25 års statsradiofoni

Af
| DMT Årgang 25 (1950) nr. 04 - side 69-69

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

25 års statsradiofoni

Det er i år 25 år siden, staten overtog arbejdet med og ansvaret for radiospredningen. I almindelighed blev radio da betragtet som et stykke mærkværdigt og sjovt legetøj og absolut ikke andet, hvilket bl. a. korn til udtryk i øgenavnet »radiot«, som folkeviddet heftede på radioentusiasterne. Fra den allerførste radioudsendelse 29. oktober 1922 til statsovertagelsen 1. april 1925 blev der på privat initiativ og for private midler gjort et stort og yderst værdifuldt stykke pionerarbejde.

En væsentlig del af indholdet i de første radioudsendelser bestodaf små programmer med sang og musik af en eller anden art, og da kammersanger Emil Holm i januar 1924 overtog ledelsen af den dengang så beskedne radiofoni, så han straks, at netop musiken ad radiofonisk vej havde mulighed for at bibeholde sin kunstneriske egenart og lagde derfor stor vægt på de musikalske udsendelser. Sin lederstilling bestred lian med myndighed og freinsyn, til han 1937 måtte trække sig tilbage på grund af alder. Det blev af afgørende betydning for musikens placering i radioen, at det i disse første år, hvor liele det radiofoniske arbejde tog form, var en musikens inand, der beklædte stillingen som radiochef. Det skyldes således Emil Holm, at vi nu har et radiosymfoniorkester af verdensformat. Orkestret begyndte i det små med den berømte radiotrio, i det interimistiske studie »den omvendte flødebolle« under taget på Købmagergades posthus. Trioen udvikledes hurtigt til »stationsorkester«, og sidst i tyverne begyndte det at tage form af symfoniorkester, der siden har udviklet sig til det fornemme radiosymfoniorkester.

Den 31. oktober 1931 fandt på Emil Holms initiativ den første torsdagskoncert sted, og den høje kvalitet, disse udsendelser besad, skaffede dem fra starten et stort og trofast publikum i ind- og udland. Torsdagskoncerternes betydning for dansk musikliv blev kolossal; de repræsenterer nu tyngdepunktet i landets musikkulturelle virksomhed. I kraft af kammersangerens usvigelige tro på torsdagskoncerternes mission i dansk musikliv og den økonomiske garanti, radioen betød, lykkedes det at gøre torsdagskoncerterne til et forum for solister og dirigenter af verdensformat. På et tidspunkt, hvor ingen anden musikinstitution økonomisk var i stand til at fremføre stort anlagte værker fra vor egen tid, var det muligt for radioen at tage sig af en stor del af denne betydningsfulde opgave. Musikens mesterværker fik nu muligheder for at nå frem til et tusindtalligt publikum, som før radioens tid havde været afskåret fra at få del i deres rige glæder.

Den rivende udvikling af radiofonien betød i første omgang et kraftigt slag imod det bestående musikliv, og der opstod en meget forståelig frygt for, at radioen ville kvæle den »levende musik«. Gamle musikforeninger opløstes på grund af manglende tilslutning. Det så ud til, at publikum ville nøjes med at leve med i den radiofoniske musikvirksomhed, og man frygtede en musikalsk passivitet, der naturligvis ville have været til stor skade for en sund og levende musikkultur. Men det var kun en krise, der skulle overstås, og man kan vel sige, at vi har klaret skærene. Radioen virker nu ikke som den musiklivets fjende, man havde forudset, den ville blive. Tværtimod. Det er ikke tilfældigt, at vi samtidig med radioens enorme udvikling har oplevet en stærk opblomstring af det musikopdragende arbejde. Krisen er overstået, og hvis ikke de ydre forhold lægger sig hindrende i vejen, går vi - ikke mindst takket været radioen - sandsynligvis en rig musikalsk udvikling i møde.

Radioens vækst - der er i dag 1.201.639 indregistrerede lyttere - har skabt et behov og vældige muligheder for udbredelse af musik, og dette har selvsagt rejst en række problemer af kulturel art. Det vil være naturligt i anledning af jubilæet at ønske for radioen, at man må kunne finde frem til veje og midler, der kan sætte tingene på deres rette plads.

DM sender en hilsen og en tak til radiofoniens ledelse, og den række af fremsynede og målbevidste pionerer, på hvis arbejde den danske statsradiofoni er bygget op.

n-m-n