Nye bøger

Af
| Årgang 26 (1951) nr. 06 - side 132-134

Nye bøger

Titt Fasmer Dahl: Der var engang en spillemand. Dansk udgave og afsnittet om Carl Nielsen ved Svend Hoffmeyer. 137 s. Haase.

Der har adskillige gange tidligere været gjort forsøg på at skrive musikhistoriske bøger for børn. Med mere eller mindre held. Den norske forfatterinde Tilt Fasmer Dahl har nu sidst fortsat forsøgene med tre biografier over Haydn, Mozart og Grieg, der i den foreliggende oversættelse »Der var engang en spillernand« er suppleret med en skildring af Carl Nielsen, skrevet af oversætteren, den musikalske læge i Slangerup Svend Hoffmeyer. Bogen er beregnet for børn og unge fra 12-18 år. Man ville dog tro, at den for de 15-18årige er lovlig barnlig affattet, ligesom der for børn omkring den yngste aldersgrænse vil forekomme temmelig uforståelige udtryk. Iøvrigt findes der direkte misvisende forklaringer som for eksempel i afsnittet om Haydn, hvor han i forbindelse med opførelsen af en strygekvartet nævnes som dirigent, skønt han naturligvis kun har været den anførende primoviolin, - eller om Mozart, som dirigerede en af sine barneoperaer i spidsen for det vældige orkester.

Det er dog neeppe muligt for en voksen at sætte sig helt ind i, hvorledes en sådan bog virker på de aldersklasser, den er beregnet for. Det er imidlertid lykkedes at få en meget ung dame til at udtale sig om sit syn på bogen: »Der står altfor meget godt om Grieg, men det er bare fordi han er norsk. Jeg kan bedst lide det om Carl Nielsen.« Den un,,,e dame har ikke helt, uret.

Sohlmans Musiklexikon, bind 2. XII+ 647 s. ill.+ 9 tavler. Sohlmans fórlag, Slockholm 1950.

I efteråret udkom det med længsel, imødesete andet bind af Sohlmans musikleksikon og dermed skulle værket være halvt, færdigt. De danske medarbejdere fra første bind, Nils Schiørring, Henrik Glah.n og Svend Kragh-Jacobsen har i dette bind suppleret sig med professor Jens Peter Larsen og magister Erling Winkel. Den sidstnævnte er indtrådt.i hovedredaktionen, mens prof. Larsen har bidraget med en 48 spalter stor og fremragende artikel om Joseph Haydn.

Vi vil dog henstille til redaktionen, at de udtalebetegnelser, som er vedføjet en del af de danske navne, for fremtiden bli

ver revideret af en dansker. I det foreliz-

gende bind finder man de mærkeligste mis-

forståelser på dette område. Nogle få eks-

empler vil være tilstrækkeligt: Kai Flor

[flå:r], Genboerne [je'n-], Gjellerup [je'-],

Gjødvad [jå'-I, Godske-Nielsen [-ni:'I-l.

Det lyder ikke godt i danske ører, - og

pudsigt nok ser det ud til, at disse udtale-

betegnelser netop viser, hvordan en sven-

sker uden vejledning ville udtale de på-

gældende navne. Men iøvrigt ligger vær-

ket i et højt plan, både udstyrs- og ind-

holdsmæssigt. Når det er afsluttet, vil vi

bringe en indgående anmeldelse af denne

betydningsfulde håndbog. S. B.

Karl H. Wórner: »Musik der Gegenu,art Geschichte der neuen. Musik«. 239 s.

B. Schott's Sóhne, Mainz 1949. Tilsendt af Skandinavisk Musikforlag.

Som følge af den årelange isolation fra de musikalske hoyedstrømninger og den åreladning af egne kunstnere, musikere og musikskribenter som komponister, der blev resultatet af den nazistiske magtovertagelse i 1933, var der i Tyskland vokset frem et vældigt behov for musikalsk nyorientering, da freden brød ud. Som fremhævet af Edw. Dent i artiklen »Moderne operaproblemer« (side 121) gav dette musikbehov sig udslag i en jætteanstrengelse for at opbygge operahuse, og på andre områder så man i årene efter 1945, hvordan tyskerne forberedte sig på nyorienteringen bl.a. ved afholdelsen af musikfester og tilrettelægning af studiekurser for ny musik. Behovet var ægte, gik både i dybden og bredden og medførte tillige en opblomstring af musiklitteræ- re arbejder. På dette område, hvor Tyskland for krigen var førende, havde sæ rligt de engelsktalende lande fået et forspring, der ikke sådan lod sig indhente, fordi 15 års stagnation ikke kan kvitteres med et snuptag.

Men når behovet er drivkraft, tager udviklingen fart, og det er forbavsende, hvor hurtigt og præcist det er lykkedes den 40-årige tyske musikforfatter Karl H. Wórner at danne sig et overblik over samtidens o,,, den umiddelbare fortids musik, hvis »historie« han har nedfæ. ldet, i ovennævnte tætskrevne, halvtredjehundrede sider store værk. Det prisværdige ved dette værk er den præcision, forfatteren kan lægge i karakteristiken af en komponist, en periode eller en bestemt stil ved kun i enkelte tilfælde at bruge nodeeksemplets vejledende men langtfra altid tilstrækkeligt fyldestgørende illustrationsmuligheder. Lidt i modsætning til den sikre personkarakteristik står den rigt differentierede opdeling af strømningerne i tiden, der i sin detaljerigdom og med et væld af undergrupper-truer med at sprænge helhedssynet til et kalejdoskopisk væld af detaljer. Forf. har forsøgt at drage alle musikalske faktorer ind i sin oversigt, så man ikke forgæves skal lede efter forklaring på musikalske fænoi-nener, hvadenten det drejer sig om »pand:.iatonik«, »kvarttonemusik«, i forbindelse med opera »det æstetiske teater« eller forskellige afskygninger indenfor »jazz«.

Det er til værkets fordel som håndbog, nien svækker det som historisk oversigt. Alle strømninger, alle landes mere betydende komponister drages ind i billedet, der blot for Nordens vedkommende står altfor uklart. F. eks. er Kurt Atterberg nævnt for Sverige men ikke Gósta Nystroem, ikke Hilding Roseizberg og ingen af de yngre. Carl Nielsen n2evnes end ikke, uagtet den nyere musiks historie i Norden ikke kan skrives uden at give ham en central stilling i beretningen, og hans efterfølgere nævnes heller ikke. Det kan ikke hægges'forf. til last, at han ikke kender noget til nyere nordisk musik, og har han villet søge neermere oplysninger, har det for ham tilgængelige skrevne materiale været så sparsomt, at han uvægerligt har måttet få indtryk af, at der ikke har eksisteret en ny nordisk musik af betydning udover Sibelius. En opfattelse, der givet i-nå revideres allerede på nuværende tidspunkt. Også dette svækker værket som »historie«, men endda skal det anbefales enliver, der vil vide noget nærmere om hovedstrømningerne i vor. tids musik o,,,

n

frenifor alt også om den alniene kulturelle baggrund for det 20. århundredes tonekunst.

Heinrielt Strobel: »Paul Rindendth«. 3. opl., 144 s. - B. Scholt's Sóhne, Mainz 1948. Tilsendt af Skandinavisk Musikforlag.

Komponistbiografier, der skrives, medens den biograferede kunstner endnu lever, må altid lide den skæbne at blive forældet i løbet af få år. For en kunstnerpersonlighed af Hindemiths støbning gælder dette i særlig grad, eftersom hans musikalsk produktive evne er så -livskraftig som nogensinde. Den nuværende musikchef ved Sildwestfunk Baden-Baden Heffirich Strobel har derfor i slutningen af

fyrrerne foretaget en grundig revision og

omredigering af sin Hindemith-biografi

fra 1927, der nu foreligger i 3. oplag og

omfatter værkbeskrivelser og en værdifuld

kronologisk værkfortegnelse over den om-

fattende produktion. Denne nve udgave

indeholder derfor redegørelse for værker

.som »De fire temperamenter« (1940),

cellokoncerten (1940), »Ludos tonalis«

(1943),Weber-metamorfoserne (1943), bal-

letmusiken »Nobilissima visione« (1938),

»Requiem« til Walt Whitmans tekst (1946)

og de teoretiske værker »Unterweisung im

Tonsatz« for blot at nævne betydelige ar-

bejder, uden hvilke man ikke kan give

noget fyldestgørende billede af denne

kunstner. Strobel betegner Hindemith som

værende fornyeren af den sande tyske tra-

dition, som i senromantikens tid fasthold-

tes af Brahms og Beger og nu videreføres

af ham. Forf. har sagligt og klart gjort

rede for det essentielle i Hindemiths bro-

gede men Stofligt velordnede tonekosmos,

således at beskrivelsen ikke alene henven-

der sig til fagmanden, men også i-ned vir-

keligt udbytte kan leeses af den interesse-

rede læ- gmand. fsp.

Josef Norborg: J. S. Bach. 253 s. - Arne Ginines Forlag. Oslo 1950.

I anledning af Bach-mindeåret 1950 har

Josef Norborg udgivet en biografi om

J. S. B. Til trods for enkelte gode partier,

især i bogens første afsnit, hvor arven fra

den store Bach-slægt og det særlige kul-

turmiljø lægges som grund for Bachs liv

og virke, forekommer bogen temmelig til-

fældig. Forfatteren, der ikke er fag Musi-

ker, skriver i forordet: »Der vil ku n n e,

gjøres den innvending i-not fremstillingen

at den undertiden fører inn stoff i en

sammenhæng hvor det ikke er historisk

forutsetning for det«. Denne »metode«

synes mig tilfældig, når f.eks. Matthåus-

passionen gennemgås på et tidspunk, da

Bach er purung organist i Arnstadt, og

forvirrende bliver det, når forfatteren så

atter kommer ind på dette værk i afsnittet

orn Leipzig. Også det biografiske stof flag-

rer ganske tilfældigt o-, tjener næppe til

at give den læge et oversigtligt og fyldest-

gørende billede af den store Thomaskan-

tor. B. J.

Forskelligt

// »International Gallery of Conduetors« (Rockliff - London) er titlen på et 233 sider omfattende værk af Donald Brooke, forf. til »Composers' Gallery«, »Masters of the Keyboard«, »Violinists -« og »Singers og Today«, »Four Great French -«« og ~,»Six Great Russian Composers« og andre populære musikbøger. I førstnævnte galleri portrætterer Brooke 36 dirigenter begyndende med »The Master« Toscanini og omfattende stort og småt mellem hinanden, dog flest store,navne, i livi ' s selskab man ikke rigtig kan forstå, hvorfor den herhjemme fra sine koncerter sørgeligt berømte Richard Kor~z er placeret. Diskofiler vil sikkert hilse værket velkommen.

.// I en handy lille studie over »Nrerdi's Last Operas« (64 s. - Hinrichsen Edition, London) har Stepheiz Willian2s, i England en kendt radioforedragsholder over musikalske emner, skrevet om »Aida«, »Otello« og »Falstaff« i en ' af musikalsk viden præget, let causerende stil. Denne booklet er ikke blot til glæde for kenderen men udmærket som introduktion o-, fører gennem disse scenisk-musikalske mesterværker.

/,/ Ikke alene violinister men også almindelig musikalsk interesserede læsere vil glæde sig over Joseph Szigeti's erindringer. »With Strings Attached - Reminiscences and Reflections« (223 s., ill. Cassel, London). Szigeti fortæller i et letflydende, konverserende sprog løst og fast orn hændelser i sin omvandrende kunstnertilværelse, der har bragt ham ind på livet af mennesker og personligheder, som har præget hans samtid. Af særlig interesse for violinister er naturligvis hans spredte bemæ- rkninger om violinspil og programlægning. fsp.