Nye bøger

Af
| DMT Årgang 26 (1951) nr. 07 - side 154-156

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Nye bøger

,Stolte britiske l Wilitærmusiktraditioner

Den fremragende, enestaaende kyndige og utrolig flittige engelske* Militærmusikhistoriker, Dr. Henry George Farmer har hos Hinrichsen, London,* udgivet et nyt, smukt lille Voerk: Handels Kettledrums and other papers on military music.

Det er, som Navnet antyder, en Samling Kronikker om specielle militærmu.sikalske Emner. koncentreret omkring en Afhandling om Royal Artillerys store Pauker, som Händel fik Lov til at laane til Opførelserne af sine Oratorier i Sæsonen 1749-50; Mesterens egenhændige Rekvisition er fremdraget og gengivet i den meget instruktive og underholdende Afhandling.

Men der er man-~e andre Ting i Bogen af høj Værdi, deriblandt tre Afhandlinger om tre af den engelske Hærs berømteste militære Musikkorps med The Scots Guards Band i Spidsen. Der er Artikler om, Pauker som Trofæer, om Retræten og om flere andre af de traditionsrige musikalske Skikke, som lever under de britiske Faner.

Ikke mindst interessant er Afhandlingen om den tyrkiske Indflydelse paa Militærmusikken. Den viser en Udvikling paa dette Punkt i England, som faktisk ret nøje falder sammen med den, der kendes andre Steder i Europa, ogsaa i Danmark - blot med den Forskel, at Tidspunkterne for de enkelte Led i Udviklingen er forskubbede.

Dr. Farmers Arbejde er altid af høj

Karat, og de tolv Kapitler er det ikke

mindst ' bl.a. fordi de er ledsaget af ud-

førlige Noter og Henvisninger. Handels

Kettledrums er udsendt som en fin, biblio-

fil Ting, trykt i kun 200 af Forfatteren

signerede Eksemplarer. Bogen skal nok i

Tidens Løb blive en af Musikhistoriens.

mest efterspurgte! N.F.

Sven Møller Kristensen: .11usik-en. 3. opl., 110 s. - Hirsehsprungs forlag.

S. M. K.'s lille populære bog om - musikkens udvikling er nu kommet i sit tredie oplag. Der er ikke foretaget nogen ændringer fra forrige udgave, undtagen enkelte tilføjelser i bogliste og liste over grammofonplader. Forfatteren synes ikke at være bekendt med en del vigtige værker, der i de seneste år har set dagens lys i Skandinavien, og fortegnelsen over gramniofonplader synes at være ensidigt udarbej

l

det nied lienblik på gammel og ny musik, idet romantikken er no-et utilstrækkeli,,,t. repræsenteret.

Carl-Allaii Moberg: B(ichs passioner och hóga masswi. 265 s. - Gebers fórlag, Slock1201m.

Serien Hugo Gebers musikbócker har fået et nyt værdifuldt nummer, Uppsalaprofessoren, C. A. Mobergs bog om Bachs passioner og li-nioll messen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at (le tidligere udgivne bøller soni. f. eks. Rabe: Beethovens synifonier, Svensson: Haydns Stråkkvartetter o!i~, N. Wallin: Romantiska

synifonier, danner en storartet fører gennem musikkens hovedværker i lighed med Kretzschmar's berømte: Fillirer durch. den Konzertsaal. Mobergs værk giver en på omfattende videnskabelige studier baseret historisk og stilistisk fremstilling af Bachs tre hovedværker. Forfatteren tager desuden stilling til de niange spekulative og fantasifulde udtydninger, der verserer om de- nævnte v,-erker. Interessant o,,,, over

l

bevisende er forfatterens fremstilling af probleniet: kiastisk form*). Genneni paralleller til tekst og teologi frenistår Bachs inusik med en mæsten. niatematisk klar formsymnietri, der forløber genneni liele Mattli-i5uspassionen o,, dele af h- moll nies,sen. Der skal lier yderligere frenili,,icves to l,,ererige afsnit: Uppf5rande-praktiska problem og Bach. och. Sverige.

Det er en bog, (ler henvender sig til kcg og lærd, uden at gå på akkord med en banal populariseringstendens. Det var ønskværdigt, om et dansk forlag ville tage ideen med slige niusikbøger op, nien ina,ske er der endnu ikke den saninie grobund herfor i Danniark soni i Sverige. Bengt Johnsson.

Til Redaktionen at Dansk Musiktidsskrift

Skønt jeg ellers mener, at Annieldelser principielt ikke bør besvares, synes jeg dog, at Hr. Sverre Forchhaniniers Onitale

Jvfr. C. A. Mobergs opsats i Sv. tidsskr. f. niusikforskii. 1950, s. 1,16: Till frågan om

»kiastisk form«.

af min Bog »Instrunienter og Partitur« kræver et Par Ord fra min Side, og jeg beder derfor om Plads for følgende Bemærkninger.

Hr. Forchhammer nævner indledningsvis min positive Indstilling overfor populære Musikbøger, en Indstilling, som han i sin Egenskab af Forfatter til en Bog af lignende Indhold som min selvsagt deler. Imidlertid røber efter Hr. Forchham.niers Mening Udvalget af de Exempler, der efter Omtalen af de enkelte Instrumenter er anført som særlig typiske for hver af deni, en i denne Sammenliæng utilbørlig Forkærlighed for Operaen. Fuld af daarlig Sanivittighed skred jeg til en Optælling af de paac,,ældende Exempler. Der er i alt 158; af disse er 65 hentet fra Operamusik, og af disse er atter 24 taget fra Ouverturer og Forspil, (ler hører til (let g.-engse Koncertrepertoire. Tilbage bliver 41 af de 158 Exempler; om det saa er for mange, maa jo blive en Smagssag.

Denne Forkærlighed for Operaen skulde efter Hr. Forchhammers Mening ogsaa gøre sig gældende i Afsnittet om Orke

`7'

strets Opstilling. Indenfor dette Afsnit fylder Omtalen af Operaorkestret godt en halv Side, hvortil koninier 3 Planer over Orkesteropstillinger; Stykket oni Koncertorkestret fylder næsten en Side, hvortil li-reledes kommer 3 Planer.

Ogsa,,i Afsnittet om Partiturlæsning skul(le vidne om iiiiii Operamonomani; jeg, har ikke ved fornyet Gennemhæsning af dette Kapitel kunnet finde nogensomhelst liverken direkte eller indirekte Hentydning til noget, der har med Opera at gøre.

Endelig kun en lille Korrektion til de i Anmeldelsens Slutning anførte Grammoz,

fonindspilninger: Det er ikke Telmanyi, men Endre Wolf, (ler har indspillet Baclis E-dur og Bruchs Koncert paa TONO.

Det gør mig ondt, at Hr. Forchhaninier

Z,,

ikke har kunnet fatte samnie Sympati for dette mit sidste Opus, som (len lian nærer for inin Operabog, en Synipati, livoroni hans Operaonitaler i Radiobladet ofte paa den for mig mest smigrende Maade har baaret Vidnesbyrd.

Crerhard Schepelern.

Margarel Deneke har skrevet en biografi over (len lierhjeninie praktisk talt ukendte engelske koniponist og niusikforfatter »»Ernest Walker«« (Oxford University Press, London. 144 s.). Walker, der døde 1949, 79 år gammel, har skrevet »History of Music in England«, (ler er et af hovedv,ærkerne om engelsk musik.

// Tre artikler af Sfr George Grove, den berømte engelske musikforfatter og kritiker, der i arene 1878-89 udgav storværket Grove's Diclionary of Music and Musiciaizs, er i uforkortet skikkelse hentet frem af dette standardværk. og udgivet i en 394 sider omfattende bog med titlen »Beethoven - Schubert - Mendelssohn«.

Det er musikforfatteren. Eric Blom, som ved -det forberedende arbejde med udgi

11

velsen af et 5. nyrevideret oplag har fået den tanke, at disse meget fornemt skrevne og som leksikonsartikler usædvanligt om.

fattende afhandlinger burde bevares separat for efterverdenen. At Grove med særlig kærlighed er gået til arbejdet med disse artikler, ser man alene derved, at i leksikonets første udgave fik Bach 12 sider mod Beethovens 46, Schubert 63 mod Mozarts 27 og Mendelssohn 57 mod Håndels 10 og Haydns 22. Disse højst læseværdige artikler er derfor bevaret i denne særudgave for derved bedre at kunne skabe balance i en kommende nyudgave af Gro.ve's Dictionary. (,Mae Nilillan, London) . fsp.