Heinrich Panofkas musik-album

Heinrich Panofkas Musik-Album

Som allerede omtalt i pressen er Heinrich Panofkas Musik-Album dukket op på det bibliofile marked. Det drejer sig om en samling enestående musikalske dokumenter, der stammer fra det forrige århundrede, hvor Panofka samlede dem i sin Venskabsbog. Bogen omfatter 76 sider nodepapir med 82 dedikationer i form af større eller mindre kompositioner, skrevet af en række kendte musikere og komponister. Bogen er i 1866 gået over i Panofkas »cher éléve et ami .k. C. Clark«s eje, og har siden flere ganpe skiftet ejer. Heinrich Panofka var jo ikke blot en ret kendt violinist, men han har også komponeret en del og skrevet lærebøger for violinister og sangere. Han har i en lang årrække været medarbejder ved det i 1834 af Schumann grundlagte »Neue Zeitschrift für Musik«, og havde åbenbart ikke så få venner blandt tidens mest fremragende musikere. Det kan ikke være forbavsende, at det albumblad, Schumann har skrevet i hans bog, har en særlig betydning. Det drejer sig om en hel side under overskriften »Gedanken über ein Thema von Beethoven«, og det er a moll. temaet fra allegrettoen af Beethovens 7. symfoni. Schumann har skrevet syv forskellige »Gedanken« over denne sats' første tematiske idé, han begynder med en kvartsekstakkord over to takter og tilføjer så seks små variationer, der slutter sig såvel harmonisk som rytmisk til Beethovens kendte tema. :Schumann citerer så mellemsatsens klarinet-tema i a dur under overskriften: »Dies mein Wunsch«, hvorved han sikkert har villet udtrykke ønsket om at Panofka måtte opleve den samme lykke .som den, man føler, når man hører denne rene a dur-melodi efterfølge det tragisk virkende allegretto i moll. Denne lille komposition findes ikke trykt blandt Schumanns klaverkompositioner, og det er heller ikke sandsynligt, at han har anvendt den et andet sted.

Mærkelig nok findes der en anden komposition, der også er bygget over anden sats af Beethovens 7. symfoni. Den er skrevet af Léon de Saint Lubin (1805-50), som virkede i Wien, Dresden og Berlin, og var kendt som violinist og komponist. Hans dedikation: »Impromtu sur un théme de Beethoven« for violin er dateret 1834 og består af 46 takter i a moll. Man kan sikkert gå ud fra, at Panofka har holdt særlig meget af Beethovens syvende, og at det er derfor, hans venner har valgt at citere den.

På albumets første side er der fastklistret et afsnit på 18 takter af Beethovens ,skitse til cis moll kvartetten op. 131, 7. sats. Det er takterne omkring »Ritmo di tre battute«, og der kan ikke være tvivl om håndskriftens originalitet, der er bevidnet af »Ant. Schindler, Wien, den 24. März 1827«, det vil sige, kun få dage før Beethovens død. Alene buen, der forbinder de fire systemer, er velkendt fra andre Beéthoven-manuskripter, og hvad kompositionen selv angår, ligger den eneste forskel mellem skitsen og den endelige komposition i instrumenternes rækkefølge. Den tematiske komposition har Beethoven ladet være uforandret. Man ved, at Schindler begyndte at ordne Beethovens efterladenskaber allerede inden døden var indtrådt, for så senere at kunne sælge dem hurtigst muligt!

Det er interessant, at næsten hele kredsen omkring Beethoven har ydet sit bidrag til Panofkas album. Her skal blot nævnes de vigtigste:

J. Mayseder (1782-1837) har skrevet en canon for 3 stemmer, dateret 1828.

J. Schuppanzigh (1776-1830) har skrevet 18 takter for 2 stemmer. (Det var ham, der uropførte Beethovens strygekvartetter. Han var personlig nær knyttet til Beethoven og har endda undervist ham i violinspil).

I. N. Hummel (1778-1837): 8 takter. (Han besøgte Beethoven 2 måneder før hans død sammen med Hiller).

F. Lachner (1803-1890): 18 takter for pianoforte. (Han levede bl. a. i Wien og var nær knyttet til Schubert og Abbé Stadler).

Abbé Stadler (1748-1833): 6 takter.

J. Merk, cellisten, har skrevet en kompo sition for cello på 16 takter.

L. Maurer (1789-1878): 18 takter for violin.

J. Böhm (1795-1876), den berømte violinlærer af en hel generation af violinister (frem for alt Josef Joachim), har skrevet en »Capriccio pour le violon« på 36 takter i albumet.

H. W. Ernst (1814-1865) har ligeledes skrevet en »Capriccio« på 18 takter.

J. Fischhoff (1804-1857), hvis kendte Beethoven-manuskript har dannet grundlaget for Beethoven-biografierne, har indskrevet en adagio på 18 takter.

J. Moralt (1775-1828), primarius af en i sin tid berømt strygekvartet i München, har skrevet 24 takter for violin.

F. Ries (1755-1846), Beethovens lærer, har skrevet 18 takter for pianoforte.

Så finder man imellem mindre kendte navne musikere som Rolla, Paganinis lærer, med en inskription på 86 takter. Paganini selv har skrevet en meget morsom side med en slags musikalsk vittighed for violin og selv pyntet den med en blyantskarikatur af sig selv.

Sarasate har skrevet en hel side med sin ualmindelig fine nodeskrift.

F. Liszt har skrevet en hel side under titlen: »Andante religiosamente«.

A. Tausig og A. Rubinstein, elever af Liszt, findes der ligeledes.

Blandt tidens største musikere bør frem for alt nævnes:

Mozart, af hvem der med voks er indsat et lille stykke nodepapir på 3 takter, hvis ægthed er bevidnet.

Schubert, hvis dedikation gør albuniet særlig interessant, da han har skrevet en »Lejlighedskomposition« af stor betydning i bogen. Det er hans kendte sang »Herbst« af Rellstab, som han øjensynligt har komponeret for Panofka. Originalen indeholder alle tre vers, skrevet af ham selv. Manuskriptet viser endog tegn på korrektur fra Schuberts hånd; han har bl. a. ændret venstre hånds oktavdublering og også foretaget andre rettelser. Sangen er signeret og dateret »april. 1828«, det vil sige kun få måneder før hans død, den 19. november 1828. Denne sang står ikke i Peters almindelige udgave på 7 bind, men findes trykt hos Breitkopf &- Härtel i den store udgave i serie XX, bind X, under titlen »Lejlighedskompositioner« med overskriften: »Aus dem Album Panofkas«; og det er altså selve dette album der nu er dukket op i København i Branners bibliofile antikvariat. Også Schubert-biografierne Deutsch (side 655 og 771) og Dahms (side 282) omtaler sangens tilblivelse og Panofkas album.

Brahms, som har skrevet en kort autograf; den består af de 5 første takter af hans første klaverkoncert i d moll, skrevet, dateret og signeret af ham selv, med hans karakteristiske, stærke streg.

Hector Berlioz, af hvem der findes en lille komposition i B dur på 8 takter.

Auber, Carl Maria von Weber, Eugen d'Albert, Franz Abt, Wieniawski, Fauré, den sidste er repræsenteret ved en hel komposition med titlen: »Vocalise«.

Af særlig interesse er en række inskriptioner, der stammer fra en tid, da albumet har været i skandinavisk eje. Der findes dedikationer i form af kompositioner fra blandt andet:

I. P. Hartmann, N. W. Gade, J. Svendsen, S. Skougaard, H. Kjerulf, A. Backer Gröndahl, M. Knutzen, C. Nilsson, L. Normann, Wennerberg, J. W. Behrens og E.Nissen.

Leonore Marcus.