Musiklivet

Musiklivet -

]Udlandet

Ved Vagn Jensen

Mens vi herhjemme... i den bedste af alle radioer kun har hørt optagelser fra de kommercielle musikfester, har man andre steder i verden bragt bud om det nye, der foregår i musikens verden. Nu afhol-. des der jo ligefrem musikfester med moderne musik, men se, om oraklet i Rosenørns Allé svarer for sine forpligtelser. Samtidskunsten, om den nu er eksperimenterende eller konkluderende, betragtes som et sekterisk foretagende, der ikke kan have krav på mere sendetid end Fyens berømmelige syltering. Lad os foretage den traditionelle sammenligning med Radiotjånsi, der dog bragte en fuld nattetimes udsendelse fra ISCM's musikfest i Bruxelles. Sten Broman var en kritisk reporter, der blev sat skarpe tekster til lydbillederne - og det forstærkede opfattelsen: at der foregår en kulturel debat af yderst vigtighed. Det skal godtages radioen, at den har haft en fortræffelig serie om nye perspektiver i videnskab og kunst, hvor måske en reportage kunne være placeret, men disse udsendelser er standset i sommersæsonen. Da skal der dyrkes feriekultur. Men tænk, om man havde benyttet sig af en eller anden af de danske, der alligevel var i Bruxelles, til at få lavet en båndoptagelse?

I stedet har vi så hørt Furtwångler, Edwin Fischer og Fritz Busch m.v. Det er naturligvis ganske udmærket. Dagbladene har talt om den ejendommelige transmission fra Holland. Her skal tekniske uheld ikke diskuteres, det skal bare bemærkes, at man fra Amsterdam hørte en af Bachs violinkoncerter med et alt for stort orkester og i en ikke pletfri udførelse. Også Haydn-symfonien har Mogens Wóldike spillet bedre herhjemme, og Mozarts Symphonie concertante har jeg overhovedet aldrig hørt i smukkere fremførelse end Else Marie Bruun og Julius Koppels (lad os få den på grammofon, den kan blive bedre end Heifeiz og Primrose-udgaven). Er der ikke noget rasende upædagogisk i at fremføre de klassiske værker i originalskikkelsen i en vintermusikserie, for så at transmittere fremførelser fra udlandet om sommeren af knapt så fornem kvalitet, men til gengæld med hele den internationale nimbus? Derimod kunne man fra den hollandske musikfest havde fået en autentisk fremførelse af Leon Bernsteins klaversymfoni »The Age of Anxiety« under ledelse af komponisten, den europæiske førsteopførelse af et værk, der har vakt megen opmærkson-ihed i Amerika, eller man kunne have givet et indtryk fra uropførelsen af Hendrik Andriessens opera »Philomela«. Det er kun eksempler blandt mange.

Musiklyttere, der vil høre moderne musik, kan man iøvrigt anbefale at forsøge at fange Bayerischer Rundf unk (Mfinchen: 405 m - 48,7 m; Ni1rnberg-Hof 316 in), der på 6. år fortsætter sine udsendelser med moderne musik, »Musica viva«. Sendetiden er rigtignok 0,05-1,00, men de regelmæssige udsendelser, orkesterkoncerter hver tirsdag, kammermusikprogrammer hveranden torsdag, bringer til gengæld nogle efter danske forhold ganske sensationelle værker, dels fremført af Mdnchener radioorkestret med Eugen Jochum og Rudolf Albert som faste dirigenter, dels med gæstedirigenter, fremragende solister fra ind- og udland og dels i retransinission fra andre radiostationer eller koncertinstitutioner. Jeg skal senere vende tilbage til en beretning over de første 5 års udsendelser, som vi har modtaget i en smuk lille pjece fra den derværende musikafdeling.

Nedenstående liste giver et indtryk af udsendelsernes karakter - og kvalitet.

Boris Blacher: »Romeo und Julie«

(opera)

Arthur Honégger: Concerto di cainera

Albert Roussel: 4. symphonie

Ernst Krenek: Ausschnitte aus dem

BUhnenwerk »Karl V«

Igor Strawinsky: Capriccio fiir Klavier

und Orchester

Werner Egk: Abraxas - Suite fiir Or

chester

1) Carl Orff: »Catulli Carmina« (opera)

2) - »Antigonae« (Schltissszene aus der

Oper)

3) Boris Blacher: Paganini - variationen 4) Arnold Schónberg: Klavierkonzert

(1942)

5) Gottfried von Einem: Capriccio f Ur

Orchester.

I + 2) kan aflyttes 19/9, 3) + 4) + 5) 26/9, de øvrige

koncerter har fundet sted i august og begyn

delsen af september.

Walter Faith: Sonatine fiir Violine und

Klavier

- Vier Lieder op. 13

Hans Werner Henze: Streichquartett

Bela Barlok: 4. og 6. Streichquartett

(Sidste udsendelse i en serie med Bartoks samtlige strygekvartetter).

International operakonkurrenee

I anledning af det kommende 50-år for Verdis død har en kreds af selskaber omkring Scala Operaen i Milano udskrevet en international operakonkurrence om »Prix Giuseppe Verdi« for en lyrisk opera i 3 akter (af omfang som en almindelig teaterforestilling). Man indsender 1 orkesterpartitur, 2 reduktioner for sang og klaver samt 5 kopier af librettoen til Secrefariat du Comite des Manifestations en l'Honneur de Giuseppe Verdi, Theatre Alla S*cala, Milano - der gøres opmærksom på, at partiturerne skal være skrevet med blæk! Prisen er L. 4.000.000 (fire millioner lire), og den vindende opera vil blive præsenteret på La Scala i løbet af sæsonen 1951-52. Indleveringsfrist til 30. september 1951 kl. 20. Hvor librettoen skrives på et fremmedsprog, skal der sendes 1 eksemplar på originalsproget foruden 4 resumeer på italiensk. I tilfælde af fremførelse besørger teatret en rytmisk oversættelse efter aftale med forfatter og komponist. Teatret forpligter sig iøvrigt kun over for komponisten, der selv må aftale alle spørgsmål om forfatterrettigheder med sin librettist. Dommerkomitéen vil blive sammensat af 7 medlemmer med internationalt navn, heraf 5 fra Italien. Man forpligter sig ikke til at uddele prisen, der i givet tilfælde benyttes i en ny konkurrence. Dommerkomitéens afgørelse vil være inappelabel. Manuskripterne indsendes under mærke, og resultatet af konkurrencen vil først blive bekendtgjort efter afsløringen af komponistens identitet. Vinderens originalmanuskript ønsker teatret til sit arkiv; øvrige indsendte værker vil blive returneret efter ønske i løbet af 3 måneder efter afslutningen af operakonkurrencen.

Danmark

Ved Sigurd Berg

Kgl. operasanger Frans Andersson har taget sin afsked fra Det kgl. Teater.

// »Discophilen«s augustnummer indeholder bl. a. en komplet fortegnelse over »Edition Balzer«, den store danske musikhistoriske pladeserie, som Jiirgen Balzer har foranstaltet i samarbejde med Skandinavisk Grammophon A/S. Serien omfatter nu henved 40 plader.

,// Organistudnævnelser: Kjeld Boesen, Bogense kirke; E. Brofeldt, Skelby og Gunderslev kirker; C. Svendsen, Islev kirke; S. L. Simonsen, Utterslev kirke; Karl Johan Isaksen, St. Jakobs kirke; Peter Thomsen, St. Johannes kirke.

Folkeuniversitetet begvnder

Folkeuniversitetets musikforelæsnin

ger i år, omfatter: »Musiken i romantiken« (ved Harald Krebs, beg. 4/10), »Omkring Benjamin Britten« (ved Frede Schandorf Petersen, be,,,. 3/10) og studiekursus over emnet »Musikens grundbegreber« (ved Frits Haase, 20 timer, beg. 2/10). Alle oplysninger på tlf. Byen 716, kl. 10-14.

]Legater

Undervisningsministeriets »s ommer

understøttelser« er iår givet til følgende indenfor musiklivet: Fløjtenisten Johan Bentzon, organist Poul Børch, pianistinde Betty Dworkind, dirigenten Eckart-Hansen, dirigenten Haakon Elmer, violinistinde Ellen Margrethe Givskov, komponisterne Vagn Holmboe, Poul Rovsing Olsen, Svend S. Schultz og Svend Erik Tarp, violinist Erik Vedel Petersen, pianist Niels Prahl, kapelmester Jens Schrøder, organist Karen. Balle Sørensen, operasanger Otte Svendsen, korsangerinde Mette Svendsen Tune, korsanger Einar Skovmøller og solodanser Fredbjørn Bjørnsson.

// I oktober søges følgende legater:

inden 15/10: Dansk-Islandsk Forbundsfond (for islandske musikstuderende). Kristiansgade 12, Kbh. K. (Skema).

inden 1/11: Det Anckerske Legat (for komponister). Undervisningsministeriet.

Frederiksholms Kanal 21, Kbh. K.

- Gudda Behrends Legat (for medlemmer af Musikpædagogisk Forening). Musikpædagogisk Forening, Frederiksborggade 50, Kbh. K.

- Dansk Solist-Forbunds Legatfond (for medlemmer af D. S.-F.). Grundtvigsvej 34, Kbh. V.

- Pensions- og Understøttelsesforeningen, for danske Musiklærere og Musiklærerinder (væsentlig for medlemmer af samme). Ors. Chr. Bentzen, Raadhusstræde 7, Kbh. K. (Skema).

Camilla Tacks Legat. Magistratens legatkontor, Farvergade 28, Kbh. K.

Fødselsdage

September

24.: Komponisten Edvard Brink, 67.

25.: Sangeren Chr. Gjerland, 65.

-~- : Organist Peter Thomsen, 57.

27.: Pianisten Hags Almdal, 64.

- : Kapelmester Kai Julian, 56.

30.: Koncertsanger Thøger Rasmussen, 66. Oktober

1.: Komponisten Herman D. Koppel, 42.

3.: Kgl. kammersangerinde Ellen Beck.

- . Kgl. kapelmusikus Mogens Steen Andreasen, 34.

4.: Musikkritikeren, organist August Felsing, 71.

Kgl. kapelmusikus Louis Hegner, 53.

Komponisten Børge Roger-Henrichsen, 35.

5.: Operasangerinde Margherita Flor.

: Kgl. solodanser Niels Bjørn Larsen, 37.

7.: Orgelbygger Th. Frobenius, 65. 10.: Pianistinden France Ellegaard.

Kgl. koncertmester Peder Lynged, 64.

Komponisten Erik Deneke, 46.

Kapelmester Leo Mathiesen, 44. 11.: Organist Elisabeth Tuxen.

: Kgl. kammersanger Holger Bruusgaard, 66.

: Komponisten Per Thielemann, 60.

12.: Koncertsangerinde Johanne. Brandt Nielsen.

13.: Komponisten Jens Bjerre, 47.

14.: Operasangerinde Thyra Larsen.

: Komponisten Carl U. Simonsen, 64. 15.: Organist Thyra Hansen.

Operasangerinde Villie Hagbo Petersen.

Kgl. balletdanserinde Lillian Jensen. 16.: Koncertsangerinde Kåtlie Bruun

Bielenberg.

I : Organist Kirstine Givskov.

17.: Domorganist Jørgen M. Nielsen, 66. - : Organist Svend Petersen, 53.

19.: Saxofonisten Poul Strøbech Kisbye, 51.

'21.: Kgl. kapelmusika Adda Varnung.

22.: Kapelmester Hjalmar Koefoed, 71.

Dødsfald

Georg Høeberg

I Georg Høeberg ejede dansk koncertliv ,en førerskikkelse, uden tvivl den vægtigste siden Johan Svendsen. Allerede hans rent ydre »pondus« skabte en atmosfære .af respekt omkring ham, og den indsats, han kom til at yde, navnlig i årene 19141930, da han var leder af Det kgl. Kapel, blev af største betydning, især for operaen, der virkelig fik en glansperiode i disse år. Som musiker blev Georg Høeberg bindeled mellem vor tid og det forrige .århundredes store musiktraditioner, idet hans første konservatorieår faldt i Niels W. Gades regeringstid, altså i en periode, -da dansk musikliv endnu havde en ukronet konge, som vi ikke har haft det hverken for eller senere. Georg Høeberg må have følt traditionens vægt - også i kraft -af sit Lumbyeske blod -, og så blev det dog ham, der f. eks. fremførte Strawinskys musik første gang på Det kgl. Teater, mens sandsynligvis mangen ældre kapelmusikus har rystet uforstående på hovedet

og betragtet »Petrouchkå« som galmandsværk.

Nu er Georg Høeberg død. For to år siden, da han fyldte 75 år, så vi ham for sidste gang i spidsen for et orkester. Han var legemlig svag allerede dengang og havde på dirigentpodiet en stol, som lian jæ-vnlig benyttede. Når han rejste sig, var det med tungt besvær; men hans greb om taktstokken var fast og sikker, - og det føg om ørene, da han spillede sin sidste Beethovenske finale. Den dag mistede dansk musikliv en skikkelse, som ida-g

n

ikke kan erstattes. For eftertiden vil Georg

Høeberg stå ikke blot som en stor person-

lighed men også som en epoke i dansk

musikliv. B.

Adolf Riis-Magnussen

Komponisten Adolf Rffs-Magnussen døde d. 11. august, 67 år gammel. Riis-Magnussen havde allerede fra ungdommen haft et svageligt helbred, og det var et hjerteanfald, der medførte hans død. Som komponist var han mest kendt for sine sange. De er af en egen varm, hjemlig tone, der har sin rod langt tilbage i dansk tonekunst - rnen dog ikke uden påvirkning ai nyere tonesprog, især af Carl Nielsen, hos hvem han var elev i en periode i begyndelsen af århundredet. Foruden sangkompositionerne, til tekster af bl. a. Jolis. Jørgensen, Viggo Stuckenberg, Thøger Larsen og Anton Berntsen, skrev han det store korveerk »Columbus« til tekst af Johs. V. Jensen, en symfonisk suite for orkester, en strygekvartet og andre instrumentalværker, alle med et ret romantisk islæt. Siden 1920 virkede Riis-Magnussen som o~ganist ved Set. Thomaskirken, hvor han i arenes løb udførte et smukt og påskønnet kirkeniusikalsk arbejde.

Provinsen

// Kapelmester Ove Peters er blevet ansat som anden kapelmester ved Odense Byorkester.

// Ved afgangseksamen på Det jydske Musikkonservatorium iår har følgende bestået: Esther Amtoft, Karen Land og Lis Villaume (klaver), Tinna Nygaard og Inge Unmach Larsen (orgel), Asgar Sørensen (sang) og Povl Henning Errboe (klarinet). Ved den musikpædagogiske eksamen bestod: Holger Arndt, Nanna Christensen, Agnete Jensen, Edith Laursen, Marie Alkjærsig Madsen, Ragna Meller og Ragna Helleman Sørensen (klaver), Esther Klemann Larsen (violin), Johannes Partsch (sang) og N. Chr. Bystrup (korledelse og hørelære). - Endvidere bestod Poul Johansen og Finn Mathiassen organisteksamen og Karen Land og Tinna Nygaard solf égelærereksamen.

// Randers Byorkester og Randers philharmoniske Selskab har trods økonomiske vanskeligheder i sæsonen 1949-50 afholdt fire symfonikoncerter foruden en række populære koncerter. Symfonikoncerterne blev dirigeret af Lavard Friisholm og

Launy Grøndahl. Takket være et forøget tilskud fra Randers kommune (nu 35.000. kr.) har man fra den kommende sæsons begyndelse, sóm tidligere meddelt, kunnet engagere' Lavard Friisholm som fast dirigent og Ejnar Rasmussen som 2. kapelmester.