatonisch) veranlagt«.

Med stor intelligens og skarpsindighed og et aldeles imponerende kendskab til den musikteoretiske og musikpædagogiske litteratur fra antiken op til vore dage bygger H. på denne basis en musikpsykologi (rettere burde man måske tale om »tonefenomenologi«) af et imposant format. Jeg tør ikke med sikkerhed påstå, at H. undertiden er mere ordrig end nødvendigheden kræver. Derimod står det for mig udenfor al tvivl, at han undertiden er noget ensidig, forsåvidt som lian har en tendens tjl at betragte sine egne musikalske oplevelseskategorier soni absolutte. Således fornægter han f. eks. enhver eksistensberettigelse for visse opfattelser, fremsat af andre forskere, angående de egenskaber, toner menes at have for personer med absolut øre. Åbenbart hører H. selv relativt. Jeg skal heller ikke skjule, at en vis polemisk arrogance i omtale af anskuelser, der ikke finder hans billigelse, har virket forstemmende på mig.

Ikke desmindre er »Der Toncharakter« en overordentlig tankevækkende og lærerig bog, som belønner en tålmodig læser med et veeld af interessante iagttagelser. Herbert Rosenberg.

Kurt Overhoff: »Richard Wayners Tristan Partitur«, 88 s. - Verlag: Julitis Steeger, Bagreuth, 1948.

Naar man om de indledende Toner af Tristan-Forspillet faar at vide, at »Sekstens verdensomspændende Interval hæ- ver sig i kosmisk Udstrækning fra Væsenets Dyb for derefter atter i en længselsfuld Sekund at sænke mod Dybet«, -- samt senere erfarer, at As-Dur er »Dødens og Verdensnattens Toneart« -- har man en Forsmag paa den Mentalitet, der præger denne Bog, --- en Mentalitet, som dog kan begrundes ud fra den Kendsgerning, at Forf. har virket soin Lærer for Wagners ældste Sønnesøn og derved er koniniet i direkte Kontakt med den ganske særlige Atniosfære, der ligger omkring Wagner og hans Kunst. Bogen maa derfor, selvom der staar 1948 paa Titelbladet, retfærdigvis ses* i Relation til denne Epoke indenfor tysk Aandsliv.

Men selv under en saadan dulmende Synsvinkel forekommer den at være uden Sidestykke i sin forskruede Svulstighed, - i den Grad præges den baade i de harmoniske og motiviske Analyser af en næsten sygelig Trang til at fremstille hver mindste Bagatel som en subtil Dybsindighed.

Det inest yderliggaaende Tilfir-elde er vel nok at finde i Kapitlet »Die metaphysische Bedeutung des »doppelten Kontrapunkts«, hvori Forf. oven i Købet med sp,,3errede Typer slaar fast, at hele Tristan-Partituret saa at sige staar i det dobbelte Kontrapunkts Tegn.

Det dobbelte Kontrapunkt betrjagtes jo almindeligvis som en af de mest kompli~ cerede Foreteelser indenfor den strenge Polyfoni og synes derfor som saadan uforenelig baade med Mentaliteten og Kompositionstekniken i Tristan, men Forf. viger dog ikke tilbage fra at hævde, at hele Tristan-Partituret, ikke blot-i vertikal men ogsaa i horisontal Retning, er underkastet det dobbelte Kontrapunkts Lovbundethed, hvorved dette gennem sidstnævnte Egenskab her aabenbarer sig

n

i en hidtil ny og ukendt tredie Dimension, saaledes at det nu ogsaa nødvendigvis maa beherske det harmoniske Omraade, hvor der dannes Spejlbilleder, der i »hemmelighedsfuld Dialektik synes at dreje sig om en imaginær harmonisk Akse«. Eksempel: en Modulation fører fra As Dur (Tonart des Todes und der Weltnacht) til E-Dur, »som i Virkeligheden ikke er andet end en eenharinonisk omtydet Fes-Dur, hvorved den flammende E-Dur Tonearts rnetafysiske Spejlbillede kommer til at lyse i Fes-Dur'ens mystiske Mørke som et Harmonikens dobbelte Kontrapunkt«!

Som Fænomen er Bogen interessant, - som Læsning er den - selv med nok saa megen Sympati og Interesse for det omhandlede Værk - aldeles utidholdelig, -i al Fald her paa vore hjemlige Breddegrader. For selvom Forf. som'Undertitel betegner sin Bog som en musikalsk-filosofisk Udlægfiing, skulde en rent umiddelbar musikalsk Forstaaelse af Værket -- selv med al mulig Hensyntagen til Wagners filosofiske Livsanskuelse og hans Trang til musikalsk Symbolisme - vel nok være tænkelig uden nærmere Kendskab til Kants, Schopenhauers, Schillers, Goethes og Karl Jaspers Filosofi. For man maa jo ikke glemme, at Tristan først og fremmest er en Opera.

Fle,rnining IVeis.

Forskelligt

Musikforfatteren Hans Diinnebeil har udgivet et værk om C. M. von Weber »Ein Brevier«, der belyser mange sider af Wébers personlighed, dels gennem en slægtstavle, en billedserie, en kronologisk oversigt over Webers liv og virke og for

tegnelse over hans værker og dels genneni uddrag af hans breve og dagbøger fortiden citation af hans tidtalelser om egne og andres værker. Endvidere indeholder den 327 sider omfattende bog en lang række udtalelser om Weber og hans kunst af berømte personligbeder fra hans sanitid og eftertid, og uddrag af udlandets dom over hans musik. Med sin kildefortegnelse og sit personregister er v~ærket i forbindelse med ovennævnte indhold blevet en glimrende opslagsbog af interesse for enhver, der ønsker nærmere kendskab til Webers personlighed og kunst. (Tilsendt af Wilh. Hansens i-riusikforlag).

// Hans Diffinebeil har ligeledes udgivet »Schrifttum fiber Carl Maria von Weber«, en værdifuld bibliografi, der henviser både til tysk og udenlandsk- litteratur om Weber, 54 sider. (Tilsendt af Wilh. Hansens musikforlag).

// »5The Year's Work in Music«« er titlen på et 80 siders hefte, British Council har udgivet til belysning af det interne engelske musikliv i særsonen 1948--49. Gennem nogle artikler fortælles der mere indgående om visse sider i musiklivet som f.eks. »Musical Life Outside London.«, »Musie ' and the Public Library« eller »Opera«, medens sidste halvdel af heftet er helliget oversigtsartikler over, hvilken engelsk og udenlandsk musik, der el, blevet fremført i sæsonens løb, hvilke betydeligere værker, der er blevet optaget på grainniofon ,samt en bibliografi over tidkomne musikalier og musiklitteratur. Heftet er et glimrende supplement til den tidligere i DM omtalte bo,,,, »Musie«, og inan må atter efterlyse lignende værker om (Jet danske rnusikliv, som det niå være en opgave at løse med støtte fra det offentlige.

// Fra 19.-27. maj 1948 blev der i Bayreuth afholdt »Wochen der neue Miisik«, hvorfra Leo Hans Sehneider har udgivet »Ein. Bildbericht« på Verlag Julitis

.1

Steeger, Bayreuth. De her afholdte kursus havde stor sukces og behandlede den nye musiks forhold i alle musiklivets --- ispekter.

// Bårezireiter-Verlag (Kassel og Basel) har påbegyndt udgivelsen af et af de største musikleksika, der uden tvivl nogensinde har set dagens lys. Værket hedder »Die Musik in Geschichte und Gegenwart«, og hovedredaktør er den kendte professorveduniversitetet i Kiel Friedrich Blume, der som medarbejdere bl.a. har haft Knud Je Ppesen, Gerald Abraham og Jaques Handschin. Når værket om 6--7 år foreligger færdigt, skulle det blive på 5--6000 sider eller ca. tre gange så stort som Riemanns store 2-binds leksikon. Udgivelsen er påbegyndt i 1949 med første hefte, og der vil blive ialt 5-6 bind, hver bestående af 9 hefter, der udkommer med 6---8 stk. pr. år. Værket kan kun f ås på subskription å 16 kr. pr. hefte. Det første hefte (A-Ak) giver et indtryk af værkets omfang og kvalitet, og det viser, at hvert emne er behandlet med den stør~ ste udførlighed og udfra dybtgående kendskab. Således kan nævnes, at artiklen »Abbreviaturen« behandles på ca. 3 sider, »Aethiopische Musik« på godt 4 sider, »Affektenlehre« godt 4 sider og »Afrikanische Musik« ca. 5 sider, og hver artikel, hvor det har betydning, er udstyret med et righoldigt billedmateriale. Der er gjort en kritisk udvælgelse af emner, således at småord og -begreber, der tilhører et større begreb, er samlet i store oversigtsartikler. Derved adskiller dette efter alt at dømme fremragende og enestående værk sig fra mere almindelige leksika og opslagsbøger, fordelen er så den, at vil man vide noget om et emne, får inan tilbundsgående oplysninger. Fortsætter »Die Musik in Geschichte und Gegenwart« som det tegner med det første hefte, vil dets fuld~ endelse-hvad også udgiverne stilerimod -- blive en bedrift, der kan sidestilles med »Encyclopedia Britannica«. (l. hefte til,sendt af musikforlaget Imtidico).

// Kurt Thomas'værdiftilde værk »Lehrbtich der Chorleitung« er kommet i nyoptryk hos, Breilkopf & Härtel, Wiesbaden (Sk,andinavisk Musikforl,,,ig).

// Mus,.klitteratur på tysk:

Tli. W. Adorno: »Philosophie der neuen Niusik«. (J. C- B. 31ohr, Tiffiingen).

1V. Gurlitl: »J. S. Bach - der Meister und sein Werk«. (Bdrenreiter, Kassel).

W'i11i Reich: »Goethe und die (Ex libris

Verlag, Z~Irich).

1

,Hueller v. Asow: »Max Reger - Briefwechsel mit lierzog Georg II von Sachsen-Meiningen«. (Hermann Båh1aus Nachf., Weiniar).

Arniand Hiebner: »Musikgeschichte im Querschnitt«, 8 schw.fr. (Amerbach Verlag, Basel).

Hal, s Kilhiter: »Neues Max Reger-Brevier«, 6,81) schw.fr. (Amerbach Verlag, Basel).

Franz Liszt: »Frédérle Chopin«, 8,80 schw.fr. (Amerbach Verlag, Basel).

W'. Reich 8-- F. Schne-Wer: »Mendelssohn - Denkmal in Wort und Bild«, 18 sebw.fr. (Amerbach Verlag, Basel) .

1V. 3ffiller u. Kulin. »Grundriss der Harmonielehre«, 17,20 schw.fr. (Anzerbaeh Verlag, Basel).

A L. Bacharach: »Streiflichter durch die zeitgenóssische britische Musik« (British 'Musle in our Time), 4,80 DM. (Bole & Rock, Wiesbaden).

Kurs v. Wolfurt: »Einffihrungen in die sinfonischen Werke von P. J. Tschaikowski«, 4,50 DM. (Bote &- Rock, Wiesbaden).

Sieqfried Borris: »Beitråge zu einer neuen Musikkund,~,,«, I-H, 4,50 og 7,20 d. kr. I dansk kommission hos forlaget Imudico.

Hans Di Innebeil: »C. M. von 'Neber --- Ein Brevier«. I dansk kommission hos forlaget Wilh. Hansen.

// Ventes udgivet:

Eri?s1 Schaziss: »Musiktheoi,etiselie Grundlagen«. (Bole & Boek, Wiesbaden).