Apropos tipsmillionerne

Apropos tipsmillionerne

Da landsdelsorkesterkommissionen for nogle år tilbage udarbejdede planer til oprettelse af fire landsdelsorkestre og jonglerede med et økonomisk projekt på opimod fire millioner kroner årligt til dækning af de nødvendige omkostninger, havde kommissionen ikke helgarderet sig. Dels var planerne udarbejdet med ringe hensyntagen til det musikalske initiativ, der i de sidste år liavde rørt på sig i flere danske byer udover Århus og Ålborg, og dels gik man på forhånd ud fra den mulighed, at millionerne kunne tages fra biografentréen og radioen. Alene på det økonomiske projekt måtte sagen foreløbig falde, hvor meget smukt der end lå i de fremsatte planer.

En fejl var det vel, at man ikke i tilstrækkelig høj grad havde bygget idéen op på det grundlag, der allerede var skabt og gødet af det musikalske behov i forskellige egne af landet. Man ville skabe noget godt, og man mente at kunne gøre det med et snuptag men gjorde regning uden vært. Et musikliv og en musikkultur kan dog næppe grundlægges på en forordning. Som musiken selv er liv, således må dens evangelium også forkyndes gennem et levende behov, sådan som det har givet sig udslag i snart sagt alle dele af Danmark.

Kan man altså blive enige om, at drømmen om at udbygge en dansk musikkultur liar størst muligheder for at gå i opfyldelse ved frenifor at udklække planer i kontorstolen at arbejde i marken og give økonomisk mæring til de centrer, behovet har skabt i form af diverse byorkestre, så bliver spørgsmålet blot: kan man på rigsdagen med samme forståelse som ved behandlingen af Landsdelsorkestersagen mobilisere interessen for positivt at støtte forslag, der måtte fremkomme, om at understøtte provinsens voksende men økonomisk svagt funderede musikliv? Kan det ske, så står der tilbage blot spørgsmålet om at finde ind til de økonomiske kilder, man kan øse af for at give dansk musikliv mulighed for at udfolde sig.

Siden landsdelsorkesterbetænkningen blev lagt på hylden, har rigsdagen én gang beskæftiget sig med en større musikalsk sag: statsovertagelsen af Det kgl. danske Musikkonservatorium. Denne sag blev gennemført omend med en højst beklagelig nedskæring af de først foreslåede økonomiske midler, der måtte anses for minimale for på forsvarlig måde at drive vor højeste musikalske læreanstalt i en tidssvarende ånd. Siden har klangen fra Apollos lyre ikke kunnet trænge igennem den larm, der har hersket på Christiansborg, fordi Mars skulle holdes i stramme tøjler. Lige inden hjemsendelsen af rigsdagen lykkedes det dog, prof. Fl. Hvidbjerg at anslå en akkord på Apollos instrument, men den var for dissonerende for tingets medlemmer til at vinde tilstrækkelig resonnans. Der var dog god mening i hans spil; han slog til lyd for, at man inddrog én million af tipstjenestens overskud med det formål at støtte musiklivet udenfor København. Hans forslag havde dog fra første færd lidt slagside, idet han - valgt ind i tinget af en Århus-kres - straks anmodede om broderparten til Århus byorkester, der håbede at få midler til at udvide sin stamme fra nu 31 til 64 musikere. Dermed førte han altfor tidligt forslaget fra det principielle til det mere specielle. De tipsmillioner, de tipsmillioner, hvem har ikke villet have fat i dem!

Naturligvis ville det være vidunderligt, om en del af tipspengene, når nu både biograffemøren og radiomillionerne svigtede, kunne komme provinsens økonomisk stærk hemmede musikliv tilgode, men dels er der mange andre sider af dansk kulturliv, som håber på støtte herfra, og dels mener man ikke på forhånd at kunne lægge bånd på en million af tipstjenestens evt. svingende overskud. Afgørelsen om anvendelsen af tipsmillionerne er derfor lagt hos finansministeriet, der vil afsætte et beløb til støtte for kunstneriske formål. Hvormeget der vil gå til musiken af disse penge forbliver derfor indtil videre et ubesvaret spørgsmål. Men givet er det, at skal dansk musikliv blomstre op, så må der snart findes ind til en effektiv og mindre svævende økonomisk løsning end den ovennævnte.

- - - Kære Apollo, lad din ånd svæve over Christiansborg ved næste rigsdagssamling!