Nye bøger

Af
| DMT Årgang 25 (1950) nr. 08 - side 163-166

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Nye bøger

Fernau Hall: Modern English Ba Zlet. 340 s. med 31 tavler. - Melrose, London, zz. A. - Pris: 20 sh.

Engelsk ballet er af forholdsvis ny dato, næppe femogtyve år gammel, men som nyskabende kunstinstitution var den allerede omkring 1937 blandt verdens bedste. Teknisk set stod den vel ikke på højde med fastlandets traditionsrige balletter, især ikke med den russiske, men de nye engelske balletter var af international betydning, og denne hurtige opblomstring skyldtes først og fremmest en række koreografer, der tidligere havde været knyttet til Djagilev, og som var fortrolige med de bedste europæiske ballettraditioner. Disse første 20-25 år af engelsk ballet er nu behandlet af Fernau Hall i det 340 sider store, rigt illustrerede vaerk: - »Modern English Ballet«. En betydelig del af bogen er en undersøgelse af den internationale baggrund og forudsætning for denne nye engelske ballet, - og her er det af særlig interesse for os danske, at vor egen ballet og dens traditioner indtager en fremskudt

plads i det brogede stof. Både Galeotti og Bournonville er smukt placeret i interna~ tionalt selskab og deres væsentlige produktion er ret fyldestgørende omtalt, dog med en del forkerte årstal. Bogen afsluttes med en liste over alle i England opførte balletter fra 1926-1948 med angivelse af koreograf, komponist, tegner og balletkorps.

Finn Bøe: Trek-k au Edvard Griegs personlighet. 127 s. - Tanunis Forlag. Oslo. 1949.

Emnet Grieg er endnu, næsten et halvt århundrede efter hans død, langtfra udtømt. Nu har den norske læge Finn Bøe forsøgt at belyse Griegs psyke og hans sjælelige konflikter for at få en forklaring på, hvorfor Grieg ikke helt indfriede de forventninger, man kunne stille til ham efter hans begavelses rækkevidde. Denne skuffelse, mener dr. Bøe, har ført til en undervurdering af Grieg som komponist, men samtidig en overvurdering af Riketrd Nordraaks betydning for Grieg som komponist overhovedet. Bogens vigtigste del ,er behandlingen af sidstnævnte forhold, som forfatteren kalder Nordraaklegenden eg hvor han søger at påvise, at Nordraak ingenlunde har været den 1)etydningsfulde person, som »legenden« har gjort ham til. Samtidig giver dr. Bøe en psykologisk redegørelse for, hvorledes denne legende i det hele taget har kunnet opstå.

Bogen er uhyre fængslende, men fuld af

sprængstof og vil sikkert ægge til mod-

sigelse, ja har vist allerede gjort det fra

flere sider i Nor--,e. B.

»Jahrbuch der Musikwelt«. 969 s., I. årgang 1949150, udgivet af Herbert Barth. - Forlag: Julius Steeger, Bayreuth. (I dansk kommission hos forlaget Imudico).

En stor del af DM's læsere vil kunne finde sig nævnt i denne vældige musikalske årbog, og forudsat de ikke - som f. eks. professor Knud Jeppesen - er flyttet for nylig, vil deres rigtige adresse også være at finde heri. Hermed er samtidig sagt, at enhver, der ønsker kontakt med en eller anden blot nogenlunde fremtræ.dende musiker i et andet europæisk land, skulle kunne finde ham/hende opført under en af de man-,e kategorier af oversigter, årbogen er inddelt i. Men redaktionen har her søgt at gabe over en større mundfuld, end den i første omgang har været i stand til at fordøje. Nuvel, den er sig bevidst, at der med denne første publikation vil være mangler, og redaktionen håber derfor, at enhver vil tilsende den korrekte oplysninger, hvor der er fejl eller mangler. Det skulle komme 2. årgang tilgode, og man må derfor håbe, at den vil lykkes i højere grad end den første; de af Di NI's læsere, der tilhører det mere officielle danske musikliv, kan hermed selv gå på jagt i de mange hundrede sider.

Foruden en række aktuelle artikler belysende det europæiske musikliv - deriblandt en kortfattet oversigt over »Das Musikleben Kopenhagens« af Axel Kjerulf - indeholder årbogen en meget omfangs~ rig »Nachschla--eteil«, der skulle være værkets tyngdepunkt. Heri er alle arter af musikorganisationer (orkestre, konservatorier, musikforlag, teater- og koncertsale, grammofonselskaber, tidsskrifter, kor, radiofonier, fagorganisationer og instrumentbyggere m.m.m.) ordnet i grupper, så man praktisk talt skulle kunne finde alt, hvad man ønsker af nøgterne oplysninger

om adresser o. 1. Dertil kommer så personregristret, der er opdelt i 43 grupper fra komponister og pædagoger (hvert instru

r_,

ment har sin gruppe) til kammermusikensembler og dansere. Der er bogstavelig talt ingen grænser for, hvad og hvem man kan finde nævnt her, men unægtelig er der også en stor del, man må lede forgæves efter, og det er vanskeligt at se, efter hvilke retningslinjer man er gået frem, og hvilken be-,rænsning man har ort. Den eneste måde, man kan bedømme dette værk på, er ved at se, hvordan de danske oplysninger er, o., det kan jo ikke nægtes, at man her finder adskillige mangler. Skulle man nævne og forklare dem alle, kunne man fylde hele DM med dokumen~ tation, lad os derfor nøjes med at tage typiske eksempler. I sin artikel skriver Kjerulf om flere af vore komponister, i oversigten over »musikalske ur- og førsteopførelser i Europa« derimod finder man af danskere kun Hameriks og Hye-Knudsens navne og værker. Johan Bentzon står som komponist af seriøs musik, og i samme gruppe finder man navne som Sven Gyldmark og Amdi Riis, medens Danmark tilsyneladende ikke har nogle komponister af let musik. Under »musikskoler« finder man naturligvis konservatoriet i København og desuden Københavns Folkemusik~ skoler, men medens »Musikhógskolan«s direktør Einar Ralf er fundet værdig til optagelse under »direktører for læreanstalter« ganske vist med forkert alfabetisk placering, så savnes Chr. Christiansens navn i denne rubrik, til gengæld finder man Immanuel Franksen som direktør for »Den musikdramatiske skole«, som derimod ikke er nævnt under læreanstalter. I en tabel over samtidens komponister siden 1880 er Holmboe nævnt som svensk komponist, og kan Jespersen-trioen glæde sig over at være indlemmet, så må begge de førende danske blæserensmebler

n

forg2eves lede efter deres navne. Under »fagot« er kun 7 nævnt (ingen danske), under »klarinet« 9 (2 danske), »harpe« 11 (ingen danske) og »saxophon« 2 (ingen danske). I stedet for denne spredte fælltning burde man hellere konsekvent have taget i første række alle soloblæsere fra alle de under »orkestre« nævnte orkestre, og dertil have føjet andre mere fremtrædende blæsere, det samme gælder koncertmestre o. 1. Det udvalg, der her er gjort, har ingen mening eller linje..

Lad dette være eksempler nok, og lad det til årbogens fordel være sagt, at den trods sine mangler vil kunne være til stor værdi for enhver, der ønsker at studere i udlandet eller forbereder koncertturnéer, og alle personer eller institutioner, der vil i nærmere kontakt med udlandets musikliv, vil kunne hente værdifulde omend ikke altid fyldestgørende oplysninger i dette værk. Man må så blot håbe, at årbogens redaktion vil søge værket grundigt revideret inden ud ivelsen af 2. årgang.

9

»Who's Who in Musie« - editor: L. G. Pine, 88+420 s. Forlag: Shau, Publishing Co. Ltd. London.

Denne første efterkrigsudgave af det kendte engelske opslagsværk »Who's Who in Music« har mange fællestræk med den store tyske »Jahrbuch der Musikwelt«; foruden diverse orienterende artikler hovedsagelig om engelsk musikliv indeholder værket leksikalske oplysninger om forlag, tidsskrifter, nodetrykkere, musikforeninger, orkestre, kritikere, musikskoler og -kollegier, instrumentmagere, impressarier, grammofonselskaber og radiofonier m. m. m. Men til forskel fra »Jahrbuch« er dette værk mere nationalt end internationalt præget, og det giver sig bl. a. udslag

~1

i, at det er delt i en »Honie-« og en »Overseas Section«. Dette er en fordel, hvad angår det rent engelske stof, som naturligvis indenfor alle kategorier er fyldigt repreesenteret. Overseas-stoffet derimod er temmeffi,, stærkt beskåret, og giver nærmest indtrykket af, at man vil give sine hjemlige læsere denne orientering i forbifarten.

Også her kan man bedst se, hvor godt det udenlandske stof er behandlet ved at undersøge forholdene i det danske stof: Udvalget af navne er foretaget som i de mest gængse leksika, dog finder man besynderligheder som den f.eks., at C. M. Savery får 15 linier, medens S. S. Schultz, Rued Langgaard og N. V. Bentzon spises af i-ned hver 3 å 4 linjer og Riisager, Høffding, Holmboe får melleinproportionalen 8 å 9 linjer. Af instrumentniagere indenfor alle grupper (strygere, klaver, blæsere, orgel) er fra hele verden udenfor England kun nævnt 13 og ingen danske, noget lignende gælder tidsskrifter, hvoraf der kun er anført 26 og deraf ingen skandinaviske. Af andre pudsigheder kan nævnes, at Mørks Musikfórlag (bl. a.) er nævnt, nien ikke Skandinavisk Musikforlag eller »Viking«, og af danske orkestre er bl. a. Odense og Ålborg byorkestre medtaget, medens man savner Århus og Det kgl. kapel. For Sveriges vedkommende gælder lignende mangler: Stockholm Konsertfórening og Norrkóping Orkesterfórening figurer i spalterne, men ikke G8teborg, Malmå eller Hålsingborg. Men det er naturligvis altid let at kritisere og finde

r_,

mangler i et leksikon, og har man ikke selv prøvet det utaknemmelige job, det er at have med leksikonarbejde at gøre, aner man knap, hvilke idiotiske vanskeligheder, en leksikonsmedarbejder ofte stilles overfor. Dette værks redaktør antyder et sådan besynderligt forhold, idet han i forordet si,,,rer: »Til enhver, der vil kritisere manglerne, vil jeg stillet det spørgsmål: hvordan ville De samle biografiske notitser om en musiker, som afslår at levere nogensomhelst oplysninger om sig selv og hvis impressario er lige så umedgørlig-« Dette er ingen undskyldning men en forklaring, som enhver I.eksikonsredaktør må bekræfte rigtigheden af, desværre.

Er end oplysningerne kortfattede også i det engelske stof, så er der dog en fylde af dem, som er af værdi for enhver, der har brug for informationer om engelsk inusikliv og dets personligheder. f sp.

Rosemary Hughes: »Haydn«. 244 s., ill., i serien »Master Musicians«. - Forlag: Dent & Sons, London.

Siden »Greven af Monte Christo« har jeg ikke sådan ladet mig fænge af en bog som af denne. Den er grundig, byggret på historiske oplysninger, (hvoraf flere påstås at være nye), påbreve og dagbøger, sproget er ikke på nogen vis særpræget, musikanalyserne er ikke særlig grundige, nærmest illustrerende, og den synes at være ganske kronologisk stillet op. Det lyder ikke meget spændende. 0 1~ ser man nærmere efter, er det jo heller ikke selve f remstillingen, der gør den så levende, skønt denne er upåklagelig. Nej, grunden må være den, at det er selve personen Haydn, den ensomme, beskedne, enkle og flittige Haydn, man har lært at kende. Den triste og ulykkelige Haydn, livem. kender ham? Men han har også levet. Og samtidig giver denne bog et sandere, mindre »romantisk« tdisbillede med sine mange oplysninger om datidens forhold.

Rosemary Hughes har hentet Haydn lige ind i stuen til ó's. Virkeligheden er den z:,

bedste poularisering, o,,,, jeg tror, han er z-:, kommet den me-ret nær.

Borgsmidt.

Erik Routley: The Chureh and Music. 255 s. - Gerald Duckworth & Co. London. 1949.

Erik Roulleg, som docerer kirkehistorie på Mansfield College i Oxford, har i denne bog givet en overskuelig, men på mange måder ret udførlig skildring af kirkeniusikens udviklin-, fra dens før-kristne begyndelse til det 20. århundrede. Forfatteren er ikke polemisk som Laub i »Musik og kirke«, og overhovedet er betragtningerne præget af en vilje til objektivitet, der synes udsprunget af Routleys omfattende realkendskab til alle sider af sagen, ikke mindst den musikalske - således er det vist meget få bøger af denne slags, der kan opvise navne som Sch,5nberg og Alban Berg, og som overhovedet går ind på hvad de betyder.

Øistein Sommerfeldt: LYTT og LÆR. Kortfaltet musik]weileder. 110 s. 111. nodeek-s. - H. Aschehoug & Co. Oslo. 1949.

Forfatteren til denne nye norske lærebog i musikkundskab, beregnet for ikkemusikere, har et pædagogisk godt greb om tingene. Det er sikkert rigtigt at gå fra det ukomplicerede, koncertsal, program og orkester til det mere eller mest komplicerede, form, stil, æstetik o. s. v. Sommerfeldt fortæller levende, fængslende og intelligent, og skulle man anke over noget, må det blive den til tider lidt vel simplificerede problemstilling, det kommer til at gå

'tud over, ikke mindst vedrørende betrag

ningerne over nutidens musik. Tbo.

Forskelligt

// I lighed med British Council's publikation »The Year's Work in Music«, Arts

Inquiry's, rapport over engelsk musikliv »Musie« og Hinrichsens »Musical Year Book« har Penguin Books udgivet en 253 sider bog »Musie 1950«, der fra forskellig side gennem instruktive artikler belyser såvel engelsk musikliv som en del andre musikalske emner af aktuel og populær historisk interesse. Blandt emnerne kan nævnes: »The Problem of Modern Opera«, »A View on -Modern Aestheties,«, »Russia. and _Musie« o. 1. Bogen, hvis artikler er

t,

skrevet af forskellige forfattere, er redigeret af Ralph Hill (se DM, 4, 1950, s. 82), (ler tidligere har skrevet en udmærket oversigtsartikel »Through the Looking Glass«. Det er meningen hvert år at publicere denne årbog, der for en billig penge (1 sh. 6 d.) kan give den interesserede læser et almindeligt indtryk af, hvad der er sket i musiklivet i den forløbne sæson.

/,/ Penguin Books har optrykt A. K. Hollands biografi om »Henry Purcell«, der udkom første gang i 1932. Utvivlsom ligger der i biblioteker og andre steder gemt og glemt materiale om Englands store barokkomponist, som ville kunne belyse hans liv og færden ' men der er ikke fundet tilstrækkeligt materiale frem, som kan give noget helt billede af Purcell. Forfatteren har derfor søgt ind til belysning af Purcells personlighed gennem redegørelse for engelsk musiks tradition og Pureell og hans tid. Bedst er forf.s, redegørelse for stilelementerne og det poetiske materiale, medens hans værkkarakteristik ofte indskrænker sig til temmelig almindelige og ikke meget sigende vendinger.