Musiklivet

Musiklivet

Udlandet -

Ved Vagn Jensen

// Mens vi herhjemme ... efter kølig nordboskik i reglen indtager en passiv holdning tid fra det borgerlige dannelsesideal: ikke lade noget komme afslørende bag på en, giver begejstring og harme sig stadig spontant udtryk hos det sydligere udlands publikum. Fornylig gennemførte Ernest Ansermet under kraftige bifaldsog mishagstilkendegivelser fra auditoriet ved en koncert med Wiener Symfonikerne en fremførelse af Igor Straivinskys blæsersymfoni fra 1921, skrevet til minde om Claude Debussy. Værket slog ikke igennem i sin tid ved uropførelsen i London tinder Sergei Kousseivitzky; Wieneropførelsen gav Ansermet den tilfredsstillelse, at Strawinskytilheengerne til sidst overdøvede modstanderne.

Gny stod der også forleden oni Wolfgang Fortners ballet »Die weisse Rose«, der præsenteredes ved en koncertfremførelse i Baden-Baden, transmitteret af Südwest Deutscher Rundfunk. Protester blandede sig i det kraftige bifald, men der blev lukket for mikrofonen, inden man rigtig fik hørt sig om. Fortner er et af de store navne i efterkrigstidens Tyskland, og netop Baden-Baden har viet ham megen opmærksomhed ved at fremføre hans første symfoni, violinkoncerten, Bert Brecht-kantaten m.v. Den nye ballet er skrevet over et eventyr af Oscar Wilde, »Infantin's Birthday«, (ter tidligere har dannet grundlag for en opera af den østrigske komponist Alexander Zemlinsky. Balletten er delt i to akter; i første del fejres prinsessens fødselsdag med dans, her optræder dværgen, hvem prinsessen .smilende skænker en hvid rose. Anden .del skildrer dværgens kærlighedstragedie. Da han frier til prinsessen og vil omfavne Ilende, viger hun fra ham og trækker forhænget fra et stort spejl, i hvilket han for første gan-g ser sin hæslige skikkelse. Han tror -at se en rival og begynder en duel. Da sandheden går op for ham, segner han om for fødderne af den uberørte prinsesse. Den sceniske tilrettelæggelse leder, tanken hen på Tschaikowsky, hvem Fortner også bekender sig til i et forord, mens den musikalske udformning rimeligt nok peger mod S-trawinsky. Fortner anvender et stort orkester, udvidet med guitar, mandolin, zither og celeste foruden en instrumentalt behandlet altstemme og damekor. Som i eventyret tager dyr og blomster del i danseu., der dyrkes under alle foriner fra menuet til boogie-woogie. Koncertfremførelsen lededes af Ernest Bour; balletten vil få sin sceniske førsteopførelse til efteråret med koreografi af Jannine Charat.

Endelig er den mangeårige leder af Berliner Rundfunks symfoniorkester, Arthur Rother blevet hængt ud i TAGLICHE RUNDSCHAU for en række fremførelser af formalistisk musik, kulininerende med Paul Hindemiths requiem; det antages almindeligvis,' at hans frie kunstneriske dispositioner nu vil koste ham hans stilling. Om det. så er en koncertfremførelse af originaludgaven af Claudio Monleverdis »Orfeo«, kritiseres den, »et ubetydeligt værk, der ikke interesserer folket, men kun ilpgle få feinschmeckere«, citerer Kurt Westphal i DAS MUSIKLEBEN, april 1950. Når der iøvrigt sker en udvandring fra rgdioorkestret i Masurenallee og fra Berliner' Staatskapelle til den vestberlinske radiofoni RIAS, skyldes det økonomiske besværligheder i forbindelse med omvekslingen af øst- og vestmark. En æii

dring af dette forhold formodes at indtræffe med virkeliggørelsen af planerne om genopbygning af Philharmonien.

' // Jean Sibelius har på grund af sin høje alder afslået en opfordring fra byen Washington om at skrive en festouverture til 150-års festlighederne.

Under krigen publicerede Sibelius i det finske musiktidsskrift MUSIIKKITIETO en fortegnelse over metronomangivelser for sine 7 symfonier. Principielt har den nu 84-årige komponist altid stillet sig meget tolerant over for interpreten. Andetsteds har han udtalt, at den, der føler sig så usikker over for et værk, at han må ,søge detaillerede oplysninger om fortolkilingen, hellere må undlade at føre det frem. »Det er næsten umuligt at forklare musik med ord«, mener Sibelius, »derfor kan jeg ikke lide at tale om mine værker. Dagen efter fortryder jeg det altid.« Det engelske kvartalsskrif t MUSIC & IÆTTERS (Vol. XXXI, nr. 1) bringer i en kommenterende artikel af David Cherniavsky et aftryk af den interessante talrække. Især på tre punkter vækker listen opmærksomhed: den brede margin for tempovalget for alle satser af 4. symfoni, det relativt hurtige tempo for den langsomme sats i 5. symfoni, samt nietronomtallene for det gradvise accelerando i de tre sidste symfonier, især for slutsatsernes vedkommende. Komponistens anvisninger afviger således på flere punkter fra kendte grammofonindspilninger.

n

// Leon Bernsteins symfoni »The Age of Anxiety«, skrevet over et digt af W. H. Auden, foreligger nu i klaverpartitur (G. Schirmer, New York). En koreografisk version af Jeroine Robbins vil blive præsenteret på Ballet Theater i New York næste forår. Symfonien får sin europæiske førsteopførelse under ledelse af komponisten i Kurhaus i Scheveningen ved sommerens hollandske musikfest. For nærværende er Bernstein på koncertrejse i Europa, men arbejder samtidig på en bestilling fra den amerikanske orkesterleder Woody Herman. Desuden ,skriver haii scenemusik til en ny udgave af den eiigelske eventyrkomedie »Peter Pan«.

// Schiveizerische Tonkånstlervereins komponistpris vil efter enstemmig indstilling blive tildelt 1Villy Burkhard ved 50års jubilætinisfestlighederne i Zilrich 2.-5. juni. Prisen er tidligere tildelt 01hmar Schoeck, Arthur Honegger og Frank Marlin, der liver får en hel konipositionsaften blandt de 6 koncerter med schweizisk musik, der aflioldes i forbindelse med jubilæet. Af Schoeck opføres »Wandsbecker Liederbuch«, »Besuch in Urach« fra »Das holde Bescheiden« samt »Gaselen«. Honegger repræsenteres med »Ca-ntique des Cantiques« og »Der Totentanz«, begge i scenisk førsteopførelse i Schweiz, samt »Davids Tanz vor der Bundeslade« fra »K6nig David«. Af Martin fremføres oratoriet »Golgatha«, og Burkhard får opført »Sommer« og »Winter« fra sit oratoriuni »Das Jahr«.

// Opera Comique i Paris har haft premiere på en ny ballet »Concerto«. Det drejer sig lier om Tschaikowskys klaverkoncert, i koreograf isk tilrettelæggelse ved Etcheverry. Desuden har Lifar benyttet 1. sats af Cesar Francks (1- moll symfoni til en ballet med titlen »Passion«.

// Orehestre National under ledelse af Roger Désormieres har i fransk radio førsteopført Luigi Dallapiceolas l-akts opera »Vol de Nuit« efter en skitse af Antoine de St. Exupéry. -

// Slådtische Oper i Berlin har uropført Heinrich Sutermeisters to ballader »Die Filsse ini Feuer« og »Fingerhfitchen« efter digte af C. F. Meyer. Samtidig fremførtes operaen »Die schwarze Spinne«, mens Staatsoper spillede »Ronieo und Julie«.

// Ralph Vaughan Williams har skrevet en ny kantate, »Folk Songs of the Four Seasons«. Den vil i juni få sin første fremførelse af 850 sangere fra Women Institute Federation.

// Sir Adrian Boult, der gennem 21 år har ledet BBC's Sympliony Orchestra, er udnævnt til leder af The London Philharmonic.

// Gia-n-Carlo Menottis første hel.aftensopera »The Consul« havde 1. marts verdenspremiere i Philadelphia. Det politisk inficerede melodrama udspilles i et ikke navngivet kommunistisk domineret land i Europa, emnet er en »displaced person«s tragedie, menneskets (håbløse) kamp mod administrationsmaskineriet; titelpersonen forekommer ikke, hovedrollen udgøres af ét tilfælde blandt tusinder . . . Fremførelsen lededes af Lehman Engel i spidsen for et 25- mands orkester; hovedpartierne udførtes af Patricia Neivay (sopran), Marie Powers (alt), Cyloria Lane (sopran) Andreiv Me Kinley (tenor). Værket er blevet modtaget med stor interesse.

// Paul Hindendllis Sinfonietta in E uropførtes fornylig under komponistens ledelse af The Louisville Philharmonie., på hvis opfordring værket er blevet til.

// Sergei Prokofiev har skrevet en koncert i d-moll. for klaver og cello. Uropførelsen fandt sted på konservatoriet i Moskva den første dag i marts ...

// G. B. Shaw har i et I;rev til The Duodecimal Society of America betegnet den af Velizar Godjevatz på 12-talsystem udformede musiknotation som »lettere at læse, skrive, mere logisk, grafisk og arbejdsbesparende end nogen anden nodeskrift, jeg mindes . . .« Shaw' et- født 1856. I sine unge dage optrådte han også soin musikskribent.

// Alfred Wallenstein, der er leder af The Los Angeles Philharmonic Orchestra, planlægger en Mozart-Festival 1951-- 52, der bl. a. omfatter den første samlede offentlige fremførelse i Amerika af de 26 klaverkoncerter. Solist bliver Rudolf Serkin.

11'Dorothy Parkers short. story »A Telephone Call« er blevet sat i musik af Ralph Berkowilz.

// Mannheimer Nationaltheater har tilbudt Fritz Busch stillingen som. generalmusikdirektør.. Bruno Walter dirigerer Berliner Philharmonikerne... Hans Schmidt Isserstedt vil i sommer tournere i Australien. . . Herbert von Karajan, der for kort tid - siden - dirigerede Wiener Symfonikernes tyske koncerter, er for en periode af tre år blevet knyttet til Scalaoperaen i Milano ...

// Et kursus over »Musikalisches, Emp~ finden und Gestalten« afholdes i dagene 19-30. juni på Sa Izburger Mozarteum. af Paul Hindemith. Undervisningen er beregnet for musikere og musikstuderende.

// Frank Martin er udnævnt til lærer i komposition ved Staatliche Hochschule ffir Musik i Kåln. Martin bor for tiden i Amsterdani.

/,/ I den lille by Prades i Sydfrankrig, hvor den spanske cellomester Pablo Casals har levet i landflygtighed i mange år, forestår der en musikalsk begivenhed af ganske usædvanlig karakter. I løbet af de første 20 (lage i juni måned mindes tohundredårsdagen for Bachs død ved en række koncerter, hvor Casals for første gang vil bryde sin beslutning om ikke at optræde offentligt, sålænge Franco hersker i Spanien.

Det er den anierikanske violinist Alexander Schneider, soni i de sidste tre år har studeret hos Casals og musiceret med bani, der har overtalt inesteren til at gå med til siii plan. Qg da Casals ikke vil komme til Amerika, må Amerika komme til Casals.

.AErkebiskoppen af Perpignan har stillet Katedralen i Prades til rådighed for festspillene, og her vil man foruden Casals høre en række fremragende instrumentalsolister. I løbet af seks aftener vil Casals spille Bachs seks solosuiter for violoncel, desuden dirigerer han ved disse koncerter et orkester, bestående af henved 40 musikere, hvoriblandt mange af Casals' elever, samlede fra forskellige lande.

I spidsen for festspilkomitéen står den amerikanske millionær mrs. Coolidge, den kendte Mæcen, der har ydet en stor indsats ved at hjælpe unge lovende musikere frem. Man venter i Amerika stor rift om festspilbilletterne; inen der findes ktm 1200 pladser i Katedralen.

Dødsfald

Komponisten Kurt Weil døde d. 4. april i sit hjem i Los Angeles, 50 år gammel. Efter forrige verdenskrig blev han en af forgrundsfigurerne i tysk musikliv med jazz-populære operaer som »Die Dreigroschenoper«, »Aufsteig und Fall der Stadt Maliagonny« (sammen med Bert Brechl) i-n. fl. Efter den nazistiske magtovertagelse flygtede han til U.S.A., hvor han blev indfanget af filmen og operetten. Værker som »One Touch of Venus«, »Down in the Valley« og »The Stars look down« kunne ikke indfri de forventninger, der i sin tid stilledes til hans talent, selv pintes han i de sidste år af en fornemmelse af at have svigtet kunsten til fordel for (den nødvendige) succes. Men selv om hans værker, der også omfatter kammermusik og instrumentalkoncerter, måske ikke vil vise sig levedygtig, vil han blive husket som en af pionererne i bestræbelserne på at bygge bro mellem jazzen og den øvrige moderne musik med den liensigt at skabe kontakt mellein sanitidskunsten og det store publikum.

Tidsskrifter

MUSIKREVY, Stockholm. Årgang 5, nr. 3. Musikundervisning. Tage Lindboin: Musiken, Maskinen, Måiiniskan. Yngve Flyekt: Musikundervisningens psykologi ' Yngve Hiirén: Musiken i den nya skolan. 17ingal Stróm: Musikbildningens nya front. Bengt Pleijel: Graniniofonen i skolaiis tjånst. Harald Gåransson: flarnionibiran i st8psleven.

// MUSIC & LETTERS, London. Vol.

XXXI, nr. 2. Maurice J. E. Brotvn: Schubert's Unfinished Symphony in D-A manuscript containing sketches for a symphony which Schubert wrote in May 1818, exhibited in 1928 at the Centenary Exhibition of his work in Vienna. Edmund Rubbra: Julius Harrison's Mass. Richar«l Capell: Ferruccio Bonavia (1877-1950) in memoriam. A. Hyalt King: Alfred Loewenberg (1902-1949). Sir Quintin Hill: Music by tlie Strearn. Marion M. Scott: Haydn and Folk-Song. William C. Smith: Washington Irving, Batham Livius and Weber. Loinel Terlis: The String Quartet.

// SCHWEIZERISCHE MUSIKZEITUNG, Zilrieli. 9,0. Jahrgang, nr. 4. Lucien Burnier: De. 1'évolution niusicale du Moyen Age å nos jours. Siegfried Frit,~- Miiller: Goetlies Beziehungen ZUr Musik. Bellina Hårliinann: Eine Kimleroper von Beiijainin Britten.

// DAS MUSIKLEBEN, Mainz. 3. Jalirgang, Heft 4. Egon Ilietta: Stagniert der deutsche Tanz? Hans Kre Izer: Theater Fusion - ja oder nein? Hans Hickmann: Auf den Spuren der altlfigyptischen Musik. Gånther Schab: Konkurrenz Rundfunkorchester. W. Schurlz-Kiihn: Wie entstelit eine Schallplatte? Alte Meister: Georg Philipp Telemann: Selbstbiographie.

/,/ ETUDE, Pliiladelphia. Vol. 68, nr.4. Haltie C. Fleck: Tlie Story of »Parsifal«. J. Clees Mc Kay: Blueprint for Public School Music. Mark Levine: Toscaiiini Tours Ameriea. llarold W. Gilbert: The Changing Voice A Syniposion. Raya Garbonsova: How I Play the Cello. Robert Merrill: Your Vocal Problem. Paul Creston: The Negleeted lateral Finger- Movement. Mark Hambourg: A Masterlesson on Tseliaikovsky's »April«.

/,/ O-RIENTACION MUSICAL, México. Vol. XI. Nuni. .98. Jaffi2e Torres Bodet: UNESCO. Priiiiera Asamblea del, Cons-ejo Internacional de la Musica. Federico Garcia Lorca: El Teatro, Baroinetro de Cultura. Cesar Arrospide de la flor: Juan Sebasti-ån Bach. Friiderich I-Ierfels: La Opera Nacional en Italia. Gregorio Torres Quintero: La Dawiza de los Aztecas. Luis G. Delgadillo: Conient-arios a los Consejos de Schuniann. Jacobo Dalevuelta: Cuaresma. Andres Angulo: La Magnitud Reniota de Tlaxcala. Manuel M. Bermejo: Instruniciital Heroico. Estanislao Mejia: Anales de la Fundación de la Esetiela Nacioiial de NUisica. ---- Sece-Um Literaria Musieal.

Danmark

Ved Sigurd Berg

Forskelligt

Knudåge Rlisager har nu definitivt taget sin afsked som kontorchef i finansministeriet og blev kort efter valgt til ledende senior i Studenterforeningen

// Dr. phil. Torben Krogh har nu rnodtaget den officielle udnævnelse til professor i musikdramatik ved universitetet.

// Den ukendte Rossini-ouverture, som Povl Ingerslev-Jensen fandt i Odense teaterarkiv, blev »uropført« ved Odense Byorkesters symfonikoncert d. 4. april. Martellius Lundquist dirigerede.

// På Håndværkels Udstilling i Forum i april havde orgelbygger Th. Frobenius opstillet et orgel, der er bygget til Kalvehave kirke. Det blev demonstreret af Leif Thybo, der hver aften gav en orgelkoncert. Programmet skiftede hver tredje dag, og der blev opført en række veerker bl. a. af Walther, Buxtehude og Bach foruden Thybos seneste orgelkomposition: »Præludium 1950«, skrevet specielt til udstillingen.

// Landsforbundet af Amatør[blæse-] orkestre har nu tilsluttet sig den skandinaviske union af amatørmusikere. Man har tillige bestemt at afholde et orkester~ stævne i København i 1951 med deltagelse af 1000 arnatørmusikere.

// Operaskolen ved Det kgl. Teater har gennemgået en grundig reorganisation på foranledning af teaterchef Brøndsted. John

t,

Frandsen bliver skolens leder, Torben Anton. Svendsen instruktør og flere andre lærere ansættes. Tillige har man planlagt et samarbejde med konservatoriets studieorkester, hvorved fuldstændige operaindstuderinger vil blive muliggjort.

// Studentersangforeningen har med sin dirigent John Frandsen. været på en otte dages koncertrejse til Åbo og Helsingfors. Henry Skjær var turnéens solist.

// Tivolis koncertsals orkester har iår startet sæsonen med 4 nye, unge strygere: Violinisterne Eyvind Sand Kjeldsen (2. koncertmester) og Jørgen Jørgensen, bratschisten Flemming Christensen og cellisten Pierre René Honnens. Gæstedirigenter bliver Benjamin Brillen, Jean Fournier, Emil Reesen, John Frandsen og Hans Schreiber og endvidere vil Henrik Sachsenskjold, Poul Allin Erichsen, Axel IVellejus og Eifred Eckardt-Hansen. prøvedirigere med en mulig fast ansættelse for øje.

// Forsøgsvis vil Du T, som andetsteds meddelt, indskrænke kontortiden til kl. 11-13 daglig. - Teatertelefonen vil samtidig blive forandret til Palæ 6932 x.

i

D. u. T.S studieorkester

Orkestret har i marts koncerteret i Næstved og Helsingør. I en af anmeldelserne fra Næstved hedder det bl. a.:

»Musikforeningens koncert i aftes blev en succes af dimensioner. Det unge Tonekunstnerselskab's studieorkester musicerede så skønt, at publikum var fuldstændig henrevet ... Det lille orkester viste sig at være fremragende med et simpelthen strålende sammenspil og bestående af musikere i besiddelse af en blændende teknik. Dirigenten, Eifred Eckart-Hansen, beher,skede fuldstændig sine 20 musici og drev deni frem til det helt store med en så inderlig indlevelse i musiken og en så inciterende personlig direktion, at publikum blev revet fuldstændig med . .. I Dag W!rén's serenade for strygeorkester nåede orkesteret sit absolutte højdepunkt, og bifaldet ville ingen ende tage. Som ekstranumre fulgte Carl Nielsen's bøhmiske dans og Haydn's yndefulde serenade for strygeorkester ... «

Ørganistadnævnelser

// Axel Madsen, Sundby kirke; Harry Enig, Set. Markus kirke; Harald Weldingh, Søndre Sogns kirke, Viborg; Axel Højmark, Blaagaards kirke.

// Danmarks Sanglærerforening afholder sit årlige sommerstævne 29. juli-2. august på Folkung Skolen, Gråsten. Som foredragsholdere og instruktører medvirker organist Axel Andersen, skoleinspektør Erling Brahm, cand. mag. Povl Fledelius, seminarielærer Asmind Graugagrd, sanginspektør Rudolf Grytter, forstander P. Marcussen, kommunelærer Hans Overgaard, musikpædagog Else Printz, koncertsanger Thøger Rasmussen, cand.mag. Vagn Rehling og violinvirtuosen Emil Telmånyi.

Alle oplysninger om stævnet fås ved henvendelse til Erling Brahm, Tønder, eller Povl Fledelius, Lygten 59, København NV (Taga. 6772).

Indmeldelsesfristen udløber 5. juni.

Eventuelle ansøgninger om hel eller delvis fritagelse for kursusafgifte indsendes senest 1. juni.

Legater og udmærkelser

Direktør Helge Jacobsens legat til fremme af musiklivet f Danmark er tildelt Collegium Musicum med 4000 kr. Dette legat kan ikke søges.

// Pianistinden Betty Dtvorkind har niod

taget en portion af det Raben-Levetzauske legat og rejser nu til Schweiz for at fortsætte sine studier hos Edwin Fischer.

// p ianisten Arne Skjold Rasinussen har

fået tildelt Johanne Stockm-arrs mindelegat med 500 kr.

// Det * kan forventes, at der fra itali

ensk side for det akademiske år 1950-----51 vil blive stillet 2 stipendier til rådighed for bl. a. musikstuderende udgåede fra Det kgl. danske Musikkonservatorium til studium et frit valgt sted i Italien. De 2 stipendier er på 300.000 lire hvert.

Ansøgningen stiles til Lektoratsu(1valget, Frederiksholms Kanal 21 og indsendes til direktøren for Det kgl. danske Musikkonservatorium, Vestre Boulevard 36, senest d. 31. maj 1950.

// I juni søges følgende legater:

Ane Kirstine Jensen. og Peter Jensen Korzgsdahl's legat (for enker efter musikere v. Gardehusarregimentet). Gardehusarregimentets kontor,'Næstved.

Partikulier Carl Olav Møller's legat (for orkestermusikere). Inspektør Ulrich,

Danmarks tekniske Højskole, Ø. Vold~ade 10, opg. N., Kbh. K. (Skema).

Løjtnant, kammerjunker H. S. Valeur's legat (for musikere ved Livgarden eller disses enker). Livgardens kontor.

Fødselsdage

Maj

23..- Operasangerinde Mary Alice Therp.

- : Operasanger Frans Andersson, 39..

24.: Organist Gunnar Boesen, 76.

Kgl. kapelni. Johan Hye-Knudsen, 54.

Kgl. kapelmusikus Helmer Melilsen, 39.

25.: Pianistinde Augusta Haugsted.

26.: Kgl. kapelmusikus Georg Aarskov, 68. - : Organist Ove Klitgaard, 63.

27.: Koncertsangerinde Dagny Grunert.

- : Pianistinde Margot Keller.

30.: Kapelmester Emil Reesen, 63.

31.: Balletmester Hans Beck, 89.

- : Komponisten Sophus Brandsholt, 58.

jun!

1.: Operasanger Alfred Osmund, 68.

2.: Komponisten Hakon Børresen, 74.

.___ : Sanginspektør Einer Boesen ' 50.

4.: Kgl.kammersangerinde Inge~,org Steffensen.

6.: Pianistinde Elvi Henriksen.

7.: Musikforlægger Knud Engstrøni, 44.

9.: Komponisten Ejnar Jacobsen, 53.

10.: Solodanserinde Kirsten Elsass.

-~_ : Bibliotekar, mag.art. Sven Lunn, 47.

11.: Organist Marinus Sørensen, 72. Organist J. 0. Ringberg, 68. Undervisningsmin. Julius Bomholt, 54.

12.: Pianistinde Karen Marke.

Kgl. kapelmusikus Erling Bloch, 46.

Komponisten Leif Thybo, 28.

. Kgl. koncertmester Carlo Andersen, 46.

13..

. Komponisten Leif Kayser, 31. 14.: Kgl. kapelmusikus Kjell Roikjer, 49.

: Prof., dr. phil. Jens Peter Larsen, 48. 15.: Kgl. kammersangerinde Johanne Krarup-Hansen.

17.: Pianistinde Ellen Meisner, 81.

18.: Kgl.kammersangerinde Edith Oldrup. ---- : Slotsorganist Th. Gilberg, 64. 19.: Musikpeedagogen Else P.rintz. 21.: Operasangerinde Inge Thorsen. 22.: Violinisten Emil Telmanyi, 58. - . Organist, mag.art. Povl Hamburger, 49. - . Komponisten Erik Fiehn, 43.

Pirovingen

// Det fynske Musikkonservatoriums års-

beretning for 1949 fortæller om et frodigt

arbejdsår. Undervisningen har været fulgt

af 171 elever og der er modtaget tilskud

fra Den kulturelle Fond, Odense kommune

og Odense og Assens amtsråd. Konserva-

toriets undervisningsplan og eksamensórd-

ning er i årets løb ændret i overensstem-

melse med Det kgl. danske Musikkonserva-

torium. Ved årsprøverne i december med-

virkede som censorer prof. Chr. Christian-

sen, kapelmester Martellius Lundquist og

orga. ' nist Valdemar Hansen. To -elever be-

stod »Statsprøven for musikp.-~*dagoger«,

én fik afgangseksamen i violin.

// Frederiksborg Musikforening har efler sin julekoncert i Frederiksborg slotskirke, hvor Else Jena, Johan Bentzon og Jens Laumann var solister, foranstaltet ikke mindre end 5 koncerter inden sæsonen sluttede. Stefan Islandi, Aksel Schiøtz, violinisten Arne Svendsen ni. fl. har medvirket som solister. Tillig har der været samarbejdet med Hillerød Studiekor. Programmerne har overvejende omfattet ældre klassisk musik (Händel, Gluck, Haydn, Mozart). Orkestrets dirigent er Johan Bentzon.