Dansk Musiktidsskrift fylder 25 år

Af
| DMT Årgang 25 (1950) nr. 09 - side 172-174

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Dansk Musiktidsskrift fylder 25 år

Den 20. september fylder DANSK MUSIKTIDSSKRIFT 25 år. Af de danske musiktidsskrifter, der hidtil har eksisteret, har ingen opnået så lang en levetid. Til sammenligning kan anføres, at det af H. V. Schytte redigerede »Musikbladet« og tidsskriftet »Musik« under Godtfred Skjernes redaktion begge som de længstlevende tidsskrifter før DM ikke overskred en alder af 10 år. Vi tør tage dette som et tegn på, at DM udfylder en mission i dansk musikliv, og det er vort håb, at vi må blive i stand til også i tiden fremover at føre DM videre til gavn for musiklivet herhjemme, og vi beder læserne modtage DM's tak for den trofasthed, De har vist tidisskriftet under de skiftende forhold gennem et kvart århundrede. Redaktionen.

På opfordring af DM,s redaktion har en række personligheder indenfor dansk niusikliv i anledning af jubilæet udtalt sig uforbeholdent orn deres syn på DM:

DANSK MUSIKTIDSSKIRIFT er Danmarks eneste Tidsskrift, der afspejler alle Sider af Tidens Musikliv herhjemme. Det er Musiklivets Ansigt udadtil. Maaske ikke altid et kønt Ansigt, heller ikke altid et venligt Ansigst, men i Vrede som i Smil dog altid et ærligt Ansigt uden hypokritiske Tilbøjeligheder. Og allerede det har Krav paa vor Respekt.

For os alle er det en Avis, hvor vi holder os à jour med Dagens Foreteelser, men for næste Generation er det allerede som et gammelt Album med afblegede Billeder fra Fædrenes og Bedsteforældrenes Tid, en Anledning til at se tilbage til Dagen i Dag med samme Forundring, som vi undertiden føler ved at læse DM fra for femogtyve Aar siden.

Nu er jo femogtyve Aar for de fleste af os ikke nogen overvættes lang Tid. Alligevel maa det ikke glemmes, at femogtyve Aar jo dog er et kvart Aarhundrede, og med den rivende Hast, Udviklingen har taget i vor Tid, kan man med Rette sige, at i Dag er meget forskelligt fra i Gaar, og ikke mindst indenfor Musiklivet vil man være i Stand til at fastslaa, at Udviklingen i det sidste Kvartsekel. frembyder et Billede som af to forskellige Verdener.

DM har derfor foruden sin efemere Værdi ogsaa en historisk, og den sidste er den varigste; men denne Kildeværdi staar rigtignok i ligefremt forhold til den Ansvarsbevidsthed, hvormed Tidsskriftet ledes, og at denne Ansvarsbevidsthed ogsaa altid i Fremtiden maa have sit Sæde i DM's Redaktørstol eller -stole skal være mit Ønske, naar jeg gennem disse Linjer kæder min Lykønskning til de manges.
Godtfred Skjerne.


Igennem 25 år har DM været en værdifuld faktor i vort musikliv; med fortræffelige redaktører og medarbejdere har bla~ det været forpost først og fremmest for ny musik men har samtidig ved interessante artikelrækker om så godt som alle musiklivets foreteelser i ind~ og udland været til værdi for både musikamatøren, musikeren, komponisten og pædagogen. Der er derfor grund til at gratulere bladet, dets redaktører og medarbejdere i anledning af de 25 år og udtrykke håbet om, at den gode og sunde udvikling DM er i må fortsætte.
Lavard Friisholm.

DANSK MUSIKTIDSSKRIFT har gennem sin 25-årige levetid bestandig været ude for den vanskelige dobbeltstilling både at skulle bringe stof af rent saglig art, beregnet paa en faglig-musikalsk læserkreds, og desuden at imødekomme den læge musikinteresserede læsers, krav om artikler af mere populært oplysende og underholdende karakter.

Det redaktionelle arbejde med bladet er selvsagt derved kommet til at frembyde langt større problemer, end hvis bladets linie havde kunnet lægges an ud fra en specialisering, således som det f. eks. er tilfældet med det fortrinlige engelske musiktidsskrift »Tempo«, der i kvartårlige numre udelukkende helliger sig den nyere musik.

Man har da også- i de skiftende redaktioners perioder iagttaget svingninger snart i den ene retning og snart i den anden, - svingninger, der uvægerligt havde utilfredshed til følge hos den part, der følte sine særinteresser forsømt, - men derimod må man også retfærdigvis påpege, at sålænge redaktionen er bundet af denne vanskelige balancekunst hele tiden at skulle have for øje i videst muligt omfang at gøre ret og skel til begger sider, må bladets indhold nødvendigvis ofte blive af såre broget karakter.

Men selv indenfor en sådan brogethed kan der skabes stof af kvalitet, hvad man da også gang på gang har haft lejlighed til at konstatere - ikke mindst gennem den i de senere år forøgede kontakt med udlandet, - og når DM nu har formået at hævde sig gennem disse 25 år, må det utvivlsomt skyldes, at der indenfor begge de nævnte læsekredse virkelig findes et behov for et tidsskrift af DM's art.

At skabe den fuldkomne tilfredsstillelse af dette behov lader sig vel næppe gøre, og under de nuværende forhold synes opgaven ikke at kunne løses mere effektivt, end tilfældet er.
Flemming Weis.

En sammenligning mellem de første spæde numre af DM og det nuværende statelige tidsskrift er næsten det eneste, der kan overbevise mig om, at det virkelig er 25 år siden Chr. Bjørvig ringede på telefonen og spurgte, om jeg ikke kunne skrive lidt i et nyt musikblad, han ville starte. Der er sandelig en stor afstand imellem dette første forsøg og det nu så vel underbyggede, af de store musikorganisationer udgivne musikmagasin.

Måske er der lige så mange meninger om bladet, som der er læsere, og tilhængerne findes sikkert mest blandt dem, der bliver rost deri. Medlemmerne af organisationerne kan ofte ikke rigtigt forstå, at den første betingelse for, at bladet skal have værdi, er, at det kan tale frit og ikke er bundet af smålige medlemshensyn. Mis-, bruges denne frihed og omdannes den til tyranni eller klikevæsen, dræber bladet sig selv meget hurtigt, - og lider altså alle tiders tyranniers skæbne. Lad redaktionen arbejde under eget ansvar - så bliver bladet bedst! Et samlet overblik over virksomheden i de 25 år vil sikkert vise, at bladet genspejler tiden meget godt - der savnes. næppe væsentlige ting, og de skiftende redaktører har, synes jeg, forstået at indordne sig under selve den historiske sandhed. Lad det da være mit ønske for den tid, der nu følger, at dette hensyn også i fremtiden må være ledetråden i DM's virke til gavn for dansk musikliv.
Knudåge Riisager.


Allerede det, at et dansk musiktidsskrift er holdt i live i 25 år, er en bedrift som fortjener en lykønskning.

Vi forbavses derover, men véd hvilke vanskeligheder det volder at skabe og fastholde en læsekreds, der er i stand til at opretholde et tidsskrift, der har musiken og musiklivet som emne; vi har set andre musikblade opstå og forsvinde, og vi har set redaktører af Dansk Musiktidsskrift komme og gå; og alle, der har behov for et musikalsk blad, må glæde sig over den standhaftighed og offervilje, hvormed Det unge Tonekunstnerselskab har stillet sig bag DM.

Det har været muligt i DM at følge en klar og tydelig linie gennem de forløbne 25 år: bladet har faktisk i hele sin levetid været et forum for musikens fagfolk, til hvis tale menigmand har haft lejlighed til i ærbødighed at lytte fra tilhørerpladserne - hvis de ville.

Men har ikke tilhørerpladserne været lidt tyndt befolkede, har ikke antallet af abonnenter udenfor fagfolkenes kreds været for lille?

Mit ønske for Dansk Musiktidsskrifts fremtid er, at drøftelserne af de musikalske emner indenfor bladet må fylde tilhørerlogerne til sidste ståplads. At bladet ikke alene fortsat må blive det organ, som alle, der på faglig vis er knyttet til musiken, må og vil læse, men at det også må blive læst af den store skare af musikinteresserede, som alene giver muligheden for bladets videre udvikling.
Hjærtelig til lykke!
Bj. Garnborg.


DANSK MUSIKTIDSSKRIFT har fundet anledning til at henlede opmærksomheden på, at det her eksisteret i 25 år og har bedt mig om en udtalelse om fødselsdagsbarnet. Lad mig da udtale et fromt håb om, at det i fremtiden må lykkes redaktionen at skabe et læseværdigt blad.

P.S.: Til nærmere orientering for eventuelle interesserede skal jeg forsøge i få ord at give en antydning af, hvilke egenskaber, der efter mit skøn gør et blad læseværdigt og begrunde, hvorfor DM ikke forekommer mig at opfylde selv ret beskedne krav ni.h.t. læseværdighed.

Hvad er det, der gør en artikel, læseværdig? Det er ikke nødvendigvis indholdets eventuelle kvalitet og slet ikke indholdet alene. Den åndelige funktion, der ligger til grund for en artikels tilblivelse, afviger ikke principielt fra den, der resulterer i f. eks. en musikalsk komposition. I begge tilfælde er det balancen mellem idéerne stoffet - og formgivningen - stilen der er afgørende for virkningen. En artikel må være et kunstværk, må have fremragende æstetiske kvaliteter udover den rent informerende værdi for at feengsle den intellektuelle læser, men denne balance og vekselvirkning mellem saglighed og personlig inspiration savnes altfor ofte i DM's spalter. DM har ikke noget ansigt - har ikke sin særlige tone og atmosfære, som gennemsyrer bladets indhold fra a til z, således som tilfældet er med f. eks. »Mandens blad«, skønt dette sidste skrives af talrige vidt forskellige forfattere, der behandler lige så talrige og vidt forskellige emner.

Det må være redaktionens opgave at finde egnede medarbejdere og påvirke og inspirere dem til at skaffe os et musikblad, der har både holdning og stil.
Sv. Erik Tarp.

Der er grund til, at også musikpædagogerne bringer DM en lykønskning i anledning af jubilæet. DM har gennem mange år været medlemsorgan for Musikpædagogisk Forening og har foruden stof af almen interesse bragt mange værdifulde pædagogiske artikler samt anmeldelser af undervisningslitteratur. Derfor må musikpædagogerne være taknemmelige for de impulser og den orientering, som de har modtaget gennem bladet.

Når man tænker tilbage på de forløbne år, vil man som musikpædagog gerne mindes Gunnar Heerup for hans indsats. Med sine uforfærdede - undertiden chokerende - meninger, med sin sans for det aktuelle og sin forståelse af alle musiklivets problemer gav han bladet et stærkt og friskt præg og var også musikpædagogerne en -god mand.

Naturligvis har bladet i årenes løb skiftet fysiognomi. Musikpædagogerne har ved forskellige lejligheder udtrykt ønske om, at DM måtte bringe mere udpræget pædagogisk stof. Men vi forstår, at bladet som talerør for fire forskelligartede organisationer må lægges på et noget andet plan end tidligere; og vi anerkender den velvilje og de bestræbelser, som redaktørerne udviser for at dele sol og vind lige mellem de interesserede parter.

DM har gennem 25 år vist sin levekraft; og det er med glæde, vi kan konstatere, at redaktørerne stadig er levende interesseret i at fremme bladets udvikling. Derfor siger vi tak for de 25 år og ønsker det bedste for fremtiden.
Povl Fledelius.

Årgang 25/1950, nr. 09