Nye musikalier

Af
| DMT Årgang 25 (1950) nr. 04 - side 83-85

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Nye musikalier

Udlandet

Benjamin Brittens »Spring Symphony«, der er tilegnet Serge Koussevitzky og Boston Symphony Orchestra, og som med tilladelse af Koussevitzky fik sin uropførelse af Concertgebou Lv orkestret under van. Beinums ledelse ved musikfesten i Amsterdam 9. juli 1949, fik sin engelske førsteopførelse med London-filharmonikerne i ]Royal Albert Hall i London den 9. marts i år med Joaiz Cross, Anne Wood og Peter Pears som solister. Forårssyinfonien, det mest engelske værk i vor tid, som den er blevet kaldt, er skrevet for orkester, kor og soli over engelsk poesi fra gammel og ny tid udvalgt af Britten selv, og den foreligger nu i klaverpartitur på Boosey & Haivkes' forlag, London. Pris: 15 sh.

// Samme forlag har udgivet Zoltan Kødalys »Missa Brevis« for bl. kor og orgel. Pris: 3 sh.

// Den engelske komponist Benjamin Frankel, hvis 2. strygekvartet blev fremført ved ISCM's musikfest. i København (Lund) 1947, har på forlaget Augener Lid., London, fået udgivet sin strygekvartet nr. 1 op. 14 i studiepartitur (3 sh.). I denne udgave foreligger nu hans tre første strygekvartetter.

Danmark

// Forlaget Imudico, København, har overtaget de danske forlagsrettigheder til de af den svenske komponist Dag Wirén's værker, der er udkommet på forlaget Carl Gehrmans, Stockholm. Dag Wirén hører til de mere moderate moderne svenske

komponister, hans tonesprog er oftest smjlende og elegant i formel henseende med en vis tilknytning til klassiske komponister og f. eks. for hans violinkoncerts vedkommende (bl. a. opført ved de Nordiske niusikdage i Oslo 1948) med stærke rødder i den brahm'ske tradition. Men denne forbindelse med hovedstrøniningerne i den svundne tids musik har ikke i mindste måde berøvet Wiréns kunst dens aktualitet. Hans værker er trods det elegante, ofte meget iørefaldende tilsnit ikke præget, af overfladiskhed, men udstråler en særegen personlighed, der i kraft af sin tilknytning til ikke mindst svensk tradition står som bindeled mellem romantiken og hovedstrømningerne i vor tids musik. De værker, Imudico har overtaget de danske forlagsrettigheder for, er foreløbig: »Tema med yariationer« for klaver op. 5, »Scherzo« for orkester op. 7 1) (orkesterpartitur), »Serenade« for strygere op. 11 (studiepartitur), »Liten svit« for orkester op. 17 (orkesterpartitur), symfoni nr. 3 op. 20 (orkesterpartitur), violinkoncert opr. 23 (udg. f. klaver og violin).

// Under sit ophold som det dansknorske fonds stipendiat på Lysebu i Norge har den unge komponist John Våinå Forsinart bl. a. skrevet en klaversulte op. 6 nr. 3 »Five Improvisations«, som, samtidig med at den udkommer på det engelske forlag Chester i London, er udgivet med eneret for Skandinavien hos Wilhelm Hansen. Det er mærkbart, at Forsman har skrevet sine bagateller under indflydelse af norsk folketone og norske komponister, der har dyrket denne i særlig grad. Man mærker, at både Grieg og Sæverud stikker hovedet frem. hist og lier. Satserne- 1, 11 og IV viser såvel i deres tonale som let strofiske opbygning, hvordan Forsman er blevet tæmmet, men de dokumenterer samtidig hans begrænsning som komponist. Han kan få et inelodisk indfald af ep egen lyrisk karakter, men her som tidligere er det, som om lian ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med det. Idéen bliver stående, stiv og stille, indtil han forsøger at bryde dens ramme ved et »kompositorisk« indfald, der sjældent passer organisk ind i sammenhængen (f. eks. 1. sats takt 13--17, el. 2. sats takt 13- --16). I almindelighed - - og det gælder ikke blot disse improvisationer undgår han den kompositoriske udvikling og stiller blot sine indfald op mod hinanden som en musikalsk mosaik, hvori hans nies-t ekstreme melodik virker niere som grimaeer end sinil. Den som helhed bedst formede sats er den let melankolske ni-. IV.

// Knud Riisagers »Dansk saline« til Hans Albretsåns (1525-1569) tekst »Jeg ,,,ed en Urt saa dejlig og bold«, er udkominet i klaverudtog på Willielin Hansens forlag.

// Vagiz Holinboes »Tolv danske skæinteviser« er udkommet på Viking Musikforlag i en meget morsom udgave, illustreret af Moqeiis Zieler. Skæmteviserne, hvis melodier helt er bibeholdt i deres gamle form, forsåvidt soni der ikke ved forskelligartede optegnelser har været visse tvivl om den rigtigste form, er noget forkortede i teksterne, der ofte var alenlange. Holmboe har derfor selv udvalgt versene, sådan at viserne får mening og helhed, og man aner deres tendens uden at få de niest ~saf~ ~il~ndfald serveret direkte. Det vil nok falde de mest fordomsfri lidt for brystet, at ikke alle vers med deres dejlige og skruptossede nonsensomkvæd er medtaget, men Holniboes forkortelser har den fordel, at de er gjort med rimelig liensyntagen til visernes hele karakter og idé. Ved koncertopførelser, hvor de med deres fantasifulde bearbejdelser af klaverstemmen vil kunne gøre stor lykke, kan man. næppe forvente, at de i vekanstændighedens navn nødvendige forkortelser ville 1)live gjort med samme sniag.

// I Engstrøm &- Sødrings »Edition Astrea«, 3. serie, er hefte I udkommet med »Tyve engelske folkesange«, som er arrangeret specielt for denne edition af Gerald Cockshott; som udgivere står Gerald Cockshott og Carl Willum Hansen. Det er meningen med denne samling at gøre opinærksom på et sangstof, der er så godt

,_-oin tikendt lierhjeninie. Alle sangene el, arrangeret for 3-st. bl. kor, og de skulle medvirke til at udfylde et behov for overkommeligt korisk stof på dette specielle felt. Heftet indeholder melodier og tekster, der alle er overleveret af en mundtlig tradition, og som er nedskrevet i løbet af det sidste hal-ve århundrede, dog har det af praktiske grunde været nødvendigt at beskære teksterne.

Der er naturligvis mange muligheder for arrangement af overleveret folkernusikalsk stof; dels kan man. bibeholde det fundne inateriale i den oprindelige skikkelse eller give det en form, der svarer så nogenlun(le til den periode, det måtte tilhøre, og dels kan nuan ---- som tilf.,,eldet er med Årthur Arnholtz' redaktion af danske folkeviser --- redigere udg,,aven efter forelig-, gende tidligere arrangementer. I ovennævnte tilfælde er det Weyses udgaver, skabt i hans tids ånd, der bibeholdes * Endelig er der den nitilighed at give folkesangene et arrangernent, der instrumentalt eller harmonisk er bearbejdelser i vor tids skrivemåde, som f. eks. Weyses var det i sin tids. Sådanne eksempler findes i rigt mål hos Benjamin Britten, og herhjennine kan vi finde et eksenipel i Holmboes skæmteviser, ligesom deres modsætning findes i Laubs v-ærdifulde forsøg på ad videnskabelig vej at finde' ind til visernes s-andsynligvis oprindelige skikkelse.

Er nybearbejdelserne gjort i en. kunstnerisk fantasifuld form --- ifr. Britten og Holmboe - kan sådanne være yderst værdifulde, og give det ganile stof fornyet liv. Men det er vanskeligt at finde tid af, hvad Gerald Co'ekshott egentlig har villet med sine udsættelser. De er ikke på noget punkt præget af en personlig kunstnerisk .fantasi, på den anden side er de heller ikke skabt i tidligere perioders overleverede forni, selvom en overvejende del af korarrangementerne hovedsagelig bygger på dur-, moll- og kirketonal harmonik. Arrangementerne mangler stil, de virker tørre og ticharmerende, og hvor Cockshott tillader sig at gå så vidt som at bryde med kadenceharinoniken, som han gennemgående følger pænt, for at gennemføre en eller flere selvstændigt melodiske linier, virker det anstrengt og stilforvirrende. Det er (ten samme form for »originalitet«, der præger Coekshotts engelske udgaver af de danske folkesange »Højt på en gren -« og »Kaptajn Mads Poss«. Når ikke arrangementerne kan skabes i en fantasifuld og inspireret moderne skikkelse, ville en historisk stiltro udgave*være at foretrække for denne hybride form.

// På Wilhelni Hansens forlag har Otto Morte.riseii udgivet en »Melodibog for blokfløjte - eller andre melodfinstrumenter« indeholdende en lang række pop-tilære »stykker« fra »Polly-wolly-do(Idl,e« over operette- og opera-strofer til brudstykker af klassiske kompositioiier.

// I Wilhelm Hansens kor-bibliotek er udkoniniet, Jens Bjerres »Stille, hjerte, sol går ned« (bl. kor), »Hawaiisang« og »Jeg -ser over Danmark« af Ankerstjerize Bertelseiz (mandskor). På Skandinavisk Musikforlag har Franz Thielemann udgivet to korstyk~-er »Birken« (tre lige stemmer) og »Blåbær« (bl. kor). fsi).