Nye musikalier

Af
| Årgang 25 (1950) nr. 06 - side 142-144

Nye musikafler

Udlandet

// Forlaget Azzgeizer (London) li-ar udsendt '~-,Iozarts »Eine, kleine Nachtmusik« i et udmærket firhændigt arrangenient, udarbe . det af den engelske musikhistoriker Adan7 Carse (pris 3 sli.).

// Under redaktion af Gordon Jacob har forlaget Penguin Books forøget sine hidtil foreliggende tre studiepartiturudgaver med endnu to »Penguin Scores«. Det drejer sig om Haydns symfoni nr. 101 »Die Uhr« og slået sammen i et partitur Mendelssolins ou.v. til »Skærsommernatsdrøm« og koncertouverturen »Hebriderne«. Par~ titurerne er som de forudgående udgivet i

saninie tværforniat nied farverige omslag, og de er særlig anbefalelsesværdige dels på grund af deres overkommelige pris (2 sli. 6d.) og dels fordi hvert partitur foruden en instruktiv biografisk artikel oni den 1)å~ gældende komponist indeholder en orienterende gennemgang af væti-ket. (Tilsendt af Boghallen).

// Richard Strauss' sidste kompositioner »Vier letzte Lieder« for sopran og orkester er i udgave for klaver, arrangeret af hliv. Max Wolff, og Ernst Roth udgivet af Boosey & Haivkes (London). Tre af san.,,ene »Frilliling«, »September« og »Beini Sehlafengelien« er til tekst af Ifermann Hesse, medens »Ini Abendrot« er skrevet over en tekst af Elchendorff.

// Vietor Babin, den ene af de nu i USA boende klaverduettister »Babin og Vronsky«, har skrevet en sang »Ritual«, som er udkommet på forlaget Augener (London). Samine forlag har udgivet »Three Pieces« for klaver af Ivor R. Foster og »Prelude and Fugue« for to violiner af Francis Chagrin.

Et stort og interessant værk af 1~'illiam 1Valton - sonate for violin og klaver er nylig udkommet på forlaget Oxford University Press (London). Sonaten, der varer ca. 25 min., er skrevet til Yelitidi Menzzhin, som sammen med pianisten Loizis Kentner uropførte den i Drury Lane Theatre i London den 5. feb. i år. Violinstemmen er grundigt revideret med tekniske anvisninger af *Menuliiii, selv. Ved værket liefter der den klausul, at det ikke m-å opføres i Amerika før januar 1951. Kompositionen har to satser: Allegro Iranquillo og Varia Zioni.

// Af Alcuz Rawsthorne har samme for.lag udgivet en Concerto for obo og strygere, der ikke mindst i betragtning af det ret begrænsede repertoire af ny musik, som foreligger for dette instrument, skulle liave mulighed for at interessere danske oboister. Værket er skrevet 1947 o,,, blev samme år d. 3. juli uropført af Evelyn Rothivell og Hallé-orkestret ved i-nusikfe.sten i Cheltenham. Værket foreligger både i partitur og separat solostemme.

.// I reproduktion efter manuskript foreligger på forlaget Joseph Willian2s (London) en »English Suite« for strygeorkester op. 28 af den 50-årige engelske komponist Alan Bush. Værket blev - soin det hedder - påbegyndt i 1945,* da komponisten søgte at simplificere sit tonesprog o-, n-ærine sig en mere »national« stil, en stilistisk stræben, som man senere finder udtrykt i værker som f. eks. Violinkoncerten (1947

48) og »Nottinghani« Symphony (1949). Værket er bygget over bl. a. en rekomponeret version af en i det 17. århundredes England hyppigt anvendt gregoriansk melodi og i sidstesatsen »passacaglia« en landlig engelsk sang »The Cutty Wren«, der stammer fra krigen i 1381.

// Nordiska Musikf,6rlaget (Stockholm) har udgivet to nye svenske klaverk-ompositioner: »Tema con Variazioni« af Ililding Rosenberg og »Pianosvit. nr. 3« af Gunnar de Frumerie. Fælles for begge værker er deres ret elegant udformede klaversats. Hos Frumerie har satsen af og z~»

til et noget arkaisereiide præg, der måske kan forklares ud fra den omstændighed, at værket er bygget op med en vis tilknytning til den barokke s Liite med satser som Introduktion, Fuga, Saraband, Gavott, Musett, (Repris) og Tarantella på Giguens plads. Omend Rosenbergs vari«ationer er formet kompositorisk friere, så synes selve klaversatsen også her præget af en ret konventionel skrivemåde, der ligesom temaet ikke har særlig markante træk.

// I Gelirmans' (Stockholm) kor serie »Musica, Nova« er som seriens ni-. 1 udgi

Z!,

vet »Sex polyfona miniatyrer« for to sopraner og alt af Ingmar Milveden. Disse. små ganske yndige bagateller er skrevet til engelske tekster fra »A Little Book of Old Rhymes«« og »»Flom,er Fairies of the Spring«.

Danmark

// Selvom man ikke kan sige, at der ikke er skrevet soloværker for horn - både Mozart, Weber, Brahms og Rich. Strauss m. fl. har betænkt dette dejlige orkester- og kammermusikinstrument med fornemme kompositioner - så hører det dog til sjældenhederne, at moderne komponister føler sig fristet til at skrive værker for dette instrument. Hindemith, der snart har skrevet sonater for alle instrumenter, har naturligvis også skrevet en

t,

for horn, inen herhjemme har kun få komponister givet sig i lag med hornets mange muligheder som soloinstrument. Carl Nielsen skrev sin »Canto serioso« nærinest som et lejlighedsværk til brug ved orkesterkonkurrencer - han havde løvrigt funderet over at skrive en koncert for hver af den gamle blæserkvintets musikere men realiserede kun sin plan for fløjten' o-, klarinettens vedkommende. Derudover har Knud Jeppesen skrevet en hornkoncert, men så er vist også alt nævnt bortset fra det nyeste og, efter alt at døm

n

ine vægtigste værk: Niels Viggo Bentzons sonate for horn og klaver op. 47, der netop er udkommet på Wilhelm Hansens forlag.

Med sin enestående evne til at skabe en espressiv inelodik og fastinejslede tematiske indfald er han selvskreven til at påtage sig en sådan opgave. Med hornpartiet i rytmisk levende sammenspil med klaverets klangligt differentierede sats, har Niels Viggo Bentzon skrevet et overordentlig fint værk, men det stiller hornisten overfor uhyre vanskeligheder i teknisk henseende. Den gyldne »hornregel« ikke at skrive for instrumentet i dets høje leje (noteret: g~-e') uden at »kravle« derop, har han ikke helt holdt sig efterrettelig. Med det markante finaletema springer han således fra g'-c' i et par kvint-og sekundspring i løbet af een takt, ganske vist »kravler« han pænt ned, men det er nu ikke helt det samme. Dog musikalsk er det rigtigt og glimrende for den, der kan jonglere med sit instrument, men det er kun enere blandt solohornister beskåret. Måtte blot ikke de tekniske vanskeligheder afskære hornister fra at gå i lag med den storartede komposition.

// 1Vilheln7 Hansens kollektion af studiepartiturer er blevet forøget med endnu to numre: »Suite Ancienne« op. 31 og

~1

»Norsk rhapsodi nr. 2« af Joharz Halvorsen. Man kan kun glæde sig over, at forlaget på denne måde gør specielt nordiske værker tilgængelige for et større publikum tilmed i fine handy og smukt trykte udgaver, men i betragtning af at disse studiepartiturer også har en mission at udøve i udlandet, hvor de kan blive formidlere af kendskabet til megen god men udenfor Norden lidet kendt nordisk tonekunst, er det beklageligt, at forlaget ikke benytter lejligheden til i disse udgaver at bringe en fyldig orientering om komponisten hans stilling i nordisk musikhistorie og stilisti,ske særpræg med efterfølgende gennemgang af det pågældende værk. Betydningen ,tf en sådan orientering specielt overfor udlandet kan slet ikke overvurderes, og rent forretningsmæssigt ville det utvivlsomt blive en fordel, hvad forlaget dog måtte være interesseret i at opnå. Men det kræver naturligvis, at partiturerne udgives under en kyndig redaktion. Som et lysende forbillede i denne retning står de ovenomtalte engelske »Penguin Scores«.

// Uantastet af tidernes skiftende krav har Czernys etuder været stående kost for enhver klaverspiller, begynder og viderekommen, og selvom hans værk efterhånden har fået afløsere, så har de dog ikke kunnet slå det helt af marken. Tværtimod -man kan stadig bruge ham. Riisager fandt i hans ligeså populære som fortærskede etuder et brugbart materiale for sin balletmusik til »Etude«, og en anierikansk pædagog mr. Johnny Strauss har nu givet la af Czerny-Germers etuder en så kraftig jazzificeret make up, at Czernys ellers så pæne musikalske fysiognomi er blevet ganske fortegnet. »Cheer up mr. Czerny« er titlen på mr. Strauss' »15 piano studies witli a modern beat«, som Wilhelin Hansen har publiceret såvel i USA som i ffianmark.

Viking musikforlag, der har udgiverrettighederne til de fleste af Vagiz Holn?boes kompositioner, har udsendt et smukt katalog over Holmboes værker, indeholdende en komplet kronologisk værkfortegnelse samt en mere detaljeret fortegnelse over de forskellige værkgrupper med angivelse af besætning, spilletid og kompositionsår samt data for førsteopførelse. Kataloget indeholder tillige oplysninger om komponisten og er affattet på engelsk med særlig henblil( på at orientere udlandet oiu denne danske komponist,,; produktion. Denne praksis er almindelig i udlandet, men bortset fra sædvanlige forlagskataloger så har ingen danske forlag tidligere indset betydningen af at fremstille sådanne specialkataloger, der kan tjene som orien~ tering for udenlandske musikinstitutioner o. I. Vikings initiativ på dette område fortjener derfor den største anerkendelse, og man må håbe, at det vil tjene som forbillede for andre danske forlag, der sidder inde med rettigheder over værker af danske komponister, som på en smuk måde kunne gøre sig gældende i det internationale musikliv. fsp.