Nye bøger

Af
| Årgang 25 (1950) nr. 06 - side 140-142

Nye bøger

IV . Talvi: »Om Sangnoder i Forhold til Sanqtekst«. 26 s. - Københavns .11usikforlag, 1949.

1 1918 udgav den finske lærer i stemnie-

dannelse W. Talvi et lille skrift, der med

nogle forklaringer samt en del tekstøvel-

ser tog stilling til det meget vigtige pro-

bleni: konsonanternes behandling i sang

(og for den sags skyld også i tale). Hvis

den almindelige indsigt i problemet liavde

været større, ville dette skrift have dan-

net skole. Så lille, det er, med sine 26 si-

der indeholder det mere praktisk kløgt

end hovedparten af, hvad der ellers har

set lyset af teoretiske og praktiske san,,-

øvelser i Danmark. Nu foreligger skriftet

genoptrykt. Talvis principper går simpelt-

hen ud på at skaffe konsonanterne plads

i nodebilledet. Jeg vil anbefale lærere

specielt at mærke sig den på side 12 an-

givne form for rigtigt arbejdende stemme-

læber, der bør anvendes for alle konso-

nanter (også halvvokaler), nemlig den

primære spændingsform, der bruges for

vokalen 0 eller U. I dette lille træk viser

Talvi sig som den geniale iagttager af bel

canto-klangen. Hans skrift har en sær-

plads blandt lærebøger for praktisk sang-

studium. S. T.

.f. W. N. Sullivan: »Beellioi)eii«,. 159 sider, 1 sli. 6 d. - Pelieun, London 1950.

Man kan ikke sige, at Sullivans bog er noget nyt; men trods sin lidenhed, giver den et »nyt perspektiv« gennem dens inderlige portræt af Beethovens sjælelige og kunstneriske personlighed. Forf. opererer med meget få fakta - Beethovens fysiske og sproglige døvhed, hans ensomhed, hans

moralske strenghed og religiøse alvor. Billedet af B. bliver enklere, renere, mindre »romantisk« og »interessant«, nogle vil synes fattigere. Det er Sullivan magtpåliggende at vise, hvorledes den ydre B. langsomt næsten udslettes - han bliver et instrument for en stadig stærkere åbenbaring - dette er hans strid, at han må opgive sit ydre jeg med alle dets ambitioner. Han bringer dermed B. på linie med mystikerne, skønt hans åbenbaringer var udelukkende musikalske. Det religiøse højdepunkt (og musikalske, mener forf.) er »de gale kvartetter«. - En ny Beethoven toner frem bag den velkendte, fattigere, mere »beschrånkt« end vi kender ham, men dybere og mere oprindelig.

I uddrag - specielt det indledende es-

say om musikfilosofi - var denne lille

fine psykografi et enine for et af vore

hjemlige forlags »kulturbiblioteker«. Den

er skrevet 1927. Borgsmidt.

Donald Francis Tovey: »Essays and Lectures on Musie«. 404 s. Pi-is: 18 sli. - Oxford

Universily Press, London, 1949.

I sine erindrin«er »Af en musikers liv« fortæller Fritz- Busch bl. a. »I januar 1913 lærte jeg en musiker at kende, soni koni til at spille en betydelig rolle i mit fremtidige liv ... Det var D. F. Tovey ... Først vakte hans ligefreni uhyggelige hukommelse sin opniærksomhed. Det er ikke for meget sagt, at han kendte al musik fra Palestrina til Brallins på det nøjeste og i reglen fuldstændig udenad. Sang man f. eks. andenviolinstemmen til en sjældent spillet Haydn-kvartet for ham, var få takter tilstrækkelige til, at han kunne angive stedet og komme med åndfulde beinærkninger om værkets egenart ... Om mennesket og kunstneren Tovey kunne jeg let skrive en bo,:r ... «

Tovey, der både var lærer (prof. ved universitetet i Edinburgh fra 1914 til sin død), musiker og komponist, døde i 1940 i en alder af 65 år. Foruden sine ikke særlig karakteristiske kompositioner har han efterladt sig en stor musiklitterær produktion, der omfatter 16 bind dækkende størsteparten af musikhistorien fra Palestrina til vor tid, og i kraft af sin enorme musikalske indsigt har Tovey med sit litterære værk haft en vældig indflydelse på engelsk musikpædagogik og -litteratur. »Mere end til nogen anden engelsk musikforfatter står vi i gæld til Donald Tovey«, skriver en anmelder i »Music and Letter«. Til de 16 foreliggende bind er nu føjet et syttende: »Essays and Lectures on Music«, der indeholder en række artikler, skrevet til specielle lejligheder, og som nu er ,samlet i eet bind af Hubert Foss. Gennem de her offentliggjorte 18 artikler møder man en begavet musikers syn på et væld af detaljer og store linjer i musikhistorien. Kan man end støde på små unøjagtigheder, så viser det her ingen svaghed overfor stoffet men dokumenterer blot, at det for Tovey drejede sig om at sige noget essentielt om selve det musikalske og oinforme de historiske facts til levende kunstopfattelse, derfor kunne enkelte svipsere uforvarende vinde indpas. De store artikler som »Haydn's Chamber Music«, »C. W. Gluck«, »Franz Schubert«, »Tonality in Schubert« og »Brahms' Chamber Musie« in. fl. indeholder overraskende synspunkter formuleret i et levende omend for en udlænding ikke lige let tilgængeligt sprog.

Den både engelsk- og musikinteresserede vil glæde sig over at eje dette værk, skabt af en inspireret videnskabsmand og

t,

kunstner.

Alaffi Daniélou: »Northern Indian Music«. 163 s. Pris: 25 sh. - For Zag: Christopher John.son, London, 1949.

Den franske musikforfatter Alaiiz Daniélou, som gennem 12 år har studeret indisk musik o,, forskellige arter af sanskrit i

t,

Benares, er en af de førende skribenter med Østens musik som speciale. Han er selv en begavet instrumentalist i den indiske musiks system og har med en lang række sanskritv,-ærker som kilder på engelsk udgivet første bind af et stort historisk-teknisk-teoretisk værk »Northern In

dian Music«. Værket er selvsagt af meget speciel art, da det bygger på sanskrit-litteraturen om indisk musik og forudsætter no--,et kendskab til eller stærk interesse for sanskrit og selve den indiske musiksnatur, med hvilken vi er så godt som ukendt i de vestlige lande. Værket er opdelt i tre hovedafsnit - 1) teori, 2) teknik og 3) definitionen af Ragas - og på ren saglig basis får man her en redegørelse for de mange forskelligartede eleinenter i Indiens tonekunst, bl. a. belyst gennem en række oversigtstavler, der søger at klargøre de vigtigste teoretiske funktioner i den indiske musiks fremmedartede systemer. Værket giver en stærk fornemnielse af den fundamentale forskel, der er mellem de åndelige forudsætninger for udviklin,,ren. af indisk musik og den vestlige verdens tonekunst, kun savner man at kunne blive konfronteret med selve den klingende indiske musik. Havde der til dette værk. været knyttet en serie illustrerende grammofonoptagelser, . ville det have været i stand til på langt mere effektiv måde at knytte forbindelse mellem indisk musik og den vestlige verden. UNESCO - under hvis auspicier værket er publiceret - vil her kunne gøre et uvurderligt frenistød. Det første grundlæggende arbejde i-ned Daniélous værk, der på et tilgængeligt europæisk sprog har åbnet vejen ind til en stor og rig musikalsk verden, burde udvides og omfatte et stort tilgængeligt materiale af den'tonende indiske kunst gennem tiderne i forin af en serie gramniofonoptagelser.

Boyd Neel: »7'1?e Story ol' an Orchestra«, 133 s., pris 10 sli. 6 (1. --- Forlag: Vox Mundi, 1.on(Ion 1950.

I denne bog fortæller Boyd Neel om det orkester, han har skabt, og som bærer hans navn. Siden det i denne tid for 17 år siden blev skabt har det spillet en stadig større rolle for engelsk musikliv både indad- og udadtil. Dels har, som Benjamin Britten bemærker i sit forord, orkestret virket som incitament for engelske komponister, og dels har det gennem sin fine kunstneriske kvalitet, der ikke inindst skyldes orkestrets fremragende og inspirerende koncertmester Maurice Clare, også i udlandet skabt sig respekt om sit navn og her ved stadig at genopføre nye engelske værker gjort et stort arbejde for udbredelsen af kendskabet til ny engelsk musik overalt i verden. I bogens første afsnit fortæller Boyd Neel, hvordan idéen tog form, om orkestrets præsentationskon 'e ert og dets voksende virksomhed i Iljemlandet, hvor Decca snart indfangede ensemblets præstationer på plader, der siden har medvirket betydeligt til at fastslå dets ry i udlandet. Anden del behandler tiden efter 1945, da orkestret for alvor begyndte sine turnéer verden over og gæstede så fjerntliggende et kontinent som Australien. Eksakte oplysninger veksler med mere personlige indtryk, der gør læsningen levende og interessant også for en ikke englænder.

John etilslutiv: »nu, -,~,» s., w., pris

i sli. 6 d. - Pari-ich & Co., London 1949.

Denne bog er af samme smukke tilsnit som forlagets øvrige publikationer i serien »The World of Music«. Værket er gennemillustreret med 35 fine sort-hvide reproduktioner og farvetryk, der medvirker til belysning af bogens emne. Den unge engelske musikskribent John Culshatv er en i sit hjemland kendt foredragsholder og forfatter af bøger og artikler over musikalske emner. Han fortæller i en let causerende og populær men ingenlunde usaglig form koncertens historie og redegør klart og letfattelig for de principper, der er de essentielle i koncertformen. Rent historisk følger han koncertformens udvikling og vælger fortrinsvis til belysning af sin gennemgang de mest kendte værker, som han forudsætter bekendt for læseren, hvorfor han kun i ringe udstrækning bringer nodeeksempler. Det er de store linjer mere end detaillen han søger at klarlægge for læseren, og bogen, der spænder fra Viadana helt frem til Bartok, henvender sig derfor mere til den interesserede aniatør end til

den, der onsker en mere dybtgående redegørelse for koncertforniens udvikling.

f p

Forskelligt

I forlaget Dobson's (London) serie af »Introductions to the Music, of - -« foreligger nu i ca. 90 siders lommeformat også et lille værk om Mendelssohn af Percy M. Youn_g. Som i de øvrige bøger i denne serie behandles som det væsentligste komponistens værk. og i mindre grad det rent biografiske, der kun anføres, hvor det kan kaste et forklarende skær over visse musikalske træk. For den interesserede lægmand er det en anbefalelsesværdig lille publikation.

// Kort før sin død, da den store skotske Beethoven-interpret Frederie Lamon(I 78 år gammel indstillede sin virksomhed som rejsende kunstner, prøvede han at nedskrive sine erindringer fra et langt og begivenhedsrigt kunstnerliv. Han nåede dog ikke at fuldføre sit forehavende. 80 år gammel døde han i februar 1948, og hvad han nåede at få nedskrevet er nu udgivet af hans datter Irene Triesch Lamond med forord af Ernest Netvmaiz. ,»The Menioirs of Frederie Lamond«, der er publiceret af forlaget 14,. Maelellan (Glasgow), giver i kapitler om flere af forrige århundredes store komponistnavne interessante glimt af personligheder som Brahrns, Liszt, Tjaikofsky og d Albert ni. fl. Lamond stod i nær kontakt med kontinentets musikliv, han levede selv mange år i Tyskland, hvor han havde lejlighed til at komme det tyske musikliv nær ind på livet, så(Ian som det formede sig lienimod shitningen af århundredet.