Nye bøger

Nye bøger

Nicolai Malko: The conductor and his buton. Fundamentals of Ihe fechnic of conducting. - Wilhelm Hansen, Copenhagen. 1950. -

Med dette værk raninier j5-rofessor Nicolai Malko en solid 1),,,æl gemiem den gængse opfattelse, at man ikke kan lære at dirigere.

Jeg tror ikke, at jeg tager fejl, når jeg mener, at Malko bl. a. har villet reagere mod den friere direktionsteknik, som lader til at blive mere og mere udbredt i Amerika, og har villet vise, at en dirigent kan udtrykke alt med de bevægelser, som Malko kalder »time-beating«, d.v.s. at diri

genten pålægger sig selv at overholde, i alt fald med højre hånds 1)evægelser, et khart bevæ-gelsesmønster. Som musiker kan man ikke kraftigt nok give ham ret heri. Når orkester og dirigent kender hinanden gennem mange års samarbejde, og når (Jet drejer sig om velkendte værker, forsvin(ler betydningen af selve takteringen og i så fald kan en -,,-is frihed for dirigentens bevægelse give et ekstra pust af friskhed til musikken. Men i alle andre tilfælde gavner det fremførelsen, når dirigentens bevægelser er enkle og klare, når slagene indenfor hver takt ikke kan forveksles med hinanden, og når det drejer sig om mindre kendte værker med skiftende rytnier, bliver kravet lieroni simpelthen en »conditio sine qua non«.

En fuldkommen gennenigaiig -af bogen ville kræ-ve en liel artikel og antagelig kun have interesse for et mindretal af tidsskriftets læsere; det skal blot nævnes, at den udover en ræ-kke meget værdifulde bemærkninger oni forholdet mellem dirigent og orkester, kun beskæftiger sig med

n

takteringens problenier og deres tekniske løsning. Den over-går her i anskuelighed langt, hvad jeg hidtil har læst om dette enine og bringer, hvad jeg ikke har truffet andetsteds, en række forberedende øvelser, der dels er direkte rettet mod så at sige at grundlægge det fysiske apparat, dels tjener til at gøre li,,enderiie indbyrdes uafhængige.

Bogen bør ikke blot anbefales til dirigentstuderende og til enhver dirigent, der ikke allerede er stivnet i sin tro på egen ufejlbarlighed; ja, man fristes til at ønske, at alle unge dirigenter, og niange ældre

~1

med, blev mægtet adgang til dirigentpodiet, indtil de havde sat sig ind i bogens krav. Men den må også kunne læses med stort udbytte af enhver koncertgænger, der interesserer sig for at kunne bedømme, hvornår æren eller skylden for en særlig god eller en særlig dårlig orkesterpræstation tilkommer dirigenten eller orkestret.

Det er beklageligt, at bogen ikke har

kunnet udgives på dansk, men vi lyk-

ønsker iøvrigt i høj grad forlaget til at

have udgivet et værk, som må have gode

muligheder for at hævde sig internatio-

nalt. Johan Bentzon.

Patil Hindemilh: ».Aufgaben ffir Harnionie-

Schiller«. 144 s. Scholt's Sóhne, Main-- 1948.

Til sine lærebøger - - de vanskeligt til,,fængelige, knudrede teoretiske og praktiske dele af »Unterweisung ini Tonsatz« - har Hindemith føjet et Pædagogisk arbejde af en noget anden art, en ganske gemen harmonilære, af allertraditionelleste slags. »Traditional Harmony« hedder bogen på engelsk, hvorfra den foreli-ggende tyske udgave er oversat, og den er blevet til på Yale universitet, hvor Hindemith har haft lejlighed til at gennemprøve øvelsernes praktiske holdbarhed. Lærebogen viser den berømte komponist som praktiserende teoretiker: erfaren, dreven og -konservativ. Det er den gode gamle trinlære, der endnu en gang må holde for, men den er lagt anskueligt og praktisk an og meddeler straks fra begyndelsen både bas- og melodiopgaver. Bogens interessan

teste afsiiit omhandler instrumentalsats, som jo er nyttig for ikke at sige nødvendig som modvægt mod den stærke vokale orientering, som stadig er nprmen indenfor harnionilæreundervisningen. (Tilsendt Tbo.

af Skandinavisk Musikforlag).

Niels-Eric Ringboirt: »Sibelius«. 162 s. m. nodeeks. Kr. 6,75). - Nyt Nordisk Forlay. Kbh. 1950.

Ringbonis nye Sil)elius-bog, der er udkommet på dansk i serien af Nyt Nordisk Forlags musikbøger, giver ikke på væsentlige punkter nyt stof oni »mesteren«, som forf. med ærefrygt og niegen højtidelighed gennem hele værket titulerer Sibelius. Forf., der er finne, har dog ved samtaler nied »mesteren« fået korrigeret visse biografiske uoverensstemmelser og fejltagelser og afkræftet enkelte musikalske fejlvurderinger, der tidligere har været frenisat i bøger oni Sibelius. løvrigt er frenistillingen lagt an på at give en for deii musikalske lægniand ikke videre tungtvejende oversigt over Sibelius' livsværk nied hovedvægten lagt på de orkestrale værker, ganske særligt synifonierne. Citater af kritiker giver indtryk af, hvilken bedømmelse der blev Sibelius' værker til del, da de kom frem, men til trods for at der her er fremdraget mange rammende karakteristiker og naturligvis også enkelte misforståelser, virker citaterne tyngende i en bog af dette ret beskedne omfang.

En mere dybtgående musikalsk vejledning genneni. værkerne og en niere præcis stilistisk placering af Sibelius' kunst og hans stilling i Nordens musik ville have været at foretrække. En sådan er helt omgået.

Man får dog et udnuærket indtryk af det miljø og de nationale forhold, hvorunder Sibelius har skabt sin kunst; heri har Bingboms bog sin bedste værdi.

fsi).

Serge 31oreux: Béla Bartók. Leben-Werk-Stil. Atlanlis Verlag. Zilrich 1950. Oversat fra

S. M.: B. B. sa vie - ses oeuvres - son langage. Richard-Masse. Paris 1949.

Hellere end gerne ville man uforbeholdent anbefale Serge Moreux's, lille Bartókbiografi, der i 1949 udkom på fransk og fornylig er blevet tilgængelig for tyskkyndige ved en Schweizer-udgave, for Bartók spilles jo niere og mere herhjemme, og efterhånden som forståelsen for hans musik vokser, øges også trangen til at få et helhedsindtryk af den ungarske mesters personlighed og værk.

Forsåvidt kan bogen anbefales, som man får en velklippet silhuet af Bartók, en første orientering, omend man aner, at forfatteren er gået meget let hen over ting, som må have haft væsentlig betydning for komponisten. Også med hensyn til frem.stillingen af Bartóks stil kan man godkende ' adskilligt, dog med det forbehold, at de større perspektiver tiden giver, nok vil ændre ikke så lidt hist og lier.

Men så Bartóks værk. Ja, der synes ilivertfald -undertegnede, at billedet er ganske og aldeles fortegnet. Uden nodeeksempler står adskillige detaljeanalyser som tomme postulater og de opstillede formskemaer er relativt uinteressante, uden forklaring på den indre logik i formen. Det er dog især selve vurderingen af værkerne og deres placering i forhold til hinanden, der forekommer mildest talt besynderlig, selv forfatterens forsigtige forbehold taget i betragtning. Eksempelvis kan nævnes, at gennemgangen (nej gennemløbet) af 6. kvartet og Concerto for orkester i enhver henseende synes ganske utilstrækkelig,.

Læst med kritik har bogen den væsentlige veerdi, at den giver det første tilgængelige'overblik over Bartóks liv og værk, og da der findes en fuldstændig liste over kompositioner, biografiske artikler og grammofonoptagelser, vil bogen indtil videre blive det sted, hvor man søger faktiske oplysninger om mesteren.

Z"",

Vagn 11011nboe.

Forskelligt

// Forlaget George G. Harrap &- Co. Ltd., London, har udgivet et værk om den nyere engelske musiks fader Sir Ralph Vaughan Willian7s, en studie af Hubert Foss. Vil man vide noget om engelsk musik i vor tid, kommer man ikke udenom en personlighed som Vaughan Williams, der i engelsk musik indtager en ,stilling som Carl Nielsens i dansk musik. Værket giver ikke alene en oversigt over Vaughan Williams produktion, men tegner også baggrunden for hans skaben og giver nyttige biografiske oplysninger. I værket er indlemmet en 20 siders selvbiografi og en interessant artikel »Who wants the English Composer«, som Ralph Vaughan Williams (udtales: Raif Wårn-Williams) skrev i 1912, to bidrag, der begge er medvirkende til at give værket en autentisk karakter.

// Den i 1934 afdøde engelske komponist Gustav Holst, der var af svensk afstamning, indtager en ikke nær så central stilling i engelsk musik som hans samtidige Vaughan Williams. Men kunstnerisk er han absolut ikke mindre interessant end sin store landsmand, hvad Leks. mere kendte værker som »St. Paul's Suite« for strygere, den store orkestersuite »The Planets« eller korværket »Hyinn to Jesus« viser. Hans datter Imogen Holst har på forlaget Oxford University Press udgivet et ret omfattende værk (164 s.) om sin fader, den første detaljerede analytiske studie over hans værk »The Music of Gustav Holst«. I kraft af (le musikalske analyser får man her et langt rigere facetteret indtryk af selve musiken og dens mange stilistiske ejendommeligheder end f. eks. i bogen om Vaughan Williams. Som overgangsskikkelse melleni 19. og 20. århundredes musikalske kunst er Gustav Holst en interessa iit personlighed at gøre si-, bekendt med, og dette værk om ham letter adgangen til hans musik, der indeholder værdier, som vi i musiklivet lierhjemme har overset.

// I serien »Introduction to the -Musie of ... « fra forlaget Dobson, London, har William Mann skrevet en kort 76 siders indføring i Bachs kunst, udgivet i det sædvanlige lommeformat beregnet for den musikinteresserede lægniand.

// »Practical Musie for AII« er titlen på et symposion (95 s.), udgivet af forlaget Hinrichsen, London. I en række artikler med emner som »Percussion Bands«, »The Brass Band«, »Aniateur Opera« og »Tlie Amateur Orchestra« o.l. gives en orientering indenfor de enkelte felter nied lienblik på at skærpe interessen for den aktive musikudfol'delse.

// Den engelske musikforfatter Ral Ph I-Jill nåede inden sin død at færdigredigere Pelican Book's musikalske årbog »Musie 1951«. Arbejdet med den endelige udgivelse måtte efter hans død overgives til andre, der har tilegnet bogen Ralph Hill's, minde. Foruden glimrende oversigtsartikler om engelsk musikliv i alle afskygninger - musik i teatret, koncerter i London, musik i radioen, nye grammofonplader, musikalier og bøger m. m. - bringer årbogen en række interessante artikler, hvoraf skal frenihæves »Does Musie Progress?«, »On Listening to Modern Music«, »The Unknown Liszt«, og -»Wither Musicology?« o. a. - Pris: 2 sh. 6 (1.

f s p -