Nye bøger

Nye bøger

Harmon11.-ere og kontrapunkt

Siegfried Borris: »Praktische Harmoidlehre«. 95 s. Sirius-Verlag, Berliii. Tilseiidt fra forlagel Imudico.

John Thorkildseiz: »Kon Irapunkt - eanon og fuge«. 150 s. Asehehough, Oslo 1949.

Værkerne af den berlinske teoretiker Siegfried Borris og den nylig afdøde norske teoretiker John Thorkildsen giver et ganske godt indtryk af forskellen inelleni nyt og gammelt indenfor teoritindervisningen. Den ældre teoretiske litteratur kendetegnes jo ved sin fylde af satstekniske postulater: man giver »regler« for ditten og »forbud« mod datten uden at bekymre sig synderligt om en stilistisk dokumentation af forordningerne, hvorimod den nyere litteratur -- med ste-itte af den musikvidensk,abelige stilistik --- netop søger at

' briiige sit læsestof i så nær relation solli nitiligt til en bestemt afgrænset praksis.

Den foreliggende 10. udgave af Borris' harmonilære har efter min niening sin force i den klare skelnen mellem to oinråder indenfor harmonih-eren. Første del behandler baroktidens (»generalbastidsalderens«) homofoni og tilsigter en regu12er opøvelse i generalbasspil, medens den egentlige harnioniserings- og analyseringsteknik tilegnes på basis af den klassiskromantiske epokes funktionsbestenite harmonik. Det forekommer mig, at der hqr er peget på en løsning af det stadigt tilbagevendende problem, om li«--irinonilæren bør baseres på »basopgaver« eller på egentlige »harmoniseringer«. Hele tidsrummet fra 1600----1900 kan ikke ses under een synsvinkel: den barokke honiofoni med dens stærkt udbyggede sekvenseringsteknik forklares langtfra tilfredsstillende tidfra en funktionsanalyse, ligesom den klassisk-roni,antiske akkordsanimenhæng kun belyses såre utilstrækkeligt ved en trinanalyse. De to ting må supplere himanden. Noget andet er, at det, pædagogisk set, er lidt tvivlsomt, om man, som Borris forlanger det, kan begynde med generalbasspillet. For de fleste begyndere -- især for ikke-klaverspillere --- vil dette kapitel nok synes temmelig uoverskueligt, men iøvrigt er der yel ikke noget principielt i vejen for at begynde rned harmoniseringen.

Thorkildsens »kontrapunkt« er et solidt og omhyggeligt arbejde, som sagt af den »gamle skole« og derfor med sin vidtløftige behandling af de teoretiske abstraktiøner fuga og kanon næppe egnet til at

give begynderen de første iii(--Itryk af de virkelige kontrapunktiske stilarter. Men den viderekomne, der er sikker i sin stilfornemmelse, vil tiden tvivl kunne drage nytte af den megen værdifulde musikererfarin-g, der er nedlagt i værket. Tbo.

Andor Foldes: »Du og jeg og klaveret«. (»Keys to the Keyboard« oversat til norsk af Pauline Hall). - Harald Lyches musikforlug, Drammen 19.50.

Den tingarsk-amerikanske pianist Andor Foldes vil sikkert stå de fleste af dette blads læsere klart i erindringen genneni ,sin eminente gengivelse af Bartoks 2. klaverkoncert ved en torsdagskoncert sidste sæson. Denne begavede pianist og musiker udgav 1948 en lille bog om klaverspillets mysterier, der er særdeles tankevækkende og formet på en dybt personligt og helt igenneni kunstnerisk måde. Den har nu fået sin oversættelse til norsk af Pauline Hall.

Andor Foldes åbenbarer som skribent det samme fintfølende musikertemperament, som iman gennem lian,,,, klaverspil er fortrolig med. Det er af overordentlig stor værdi for alle, der dyrker klaveret at stifte bekendtskab med hans tanker om og principper for khaverstudiet. Man mærker, når inan læser den yderst velskrevne og underholdende bog, at der bagved banker en levende, praktisk musikers hjerte. Det er en mand, der taler med autoritet og erfaring fra sin omfattende koncertvirksomlied. Netop derfor kan bogens opdragende betydning vanskeligt skattes højt nok, i modsætning til mangen en musikpædagogs metoder og principper, der ofte tager vejret både fra eleven og selve musikken.

Igenneni otte kapitler fører Andor Fol(les læseren fra den første begyndelse til koncertdebuten. Sidste kapitel er formet som en række spørgsmål, der er tænkt stillet af en klaverpædagog. Her bringer Foldes en del vigtige problerner på bane, også vedrørende begynderundervisningen. Editions-spørgsmålet kommer han ligeledes stærkt ind på, idet forfatteren med sin store ærbødighed for en komponists værk naturligvis går ind for et nøje studium af Urtekst-udgaver. Hvor stor en v«ægt Foldes lægger på udvikling af øret og derined af sansen for selve anslaget, ses bedst af en lille bemærkning om brug af stumt klaver, som lian som ægte musiker på det bestemteste fraråder. Når det drejer sig om træning af »det indre øre« henviser Foldes den studerende til læsning og meniorering af en opgave uden fingrenes medvirken. »Klaverspil uden klang er en meningsløshed«. Og man må give ham ret! Musik skal høres under selve øvningen, og denne ni.,,4 aldrig-blive mekanisk.

Det,skal stærkt understreges, at Andor Foldes' bog fortjener at blive hest af alle, der beskæftiger sig med klaveret, og i særdeleshed klaverkærere, der I-ler får lejliglied til at hente nye impulser fra en mand, for' hvem klaverspil er noget andet og mere end fingerøvelser og inetoder, en mand, for hvem pflanisten og instrumentet blot er middel for selve musikken.

Bengt Johnsson.

Cedric Gliffe: »The Making of How

to recognise and undei-stand 0i-chesiral Mn-

sie. 335 s. --- Cassel &- Co. London 1949.

1N-Iens forfatteren tinder krigen tjente som navigatør i B.A.F., skrev lian det foreliggende værk under ofte temmelig aparte arbejdsforhold (kontrolrum, messer, beskyttelsesrum etc.) i savnet af den elskede musik. Foruden kærlighedserklæringer indeholder bogen adskillige kritiske iagttagelser, der vidner om, at det er en usædvanlig kyndig og begavet amatør, der her analyserer sin hobby. Man betænke, at forfatteren udelukkende har måttet støtte sig til sin hukommelse, og at kun ganske enkelte smårettelser (af opusnumre, årstal m.v.) er foretaget efter hjemkomsten. Værket er delt i 3 afsnit, The machine, om det musikalske apparat, The niusic, om musikens former og The makers, om komponisterne fra Elizabethianerne til William Walton. Intelligent underholdning.

17. J.

Forskelligt

I en serie, hvori tidligere bøger om Ravel, Martinu, Satie og Bachmaninoff er udkommet, har forlaget Dennis Dobson Ltd. - London, udgivet en »Introduetion to the Musie of Elgar« af W. R. Anderson. Den 70 sider omfattende booklet i lommeformat er nærniest at i-egne for en tidsskriftsartikel af et let populært tilsnit. I grove træk giver den et-billede af Elgar og hans uligeartede kunst set med en englænders øjne og tillagt en betydning af mere engelsk end generel art. Som kort orientering om den herhjemme - bortset fra de mere salonprægede kompositioner

---- lidet spillede komponist er den ikke uden interesse. I samme serie forberedes udgivelse af bøger om John Ireland, Ildebrando Pizelti, Alban Berg og Bela Bartok.

// Under redaktion af Ralph Hill - en kendt engelsk musikf orf atter og kritiker -har Penguin Books i serien »Pelican Books« udgivet et 460 siders værk om »The Symphony«. Formålet med bogen er »at føre den intelligente og alvorlige lytter henimod en dybere forståelse af symfoniens mesterværker, som lian sandsynligvis vil komme til at høre hyppigt i koncertsalen, radioen eller på gramniofon«. I en indledning giver redaktøren en orien~ tering af symfonien og dens udvikling, hvorefter en række kendte engelske musikforfattere hver gennemgår symfoniske hovedværker af Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Berlioz, 2v Iendelssolin, schurn,,ann, Liszt, Franck, Bruckner, Borodin, Tjaikofsky, Mahler, Elgar, Sibelius, Vaughan Williams, Rachmaninoff og Arnold Bax. Udvalget er jo ikke lille, og i kraf t af, ""

it hver komponist gennemgåes af sin forfatter, virker bogen som lielhed meget levende. Hver symfoni belyses historisk og musikalsk, og v.,ærket er anbefalelsesværdig som opslagsbog, og så er det

uden at der littenært. og sagligt er slået af på kvaliteten uforskammet billigt: 2 s h. C) d -

// Siden renaissancen har den engelske korkultur stået meget højt. Medens det herhjemme horer til sjældenhederne, at amatørkor beskæftiger sig med de store korværker af Händel og Bach m. fl., så er det i England almindeligt, at »koret« i enliver større by er fuldt fortroligt med værker som f. ek s. ffindels »Messias« eller det store nation.,,ile engelske korværk »The Dream of Gerontius« af Elgar. Set på denne baggrund er det forståeligt, at forlaget Novello --- London, har udgivet et orienterende værk om »The St. Mattliew Passion - Its Preparation ,ind Performance« af Adrian Cedric Bon11 og l Valler Emery ' Naturligvis er en sådan 75 siders orientering værdifuld også for ledere af professionelle kor, men dette v,,,,erks hele tilrettelægning viser, at det inere er tænkt. som. en rent praktisk fører for ledere af amatørkor, der viger tilbage for en så krævende opgave som »Matthåuspassionen«. Der gives en vejledning i muligheder for forkortelser, kunstnerisk forsvarlige indskrænkninger af kor- og orkesterapparatet samt råd og orientering om forskellige sider af værket, såsom continuodelen, solopartier og prøvetilrettelægning med mere.

// Den stadigt voksende musikinteresse i England har medført, at et væld af popu-* lære og alligevel sagligt forsvarlige musiklitterære værker har fået et stort marked. Interqssen samler sig ikke alene om det rent musikalske og biografiske men også om en orientering i selve de orkestrale og instrumentale hemmeligheder, som i almindelighed er ukendte for den musikinteresserede. Til brug for en sådan orientering er der udsendt to bøger, som hver på sin måde giver indblik i orkestrets struktur, de forskellige sammensætninger af orkestre, instrumentgrupperne og instrumenternes natur og teknik m. m. »While the Orchestra Assembles - A simple In

troduction« af Reginald Nettel (forlag: Jonathan Cape -- London; 144 s., pris 9 sh. 6 d.) redegør populært for symfoniorkestrets funktioner, medens »Brass, Wood-wind and Strings« af Desmond Mac Mahon (forlag: Thon2as Nelsoiz and Sons Ltd. - London; 101 s., pris 12 sh. 6 d.) i et ikke-teknisk sprog tillige behandler militærorkestrets, hornorkestrets, danseorkestrets og underholdningsorkestrets forskellige sammensætninger og i korte træk forkl,arer orkestrets Iiistorie. Begge værker er rigt illustreret og meget anvendelige i undervisningen såvelsom. for den interesserede lægmand, der ønsker at beskæftige sig med dette emne ved selvstudium.