Nye musikalier

Nye musikalier

// I samarbejde med Wilhelm Hansens musikforlag har Rudolf Gryller og Hans Overgaard gjort en betydelig indsats til fremme af den aktive musikinteresse i skolerne med særlig henblik på folkeskolens gennem årtier stærkt forsømte musikopdragelse. Bygget på erfaringer fra en

1-1

gelske og svenske forsøg har udgiverne fremstillet et omfattende materiale som arbejdsgrundlag for rytmeorkestret.Hovedtanken med dette materiale er at søge stimuleret barnets umiddelbare trang til musikalsk selvudfoldelse uden at stille det overfor store instrumentale tekniske og teoretiske vanskeligheder, der ofte - især hvor det drejer sig om gruppeundervisning - hæmmer, mere end det fremmer den mere eller mindre latente musikfor

nemmelse. Det musikalske grundelement, der måske mest umiddelbart appellerer til barnets musikfornemmelse, er rytmen, og da rytmeorkestret og dets instrumenter stiller barnet overfor et minimum af musikalsk-teknisk kunnen, vil det herigennem på en let og naturlig måde nærmest som gennem leg kunne få udløsning for sin trang til selv at være med. Materialet der nu ligger klart til at rykke ind i alle danske skoler, består af 1) rytmeinstrumenterne (triangel, træstykker, tamburin, kastagnetter, cymbal og tromme), 2) rytmetavler (foreløbig 12 ialt med rytmisk udformede arrangementer af hovedsagelig danske sange og sanglege) og 3) vejledning for læreren i brugen af rytmeinstrumenter.

Arbejdet med rytmeinstrumenterne opover ikke alene fornemmelsen for den organisk følte rytme, men åbner tillige vejen ind til en musikalsk verden af langt mere differentieret natur. Ved variation i »instrumentationen« af et rytmearrangements melodi- og akkompagnementgruppe fremkommer der - trods instrumenternes manglende muligheder for at angive nogen bestemt tonehøjde - et væld af fine klangnuancer. Og ved at »instrumentere« de melodiske afsnit efter tur for forskel~ lige instrumenter, får børnene opelsket en både visuel og auditiv fornemmelse for melodisk formgivning, og ved akkompagnementgruppens forhold til melodien - enten som rent akkompagnement eller som rytmisk imitation af melodirytmen - udvides mulighederne for at arbejde med musikalsk form i videre forstand. Det visuelle indtryk af formo Pbygningen får børnene gennem rytmetavlernes arrangementer, hvori de forskellige melodiskrytmiske afsnit er vist ved farvede linier, der angiver, hvilket instrument, der skal spille det pågældende melodiafsnit. Til hvert instrument svarer så en bestemt farve (triangel = blå, tamburin = grøn o. s. v.), og de akkompagnerende rytmeangivelser er trykt med den farve, der

t,

svarer til det instrument, der skal spille den enkelte af de angivne stemmer. Således får 'Også børnene elementær kundskab om partiturets princip.

Når alle disse muligheder igen kan kombineres med sang - enstemmig og flerstemmig - vil man forstå, hvor frugtbar en indflydelse rytmeorkestret kan få på skolernes elementære musikopdragelse, og man må håbe, at det materiale, der nu takket være udgivernes pionerarbejde foreligger, vil vinde indpas i alle skoler landet over.

Spørgsmålet bliver så blot, hvordan det musikalske materiale, udgiverne har valgt frem, egner sig for rytmisering og for børn. Der er næppe tvivl om, at det i første række vil være sanglegene eller dansesangene, der vil slå an, sådanne som »Her vil jeg tegne ottetaller«, »Skære, skære havre« eller »Ti-ti-ti, ku-ku-ku«. Man burde nok have udvalgt flere af denne art og hellere have undgået skønsange som f. eks. »Jeg gik mig ud en sommerdag«. Musikalsk er Hans Overgaards egen jazzificerede melodi til »Rim og rytme« et ganske uskyldigt forsøg, der vil more børnene,

men selvom man også bør søge en nyere

orientering, så er det næppe tilrådeligt at

gå for vidt ad denne vej, tilmed hvis det

derved er nødvendigt at skrive tekster af

en så lidet lødig karakter som den, Rudolf

Grytter har vovet at tage på sin samvittig-

hed. Kunne man ikke forsøge at få gjort

nulevende danske digtere og komponister

med en pædagogisk indstilling interesse-

ret i at arbejde videre på de bestræbelser,

der er kommet til udtryk i det foreliggen-

de arbejde? fsp.

Xy dansk musik

I løbet af forårs- og sommermånederne er der udkommet en hel del af de senere års betydeligste nye danske musik. Ved første givne lejlighed vil værkerne blive nærmere omtalt i Dm, det drejer sig om følgende kompositioner:

Poul Schierbeck: »Adrienne Lecouvreur« - radiorapsodi op.49. Orkesterpartitur (Edition Dania). Svend-Ove Møller: »Orgel-Te Deum« (Edition Dania).

Sv. Erik Tarp.- »Symfon! i es« op. 50. Orkesterpartitur (Edition Dania).

- Concerto, c-dur f. klav. o. ork. op. 39. Studie-

partitur (En,,strøm, & Sødring)

Flemming Weis: Sonatine f. fløjte, violin og cello. Studlepartitur (Engstrøm. & Sødring).

Vagn Holmboe: 6. symfoni. Orkesterpartitur. (Viking).

- »Notturno« f. blæserkvintet. Partitur (Viking).

Niels Viggo Bentzon: Kammerkoncert f. 11 instru-

menter op. 52. Direktionspartitur og studiepart!-

tur (Wilhelm Hansen).

- Dance Pieces nr. 3 »Danza burlesca« f. klaver

(Wilhelm Hansen) .

Leif Thybo: »Preludio, pastorale e fugato« f. orgel (Willielm. Hansen).

J. L. Emborg: »Nattebilleder« trio f. klaver, violin

og cello (Edition Danla).

fsp-

En berigtigelse

I DM nr. 4, s. 83, blev det efter fejlagtige oplysninger fra forlaget meddelt, at John Vaino Forsmans »Five Improvisations« var blevet skrevet under opholdet på Lysebu i Norge. Det er dog ikke tilfældet. Efter de givne oplysninger lå det for anmelderen nært at antage, at den »folketone«, der klang gennem stykkerne, fremkom gennem indflydelse fra norsk folketone. Dette er dog kun tilfældet for et af stykkernes vedkommende, de øvrige er skrevet i dansk, finsk, islandsk og svensk folketone ifølge berigtigelse fra komponisten. red.